close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
mennesket i rummet blog

Neil A. Armstrong 1930-2012

Det første menneske, der gik på en anden verden, er ikke længere iblandt os. Det er trist, og minder os om, at den dag ikke er så fjern, hvor der ikke længere er nogen mennesker i live, der har gået på månen.

Neil Alden Armstrong var en pokkers dygtig testpilot, og en forbilledlig astronaut. Han gjorde lige præcis det, han skulle, præcis når han skulle det. Ofte var der brug for en hurtig beslutning, og Neil traf altid den rigtige. Han vil blive husket som en af dem med "the right stuff".

Selv ville han ikke være helt. Han var glad for sit job, og stolt af at have udført det godt. Men han var ikke skabt til berømmelse. Han var et meget privat menneske, der hægede om sit privatliv. Hvilket lykkedes langt hen ad vejen. Han var ydmyg og udnyttede aldrig sin plads i historien for egen vindings skyld.

I 2005 fandt han ud af, at hans frisør havde solgt hans hår for 3.000 dollars. Neil forlangte de 3.000 udleveret, og donerede dem til velgørenhed.

Nu er Neil her ikke mere. Allerede i '91 mistede vi Jim Irwin fra Apollo 15. Alan Shepard fra Apollo 14 døde i 1998. Og Charles Conrad fra Apollo 12 døde i 1999. Det er 13 år siden vi sidst mistede en Apollo-astronaut. Men der kommer næppe til at gå 13 år igen, inden vi mister den næste.

Den yngste af dem, der har gået på månen, er Harrison Schmitt, som er 77 i dag. Med mindre han slår alle aldersrekorder, når vi ikke at få nye astronauter til månen, inden hans tid også er inde.

Med andre ord vil der komme en dag i den ikke alt for fjerne fremtid, hvor der ikke længere er nogen mennesker tilbage, som har gået på en anden verden.

En af mine yndlingswebcomics, xkcd, har fremskrevet udviklingen i et let overskueligt diagram. Hoverteksten på billedet er så fin, at jeg vil tillade mig at gengive den her:

"Universet vrimler sandsynligvis med én-planet-gravsteder for kulturer, som traf den fornuftige, økonomiske beslutning, at der ikke er nogen god grund til at rejse ud i rummet - alle opdaget, studeret og husket af dem, der traf den irrationelle beslutning." -Randall Munroe

Det er trist, at rumfartens fremtid er så uvis i de kommende år, hvor vi skal til at tage afsked med de sidste otte månevandrere.

Jeg tror Homer Hickham har helt ret når han siger, at når alle dem, der er berømte i dag, for længst er glemt, så vil Neil Armstrong stadig blive husket.

Armstrongs familie skriver i dag: "...næste gang du går udenfor på en klar nat, og ser månen smile ned til dig, så tænk på Neil Armstrong, og blink til ham."

Så snart det danske vejrlig er til det, vil jeg kigge på månen, tænke på Neil og blinke til ham.

Steen Eiler Jørgensen

Jeg noterede mig i TVA's nekrolog, at Neil Armstrong selv mente at hans manuelle landing af landingsfartøjet var en større bedrift end det lille hop ned fra stigen, men at han givet ville blive husket for det sidste og ikke det første.

  • 0
  • 0

Antonio Molinas´ roman "Månevind" handler om en 13 årig dreng, der i den på alle måder besværlige pubertet går vildt op i Apollo-projektet med plastiksamlesæt og udklipsbøger fra aviserner. Det holdt tankerne et andet sted end det dér med kvinder...
Jeg blev selv 13 år den sommer i 1969, havde det fuldstændigt som den unge knægt i Molinas roman og fik en klump i halsen i går da jeg læste om Niels Armstrongs død på NASA´s hjemmeside.
Dyb respekt for en virkelig cool pilot

  • 0
  • 0