Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Ned på gulvet igen...

Jeg har været til en "Adaptive Optics Workshop" hos ESO i Garching i et par dage og det kommer der noget mere om når jeg lige er kommet ned på gulvet igen.

Apropos: I deres laboratorier så gulvet således ud:

Illustration: Privatfoto

Sådan et gulv havde de også hos FLS på maskinfabrikken i Valby, angiveligt fordi de ting de kunne risikere at tabe var meget dyrere end gulvet.

Men hvad koster sådan et gulv og hvordan laver man det ?

Hvor dybe (lange) er de enkelte træklodser ?

Kan man bare købe det der plejede at hedde en 2x4 og sætte en teenager igang med en kapsav ?

Problemer med harpiks ?

Sliber eller høvler man overfladen ?

Hvad med lakering ?

Hvad er situationen med at træet skal kunne "arbejde " pga. temperatur/fugt ændringer ? Der er formodentlig mindre styrke bag udvidelsen når den er på tværs af årene, men det skal vel stadig kunne give sig ?

Hvordan afslutter man imod væggene ?

Er det i det hele taget en god ide, eller er det bare overtro ?

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Klodsgulve af endetræ kan kun laves af hårde ovntørrede træsorter. Klodserne er 25 mm tykke, og sat sammen til meter-lange "planker" med metalbånd (not), og limes fast til underlaget.

Det er fagfolk der laver den slags (ikke teeagere med en kapsav).

Klodsgulve af endetræ var ganske rigtig tidligere udbredt i maskinindustriens haller, hvor de havde nogenlunde samme egenskab som en huggeblog, overfor spåner og tabte genstande - og har vel også været relativt lette at reparere - men det skal vist ikke foranledige nogen til at tro at det er en billig løsning til hjemmet.

Men alt er jo relativt, og kvalitets-trægulve er jo set langt dyrere end 999,- pr m^2.

http://primewalk.com/DK/Priser/Gulve-Orego...

  • 0
  • 0

Som man oprindeligt gjorde med parketgulve, hvor de enkelte stave blev lagt enkeltvis i tjære/beg, kan man bruge samme princip til denne type gulv. Så hvis vi lige ser bort fra arbejdstilsynet, kan man godt sætte en teenager igang med en kapsav. Når gulvet er lagt, skal det efterfølgende slibes ned og behandles.

Jeg tror, hvis der skal være økonomi i det, skal man have billig adgang til den rette type træ. Og helst ikke for snavset, hvis man ikke skal købe sig fattig i klinger. Man skal nok også kun gøre det hvis man synes det vil være en spændende process. Det bliver nok rigtig dyrt, hvis man skal have håndværker på. Endsige finde en der kan/vil. Mht afstand til vægge, gælder samme regler som andre trægulve.

Hvis man er mere interesseret i det færdige resultat, er et færdigt produkt som Søren nævner nok at foretrække. Det er hurtigere og du er sikker på resultatet.

  • 0
  • 0

Hvis du er interesseret i sjove gulvbelægninger, så har jeg engang fået lagt et korkgulv i et køkken (dvs både et begrænset areal og med begrænset slidbelastning). Jeg mindes ikke at jeg nogensinde har slået noget i stykker i det køkken ved at tabe det på gulvet. Det blev limet fast til underlaget med en speciel lim, som den lokale tømrers svende (med god grund) ikke ville røre, så det var mester selv, der lagde de kvadratmeter :-)

  • 0
  • 0

Steen Møller fra Friland har lagt adskillige af den slags gulve, bl.a. på Båring højskole. Det er hammer flot. Han er til at finde og deler gerne ud af sin store viden om kreative løsninger.
Ang. afstand til ydervægge m.m. så skal man huske på, at et gulv af f.eks. 20cm egeklodser ikke kan "skyde op", som man sommetider ser med uheldige gulvbrædtløsninger. Tørre klodser der efterfølgende får vand vil udvide sig. Ikke meget, men med en enorm kraft, som sagtens kan flytte en væg.

  • 0
  • 0

Ja, Kjeld Bjerre skrev en gang over flere uger (måneder) i enten Fyns Amts Avis eller Stifstidende om sit projekt med netop sådan et gulv. Det må være tilbage i midt-90'erne vhis ikke tidligere.
Det er et rigtig flot gulv.

  • 0
  • 0

Man kan også lave gulv af runde træskiver, se f.eks. http://www.houzz.com/photos/194511/Logs---...-
Så hvis der skal fældes nogle træer på grunden, kan du bruge dem til at lægge gulv med. Jeg ved ikke, hvad fyldmaterialet er, men man kan formentlig bruge linoleum: Ler blandet med linolie. Det vil i hvert fald passe fint til et oliebehandlet gulv.

  • 0
  • 0

Jeg har faktisk haft sådan et gulv i mit hus i Danmark, lidt finere udfört men det samme princip. Desvärre har jeg givet papirerne til de nye ejerer af huset.

Men:
Det koster absolut ikke 999 kr per kvadratmeter og det er ikke hårdträ heller.

Vi gav i sin tid noget i retning af 60 kr/m2 for selve träet (lagt) - afslibning og lakering koster derimod 140 m^2 fordi träet er så hårdt, det tager dobbelt så lang tid at slibe som det gör at lägge det. Mindst! Til et värksted kunne man måske springe lakken og finslibningen over, köre det hele over een gang med grovpapiret og give det hele en gang linolie?

Klodserne er Skandinavisk Fyrreträ. De kommer på 1 m^3 paller i stänger på 60x300x40. Man lägger dem i lim på et helt glat gulv (gulvmanden putter noget snask ud over som jävner gulvet först). Når klodserne er monteret og limen er törret, jävner man gulvet med en professionel slibemaskine, derefter lakerer man. Det går rimeligt hurtigt at lägge det - een gulvmand installerede 60 m^2 på en dag. Det tog ham to dage at slibe det!

Jeg var meget tilfreds med det. Gulvet har holdt mere end 15 år til den gamle og 2 nye flatcoatede retrievere og mange tabte gryder. Man kan se ridserne hvis man kigger langs med gulvet mod lyset, men klöerne er ikke kommet igennem lakken. Ellers sliber man det jo bare af.

Her i Sverige er det meget almindeligt med - jeg tror det - almindeligt endeträ 100x100x50 som blot saves af og plonkes ned på gulvet uden behandling. Imprägneringen udgöres af motorolien som spildes på gulvet. Nogle gulve er lavet direkte på sand med 100x100x150 klodser (Hos besögscenteret på E.ON's kraftvarmevärk i Malmö findes sådan et gulv fra gamle dage).

Jeg kan e.v.t. pröve at grave detaljerne frem.

  • 0
  • 0

Nogle gulve er lavet direkte på sand med 100x100x150 klodser [...]

Det var noget i den stil jeg overvejede.

Så vidt jeg husker var gulvet i FLS's maskinfabrik lavet af 4x4 ender og helt klart (skære-)olie impregnerede.

Men jeg har stadig ikke set nogen svare på om det faktisk virker bedre end et almindeligt "vandret" trægulv, hvis man taber noget på det ?

  • 0
  • 0

Men jeg har stadig ikke set nogen svare på om det faktisk virker bedre end et almindeligt "vandret" trægulv, hvis man taber noget på det ?

Jeg mener at klodsgulvet virker bedre end et almindeligt "plant" gulv når der er hårdt slid involverert og/eller man man f.eks. taber noget tungt på det. Der kommer natuligvis märker og skrammer efter det, men de er ikke noget särligt og åremönstret kamuflerer skaden. På et "plant" gulv kan fibrene blive revet helt over ved en trykskade så der kommer en grim "splintret" fordybning, på et klodsgulv trykkes träet lidt sammen, men lakken er intakt.

Min erfaring er at de ting man taber ikke bliver så nemt smadret. För vi fik klodsgulv i kökkenet også (2010-2011) smadrede jeg mange knive, gryder, strygejern og håndmixere ved at tabe dem på klinkegulvet.

Hvis man lägger direkte i sand bör man nok göre noget for at stoppe fugt fra at komme op nedefra, det er jo endeträ. Man har sikkert brugt noget tjäre eller sat klodserne i olie på de gamle gulve. På de värkstedsgulve med klodser som jeg har set i Sverige virker det som om at princippet har väret at når man smadrer en klods, eller den måske rådner, så hiver man den op og sätter en ny i hullet. Gulvet hos E.ON. er temmeligt råt trä, der er ikke noget med at det er slebet eller hövlet. Det er imprägneret med transformatorolie, af den gamle skole, i rå mängder.

  • 0
  • 0

[quote]
Nogle gulve er lavet direkte på sand med 100x100x150 klodser [...]

Det var noget i den stil jeg overvejede.

Så vidt jeg husker var gulvet i FLS's maskinfabrik lavet af 4x4 ender og helt klart (skære-)olie impregnerede.[/quote]
Jeg kan næppe tro at gulvet i FLS' maskinhal var "brolagt" på løst grus!

Der kræves langt højere bæreevne i en maskinhal, hvor eksempelvis en tungt lastet gaffeltruk, fordeler trykket på få af disse klodser ad gangen.

Men jeg har stadig ikke set nogen svare på om det faktisk virker bedre end et almindeligt "vandret" trægulv, hvis man taber noget på det ?

Virker bedre = meget nemmere at reparere end planker med not og fer.

  • og sandsynligvis også en evne til at optage en stor lodret kraft fra et faldende metalemne, ved at fordele kraften vandret ud i alle retninger, evt. ved at klodsen flækker, og derefter udskiftes.

Se endvidere slagterens huggeblok, som altid er lavet med endetræet opad, hvormed æggen på knive og økser holder længere.

  • 0
  • 0

Gulvet i Tuborgs gamle tappehal - det nuværende Eksperimentarium - er så vidt jeg kunne se under et besøg i sidste uge med ungerne lavet netop af sådanne endebjælker. Ved dog ikke om det er et oprindeligt gulv?

  • 0
  • 0

....var et klinkegulv med skridknopper da det blev gjort rent medhøjtrykspulere hver nat.

Derimod var smedjen på DTH forsynet med et sådant gulv af endetræsstave. Smedjen lå i kælderen i det hjørne hvor Stokhusgade munder ud i Østervoldgade.

Gulvet var lagt i sand oven på et betongulv med en afstand til vægge helevejen rundt som jeg husker det på en klodsbredde ca. formålet var at dæmpe støj og beskytte tunge emner på en måde som et betongulv ikke magtede.
Gulvet skulle "vandes" en gang om ugen, typisk lørdag dengang. Dels for ikke at tørre ud og des at kunne tåle gnister fra smedning, svejsning og slibning samt eventuelle gløder fra essen. Gulvet blev altid vandet når essen havde været brug. I kælderen var der betongulv alle andre steder. Men i maskinværkstederne på den næste etage var der egeparket i sildebensmønster.

Min hukommelse kan spille mig et puds for har fået fortalt mener jeg( jeg var soldat da det skete) at det gulv der blev lagt i Lundtofte, blev lagt helt til væggene og flyttede dem da smeden Jens Holm Andersen vandede gulvet derude første gang :o)

Men kort PHK det vil være at skyde gråspurve med et sådant gulv. Et almindeligt trægulv vil i min optik være lige så godt.

  • 0
  • 0

Gulvet på Tuborg....

....var et klinkegulv med skridknopper da det blev gjort rent medhøjtrykspulere hver nat.

Ok, tak - må være en senere tilføjelse. Virkerede nu ikke videre 'nyt' - men vidner vel mere om antallet af kunder i butikken.

Pudsigt nok var både jeg og min tidligere kollega, der var med, ret optaget af netop det gulv - virkede dog ret ujævnt.

  • 0
  • 0

PH.

Hvis du trodser snemasserne i det nordjyske, kan du smutte forbi Emmersbæk Kirke, hele kirken har et sådant ganske smukt gulv.
De må jo vide hvem der var arkitekt og gulvlægger på det. Den er bygget efter 1977 da jeg flyttede fra byen ;-)
Emmersbæk Kirke er opført i 1982/83...
Der er på hjemmesiden http://www.hirtshals-sogn.dk/emmersbaek/in...
flere fotos af gulvet. Men det er måske lige en tand for "flot" til et værksted.
Jeg har også set et endetræsgulv i det gamle maskinværksted på Helsingør Værft....Det var nu ret sort af tidens tand og olie.

  • 0
  • 0

Hej Poul Henning
Træ udvider sig meget lidt i længderetningen men ret meget på tværs. Her udvider det yderste sig mest. Hvis du prøver at tørre en skive fyrretræ vil den revne og ligne en "pacman". Når man lægger et trægulv skal der være frigang langs væggene så det kan arbejde. Det primære formål med paneler langs væggene er at dække over denne sprække. Et gulv lavet af endetræ har mindre bæreevne end et lavet af almindelige planker. Det kan man så kompensere for ved at lade det ligge på hele fladen i stedet for at lade det ligge på strøer. Et gulv lagt på strøer fjedrer ganske let. Det kan være årsagen til at ting ikke ødelægges når de rammer gulvet. Gulvets "fjederevne" afhænger også af træsorten. Fyr og især gran er meget blødere end eg og bøg men også mere sart. Mine svigerforældre havde et korkgulv i deres køkken. Det var lavet af rå kork plader, ca. 7 mm tykke og ikke overfladebehandlet.Efter det var lagt og slebet til fik det så 14 lag skibslak. Det var en holdbar og fjedrende overflade. Svigerfar havde tålmodigheden med at lakere det.

Gulv lagt på strøer kan også godt laves med gulvvarme. Her lægger man så varmeslangerne i nogle metalplader der fordeler varmen. Sådanne gulve har en ret lav termisk tidskonstant hvilket kan være en fordel når sollyset pludseligt opvarmer rummet. Her kan man ret hurtigt 'lukke' for varmen.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan se af billedet, så er der fugemateriale mellem de enkelte klodser. Du kan også se at der er flere steder hvor der er knaster og dermed potentielt harpiks.

  • 0
  • 0