Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Ned af bakke fra 1978...

New Scientist havde for nyligt et lille tema om at 1978 var det bedste år, nogen sinde.

De kan naturligvis ikke lade være med at gøre grin med påklædning og musik fra den gang og guderne skal vide at det er berettiget: Intet på Billboard Top 100 listen bliver idag spillet før DJ'en er sikker på at alle er godt plørede.

Krogen historien hænger på, er det økonomiske index "GPI", "Genuine Progress Indicator" der kigger på mange forskellige ting, I modsætning til GDP der bare kigger på hvordan det går for pengeindustrien: Hvor GDP fortsætter i vejret, knækker GPI kurven og falder svagt fra 1978 og frem.

Det er ikke det samme som at der ikke er sket fremskridt siden da, men samlet set, målt med GPI, er det gået tilbage.

Det passer meget godt med at der skete et mentalt skift: Det er umiddelbart før Thatcher+Reagan+Schlütter kom til magten og systematisk begyndte at demontere velfærdsstaterne.

Dette skifte er også blevet ret godt gennemlyst i lidet læste kronikker i tiden efter nyreaganismens drømmeøkonomi exploderede.

F.eks var der en glimende artikel om Jørn Henrik Petersens syn på sagen i Berlingske for nogen tid siden. Professoren siger, i store træk, at samfundet løb tør for "sam-" og det lyder ikke helt ved siden af.

Men det er en bivirkning, det er ikke årsagen.

Idag har vi stort set glemt "De 141 dage", typografstrejken i 1977, selvom det er forklaringen på den knækkede kurve:

Computerne begyndte at eliminere mellemklassen i samfundet, en process der stadig pågår og som er den direkte årsag til refeudaliseringen.

Det grundprincip at man ved dygtighed og arbejdsomhed kunne arbejde sig opad og ved at svare enhver sit og tugte sine drifter kunne få sit på det tørre, virkede kun i en økonomi hvor der var brug for arbejdskraft og hvor virksomheders vokseværk blev fodret af flere medarbejdere, frem for smartere programmer.

Idag 35 år senere, er nyhederne domineret af hvordan krisen "bare ikke vil holde op", med en obligat baslinie om hvor rigtig godt det går for den rigeste procent af samfundet, hele vejen igennem "krisen".

Politikerne taler stadig om at "løbe opsvinget igang" men ingen, absolut ingen, kan se nogen løsning på det fundamentale problem: Hvad pokker vi skal bruge de 150.000 arbejdsløse danskere til i fremtiden ?

De store firmaer svælger i denne arbejdsløshed.

I England bliver bygningsarbejdere der er fagforeningsaktive eller brokker sig over sikkerhedsproblemer systematisk black-listet og kan ikke få jobs.

I Danmark er der rygter om at visse store firmaer bevidst bruger konsulenter til ansættelseprocesser, for at drage nytte af samme konsulentfirmaers "erfaringsliste" med "problematiske personer".

IBM fyrer medarbejdere, som på timebasis kan byde ind på deres arbejde, i konkurrence med hvemsomhelst fra hele verden.

Ryanair har gjort det samme med deres flypersonale.

I USA laves heltidsjobs om til halvtidsjobs, så firmaet slipper for at betale sygesikring.

Vi er blevet refeudaliseret.

Det tog kun 35 år.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Computerne begyndte at eliminere mellemklassen i samfundet, en process der stadig pågår og som er den direkte årsag til refeudaliseringen."
Ja sjovt nok går automatiseringen efter de dyreste løsninger,når man ser hvad et skak program håndterer af strategiske beregninger, kunne man tro det var simplere/muligt/mere efffektivt at udskifte direktionen med software end at skifte Jensen ud med Spreadsheets/ CNC og Pick And Place

  • 2
  • 0

Det er ikke de 150.000 arbejdsløse danskere der er problemet. Vi har importeret os til et meget stort arbejdsløshedsproblem.
"Refeudalisering"? Er stavnsbånd og hoveri blevet genindført?

  • 8
  • 10

Nu kender jeg ikke tallene for danmark, men i usa er det kun ca. 1/3 af de tabte jobs der er tabt til offshoring, resten af tabt til computere/robotter (jeg kan ikke lige finde kilden, men jeg mener det var paul krugman der skrev det). Så medmindre danmark er drastisk anderledes på det punkt, så er det primære problem ikke "importeret".

  • 7
  • 2

I praksis er stavnsbåndet genindført - det er meget svært at låne det sidste til et huskøb, og dermed kan man hverken sælge eller købe hus. Det smitter af på arbejdskraftens bevægelighed.

Hoveri? - Idag kaldes det "interessetimer", og er man ikke parat er der andre, der står og venter....

  • 13
  • 2

Citat: "Det passer meget godt med at der skete et mentalt skift: Det er umiddelbart før Thatcher+Reagan+Schlütter kom til magten og systematisk begyndte at demontere velfærdsstaterne"

Ja, de velfærdsstater vi ikke havde råd til. Det vidste befolkningen bare ikke i 1978. Og dermed blev 1980´erne præget af sure nedskæringer i Schlüter-Danmark og i Thatcher-England. I USA benyttede Reagan USA´s dengang stærke økonomiske position til at skrue op for udgifterne for lånte penge.

  • 6
  • 10

Hvis premisen om at morderne teknologi vil blive ved med at opsuge arbejdspladser holder er det måske på tide vi begynder at diskutere hvad vi kan bruge alle de frie hænder til.
Lad mig starte med et forslag: Fra 2014 skal 5% af alle ansatte i danske virksomheder (rundet ned til nærmeste hele person) være professionelle golfspillere.

Hopla, væk med arbejdsløsheden.

  • 1
  • 2

[...] er det måske på tide vi begynder at diskutere hvad vi kan bruge alle de frie hænder til.

Tjae, men medmindre McDonalds og TV-3 totalt dummer sig med discount-leveringen af brød og cirkus kan du holde den diskussion i gabende tomme forsamlingshuse og udgive et manifest som ingen læser.

Pointen er at vi har nået det punkt som alle har drømt om siden agerstenalderen, hvor vi ikke behøver at slide for det daglige brød mere, men kan lade vores maskiner tage sig af den del.

Det er vores samfund og økonomiske teorier simpelthen ikke bygget til at håndtere.

Derfor sker der denne refeudalisering, hvor dem der ejer produktionsmidlerne scorer hele kagen, mens dem der ikke er brug for ikke har til dagen og vejen.

Det er vores samfund og økonomiske modeller heller ikke bygget til at klare og derfor er det kun en transient fase.

Hvad nytter det at du har en robotfabrik der bygger biler, hvis ingen mennesker har lønnede jobs så de har råd til at købe de biler dine robottter bygger ?

  • 19
  • 0

Men er det så ikke nu vi bør begynde at tænke over hvordan vores samfund og økonomiske teorier skal skrues sammen i denne post industrialisering?

Forhåbentligt kan vi finde på noget bedre end tvangsindlæggelse til discount-leveringen af brød og cirkus.

  • 6
  • 0

Afskaf penge!
Skab et verdenssamfund hvor alle fornødenheder er gratis. Hvor al produktion foretages af robotter. Hvor alle kun laver det de har lyst til. (Dét ville også betyde, at alt blev lavet "bedst muligt" ikke "billigst muligt").
Ingen ville have grund til at udbytte andre, tværtimod.

  • 4
  • 6

Det er fascinerende at se hvor mange gode forklaringer PHK kan komme med her bag efter.
Om nogen har PHK stået for "krisen der snart går over"! Det er tankevækkende at han, på trods af flittige opfordringer ikke har gidet sætte sig ind i en model som allerede for 22 år siden beskrev den pågældende mekanisme, og som for såvel 16 år siden og i 2007, et år før krisen forudsagde denne. For naturvidenskabeligt uddannede burde det være åbenbart, at modeller der munder ud i forudsigelser - som bliver bekræftet - befinder sig på et helt andet niveau end efterfølgende forklaringer!
For 22 år siden
http://unifiedscience.blogspot.com
For 16 år siden
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...
Foråret 2007
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 0
  • 12

...Forhåbentligt kan vi finde på noget bedre end tvangsindlæggelse til discount-leveringen af brød og cirkus.

Har du set hvad de foretrukne tv-kanaler høvler af hver dag ? ...mængden af mad-/bolig- samt mediecirkus er overvældende.

Det er ej heller de ~100.000 pt. uden job [1], der er eneste hovedproblem, da gruppen kun er en velkendt og registreret bås (legal og statistisk synlig). Men vi har også mørketallet [3] med andre flere hundrede tusinder på statslige eller kommunale ydelser med kreative navne. Dertil en helt ny og voksende gruppe, der har opgivet systemet og hverken er registreret eller officielt arbejdssøgende - de hutler sig igennem på det gråsorte marked.

Desværre har samfundet jo slet ikke brug for 2-250.000 med truckførercertifikat eller med tilsvarende AMU-beviser. Tværtom - jo længere tid der går, jo færre bliver der brug for.

Voksne personer i befolkningen har kendt eller kender mindst en eller to fra den officielle arbejdsløshedskø eller mørketals-køen. Så de holder fokus støt på en anden kurs, uanset parnasset vrøvler om vækst og tankeløs løber opsvinget i gang, tænker på ketchupeffekt etc.

Vi har kun set og vil kun få små udsving i lang tid endnu [2], da befolkningen heldigvis har daglig kontakt med virkeligheden og manglerne i opsvinget stemmer ikke med spin fra diverse snakkehoveder incl. de 179 på tinge.

Vi har nu officielt et A-hold, et B-hold, et C-hold og et D-hold. A-holdet er gennemregistreret og rimeligt selvkørende, B-holdet er også kendt og 'under behandling' samt C-holdet taler vi ikke om. Samt endeligt er der D-holdet, der har smidt lænkerne og er udenfor pædagogisk rækkevidde.

[1] ~50.000 registrerede arbejdsløse vil være det maksimale vi kommer ned på, da en vis mængde konstant er under jobskifte, skift mellem arbejde og uddannelse eller skift mellem andre offentlige tiltag/kasser.

[2] Dejligt sommervejr er hver gang godt for forretninger, og fx. nogle storbyers stigende boligpriser er en kunstig mangelsituation, og skyldes både usædvanligt øget antal studerende der kobler sig sammen med en øget tilflytning.

[3] Mørketallet uden beskæftigelse skønnes i 2011 til lidt over 100.000. Dette tal med ny skærpet lovgivning ifm. overførselsindkomst (førtidspension, arbejdsløshed, kontanthjælp etc.) kan derved kun være øget og vil fortsat stige.

  • 3
  • 0

Forleden blev der omtalt en ikke særlig kommenteret undersøgelse: Det viser sig at en meget stor del af det "tabte" arbejdspladser skyldes at virksomhederne - især de private - har skåret kraftigt til benet på mellemlederniveau. Det må vist kaldes rationalisering - ikke outsourcing.

  • 1
  • 0

"Intet på Billboard Top 100 listen bliver idag spillet før DJ'en er sikker på at alle er godt plørede."
Det er ikke liige emnet, men: Det er vist DJ'en der er godt pløret fra starten: Bee Gees bliver i høj grad spillet; Lay down Sally; for slet ikke at nævne Just the way You are (klassiker), Love is in the air, On broadway, Copacabana, Deacon blues...hmm..det er kæmpe store kompositioner. Jo det var rigtig god musik der blev udgivet i 1978- Jeg tvivler på at ret meget af "musikken" fra 2013 bliver husket i 2048...

  • 7
  • 0

Det passer meget godt med at der skete et mentalt skift: Det er umiddelbart før Thatcher+Reagan+Schlütter kom til magten og systematisk begyndte at demontere velfærdsstaterne.

Så er kimen li'som lagt hva' :-)

PHKs højrefløjsbashing til trods, så synes jeg det er utrolig interessant emne der bringes hid. Jeg er nok bange for vi i nogen grad må til at acceptere at de 150.000ish arbejdsløse bliver en nogenlunde permanent tilstand. Lavpraktiske samlebåndsarbejde er forsvundet for bestandig, og der er altså rigtig mange mennesker, der ikke er dygtige nok til at tage en videregående uddannelse - i samme dur kan man heller ikke andet end ryste på hovedet når div. politikere siger at vi skal være et videnssamfund, isåfald hvad med resten af arbejdsstyrken ?? Det er ikke alle beskåret at blive ingeniør.

Det kunne være man skulle forsøge at indrette politiken omkring at der kun er 1 forsørger i familierne, tilskynde dette via skattesystem o.lign. Hvis det blev alment accepteret at den ene partner gik hjemme, kunne vi frigøre en masse arbejdspladser. Guderne skal vide at der i forvejen mangler politik der støtter kernefamilien.

Alternativt kunne man rekrutere de arbejdsløse og starte en lille rask krig med svensken....

  • 7
  • 4

@ Mark Christensen

Det kunne være man skulle forsøge at indrette politiken omkring at der kun er 1 forsørger i familierne, tilskynde dette via skattesystem o.lign. Hvis det blev alment accepteret at den ene partner gik hjemme, kunne vi frigøre en masse arbejdspladser. Guderne skal vide at der i forvejen mangler politik der støtter kernefamilien.

Virker IKKE særlig gennemtænkt - jage 2 mennesker igennem et hundedyrt uddannelsessystem for at lade den ene gå derhjemme. Resourcespild?

For bagefter at lade den hjemmegående efter 10 års stilstand og en skilsmisse, forsøge at få et ben indenfor arbejdsmarkedet.

  • 4
  • 1

Virker IKKE særlig gennemtænkt - jage 2 mennesker igennem et hundedyrt uddannelsessystem for at lade den ene gå derhjemme. Resourcespild?


Ideen skal også ses som et skifte i indretningen af samfundet. Det giver jo sig selv at når "konceptet" er tilpas indfaset så tager begge forældre jo ikke en cand.whatever, men kun den ene. Man kunne i samme åndedrag også gøre noget ved den tilsyneladende inflation der er gået i de videregående uddannelser "når alle ikke er dygtige nok til en kandidat, så gør vi da bare kandidaten nemmere"... Se eksempelvis den tildels verserende debat om humaniora og tilsvarende "bløde" fag....

  • 2
  • 1

Nu påbegynder rigtigt mange mennesker en uddannelse inden de møder deres blivende partner


Javist, jeg foregiver heller ikke at min løsningsmodel er perfekt. Omvendt er det jo også et grotesk resourcespild at vi har x-antal hundredetusinde mennesker gående og klø røv, fordi arbejdsmarkedet ikke kan rumme dem.

Som en potentiel sideeffekt ved min model var øget samvær med børnene, det kunne måske hjælpe på den triste stigning i diagnoser (ADHD osv), kriminalitet og generel mistrivsel man hører så meget om. Så er vi også fri for horder af velmenende pædagoger der opdrager vores børn udfra noget de har læst i en bog - jeg mindes en blog fra et dameblad om en mor der ikke kunne forstå hvorfor pædagogen mente sig i sin gode ret til at kritisere hvilken tidspunkt moderen hentede sit barn på.

Det er jo bemærkelsesværdigt at 1forsørgermodellen har fungeret sådan rimeligt i et par tusinde år :-)

Alternativt er jo en arbejdsdeling, at sætte det ugentligt timetal drastisk ned. Dette fordrer jo så også en håndfuld problemer bl.a. lønnedgang for den enkelte (eller øget lønudgifter for virksomhederne), mangel på specialisering, men vigtigst det faktum at den tiloversblevne arbejdskraft primært eksisterer i de nedre kvalifikationskategorier.

Tilføjelse:
1forsørgermodellen kunne måske også gøre noget ved manglen på nyfødte.

EDIT: et par manglende ord

  • 1
  • 2

Hvad er problemet ved at "spilde" resourcer vi har nok af ?

Penge ...

Vi mangler sådan set ikke penge, dem kan vi trykke lige så mange af vi vil.

Problemet med feudaliseringen er at pengene bliver fordelt på en måde der får samfundet til at bryde sammen (før eller siden).

Antag at vi indser dette og finder på en smartere måde at fordele pengene på.

Prøv så lige at tænk over situationen igen: Vi har 150.000 mennesker der skal have et meningsfyldt liv, selvom der ikke er nogle håndtag der skal hives i industrien.

Det koster os i realiteten meget får resourcer at udstyre alle hjemmegående forældre med en bacherlor eller master, hvis udgangspunktet er at fælleskassen under alle omstændigheder skal holde dem i live.

Men bevares, den store hurdle er det med fordelingen af pengene.

  • 8
  • 2

Men bevares, den store hurdle er det med fordelingen af pengene.

Det løser sig måske efterhånden som de som er udenfor begynder at blive alvorligt farlige. Eller måske er vi kommet derhen at brasilianske tilstande er en ønskværdig og acceptabel indretning af samfundet?

  • 1
  • 0

Der skal stadig være nogen til at skrubbe toiletkummerne, ihvertfald indtil toiletkummeskrubberobotten bliver opfundet. :-)

Men jeg er enig i at der er åbenbart lidt et tabu over det at et meningsfyldt liv kan være andet end at man skal have job og tjene penge idag.

Vi skal holde op med at arbejde for arbejdets skyld, og holde op med at bruge penge på at oursource det arbejde (passe børn og forældre), vi arbejder for at tjene penge til. Det er jo åndssvagt. :-)

  • 3
  • 0

Der skal stadig være nogen til at skrubbe toiletkummerne, ihvertfald indtil toiletkummeskrubberobotten bliver opfundet. :-)

LOL! Dén havde jeg ikke lige forventet. :-)
Men, når der allerede findes automatik der kan vaske og tørre os i røven, mon så ikke en toiletvaskerobot burde ligge lige for? ;-)

Som (også) nævnt før mener jeg, alt kan automatiseres. Det er alene et spørgsmål om vilje og tid.

Det jeg ser som det største/eneste problem er, selve overgangen fra det nuværende monetær- til et fremtidigt resourcesamfund.
- Dét bliver sikkert ikke nemt; Den 1ne % vil givet slå sig en del i tøjret, når alle skal have reelt lige muligheder .

  • 3
  • 0

Bloggen startem ed at 78 var et godt år og at fordelingspolitik er vigtig.
Forkert.
I 73 satte olieriet prisen tre gange op og det gjorde nas.
I 78 fordobledes den og det var dræbende for vor velfærdskultur.
Løsningen på de 1 og 99 problemet er at undvære størstedelen af de 99.
Underklassen skal levere organdonorer og sexemner og der er 99 ikke nødvendige.

  • 2
  • 12

Kigger man på den historiske udvikling i arbejdsløsheden, har den været exceptionelt lav i 1970-1973 og 2008, men ellers har vi ligget pænt lavt siden "krisen". Selvfølgelig er den stadig for høj og vi bør arbejde på at bringe den ned, men at snakke om et permanent problem med arbejdsløsheden kan jeg ikke se nogen baggrund for.

Ud af de 153k er 40k i aktivering, dvs. de laver et eller andet i deres hverdag (selvom mange 'kun' er på kursus).

  • 1
  • 2

I de glade 70'ere sker der et holdningsskifte, hvor det ikke længere er en god idé at prale med at studere på DTU.
På dette tidspunkt skulle man helst bekende sig til til venstre for SF-VS, tale fred og nedrustning, og sige "de skide amerikanske imperialister".

Der skete et boom i humaniora uddannelse, og den prestige der tidligere var i at være med til at bygge rumraketter, atomkraftværker, jernbaner, broer osv. var væk.

I det hele taget sker der meget i 70'erne som oliekrise mm.
Men det kunne være at humaniora kandidaterne og pædagogerne (og økonomerne) bliver færdiguddannet midt-sidst i 70'erne, og bliver en magtfaktor i pressen, politik og meningsdannelse. Hvor ingeniører før har været i magtens centrum.

  • 5
  • 3

Men bevares, den store hurdle er det med fordelingen af pengene.

Yeps, - Når aflønningen af arbejderne (herunder også ingeniører) ikke længere følger produktiviteten, falder grundlaget for lighedsskabelse gennem indkomstskat bort.

Nu til dags danser de fleste penge rundt på firmakonti med det udtrykte formål at slippe for at betale skat.

Beskat alle transaktioner i stedet. Hver gang penge skifter konti skal f.eks. 10% i statskassen. En slags moms der ikke refunderes, og som også gælder rene monetære transaktioner.

  • 2
  • 3

Det kunne være man skulle forsøge at indrette politiken omkring at der kun er 1 forsørger i familierne, tilskynde dette via skattesystem o.lign. Hvis det blev alment accepteret at den ene partner gik hjemme, kunne vi frigøre en masse arbejdspladser. Guderne skal vide at der i forvejen mangler politik der støtter kernefamilien.

Hvis du tænker de økonomiske (skattemæssige) konsekvenser igennem, vil du se at det såkaldte velfærdssamfund vil bryde helt sammen. Med 1 forsørger i stedet for 2 reducerer man skatteindtægterne til det halve (groft regnet). Hvor kan vi hente de penge? En af de største enkeltudgifter er sundhedssektoren, så brugerbetaling for læge, hospital etc. bliver en selvfølge, med 1 indtægt vil det blive meget svært at få råd til hospitalsindlæggelse. Vores socialistiske samfundsmodel vil bryde totalt sammen.
Den enkelte familie vil ikke have råd til at bo i eget hus eller lejelejligheder af nuværende størrelser - glem alt om huslejetilskud - det er nok noget af det første, der ryger.
Hvis du kan huske 50'erne, så var folk blevet rigere, og syntes de havde det godt, men eget hus til en arbejderfamilie, det var sjældent, man boede til leje ofte i loft- eller kælderlejligheder hvor centralvarme og badeværelse var en by i Rusland. Egen bil var utænkelig for den almindelige arbejder, så man var nød til at bo i gå eller cykelafstand fra sit arbejde.
Min familie boede selv i en loftlejlighed med en kakkelovn i stuen og en i soveværelset, ingen anden opvarmning, Intet badeværelse, men et lille toilet under skunken uden håndvask, den ville fryse om vinteren. I 1955 var jeg så heldig, at min far blev selvstændig, og vi fik et dejligt hus. Måske det er derfor, jeg kan huske, hvordan jeg helt op i 60'erne ikke kunne forstå at andre mennesker, mine klassekammerater, boede i boliger uden centralvarme, badeværelser ja sågar med et lokum i et udhus. I løbet af 60'erne kom det store boom for arbejderne, de fik råd til at bygge et lille hus, fordi kvinderne nu også kunne hente en løn hjem.
Nej tak, nok er der meget, der ikke er perfekt i Danmark, men at vende tilbage til "de gode gamle dage", med 1 forsøger. Det er dog en rædselsfuld tanke.

  • 6
  • 2

Vi mangler sådan set ikke penge, dem kan vi trykke lige så mange af vi vil.

Rigtigt ligesom Tyskland gjorde i mellemtidsperioden, masser af penge, løn blev ikke udleveret i lønposer, ofte skulle man have en vogn/trillebør med for at få dem med hjem, og der skulle købes for dem samme dag, næste dag kunne deres værdi være halveret. Vi har vel alle set en 100 Milliarden Mark pengeseddel, og hvad endte det med? Hitler.
Nej Poul vi kan ikke bare trykke lige så mange penge som vi vil.

  • 4
  • 2

PHK:
På den ene eller den anden måde. Personligt er jeg forbavset over at 1%'erne ikke har gennemskuet at de er ved at gøre K. Marx: Das Kapital til en håndbog for de 99% og overvejet hvor hensigtsmæssigt det er.

Det har også altid undret mig. Mest grotesk i USA, hvor 1%'erne åbenbart ikke er tilfredse med at kunne disponere over hele den totale samfundsmæssige værditilvækst, men vil have endnu mere. Fx republikanske guvernører i fuld gang med at demontere offentlig ansattes pensionsordninger, Detroits konkurs (med samme resultat), altsammen ekstremt kortsigtet. Borgerskabet er åbenbart ikke klogere.
Heldigvis.

  • 2
  • 0

Nej tak, nok er der meget, der ikke er perfekt i Danmark, men at vende tilbage til "de gode gamle dage", med 1 forsøger. Det er dog en rædselsfuld tanke


- enig!: Min far var landinspektør, tjenestemandsansat i Københavns kommune, og selvom min mor havde et mindre deltidsjob (der endda - efter datidens (1945 - 55) forhold - var nogenlunde velbetalt), var der afgjort ikke økonomi i familien til større armsving!
Efterhånden gik det fremad, især fordi offentligt ansattes lønninger i løbet af 60erne steg en del (gjaldt også min mors indkomst), men ikke mindst fordi de kære forældre var så heldige at vinde 1/4 mio. på en af de grønne præmieobligationer! :)
(Beløbet lyder måske i dag ikke imponerende, men når det sammenholdes med, at de (først i 70erne) kunne købe en ny Fiat 128 for omkring kr. 40.000, var det jo alligevel en slat).

  • 1
  • 0

Med 1 forsørger i stedet for 2 reducerer man skatteindtægterne til det halve (groft regnet). Hvor kan vi hente de penge?

Tjae, f.eks er der jo ikke brug for børnehaver og vuggestuer, ligesom "barns første fridag" og "omsorgsdage" kan afskaffes.

Der vil også være væsentligt mindre morgen og aftentraffik med børn der skal hentes og bringes.

Der er lande der er indrettet efter den model og de er ikke specielt tilbagestående. USA og Luxembourg f.eks.

  • 3
  • 1

Carsten Lundgaard:

Rigtigt ligesom Tyskland gjorde i mellemtidsperioden, masser af penge, løn blev ikke udleveret i lønposer, ofte skulle man have en vogn/trillebør med for at få dem med hjem, og der skulle købes for dem samme dag, næste dag kunne deres værdi være halveret. Vi har vel alle set en 100 Milliarden Mark pengeseddel, og hvad endte det med? Hitler.
Nej Poul vi kan ikke bare trykke lige så mange penge som vi vil.

Well! De sidste år har FED i USA ellers spyttet mellem 40 og 85 mia Dollar ud på markedet, hver måned.

  • 2
  • 2

Hvilket de jo kan fordi pengene ikke bliver spyttet ud på markedet, men bliver brugt som bank reserver (læs krugmans blog på ny times).

  • 0
  • 1

Hvilket de jo kan fordi pengene ikke bliver spyttet ud på markedet, men bliver brugt som bank reserver (læs krugmans blog på ny times).

Det er stadig fiktive penge!

  • 1
  • 0

http://en.wikipedia.org/wiki/Deng_Xiaoping
'Deng Xiaoping (Pinyin: Dèng Xiǎopíng, [tɤŋ˥˩ ɕjɑʊ˩ pʰiŋ˧˥] ( listen); 22 August 1904 – 19 February 1997) was a politician and reformist leader of the Communist Party of China who, after Mao's death led his country towards a market economy. While Deng never held office as the head of state, head of government or General Secretary of the Communist Party of China (the highest position in Communist China), he nonetheless served as the "paramount leader" of the People's Republic of China from 1978 to 1992.'

Og et godt råd:
http://en.wikipedia.org/wiki/Friedrich_List
'His influence among developing nations has been considerable. Japan has followed his model.[20] It has also been argued that Deng Xiaoping's post-Mao policies were inspired by List.[21]'

  • 0
  • 0

Tjae, f.eks er der jo ikke brug for børnehaver og vuggestuer, ligesom "barns første fridag" og "omsorgsdage" kan afskaffes.
Der vil også være væsentligt mindre morgen og aftentraffik med børn der skal hentes og bringes.

Besparelsen på børnehaver og vuggestuer er begrænset, de er ret godt brugerfinansieret. Staten sparer ikke mange penge på barns første sygedag eller omsorgsdage, det er arbejdsgiverne, der betaler.
Halvdelen af de offentlig ansatte skal fjernes, det kan man selvfølgelig synes er alle tiders, bare man ikke selv er en af dem.
Det gælder jo også i skoler, højere læreanstalter, hospitaler osv. Antal elever i hver klasse bliver fordoblet, ventetider på operation stiger kolossalt, det halve antal pladser og stadig samme antal patienter. Kynisk set kan det selvfølgelig medføre besparelser, idet mange kan nå at dø, inden de skal behandles, primært selvfølgelig de økonomisk svagere grupper. Men det er vel ikke et ønskesamfund.
Kun halvdelen skal på arbejde, det betyder mistede indtægter for staten fra salg af brændstof, færre biler etc. Det spares selvfølgelig ved at antallet af busser og tog kan halveres, det halve antal passagerer, og naturligvis det halve antal ansatte i bus- og togdrift.

  • 1
  • 2

Der er lande der er indrettet efter den model og de er ikke specielt tilbagestående. USA og Luxembourg f.eks.

Når du nu bruger USA som foregangseksempel, så skal du huske at fortælle, at det netop er opbygget på brugerbetaling på alt det, vi mener det offentlige skal sørge for. Hospitalsindlæggelser, lægebesøg, undervisning der er sikkert flere. Sygdom er man normalt forsikringsmæssigt dækket for når man har et arbejde. Har man intet arbejde så er sagen helt anderledes. Indlæggelse på hospital for en længerevarende infektion i en skadet ben, kan give en udgift på 180.000$, som betales ved kasse 1, dog kan man få en afdragsordning. Personligt har jeg intet mod USA, tværtimod vi kan takke dem for, at vi ikke alle er tysktalende nazister, hverken England eller Sovjet havde kunne modstå Hitler-tyskland uden stor våbenhjælp fra netop USA. Men USA kunne nu lære noget af den danske sundhedsmodel.
Luxembourg er ikke spor bedre indenfor brugerbetaling. Desuden lever de højt på at være skattely for multinationale selskaber, der betaler en minimal skat i Luxembourg, og så snyder andre lande i bl.a. Europa for indtægter. Det land har jeg absolut intet til overs for.

  • 3
  • 0

Vi mangler sådan set ikke penge, dem kan vi trykke lige så mange af vi vil.

Rigtigt ligesom Tyskland gjorde i mellemtidsperioden, masser af penge, løn blev ikke udleveret i lønposer, ofte skulle man have en vogn/trillebør med for at få dem med hjem, og der skulle købes for dem samme dag, næste dag kunne deres værdi være halveret. Vi har vel alle set en 100 Milliarden Mark pengeseddel, og hvad endte det med? Hitler.
Nej Poul vi kan ikke bare trykke lige så mange penge som vi vil.

Jo vi kan trykke alle dem vi vil.

Der er mange der ikke evner at forstå forskellen på penge og værdi. Penge er et transport medium ligesom en ledning eller et vandrør. Penge er et transportmedium for værdi. Værdi er noget ting har i kraft af deres egenskaber.

Man kan sagtens have værdi uden penge, og man kan også have penge uden værdi. Det er to fuldstændig forskellige ting.

I samfundet og i den brede debat (selv herinde) skelnes der aldrig eller kun sjældent mellem de to ting. Det giver absurde diskussioner, og resultatet ses på de tiltag man laver på tinge.

Samfundet kan ALDRIG få for mange værdier. Derfor er tvungen arbejdsløshed også meningsløst spild af menneskeliv. Hvis/når samfundet oplever en stor krise, så ville det være fuldstændig gakgak at øge arbejdsløsheden. Tænk på et vikingeskib i krise på åbent hav: Kaptajnen; Vi er i krise, så derfor skal 15% af jer holde op med at ro, I skal sætte jer over i hjørnet og lade være med at deltage... Det giver absolut ingen mening den måde samfundet håndterer krisen på. Vi skal ikke holde op med at lave værdier fordi der er krise.

Det skyldes at vi har glemt hvad der er værdier og hvad der er penge. Vi er alt for styret af penge - og har helt glemt at det handler om værdier...

  • 7
  • 0

PHK skriver en masse om at computere og robotter overtager en masse arbejde i samfundet, så vi må slå knuder på os selv for at finde på noget som de arbejdsløse kan lave.

Det er jo noget vrøvl, så længe jeg ser en bil der ikke er vasket og et skur der trænger til at blive malet.

Grunden til at der er mange arbejdsløse i dag er da ikke moderne teknologi. Teknologi komplicerer tværtimod hvad der før var enkelt og skaber nye behov der kræver mere arbejdsindsats.

Robotter og industrielle processer automatiserer jo opgaver som alligevel var usunde og kedelige for mennesker. Eller skal vi drømme os sig tilbage til den usunde og arbejdskraftintensive produktion af trabanten??

At folk er arbejdsløse skyldes ikke mangel på opgaver. Der er tonsvis der kunne laves hvis det ellers gav mening for arbejdsgivere og arbejdstagere økonomisk. Hushjælp? Pasning af have? Flyttearbejde? Udarbejdelse af personlig hjemmeside? Hjælp til skattepapirerne? Personlig telefonservice i stedet for telefonsvarere?

Hvorfor bliver det ikke gjort? Det er pga. vores højt besungne samfundsmodel. Vi betaler folk for passivitet og beskatter og besværliggører arbejde helt ekstremt. Simpelt.

  • 4
  • 5

Resourcespild?

Hvad er problemet ved at "spilde" resourcer vi har nok af ?

Så længe der er problemer at løse, så er der ikke overskud af "resourcen".

Men jeg forstår ikke at vi er så forhippede på at arbejde så meget alle sammen. Jeg ville gerne arbejde for 80% løn, hvis jeg fik 4 dages uge. Jeg har masser af hobby og private projekter jeg kan få tiden til at gå med. Det kan bare ikke lade sig gøre på det gennemsnitlige arbejdsmarked for ingeniører. Samfundet ville tjene fedt på det - jeg ville bidrage med store værdier til samfundet i de 20% af tiden jeg arbejdede for mig selv på huset, eller hjalp min blinde farmor med at få ombygget hendes omgivelser så hun ikke var så plejeafhængig. Samtidig ville de 20% af mit tidligere arbejde blive fordelt til en arbejdsløs ingeniør, der slap for at spilde sin tid på at skrive kvoteansøgninger til jobs der ikke eksisterer (fordi vi har "krise" og ikke alle må deltage i arbejdet)...

  • 8
  • 0

Besparelsen på børnehaver og vuggestuer er begrænset, de er ret godt brugerfinansieret.

Det er faktisk ikke helt rigtigt. Kommunen betaler størstedelen. For en vuggestueplads i Aalborg Kommune betaler kommunen f.eks. over 2/3 (så hvis pladsen f.eks. koster 3k, betaler kommunen 6k). Det er uden nogen form for tillæg eller rabat eller lignende. Det er meget dyrere at få små børn passet end man skulle tro fordi der skal mange voksne til. Jeg snakkede med en amerikaner, og de priser han kendte fra Seattle var ca. samme leje (~10k DKK/måned).

Hvis moderen tjener en standardløn på 25-35k, så er det nu stadig en økonomisk nettogevinst på trods af prisen.

Angående USA så er normen nu at de fleste mødre arbejder efter hvad jeg lige kunne finde:

In 1947, just following World War II, slightly over one-fourth of all mothers with children between the ages of 6 and 17 were in the labor force. By contrast, in 1999 over three-quarters of such mothers were labor force participants. The increased labor force participation of mothers with younger children has also been dramatic. In 1947, it was unusual to find mothers with a preschool-age child in the labor force--only about 12 percent of mothers with children under the age of 6 were in the labor force. But in 1999, over 64 percent of mothers with preschool-age children were in the labor force, a rate more than 5 times higher than in 1947. Women with infant children have become increasingly engaged in the labor market as well. Today, 60 percent of all mothers whose youngest child is under age 2 are in the labor market, while in 1975 less than one-third of all such mothers were labor force participants.

http://www.policyalmanac.org/social_welfar...

  • 0
  • 0

Teknologi komplicerer tværtimod hvad der før var enkelt og skaber nye behov der kræver mere arbejdsindsats.

Hmm? Har du nogle konkrete eksempler på det, Lars? Gerne med links.

F.eks. inden for landbruget har maskinering og automatisering under alle omstændigheder betydet et voldsomt fald i behovet for 'manpower'.
Hvor en pænt stor gård, med både dyrehold og jordbrug, tidliger havde måske 40-50 mennesker tilknyttet som arbejdskraft, kan en enkelt mand, med hjælp fra et par chauffører hos en maskinstation, nu klare det samme.
Før i tiden var horder ansat på telefoncentraler, på alle de små togstationer og flere andre steder, der i dag er automatiseret.

Så jo! Automatisering koster arbejdspladser.
- At påstå andet er polititsk spin!

  • 2
  • 0

Teknologi komplicerer tværtimod hvad der før var enkelt og skaber nye behov der kræver mere arbejdsindsats.

Hmm? Har du nogle konkrete eksempler på det, Lars? Gerne med links.


Links? Bare kig på din computerskærm :) Det er allerede et argument for min påstand. Tænk på hvor stor en arbejdsindsats der ligger bag det at have en fungerende computer på internettet. (at meget af arbejdet i den forbindelse bliver udført i udlandet er så en anden diskussion)

Jo, det kan godt være at man ikke behøver 50 mand på en gård mere, men teknologien har jo skabt helt nye industrier indenfor maskiner, elektronik og IT der ikke fandtes før. Så det trækker i begge retninger.

  • 0
  • 2

@Lars Ole
Det er jo to helt forskellige størrelsesordener. Manpower kravet for at producere det antal maskiner der afløser 50 arbejdspladser på en gård er jo ikke i nærheden af 50 arbejdspladser (Overhovedet ikke hvis man påregner at en stor del af maskin produktionen allerede er automatiseret, og en stor del af robot produktionen også er det ;-)).
Det samme gælder i øvrigt computeren du taler om.

Prøv igen....

  • 2
  • 0

Der er lande der er indrettet efter den model og de er ikke specielt tilbagestående. USA og Luxembourg f.eks.

To kommentarer:

1) I praksis er det i 99.9% af tilfældene altid kvinder, der trækker det korteste strå, i forhold til at skulle påtage sig rollen som hjemmegående. Der er sikkert mænd, forskrækkede over kompetente kvinder, der ville være godt tilfreds med sådan en udvikling. Jeg mener det ville være objektivt uretfærdigt, at rulle ligestillingen tilbage. Det fremmer heller ikke "den omvendte ligestilling", mht. fraskilte fædres ret til børnene, eksempelvis.

2) Luxembourg er et vanvittigt dårligt eksempel. Hernede kan man gå på vandet, primært i kraft af storhertugdømmets (foreløbigt) gigantiske BNP per capita, grundet deres økonomiske politik og landets størrelse. Det har intet at gøre med kvindernes lave erhvervfrekvens. Bedre eksempler ville være Tyskland eller Frankrig, hvor husmoderrollen er væsentlig mere almindelig i forhold til DK.

  • 2
  • 0

Manpower kravet for at producere det antal maskiner der afløser 50 arbejdspladser på en gård er jo ikke i nærheden af 50 arbejdspladser

Det er jo nettop den vækst i produktiviteten der har givet os et nemmere og mere komfortabelt liv; hvert individ kan producere det samme som 10 eller 50 mand i de 'gode gamle dage'.

Produktiviteten stiger stadig i takt med at vores værktøj bliver mere og mere magtfulde.Samtidigt bliver de mere og mere komplicerede, så det er ikke enhver beskåret at bruge dem.

Desuden sker der det ved produktivitetsforøgelse at prisen falder, så dem der ikke kan bruge de moderne midler, ikke har en chance for at tjene en levbar løn.

Hvis det i dag er 10% af arbejdsstyrken som ikke kan bruges, så skal automatiseringen jo blot øge produktiviteten med 11%, for at de sidste 90% kan opveje forskellen.

Selv når 50% ikke kan bruges, kan vi holde den samme levestandard blot ved en fordobling.

Det skal nok gå alt sammen i det store gennemsnit :) . Problemet er uligheden der vokser og vokser, og selv om jeg ikke er meget for Marx så vil en mangel på rettidige remformer meget vel ende med nationalisering af produktionsapparatet...

  • 3
  • 0

Prøv igen....

Hvis du ser isoleret på gården og dens redskaber / maskiner, så ja, så er der sket en kæmpe effektivitetsforøgelse. Ellers havde der jo ikke været en forrentning i at lave maskinerne i første omgang.

Men min pointe er at der i det store perspektiv ikke nødvendigvis er blevet reduceret potentiale for arbejde pga. ny teknologi. Arbejdet har bare skiftet karakter, men typisk til det bedre. Jeg tror endda der kan være basis for endnu mere arbejde, tænk underholdning, service, åndsvage mobiltlf. spil, ny anvendelse af teknologi, sågar bureaukrati. Der kan altid findes på noget.

Jeg er da enig i den overordnede analyse i at automatisering frigører os fra de simple arbejdsopgaver og giver mulighed for reduceret arbejdstid eller at arbejde med mere lystbetonede opgaver. Det er bare ikke automatisk lig med arbejdsløshed. Hvis man tror det så lider man af mangel på kreativitet.

  • 3
  • 0

Der kan altid findes på noget.

Ja, men en robot er bedre til det. Det vil være billigere blot at forsørge disse marginalt produktive mennesker, end at delegere 'nyttearbejde' til dem.
At det danske dagpenge/efterløn/kontanthjælps system har en 0-tolerance for selv marginal sideindtægt hjælper selvfølgelig heller ikke.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten