Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Nature Physics, Physical Review Letters.. Og PNAS?

I formiddags var jeg til et interessant foredrag på DTU Fotonik, delvist med relation til den ph.d.-afhandling, jeg netop er gået i gang med at skrive.

Der var i foredraget - som handlede om nanostørrelse metalstrukturer, og hvordan disse kan analyseres med såkaldt transformation optics - mange spændende resultater og perspektiver.

Illustration: Privatfoto

Derudover var der, som der jo gerne skal være i et akademisk foredrag af en etableret forsker, interessante referencer til udgivelser fra oplægsopholderen.

Først var der en Nature Physics artikel. Imponerende.

Så var der en Physical Review Letters artikel. Lige så imponerende.

Og så var der, til min overraskelse, en PNAS artikel.

Jeg har godt tidligere hørt om PNAS - der er en forkortelse for "Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America" - men har aldrig før set vigtige resultater inden for fysik udgivet deri. Det er givetvis før sket, men hvor Nature Physics og Physical Review Letters er tidsskrifter, man som fysiker kigger i og lader sig inspirere af, er PNAS ikke et tidsskrift med stor bevågenhed.

Jeg slog deres artikel op, og før jeg nåede til abstractet, stod der ved navns nævnelse, hvem der havde været peer-reviewers på artiklen, før den blev udgivet. Det gør der, i høj grad, ikke under artikler udgivet i Nature Physics og Physical Review Letters.

Med tiden bliver alle udgivelser i PNAS ligeledes frit tilgængelige, via såkaldt "delayed open access", hvilket de ikke gør i Nature Physics og Physical Review Letters.

PNAS virker således, både hvad angår peer-review og tilgængelighed af udgivelser, mere åben og fremsynet end de traditionelle tidsskrifter.

På den baggrund har jeg absolut fået øjnene mere op for PNAS, end jeg før havde.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis de også giver adgang til rådata og modelkode så nærmer det sig det perfekte.....

Det tror jeg ikke, at de gør. Men den slags er selvfølgelig under (langsom) udvikling med open data, source og code sider.

Jeg læste for nylig om (http://www.nature.com/news/rule-rewrite-ai...), at peer reviewers for Nature Biotechnology fremadrettet vil blive bedt om ikke blot at vurdere og kommentere indsendte manuskripter, men også den tilhørende kode.

  • 0
  • 0

Det er dog lige værd at nævne at PNAS har to modeller til at submitte artikler (tidligere tre). "Contributed by.." indikerer en artikel er indsendt af et medlem af PNAS, der selv har sikret peer reviewers kommentarer (http://www.pnas.org/site/authors/guideline...).

En normal submission ("Direct submission") indeholder ikke navnene på reviewers. Den tredje model, som nu er afskaffet, "Communicated by..", gjorde at forfattere kunne submitte et givent antal artikler pr. år som var næsten garanteret at blive accepteret, uden peer review.

PNAS er en glimrende journal, man skal bare lige have de forskellige typer af submissions i baghovedet. Specielt for ældre artikler.

  • 0
  • 0

Det er dog lige værd at nævne at PNAS har to modeller til at submitte artikler (tidligere tre). "Contributed by.." indikerer en artikel er indsendt af et medlem af PNAS, der selv har sikret peer reviewers kommentarer (http://www.pnas.org/site/authors/guideline...).

En normal submission ("Direct submission") indeholder ikke navnene på reviewers. Den tredje model, som nu er afskaffet, "Communicated by..", gjorde at forfattere kunne submitte et givent antal artikler pr. år som var næsten garanteret at blive accepteret, uden peer review.

PNAS er en glimrende journal, man skal bare lige have de forskellige typer af submissions i baghovedet. Specielt for ældre artikler.

Tak for info, du har helt ret i, at det er godt at være opmærksom på.

Generelt synes jeg, at peer-review er meget brugbart, og jeg har ikke oplevet, at mine egne artikler ikke er blevet forbedret i peer-review processen. Men lidt mere åbenhed, f.eks. ang. hvem der reviewer, kunne måske gøre processen endnu bedre, fordi en reviewer så også med eget navn står til ansvar for at levere seriøs, saglig og - ikke mindst! - rettidig feedback.

  • 1
  • 0

PNAS er en glimrende journal, man skal bare lige have de forskellige typer af submissions i baghovedet

- lidt mere om PNAS:

Schellnhuber is actually closer to our John Holdren. He is a fanatical Malthusian who believes the carrying capacity of the earth is 1 billion people. He is also very close to Merkel. In my personal experience he is even more dishonest than Holdren – if that be possible. He manages to get into everything. He is a foreign member of the NAS and was immediately placed on the editorial board of the PNAS...

Kilde:

http://wattsupwiththat.com/2015/07/17/wher...

  • 1
  • 5

Hans Henrik har fundet et lærd epistel hos Watts som han synes han vil dele med os. Skrevet af PhD studerende i kernefysik Martin Fricke er artiklen, krydret med med idelige henvisninger til IPCC som en uværdig og korrupt organisation og belærende overvejelser om eksperter der udtaler dig udenfor deres ekspertområde, et angreb på pavens nylige hyrdebrev (brev til menighederne) vedr. miljø og klima. For at give sine ord vægt henviser kernefysikeren Fricke til to af "verdens førende klimaforskere" som han har talt med men beklageligvis ikke kan sætte navn på. Heldigvis kan han dog bringe et par citater og et af citaterne har Hans Henrik generøst valgt at gengive i sin glorværdige helhed og det viser med al tydelighed at her taler ubestrideligt en af verdens førende klimaforskere. Se selv.

Eller skulle man spørge: - hvor dybt ned kan selv Hans Henrik synke i sin slamkiste af vås og perfiditeter.

  • 4
  • 5

"jeg ved ikke, hvorfra Sören deducerer, at forfatteren skulle være 'studerende'(?)"

Det er en fejl. Men det ændrer ikke noget. Heller ikke dit fund om Schnellhubers Syn på den danske svineindustri.

  • 1
  • 1

Hej Jakob. Interessant og tak for info'en da jeg også interesserer mig for Open Access og idéen bag. Men de andre fysik-tidsskrifter du nævner, kan vel bare ses på arXiv.org? Og det er i mine øjne Open Access eller hvordan ser andre på det?

  • 1
  • 0

Eller skulle man spørge: - hvor dybt ned kan selv Hans Henrik synke i sin slamkiste af vås og perfiditeter.

Ak ja, det er ikke let for os gamle at følge med tiden, vi har også lige fået ny regering, måske begynder der at blæse andre vinde - rundt omkring i debatter begynder man at se spæde tegn på forventning om at man også fra venstrefløjen begynder at bruge saglige argumenter i stedet for skældsord og tom forargelse!
https://www.180grader.dk/Politik/david-tra...

Ja måske kunne selv ing.dk engang med tiden hoppe med på vognen så selv de værste radikale venstrefløjstosser endte med at anvende et sobert sprog :-)

  • 1
  • 1

"Ja måske kunne selv ing.dk engang med tiden hoppe med på vognen så selv de værste radikale venstrefløjstosser endte med at anvende et sobert sprog :-)"

Det skal man høre fra Uriaspostens repræsentant i debatten!

  • 1
  • 3

Hej Jakob. Interessant og tak for info'en da jeg også interesserer mig for Open Access og idéen bag. Men de andre fysik-tidsskrifter du nævner, kan vel bare ses på arXiv.org? Og det er i mine øjne Open Access eller hvordan ser andre på det?

Jo, manuskripter som publiceres i f.eks. Nature Physics og Physical Review Letters kan frit ses på arXiv - forudsat at forfatterne har gjort sig den ulejlighed at lægge manuskriptet derop, efter det er indsendt til tidsskriftet.

arXiv er en glimrende løsning for fri distribution af ens arbejde (som ydermere bidrager til, at arbejdet læses og citeres mere; http://arxiv.org/abs/0906.5418). Endnu bedre ville mere åbenhed blandt udgiverne - altså de steder, hvor de helt færdige versioner af artiklerne udgives - dog i min optik være.

  • 1
  • 0

Ok, fint med lidt uddybelse. Var ikke klar over at forfatterne selv aktivt skulle lægge artiklerne op.

Og det du skriver om udgiverne er faktisk den væsentligste årsag til at jeg også går ind for Open Access. Det har aldrig givet nogen mening for mig, at dem der skriver artiklerne skal BETALE udgiverne for at publicere efterfølgende. Endda virkeligt mange penge. Jo, jeg kender alle udgivers "argumenter", men det hænger grundlæggende bare ikke sammen. Min interesse for selve Open Access begyndte på grund af det.

Nu er Open Access jo kun én løsningsmodel blandt flere. Jeg forstår for eksempel ikke hvorfor de højere læreranstalter eller forskernes fagforeninger ikke selv opretter egne udgivelses platforme. Så kunne dem der lavede arbejdet, selv tjene de enorme summer branchen indbringer. Det ville også ligge i tråd med Universitets-begrebets fundamentale idéer.

  • 0
  • 0

Kan overhovedet ikke se hvad debatten har at gøre her, men jeg blev så provokeret af at høre nogen snakke om "saglige argumenter i stedet for skældsord og tom forargelse" og så referere til en kommentar med udgangspunkt i Henrik Gade Jensen. Her er et lille eksempel på HGJs skriverier:

»Som en oprørshandling lufter jeg gerne min svinehund, vedstår mit fremmedhad, dyrker diskriminationen og plejer mine fordomme.«

Af en eller anden grund har HGJ valgt at skrive en del i dagbladet Politiken, det kan man selv gå lidt videre med her: "Henrik Gade Jensen" AND Politiken på Google

Håber det kan lukke/flytte denne temmeligt malplacerede "debat"?

  • 0
  • 2

Ok, fint med lidt uddybelse. Var ikke klar over at forfatterne selv aktivt skulle lægge artiklerne op.

Jo, bestemt. F.eks. indsendte jeg sidste år i maj et manuskript til tidsskriftet JOSA A, lige før jeg skulle til konference. Jeg uploadede efter indsendelsen manuskriptet til arXiv (http://arxiv.org/abs/1405.2595), og på den måde havde jeg - selvom arbejdet endnu ikke var "rigtigt" udgivet - en reference til arbejdet at sætte på i min præsentation (http://bit.ly/1oW1Obp).

Siden var manuskriptet i peer-review, og det blev redigeret og indsendt i let redigeret format, hvilket jeg også opdaterede på arXiv. Og endelig blev manuskriptet accepteret til udgivelse i JOSA A, hvorefter jeg på arXiv-siden (http://arxiv.org/abs/1405.2595) påhæftede tiddsskriftsreferencen (se "Journal Reference" og "DOI" på arXiv-siden). På den vis finder man den "rigtige" udgivelse, også hvis man går til arXiv-siden, og man kan på arXiv gratis downloade en version af arbejdet, som er næsten identisk med den, som er udgivet i JOSA A.

Og det du skriver om udgiverne er faktisk den væsentligste årsag til at jeg også går ind for Open Access. Det har aldrig givet nogen mening for mig, at dem der skriver artiklerne skal BETALE udgiverne for at publicere efterfølgende. Endda virkeligt mange penge. Jo, jeg kender alle udgivers "argumenter", men det hænger grundlæggende bare ikke sammen. Min interesse for selve Open Access begyndte på grund af det.

Nu er Open Access jo kun én løsningsmodel blandt flere. Jeg forstår for eksempel ikke hvorfor de højere læreranstalter eller forskernes fagforeninger ikke selv opretter egne udgivelses platforme. Så kunne dem der lavede arbejdet, selv tjene de enorme summer branchen indbringer. Det ville også ligge i tråd med Universitets-begrebets fundamentale idéer.

Blandt kommercielle udgivere er det, som jeg ser det, vigtigt at skelne imellem dem, som er 100% kommercielle (Nature, Elsevier m.fl.) - og dem, som så at sige er videnskabeligt funderet (f.eks. Optical Society of America, American Physical Society m.fl.). Intuitivt har jeg mere tillid til sidstnævnte, der - og det her er mest baseret på en mavefornemmelse - har et overvejende videnskabeligt fokus, mens førstnævnte har et overvejende økonomisk fokus, altså på at tjene penge.

  • 1
  • 0
  • Super at få lidt indblik i din erfaring.

  • Nu ved jeg ikke helt hvad du egentligt mener med "at have tillid til ..."? Altså (især) Elsevier laver virkeligt fremragende udgivelser. Og her er som regel max. videnskabeligt fokus. To blandt mange eksempler fra fysikken er dem her:

Astroparticle Physics
Physics Letters A

Om kommercialitet: Som udgangspunkt ser jeg egentligt ikke det kommercielle som et problem for det videnskabelige fokus, men det er bare som om at det kommercielle har det med at overtage alt fokus i virksomheden og med årene kommer det til simpelthen at modarbejde det videnskabelige fokus og idéen om at udbrede, dele og offentliggøre de tanker indholdet bærer. Som om det kommercielle bliver totalitært og overtager fokus for alt og alle der har relation til virksomheden. Og så er det blevet til et stort problem lige pludseligt. I hvert fald når det er videnskabelig publicering det handler om. Nå.. men det er jo nok ikke kun mig der lige har opdaget det.

Jeg kan se at Elsevier (som jeg har overvejet at søge ansættelse hos tidligere fordi der helt sikkert er noget at lære hos dem. Og sikkert god løn :-) faktisk støtter Open Access. Se f.eks. de link jeg har lagt op ovenfor. Gad vide hvad det går ud på?

  • 0
  • 0

Super at få lidt indblik i din erfaring.
Nu ved jeg ikke helt hvad du egentligt mener med "at have tillid til ..."? Altså (især) Elsevier laver virkeligt fremragende udgivelser. Og her er som regel max. videnskabeligt fokus. To blandt mange eksempler fra fysikken er dem her:
Astroparticle Physics
Physics Letters A

Om kommercialitet: Som udgangspunkt ser jeg egentligt ikke det kommercielle som et problem for det videnskabelige fokus, men det er bare som om at det kommercielle har det med at overtage alt fokus i virksomheden og med årene kommer det til simpelthen at modarbejde det videnskabelige fokus og idéen om at udbrede, dele og offentliggøre de tanker indholdet bærer. Som om det kommercielle bliver totalitært og overtager fokus for alt og alle der har relation til virksomheden. Og så er det blevet til et stort problem lige pludseligt. I hvert fald når det er videnskabelig publicering det handler om. Nå.. men det er jo nok ikke kun mig der lige har opdaget det.

Jeg kan se at Elsevier (som jeg har overvejet at søge ansættelse hos tidligere fordi der helt sikkert er noget at lære hos dem. Og sikkert god løn :-) faktisk støtter Open Access. Se f.eks. de link jeg har lagt op ovenfor. Gad vide hvad det går ud på?

Enig, der bliver udgivet masser af god videnskab i kommercielt ejede og drevne tidsskrifter. Men som du også selv er inde på, kan de videnskabelige og økonomiske interesser komme i konflikt, og her bliver kommercielle interesser potentielt en fare for videnskablig objektivitet og nøgternhed - hvilket naturligvis kan være problematisk.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten