supermaterialer bloghoved

'Nanoteknologi' er død. Nanoteknologi lever i bedste velgående.

Verden forandrer sig. Da jeg startede med at skrive min blog her på Nanoblogien, var ”nanoteknologi” et stort buzzword, en diffus men inciterende samlebetegnelse for alt muligt småt. Forvirringen og fascinationen sloges om førstepladsen, for hvad fanden er nanoteknologi? ”Nanos” betyder dværg på græsk, ”nano” er et prefix der foran ”meter” siger at et eller andet er super småt.

Begrebet ”nanoteknologi” har gjort sit. Trods de åbenlyse problemer med at forklare hvad det er og ikke er, har det gjort arbejdet: skabt fokus på en række forskningsområder, som trængte til et boost. Sagen er, at fortællingen om at når vi gør ting små, kan de få magtfulde og pragtfulde egenskaber, har vi hørt - mange gange. Og det virkede. Og virker. Vi er i den grad omgivet af nanoteknologi, der uanfægtet, uantastet og usynligt gør sit arbejde hver dag.

Din mobiltelefon er fyldt med avanceret nanoteknologi, fra den energisparende processer, til batteriet, den smudsafvisende touchskærm og til sensorerne --- åh, sensorerne --- lækre små gyroskoper, kompasser, accelerometre og GPS enheder. Måske ville nogen kalde dem MEMS – Mikro Elektro Mekaniske Systemer – men lad os være lidt large. Det er nanoteknologi, hvis der skal tolerancer i omegnen af 0.1 mikrometer for at de virker som de skal.

Det stopper ikke der. Solcreme med titanium dioxid partikler, lithium batterier, kræftmedicin der som små ”intelligente” brevbomber eksploderer når de når til kræftvævet. Det ville blive en blog på et par hundrede meter hvis jeg skulle opliste alle de former for nanoteknologi, standarddanskeren kommer i berøring med.

Spørgsmålet om ”hvornår nano-revolutionen kommer” kan besvares simpelt: den var her og er her, og du lever i den. Vi aber er bare ikke gode til at opdage noget der kommer gradvist. Vi kan huske dengang mormor tabte flødeskumslagkagen på skødehunden Fido, men ikke nær så godt de mere langsomme hændelser, der gradvist ændrer vores liv.

Så jeg erklærer nu begrebet ”nanoteknologi” for udspillet (i al fald her i bloggen). Kampen er vundet, og kampråbet er ikke længere nødvendigt. Nanoteknologi har forgrenet sig i en række spændende retninger, og min blog her i Ingeniøren skal herefter stille skarpt på især en af disse retninger, der har en meget, meget længere udløbsdato: Supermaterialer.

Om et materialer er super er skal ses i relation til hvor avanceret vores civilisation er, og hvad forskel "supermaterialet gør. Engang var sten et supermateriale, og vi havde stenalderen. Derefter Bronze, Jern… og seneste Silicium, med tilhørende aldre. Vores evne til at bygge, opfinde og skabe er begrænset og muliggjort af de materialer vi har adgang til. Det er også det vores drømme er skabt af: superhelte-mytologi og science fiction er fyldt med supermaterialer, der gør det umulige muligt.

Nanoblogien skifter navn til ”Supermaterialer”, og agter at være din kikkert ind i de nyeste, sejeste, vildeste og mest obskure supermaterialer. Samtidigt er det nødvendigt at holde ekstra øje med fup, fidus, snake-oil salgsteknik og konspirationsteorier – for der er dælme megen uvidenskabelig gyllespredning lige præcis på denne mark, og det er Vor Pligt at stille kritiske spørgsmål, og hænge kvaksalverne og vrøvlespredere til tørre, når chancen byder sig til.

Jeg håber at den rebootede blog kan inspirere til diskussioner, debatter og saglige slagsmål, og stimulere den fantasi, der sommetider hoster op med den Næste Store Ide.

Peter Bøggild er professor i nanoteknologi på DTU. På bloggen Supermaterialer skriver han om stort, småt og tusind gange mindre.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man kunne trykke thumbs up på en OP, ville jeg gøre det.

Jeg glæder mig til at høre nyt inden for feltet.

  • 5
  • 0

Nanoblogien skifter navn til ”Supermaterialer”, og agter at være din kikkert ind i de nyeste, sejeste, vildeste og mest obskure supermaterialer. Samtidigt er det nødvendigt at holde ekstra øje med fup, fidus, snake-oil salgsteknik og konspirationsteorier

Apropos det. Hvad tror du om Henrik Fiskers nye EMotion bil, og specifikt om den superkapacitor teknologi, der åbenbart skal erstattet batteriet? Er det for-real eller der nogen der fupper et eller andet sted?

  • 0
  • 0

hej Henrik

Jeg har ikke set det før nu - men det er rigtigt godt spørgsmål.

http://www.fdm.dk/nyheder/her-er-fiskers-n...

Grafen-batterier er virkelig lovende, men det er nyt for mig at de allerede skulle være i produktion. Det er et område kineserne satser benhårdt på, og mit gæt vil være at det første kommercielle batteri baseret på grafen vil komme fra den kant.

Før jeg siger "det kan ikke passe", skal jeg lige undersøge lidt mere. Her en oversigt - det ser ud til at være meget tæt på, men min erfaring siger mig at det somme tider - når det "er tæt på" - har et element af ønsketænkning.

MEN - det der får tingene til at gå hurtigt, sommetider, er når der er et stort marked. Og det er gigantisk... så hvem ved. Har nogen spurgt Henrik selv?

Henrik?? er du der? (kunne være at han læste bloggen :)

https://www.graphene-info.com/graphene-bat...

  • 0
  • 0

MEN - det der får tingene til at gå hurtigt, sommetider, er når der er et stort marked. Og det er gigantisk... så hvem ved.

Præcis en af de ting der får mig til at tænke "mon det nu passer?". Hvis man virkelig står med sådan et teknologisk gennembrud, hvorfor så gå til en mand der muligvis kan få en lille produktion af håndbyggede biler op at stå? Hvorfor ikke gå til de store bilproducenter, hvor man virkelig kan tjene de store penge?

Og så har jeg også ladet mig fortælle at Jack Kavanaugh manden bag firmaet Nanotech, der skal lave batterierne/superkapacitorerne, har et rygte som lidt af en svindler.

Tænke derfor, at du måske var manden der havde lidt teknisk inside viden der kunne belyse, om der er hold i påstandene.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten