supermaterialer bloghoved

Nanopartikler i maden

Ud af 2500 adspurgte amerikanske firmaer, var kun 14 helt sikre på at de ikke brugte nanopartikler i maden, og kun 2 havde en politik på området. Organisationen med det dramatiske navn "As You Sow" har været en tur rundt med mikrofonen, men der har været noget stille. For det første er det jo nok sådan at firmaer helst ikke udtaler sig om noget, der bare minder om mad sikkerhed. Det gælder bare om at dukke hovedet og undgå at blive bemærket. Blandt de der svarede var PepsiCo, Pizza Hut og Taco Bell, og de får nu den tvivlsomme ære at blive nævnt et utal af gange på nettet - og nu også i denne blog.

Så man kan ikke konkludere andet end at der i al fald ikke hersker stor entusiasme på området. Eller det viden?

Det er stadig en tåget affære, det med nanopartikler i maden.

Der er noget med, at hvis partikler bare er små nok... - er de meget mere reaktive end hvis det samme materiale optræder i "større" portioner. F.eks. er guldpartikler lige pludselig reaktive. - kan de trænge igennem visse af kroppens partikelfiltre, og f.eks. trænge ind i hjernen og blodbanen

Nanopartikler - endda af samme slags - kan i princippet både optræde i rollen som kræft-fremkaldende og kræft-helbredende partikler. Det er ikke sådan at man kan svare "ja" eller "nej" til om nanopartikler er farlige eller ej - det afhænger af materialet, størrelsesfordelingen, og ikke mindst eksponeringen - hvordan partiklerne introduceres i kroppen og hvor meget materiale der er.

Det nye er at nanopartikler stille og roligt er på vej ind i fødevareproduktionen, uden at virksomhederne forholder sig aktivt til det. Dumt, i et land som USA hvor et søgsmål der vindes i retten fra en flok forurettede kunder, undertiden kan skade selv relativt store firmaer.

Hvorfor overhovedet? Jo, nanoteknologi kan forstærke smag, kan gøre madretter mere kremede uden fedt og forstærke farver - og sikkert også en del ting vi af patentmæssige grunde ikke kender til endnu.

I modsætning til USA, skal man i EU skal man mærke varer der indeholder nanopartikler, og det er jo godt nok hvis virksomheden overhovedet er klar over at der er nanopartikler i. Nanopartiklerne kan nemlig også være et result af industrielle processer, og virksomhederne har måske hverken ekspertise eller tilstrækkelig meget motivation til at finde dem. Det kan nemlig være uhyre svært at detektere nanopartikler, ikke mindst i et rugbrød eller en færdiggret.

Er det overhovedet farligt? FDA - Food and Drug Administration - har i April 2012 lidt kryptisk meldt ud at de ikke har nok data til at afgøre farligheden af nanomaterialer i mad.

Så hvad vil jeg egentlig med denne blog. Jeg er ikke helt sikker. Jeg "tror" ikke selv at nanopartikler i mad er et større problem end kemikalier er generelt. De havner også alle mulige steder de ikke skal (og kan ikke skæres over en kam: både salt og ftalater er i en forstand farlige kemikalier).

Men **ved ** jeg med sikkerhed at nanopartikler i mad ikke introducerer nye former for risici vi ikke er gearet til at håndtere? Næ.

Tror jeg på at nogen andre **ved ** det - med sikkerhed? Næ.

Så konklusionen er at jeg ikke har nogen konklusion, udover at jeg vil følge det her fra min nanoblog når jeg falder over noget nyt.

Peter Bøggild er professor i nanoteknologi på DTU. På bloggen Supermaterialer skriver han om stort, småt og tusind gange mindre.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor mange naturlige molekyler er egentlig i nanostørrelse? Jeg ved godt man tænker på andre typer partikler, men grænsen virker lidt flydende.

  • 0
  • 0

Lige en hurtig bemærkning mht patenter. Hvis der er patent på det så skal det være beskrevet og synliggjort. Så hvis det skal holdes hemmeligt så er det ikke smart at patentere.

Cola har f.eks. ikke patent på deres opskrift, de holder dem hemmelig. Hvis den var patenteret kunne alle læse opskriften, men de måtte ikke bruge den..

I hvertfald sådan jeg har forstået det. :)

  • 0
  • 0

Så hvad vil jeg egentlig med denne blog. Jeg er ikke helt sikker.

Du har i hvert fald opnået at sætte fokus på området! Og tak for det. Jeg finder det meget positivt at der er professionelle nano-folk (i DK) som rent faktisk spekulerer over konsekvenserne af nano-partikler i vores miljø. Det viser mig: At der er plads til kritisk tænkning indenfor rækkerne. At alt og alle ikke styres diktatorisk af industriens kortsigtede økonomiske egen-interesser alene. At området ikke domineres af hystader uden indsigt i emnet. På alle måder en positiv oplevelse!

Som du selv forklarer, så kan man jo netop ikke sige at nano-partikler er skadeligt over en kam. Mit håb er så bare at introduktionen af nano-partikler i vores miljø og vores kroppe, følges ad med forskning i deres effekter og konsekvenser. Jeg håber vi her har taget ved lære af historien, som ellers er: Industrien hælder tonsvis og atter tonsvis af nyopdagede stoffer ud i naturen og ind i vores kroppe, fordi det kan skabe profit for dem. Det gælder: affaldshåndtering generelt set, den petrokemiske industri over en bred kam (maling, fødevareforarbejdning, brændstof, rengøringsmidler, sprøjtemidler, etc.), bygge-industrien (PCB, asbest, dioxiner, etc.). Ja, faktisk alle områder som industrien har beskæftiget sig med. Denne ene-øjede doktrin, har vi forhåbentligt fået begravet som det civiliserede samfund vi er?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten