supermaterialer bloghoved

Nanojulekalender 7: COVID vaccine er nanomedicin

Nanopartikler i kroppen lyder for mange som noget farligt, og der er da også masser af forskning der viser at små partikler kan lave store ulykker hvis de havner de forkerte steder. Men der er forskel på nanopartikler. På DTU - og mange andre steder - er nanopartikler nøglen til effektiv bekæmpelse af kræft- og andre sygdomme. Liposomer - små kunstige "nanopakker" der med deres dobbelt-lipid membraner minder om levende celler (uden at være det) - er allerede på markedet. Læs mere om fremskridtene inden for liposom-baseret kræftforskning på DTU Health Tech her. Jeg har skrevet om de fascinerende små medicin-piller i bloggen: "Undercover nanopartikler forklædt som celler"

Næ, det jeg egentligt ville frem til er at Pfizers COVID vaccine, BNT162b2 , der her d.18 november kom ud med 95% "hit-rate" i forhold til at undgå infektion i et fase 3 studie, er baseret på nanopartikler. Det er avancerede sager, en ny type vaccination der bliver den første messenger RNA (mRNA) vaccine der bliver brugt klinisk. Så inden af sølvpapirs-hatte folket eksploderer i indigneret fryd, så er jeg naturligvis også skeptisk overfor en helt ny type vaccine.

Illustration: https://www.nature.com/articles/s41565-020-00820-0

Men jeg tror også at det er værd at lytte til folk der har bedre forstand end en selv. mRNA har tilsyneladende flere fordele frem for andre mere traditionelle tilgange... i Nature Nanotechnology nyhedshistorien "Nanomedicine and the COVID-19 vaccines" læser jeg

»With respect to other approaches, mRNA-based therapies have several advantages. mRNA delivery is safer than whole virus or DNA delivery as mRNA is not infectious and cannot be integrated into the host genome; while DNA needs to reach the nucleus to be decoded, mRNA is processed directly in the cytosol; mRNA has a short half-life, which can be regulated by molecular design; finally, it is immunogenic, which might represent an advantage for vaccine design, yet its immunogenicity can be modulated with molecular engineering techniques. «

Ja, som jeg læser det er mRNA fundamentalt mere sikker, men kan man være sikker på det? Jeg læser videre:

»However, to be safely and efficiently transported in vivo without being degraded in the circulation, and to reach the cytosol across the cellular plasma membrane, mRNA needs a carrier «

Her er det at lipid nanopartikler der bliver brugt... ikke ulig dem Thomas Andresen og hans kolleger på DTU bruger til at sende små portioner gift i nakken på kræftceller uden at beskadige det omgivende væv nær så meget som konventionel kemoterapi.

Jeg synes at nanomedicin er en af de allermest spændende anvendelser af nanoteknologi, selvom informationsteknologi, computere, hukommelsesteknologi, bakteriedræbende, selvrensende og rustbeskyttende overflader, energibesparende pærer, vandrensning, nanokatalyse og så videre jo også er spændende.

I artiklen nævnes også at netop vacciner ses som et af de mest lovende områder for nano-medicin, og at det ikke er første gang at nanopartikler bliver brugt i medicin og vacciner til human brug - men netop COVID vaccinen er uden tvivl den største opgave de små lipo-partikler er sat på, med potentielt gigantisk impact på verdenssundhed og økonomi.

Peter Bøggild er professor i nanoteknologi på DTU. På bloggen Supermaterialer skriver han om stort, småt og tusind gange mindre.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten