supermaterialer bloghoved

Nano-dating i Øresundsregionen

NanoBlogien: Ny database over forskere, virksomheder og institutioner i Øresundsregionen skal sætte fart på nano-samarbejdet.

"Jeg er en 24 år gammel virksomhed, ung af sind, åben for nye udfordringer, laver alle mine tyndfilm og coatings selv, og er stærkt interesseret i tæt og (k)ærligt partnerskab med et nano-forskermiljø der kan give os et kig ind i fremtiden og mere oomph på bundlinien."

Nano Øresund er en organisation der arbejder på at fremme nanoteknologi-samarbejde i Øresundsregionen, og en ny database der launches 1. juni skal fungere som dating service for nanoforskere og nanointeresserede i området.

"Øresund Nano Network skal give et overblik over alle nanoressourcerne på tværs af Øresund. Der er et enormt uudnyttet potentiale for samarbejde og synergieffekter i regionen på nuværende tidspunkt. Og databasen skaber nye muligheder både for forskere, virksomheder og myndigheder, så det bliver nemt at finde nye danske og svenske samarbejdspartnere og få ny viden om et specielt område", siger Daniel Kronmann, projektkoordinator i Nano Øresund.

Interessen er stor

Jeg bliver selv dagligt kontaktet af firmaer der vil have undersøgt hvordan deres produkter kan blive bedre ved hjælp af nanoteknologi. Somme tider sælger firmaet allerede nanoprodukter, og vil have mig til at forklare hvad det er og hvordan det virker Eksternt billede. Ikke fordi der produceres så meget herhjemme endnu men mange mindre og større virksomheder er på udkig efter nye muligheder, eller er urolige for at sakke agterud.

Det er ikke længere heeelt så nemt at overskue hvem der er hvem indenfor nano i Danmark. Tager vi vores svenske naboer i Malmø og Lund med er vi langt udover den lille mandagsklub af firmaer som tegnede nano-landskabet herhjemme rent kommercielt for en små ti år siden. Med en høj koncentration af hi-tech/nano-orienterede virksomheder, universiteter og forskningscentre inden for omkring 30 km afstand fra København, er der hårdt brug for overblik... og match-making.

Jeg siger "velkommen" til initiativet, som kan blive et rigtigt nyttigt værktøj for alle nano-interessenter i området (og udenfor).

Derfor synes jeg du skulle checke det ud, og skrive dig på hvis der er noget du vil, eller du har noget at byde på: www.nano-oresund.org.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon også det udbredes til de andre dating sider så man kan finde en nano-partner? ;-) Jeg har dog ikke set muligheden på de store sider, men jeg ved at nogle af dem er mere innovative end andre.. F.eks. http://netdate.dk/ som vist nok på et tidspunkt havde nogle meget tekniske specifikationer man kunne søge efter. Hehe.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten