Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
teknopsykologens briks bloghoved

Når teknologi skaber mennesker. Cyborg #2

Hvad siger du til at få en omgang hjerne-stimulering og dermed øge dine sprogkundskaber og skærpe dit fokus, hvad angår analyse af store mængder data?

Dét er hvad amerikanske soldater - blandt andet - lægger hjerne til, når det amerikanske forskningsagentur DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) afprøver sit kunstig intelligens-træningsprogram The Targeted Neuroplasticity Training (TNT). Til en værdi af to milliarder dollars.

Illustration: DARPA

Ny teknologi - ny normal

Forsvaret er ofte first movers hvad angår avancerede og smarte “dimser”. Teknologi, som ofte også må betragtes som temmelig kontroversiel, i hvert fald uden for Forsvaret. Blandt “almindelige” mennesker. 

Men hvorfor egentlig det?

Måske er det med grænsen mellem det kontroversielle og det alment acceptable som med frøen i gryden på en tændt kogeplade?

Først når det er for sent, bliver den (måske) opmærksom på, at vandtemperaturen er steget til kogepunktet, hvormed det er for sent at hoppe op og redde livet. Temperaturstigningen er sket så langsomt og gradvist, at frøen har vænnet sig til sit forandrede - og fatale, miljø.

Når grænser flyttes, og vi accepterer i dag, hvad vi fandt forrykt i går, så handler det om tilvænning.

Tænkt blot på hvad der sker, når vi overvåges, som jeg behandlede i min forrige blogserie om digital, intelligent overvågning

Spørgsmålet er om vi kan - og skal - vænne os til, at folk omkring os eller måske endda vi selv udstyres med intelligent teknologi som her Targeted Neuroplasticity Training og tilsvarende?

Illustration: eget arkiv

Ny teknologi - ny art?

I denne blogserie behandler vi den gradvise teknificering af mennesket, der banker på i dag og vil buldre løs i fremtiden.

Vi undersøger, hvad der sker med os - som individer, samfundsborgere og art - hvis vi ved hjælp af augmenterende kunstig intelligent teknologi (KI) piller ved vore grundlæggende neurale og sansemæssige karakteristika. 

Og man får lyst til at spørge - dog uden at forvente et endegyldigt svar - om vores menneskeart undergå en evolution (efter 300.000 års dvale)?

Vi fortsætter behandlingen nu ved at skue gennem de teknopsykologiske briller og forsøge at begribe hvilke konsekvenser det vil have for os, når vi tager teknologien til os. Og os og I os, bogstavligt talt.

Teknologien står mere eller mindre klar; Hvis vi vil, så kan vi forbedre vores fysiske og kognitive egenskaber. Og måske endda vores følelsesmæssige.  

I kender til det efterhånden udbredte Robot Proces Automatisering , der typisk anvendes på vores arbejdspladser i vore arbejdscomputere, og som hjælper os med at automatisere arbejdsprocesser og behandle store mængder data. På samme vis bruger flere store virksomheder kunstig intelligens-assistenter til at assistere kundeservicemedarbejdere med at betjene kunder, finde mønstre i data og foreslå næste ’action’ der forhåbentligt giver øget kundetilfredshed og/eller salg.

Derudover er softwarerobotter i stigende grad inddraget til at hjælpe os på den emotionelle front. Via digital sentimentanalyse af lydfiler, billeder og tekst hjælpes f.eks. ledere med at afgøre, hvilken emotionelle sindstilstande deres medarbejdere er i; har nogle brug for ekstra støtte, forandring, udfordring med videre. Det kan være et godt redskab, hvis man for eksempel opererer med distanceledelse og ikke ser sine medarbejdere i øjnene hver dag.

Og så er der den teknologi der fungerer inden i og på os. Dén teknologi vi “smelter sammen med".

Når opbygning bliver til optimering

Lad os til starte med slå fast, at der er forskel på at ville opbygge noget der ikke fungerer, og så at ville optimere noget, der endnu fungerer.

Dog er opbygning og optimering ofte to sider af samme mønt, når teorien møder virkeligheden.

Mange teknologiske opfindelser udspringer af et opbyggeligt ønske om at ville genskabe livskvalitet for mennesker, hvis fysiske eller kognitive funktion er beskadiget efter ulykker eller sygdom.

Det kan være i form af biohybride implantater, der skal få celler til at vokse frem på ny i det beskadigede centrale eller perifære nervesystem efter for eksempel epilepsi eller Parkinson. 

Eller give personen med lammelse noget af førligheden tilbage ved hjælp af elektrode-implantater, der virker muskelstimulerende  - eller ved at få en robotarm. Det kan også være hende, der har mistet synet (Microsoft) eller hørelsen (Widex). Eller ham, der får at vide, at han inden længe vil miste sin stemme totalt på grund af for eksempel sygdommen ALS (Lyrebird). 

Listen er efterhånden lang og ja; opbyggelig.

Illustration: eget arkiv

Og så er der de mere “vovede”, kontroversielle og direkte ønsker om at kunne optimere allerede velfungerende egenskaber. At kunne skabe ekstra-ordinære mennesker. Cyborgs? 

Særligt Forsvaret - det amerikanske - er som sagt progressive på udvikling af tilbehør til såvel fysisk som kognitiv optimering af mennesket.

Det kræver en grundigere granskning og vil blive vores omdrejningspunkt næste gang. Jeg kan afsløre, at det kommer til at handle om knivskarpt nattesyn, flyvende personlige spioner og tankeoverførsel.

Nyt væsen - nyt samfund

Jeg tror, at optimering og dermed forandring af vores grundlæggende fysiologi, kognition og emotioner - vil bevirke forandring i måden, hvorpå vi forstår os selv og hinanden og ikke mindst, hvorpå vi er sammen. Altså en gennemgribende forandring af vores væsen og væren. 

Jeg tror, at vores grundlæggende egenskaber såsom empati, humor og retsfølelse vil ændre sig i takt med, at vi flytter grænsen for hvad vi fysisk og mentalt kan kapere. Og ikke bare flytter grænsen for, hvad Mennesket overordnet set kan kapere, men også øger afstanden MELLEM hvad vi hver især er i stand til.

For hvordan vil det menneske, der indlærer ti gange hurtigere end andre og udholder dobbelt så meget fysisk pres - når hun ifører sig sit specialdesignede intelligente exoskelet - opfatte andre og ikke mindst behandle andre?

Jeg tror, at vi vil indrette vores samfund herunder vores lovgivning og etiske normer, noget anderledes.

Hvad tror I?

Næste gang dykker vi længere ned i teknologiens dyb og menneskets ophav, og kommer forhåbentlig tættere et svar på, hvad den teknologiske optimering af mennesket har af konsekvenser for vores liv og velbefindende.

Julie-Astrid har en baggrund som militærpsykolog og udvikler af disciplinen Teknopsykologi. Her på ING.dk blogger hun om de psykologiske mekanismer, der ligger til grund for udvikling af kunstig intelligens og behandler problemstillinger, der opstår når mennesker skaber maskiner i deres eget billede - og når maskiner skaber mennesker i deres. Med Teknopsykologi behandler Julie-Astrid feltet hvor psykologien og den intelligente teknologi tørner sammen, og hun diskuterer hvordan de gensidigt påvirker hinanden i en smuk men kompleks dynamik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

TNT har nolge af os experimenteret med i over 40 år - og det virker fremrangende.

Jeg tror, at vores grundlæggende egenskaber som empati, humor og retsfølelse vil flytte sig i takt med, at vi flytter grænsen for vores fysiske og mentale kapacitet.

Der er, tror jeg, kapitler af menneskets udviklingshistorie, som det sikkert vil være godt at genlæse, men når forfatteren "fremturer" med yttringer som:

For hvordan vil det menneske, der indlærer ti gange hurtigere end andre og udholder dobbelt så meget fysisk pres - når hun ifører sig sit specialdesignede intelligente exoskelet - opfatte andre og ikke mindst behandle andre?

Okay, den sad og sidder stadig. Måske bør der tænkes yderligere over det første citat, men vi jo næppe opfinde en see-things-my-way-stråle, som Douglas Adams gjorde - med visse mangler: se: https://en.wikipedia.org/wiki/Trillian_(ch...

Hmm, se overskrift; men det bliver måske bedre, når vi XY'er en dag forstår, hvilken indflydelse den manglende gren på det andet X havde - det er jo langt fra sikkert at empati og sund fornuft kun findes der?

  • 1
  • 0

Elektronisk stimulering af mennesket, og påvirkning af hjernen med elektriske pulser, går meget langt tilbage - jeg har læst, at de tidligste eksperimenter blev udført i 1920'erne, for snart 100 år siden. Blandt de mere kendte eksperimenter var Jose Delgardo's elektroniske port, der skulle kunne åbne og lukke for det hvide snit. Ved hjælp af en svag elektrisk strøm overført induktivt til hjernen - som RFID - var han i stand til at få hjernen til at lukke af for forbindelserne, uden det var nødvendigt at skære dem over. Dette muliggjorde, at man kunne kontrolere, hvilke dele af hjernen, som blev brugt. Med et tryk på en knap, så kunne man skifte hvilke hjernedele, der var aktive. Dette er ca. 45-60 år siden.

Noget helt andet er, at vi faktisk "teknificeres", helt uden fysisk kontakt med hjernen. Vores hjerne vokser sammen med omgivelserne. Som eksempel, så vil en del af vores hukommelse blive flyttet udenfor hjernen, hvis det er praktisk. Og ind i hjernen, hvis det er praktisk. Vi kan påvirke hvad det er praktisk, ved at anvende teknisk udstyr - f.eks. computere og lommeregnere, bøger, og derved påvirke, hvilke dele af vores hjerne der skal være intern og ekstern. Vores hukommelse er reelt ikke kun i hjernen - det vi har i hjernen er stort set kun cache til hukommelse og index/nøgle registre, for at vi kan finde data hurtigt. Hjernen cacher data som vi læser i bøger, så vi ikke behøver at slå det op med det samme efter vi har læst det. Går det lidt tid, så bruges cachen til andet, og vi m å slå det op igen. Vi husker måske nogle nøgleord som står i vores index, men vi har behov for at bruge eksternt lager, hvis vi vil kende indholdet. Værktøjer som Internet og Google gør, at vores hjernes informationer ikke mere er private og lokale. De bliver globale og tilgængelige for alle. Det vi husker og ser, klikker vi ind på facebook. De noter vi skriver, taster vi ind på computeren og gør søgbare på google. Alle får adgang til vores hjernes informationer, og i nogle tilfælde, får de også mulighed for at rette i dem.

Og dermed er vi ved sagens kerne - selvom vi ikke endnu har elektronisk adgang til vores hjerne, og kan modificere i dens informationer elektronisk, så er det ikke nødvendigt, fordi at vores hjerne fungerer som den gør. Den vokser sammen med de elektroniske dimser som er omkring os, og de bestemmer, hvad sandheden er, og hvad vi skal huske. Vores hjernebruger fællesskabets informationer og fakta, og de former vores intellektuelle virkelighed.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten