Der er masser af eksempler på kopi af design, hvor kopierne ikke er helt magen til originalen, men har kopierede de kendetegnende elementer. Her er det ikke patent, der kan beskytte den oprindelige designer, men mønsterbeskyttelse (designbeskyttelse). Det er et fortolkningsspørgsmål, hvornår et kopi er tæt nok på originalen til at designbeskyttelse træder i kraft. Designbeskyttelse kan nok i visse tilfælde beskytte brætspil, men sådan som fortolkningen er i dag, dækker det primært udseende (look and feel) og ikke den måde, produktet bruges på. Det kunne man overveje at ændre i stedet for at tillade patentering af spilregler, hvilket er en glidebane mod at kunne patentere manuelle processer, som så vidt jeg ved stadig ikke kan patenteres.
Men da designbeskyttelse kun gælder maksimalt 25 år, er denne beskyttelse alligevel udløbet for Myretuen. Et patent ville kun dække 20 år, så det ville også være udløbet.
Uanset hvad, så nytter patentbeskyttelse ikke den lille spilproducent. Det koster mange penge at føre en patentsag, og i mellemtiden kan kopierne frit sælges, og det kan blive svært at få sine penge igen, selv om man vinder sin sag -- specielt hvis kopisten er et kinesisk firma, der lukker kort efter produktionen af kopierne.