I den humanitære branche har vi haft den dårlige vane at sende gammel, udtjent teknologi til Afrika – de må da kunne benytte vores aflagte udstyr, når der nu er kommet nye smartere modeller på markedet til os selv.
En anden lige så uhensigtsmæssig tendens har været, at mange virksomheder har øjnet nye eksportmuligheder på det afrikanske marked for produkter udviklet og tilpasset det europæiske marked. De er efterfølgende blevet overraskede over, at disse produkter ikke fungerer i en afrikansk kontekst.
Denne form for eksport af hhv. forældet tech såvel som tech tilpasset et europæisk marked er ikke blot en etisk problematik, men også langtfra bæredygtigt – forretningsmæssigt såvel som udviklingsmæssigt.
I CARE ønsker vi at gøre noget helt andet - det stik modsatte
I verdens mindst udviklede land, Niger i Vestafrika, er vi i øjeblikket i gang med at udvikle et banebrydende innovationsprojekt kaldet ’Blocksaver’. Blocksaver er et fintech projekt, der handler om finansiel inklusion af ørkennomaderne.
I stedet for at kopiere forældede vestlige banksystemer til ørkenlandet midt i Sahara, vil vi have dem til at nyde godt af den bedste state-of-the-art digitale løsning, der er på markedet i dag.
De skal have adgang til finansielle ydelser og have mulighed for at handle med deres varer uden dyre mellemmænd. Det er her, blockchain-teknologien kan vise vej.
I stedet for blot at vælge eksisterende løsninger og produkter, der allerede er på markedet, er vi startet et helt andet sted. Vi har ladet de lokale i Niger definere deres udfordringer og behov i forhold til adgangen til finansielle ydelser.
Leapfrogging har i dette tilfælde vist sig at være vejen frem. Dvs. behovet for at springe nogle udviklingstrin over.
Hvis man kan forudse hvilke produkter, der vil blive mest attraktive i fremtiden, kan man springe nogle lavere omkostningsfulde trin over og i stedet foretage et spring ud i fremtiden. En fremtid, der vil komme til at bestå af ekstraordinær teknologisk innovation.
Hvis vi i den humanitære branche ønsker at forblive relevante, må vi hjælpe med at berede vejen for teknologi og samtidig bruge ressourcer på, at finde ud af hvilken teknologi, der er fremtid i.
Men hvorfor Niger? Et land, hvor udviklings- og bæredygtighedsudfordringerne står i kø. Landet der, globalt set, rangerer sidst ud af verdens 189 lande når det gælder menneskelig udvikling.
90% af befolkningen lever i fattigdom. Befolkningen er under markant pres fra syd og vest af voldelige konflikter såvel som klimamæssig udfordret. Et kronisk tørkeramt land, der på mange måder minder om en gigantisk sandkasse.
Der er gode grunde til, at vi har valgt Niger til et så innovativt tech-projekt.
For det første er der markant behov for netop en sådan løsning i Niger. For det andet er der god grund til at tro, at hvis det er muligt at udvikle, teste og overføre så avancerede behovsdrevne fintech løsninger til et så udfordret land, må det kunne lade sig gøre overalt.
Niger er så udfordret på stort set alle parametre i forhold til Human Development Index. Det betyder, at muligheden for leapfrogging er endnu større. Der er stor lokal interesse fra regeringen, civilsamfundet og den private sektor i Niger.
Ingen andre aktører tilbyder denne slags fintech-løsning i regionen. Vi tapper netop ind i en anmodning om fintech-løsninger fra regeringen, der allerede har taget et markant skridt i forhold til digitaliseringsdagsordenen i Afrika, da den Nigerske regering i dag står i spidsen for initiativet Smart Village Africa. Et initiativ, der handler om digitalisering af en lang række serviceydelser.
CARE har derudover arbejdet i Niger i mere end 40 år. Arbejde der igennem årene er udført i partnerskab med stærke og dedikerede lokale partnere.
Det er netop dette mangeårige lokale kendskab og tilstedeværelse og det tætte samarbejde med en stor og mangfoldig gruppe aktører fra hhv. civilsamfundet, regeringen og den private sektor, som kommer os til gode i udviklingen af et så cutting edge-initiativ, som vores ’Blocksaver’ projekt.
Den største udfordring, vi p.t. står overfor, handler om risikovillighed og tålmodig kapital, der kan vente på at verdens fattigste land rykker teknologisk helt i front.
Der bliver talt meget om netop denne typer investorer og investeringer, men vi oplever i de humanitære organisationer, at der er meget langt mellem de pengestærke investorer, der for alvor ønsker at gøre en forskel, før de tænker på (hurtigt) afkast. Udfordringen med at finde investorer i start-up fasen er fundamental for, at vi kan lykkes med denne type innovationsprojekter.
Løvens Hule for impact start-ups findes ikke…endnu, men tallene for potentielle markedsandele i Niger ville nok være for usikre til at overbevise Christian Stadil eller en af de andre løver i det eksisterende Løvens Hule om, at der vil være penge at tjene indenfor en kort årrække.
Måske tager vi fejl? Måske der er noget, vi har overset i forhold til finansiering af denne type fintech-projekter i verdens brændpunkter?
