Når Dansk Sprognævn svigter sproget

Hallo, du gamle, vi taler heller ikke oldnordisk mere vel? Ja-ja, jeg ved det godt: Sproget udvikler sig. Låneord kommer til, talemåder slides ned, ord og begreber ændrer betydning eller forældes og glider ud.  Slap bare helt af, du kan alligevel ikke dæmme op for 'udviklingen'!

Desværre - selv om jeg prøver på at opretholde en vis tolerance overfor sprogets naturlige udvikling, kan jeg allerede nu forudse, at jeg - hvis jeg engang ad åre bliver pensioneret - vil sidde som en gammel sur mand og skumme af raseri over ungdommens og Dansk Sprognævns alt for slappe holdning til bevarelse af danske ords betydning samt befolkningens respekt for vort sprogs oprindelse og dets grammatiske stringens. Det er bare for dårligt!

Det værste er naturligvis, når Sprognævnet godkender, at velkendte ord som 'bjørnetjeneste' og 'forfordele' kommer til at betyde det modsatte af oprindeligt. Blot fordi nogle åbenbart kulturløse unge og deres skolelærere ikke magter selv at tænke sig til betydningen, endsige gider at sætte sig ind i ordenes etymologi. Som om der ikke er generationskløfter nok at sætte over, uden at vi behøver at tilføje sådanne sproglige forståelsesfælder.

Når jeg netop nu bliver inspireret til at genoptage dette emne her i klummen (selv om man nok kunne mene, at mere presserende politiske problemer trænger sig på i disse for vort land så alvorlige tider), skyldes det især en kommentar i Berlingske fra i onsdags (10. november). Her klager tre erhvervsoversættere over Dansk Sprognævns alt for store følgagtighed med at godkende alle mulige idiotiske sproglige misforståelser og rene fejlskrivninger.    Når Sprognævnet så at sige automatisk godkender fejlagtig sprogbrug, hvis blot der er ignoranter nok, der fremturer med fejlene, er man alvorligt på vej ned ad et sprogligt skråplan og somme tider ud i det rene vrøvl.

F.eks. mener Sprognævnet nu, at det er lige godt at sige eller skrive, at man dufter til en blomst, som at man lugter til den (hvorved man ophæver skellet mellem transitivt og intransitivt, altså mellem at 'dufte af' og 'lugte til'). Så er der ikke ret langt til, at man kan 'springe en bombe' eller 'ligge mærke til noget'... Fejl, der allerede florerer i radio og tv.

Denne afslappede sprogpolitik, eller mangel på samme, signalerer til unge mennesker, at retstavning og grammatik blot er vejledende - i øvrigt ganske som færdselsloven opfattes af især yngre cyklister i Københavnsområdet. Måske hænger de to fænomener sammen? Når slaphed og principløshed breder sig på ét punkt, smitter det nok af.

Sprognævnets godkendelse af valgfrihed i ordenes stavemåder og betydning er efterhånden helt utålelig både for os almindelige sprogbrugere og for de stakkels erhvervsoversættere. De kan snart ikke vide, hvad meningen er på dansk, når de skal oversætte til udenlandsk.    Forleden fik vi i øvrigt et brev fra en yngre advokat, og hun skrev såmænd det personlige stedord 'I' med lille i, selv om hun dog har en universitetsuddannelse. Men måske er fejlen I = i allerede godkendt af Sprognævnet, uden at jeg har lagt mærke til det?

Erhvervsoversætterne mener i øvrigt, at det især er folkeskolens mangelfulde danskundervisning, der er skyld i , at sprogbrugerne skejer ud i en sådan grad, at Sprognævnet åbenbart har givet op og bare godkender alt vrøvlet. Skolens nuværende generelle faglige niveau på danskområdet kender jeg ikke meget til - min egen dansklærer lærte os i sin tid at vise respekt for både stavning og grammatik, så jeg i dag gør mit bedste (sammen med min stavekontrol), også selv om mine læsere muligvis ikke påskønner det. Men jeg kan jo i mine daglige aviser se, at journalisterne og korrekturlæserne, hvis man stadig har sidstnævnte fagpersoner ansat sådanne steder, ikke ligefrem er sproglige forbilleder for den opvoksende slægt.

Nå, men de unge læser jo alligevel ikke aviser, så det er ligegyldigt, kan man mene. De læser tekster på nettet og på mobilen, hvor specifikke krav til ensartet stavning og grammatik vist helt er bortfaldet. Måske er budskaberne oftest så ligegyldige, at det sådan set kan være lige meget med, om nogen forstår dem.

Nej, jeg synes ikke længere, vi skal finde os i al det officielt godkendte sprogsjuskeri. Jeg er faktisk helt enig med erhvervsoversætterne i Berlingske: Vi har brug for, at Dansk Sprognævn tager aktivt stilling til sprogets udvikling i stedet for at lade det gå sin egen skæve gang! Rrrrr! Petersen, Overingeniør

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Helt enig, Hr. Overingeniør. Men hvad med alle de billige priser vi bliver lovet i reklamerne? Hvor mange almindelige danskere betaler for en pris på en vare? I mine øjne kan en pris være høj eller lav, men billig? Det er sgu' da kun hvis man skal betale for den, prisen altså, at den kan være billig. Og hvor ofte sker det? Ja, jeg ved godt at der KAN være en pris på en pris, men det er ikke normalt i et supermarked eller tilsvarende.

Jeg har selv været efter mine børn omkring ordet forfordele - sagt at de skal bruge det forsigtigt fordi det betyder forskellige ting for forskellige mennesker (desværre), og bandet over at nutidig slendrian kan få lov til at degradere og forvride meningen af visse ord og vendinger.

Nogle gange føler man sig lidt gammel og krakilsk - udelukkende fordi sproget ikke bliver behandlet med den respekt det fortjener. Men jeg har ikke tænkt mig at give op.

Når man, som jeg, arbejder med IT, data og rapportering, så er meningen altafgørende, og det kan få voldsomme følger hvis man ikke har styr på hvad meningen af det man skriver er - og får det kommunikeret til modtagerne.

Så jeg tilslutter mig koret: Rrrrr!

  • 0
  • 0

Jeg er "også" en af de gamle sure mænd som synes, at man skal tale og stave rigtigt.

Der hersker f.eks. totalt anarki på to områder:

De fleste i medierne bruger et mærkeligt ord som de udtaler "å" i stedet for "at". "husk å tale rigtigt" i stedet for: "husk, at tale rigtigt"

I min søns opdragelse har jeg lagt vægt på, at lære ham forskellen på "at ligge" og "at lægge", blot for at konstatere, at størstedelen af den voksne danske befolkning heller ikke kender forskellen!

Jeg ved ikke, om Dansk Sprognævn godkender ovenstående fejl, selvom de florerer i medierne og blandt politikerne (ignoranter?)

  • 0
  • 0

De fleste i medierne bruger et mærkeligt ord som de udtaler "å" i stedet for "at". "husk å tale rigtigt" i stedet for: "husk, at tale rigtigt"

Du bør så nok udelade kommaet i det "korrekte" eksempel. ;) Venlig hilsen en 22-årig gammel sur mand.

  • 0
  • 0

[quote]De fleste i medierne bruger et mærkeligt ord som de udtaler "å" i stedet for "at". "husk å tale rigtigt" i stedet for: "husk, at tale rigtigt"

Du bør så nok udelade kommaet i det "korrekte" eksempel. ;) Venlig hilsen en 22-årig gammel sur mand.[/quote]

Du har helt ret!

  • 0
  • 0

"Nej, jeg synes ikke længere, vi skal finde os i al det officielt godkendte sprogsjuskeri. "

Uha, "synes" er jo en passiv form. Det korrekte er: "Det synes mig ... "

Men det er en sprogfejl fra før du gik i skole, så den er jo helt korrekt?

  • 0
  • 0

De fleste i medierne bruger et mærkeligt ord som de udtaler "å" i stedet for "at". "husk å tale rigtigt" i stedet for: "husk, at tale rigtigt"

At "at" i visse tilfælde udtales som "og" mener jeg er i orden, men man ser det nu stavet "og": "husk og tale rigtigt"

Jeg haaber ikke sprognævnet godkender dette.

  • 0
  • 0

Men hvad med alle de billige priser vi bliver lovet i reklamerne? Hvor mange almindelige danskere betaler for en pris på en vare? I mine øjne kan en pris være høj eller lav, men billig? Det er sgu' da kun hvis man skal betale for den, prisen altså, at den kan være billig. Og hvor ofte sker det? !

Det sjove er, at den oprindelige betydning af "billig" er "rimelig", saa en billig pris har betydet en rimelig pris.

Jeg tilsluttter mig, at i dag er det varen der er billig/dyr og prisen lav/høj.

  • 0
  • 0

Vi er et lille sprog, derfor har vi heller ikke så mange veluddanede og de gør måske heller ikke så meget væsen af sig. Dermed bliver det nemt ungdommen og deres sproglige evner og kreativitet der der styrer udviklingen og dermed udvikler sproget sig nok langt hurtigere og mere anarkistisk end i større sprogområder som f. eks. hos vor store nabo mod syd. Og når vi ovenikøbet har skaffet skolevæsenet en masse børn og unge på halsen som ikke kan og ikke bruger sproget så får vore skoler også sværere ved at vedligeholde et sprogligt niveau som vi kan være bekendt.

Dog er det helt uacceptabelt hvis man ikke kan vide om et ord udtrykker en oprindelig betydning eller den modsatte betydning, det er især et problem hvis man vil oversætte en tekst, hvad hvis man f. eks. ikke kan vide om "Rrrrr!" i virkeligheden betyder "Zzzzz!" :-)

  • 0
  • 0

Jeg er 50, og i min (relativt korte) levealder har sproget ændret sig markant. Lur mig, om ikke samtlige generationer siden Adam og Eva (eller retteligen Eva og Adam - damerne først!) har brokket sig over sprogets deroute. Jeg har det også svært med at f.eks. "at" er blevet til "å", og at ord som "syntes" og "synes" bruges i flæng. Det der bekymrer mig mest, er nok brugen af ukvemsord, især på nettet. Hvis man deltager i en debat, eksempelvis på et af de store dagblades sites, kan man læse hvordan folk kalder hinanden de mest fantastiske ting; bare fordi man ikke er enig med dem! Den lille sætning "fuck you" er fra at være dybt provokerende, gledet ind i vores sprog og vores popsange, så den i dag nærmest er blevet allemandseje. I hvert fald blandt børn og unge. Så ud med den uendelige tolerance og konfliktskyhed, og ind med et krav om en anstændig tone. Rrrrrrr.

  • 0
  • 0

Man må vel have lært et sted at sige 'strukket' i stedet for strakt, og 'karakter' i stedet for rolle, og 'element' i stedet for grundstof, og 'massiv' i stedet for tung, og 'proaktiv' i stedet for initiativrig, og 'magtfuld' i stedet for stærk, og 'kødannelse' i stedet for kø, og 'udrykningskøretøj' i stedet for babubil, og at der kan 'falde' en byge i stedet for at der kan komme en byge, og 'befolkning' i stedet for folk, for blot at nævne nogle få af mine aversioner. Moders røst er den spædes fryd og glæde når issen gråner, men der går skår i glæden. Hvis vi hver især fejer for egen dør, så bliver hvert dørtrin fejet.

  • 0
  • 0

Min påstand er at indholdet er vigtigere end formen. En grammatisk korrekt artikel om f.eks. slipsets historie er derfor mindre vigtig end en lærebog i elektromagnetisme skrevet af en ordblind. Det sætter jo et blogindlæg om det forfærdende i at noget så arbitrært som sproget ændrer sig fra det 1950'er ideal der tilsyneladende hersker blandt den surere del af ingeniørstanden lidt i perspektiv. Der fremføres krav om "grammatisk stringens" (Vorherre bevares - der findes ti undtagelser for hver grammatikregel) og en streng holdning til det danske sprogs oprindelse (tjah, det startede sgu nok med nogle grynt og udviklede sig derfra).

Jeg skriver selv en del på engelsk, og jeg er da glad for at folk kan abstrahere fra mine småfejl og nøjes med at rase over indholdet frem for formen...

  • 0
  • 0

Jeg kan mærke, at der er så mange sproglige fejl i det danske jeg læser, at jeg efterhånden er ved at blive helt i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert.

Men når jeg ser s-toget komme kørende med ordene "Fri internet" stående på siden, får det mig alligevel til at lave grimasser. Jeg går ud fra, der er tale om en typisk anglicisme, og at man nok har tænkt "Free internet". Jeg gætter på at de mente "gratis", da ordet "fri" i højere grad har konnotationer i retning af "frigjort" end "gratis" på dansk. Udover det mangler der tydeligvis også et "t", da ordet "internet" jo kommer af "net", og derfor er intetkøn, d.v.s der kunne i det mindste have stået "Frit internet", hvilket havde lydt en smule bedre.

Men så er det jeg kommer i tanke om, at der er blevet indført særregler for ordene "ny" og "fri" - så man ikke længere behøver sætte korrekte endelser på - af Dansk Sprognævn.

  • 0
  • 0

..., d.v.s der kunne i det mindste have stået "Frit internet", hvilket havde lydt en smule bedre.

Men Frit lyder mere som betydningen af "Frit Danmark". Så man kan downloade børneporno og mp3'ere uden risiko.

Der menes vel gratis internet.

  • 0
  • 0

. Vi vil få det sværre på konkurance markedet De er atomsfærisk luft som bruges til at køle klinkerne med. Men hvis Ålborg Portland ikke stak op for bollemænd kunne der opstilles Prøv med "dobble blind test". foreninger der godt ville invistere i en mølle og læs de forskellige redde gørelse. Jeg undre mig over, den kollektive trafik ikke kan komme frem hvis dem ikke har egne kørefælte.

Ovennævnte fejl er ikke slåfejl men fejl som den pågældende skribent konsekvent har anvendt!

En ofte forkommende fejl er at skribenterne her ikke kan skelne mellem navneord og udsagnsord og bøje dem , som at lære, i lære, en lære og en lærer....altså ..tilegne sig viden...et uddannelsessted ...et værktøj og en person. At lære, lærte,lært. I lære, i læren. En lære, flere lærer,alle lærene Og tilsidst En lærer. læreren, flere lærere alle lærerne Problemet gentager sig i køre, være etc.

Man kan derfor anbefale alle at tage en tur forbi ”Fiduso Metaformix” http://www.fiduso.dk/?page=metaformiks&m=1

  • 0
  • 0

Kan det hele ikke reduceres til den megatrend, at alting kan være lige godt (evt ligemeget)? Derfor er der ikke en rigtig eller forkert stavemåde, derfor kan Kenneth Plummer blive generaldirektør for DR (og nedlægge symfoniorkesteret), derfor kan nuller som Paris Hilton og Sidney Lee (hvem det så end er) blive kendte, derfor kan min mening om færdselsreglerne være lige så god som politiets, derfor kan en gris i en kiste være lige så god kunst som et billede af Krøyer, derfor behøver man ikke at lære noget i skolen (eller gymnasiet, eller på universitetet), derfor kan vi nedlægge P1 osv osv Eneste løsning er at begynde (ikke starte!) med sine egne børn og lære dem, hvad der er godt og skidt - altså kvalitet. Dixi

  • 0
  • 0

'Parti' udtales efterhånden konsekvent som 'pati'. Aha, jamen så må det jo være det modsatte af 'antipati', ikke sandt? Og 'materiale' udtales som 'martriale' eller, endnu værre, som 'martiale', et ord der er afledt af navnet på krigsguden Mars, og betyder krigerisk.

Jo, dansk er et slapt, mumlende sprog.

Det kan have noget med vores selvforståelse at gøre: Vi er et lille land, der tænker selvretfærdige tanker om os selv. Men for ikke at lyde for højtravende og selvhøjtidelige, nedjusterer vi præcisionen - ikke kun i sproget, men generelt - for at bevare den vennesæle gemytlighed, som vi gerne ser som det iboende, særligt 'danske' ved os som nation. Dybt nede i vores folkesjæl ligger en lurende, ubevidst angst for at blive antaget for tyske 'regelfanatikere'.

  • 0
  • 0

Personligt er jeg mere eller mindre "ligeglad" med hvordan tingene staves, bare vi kan blive enige.

Det er langt værre, at Sprognævnet i en del tilfælde tillader to stavemåder af samme ord. Der bør og skal kun være én måde at stave et ord på.

Måske er vi nået dertil, at der skal ske en gennemgribende reform af den danske retstavning således, at der kommer lidt mere sammenhæng mellem stavning og udtale.

Edit: Og så selvfølgelig det allestedsnærværende deling af sammensatte ord. Det er virkelig en uskik, der ofte endda ændrer meningen ift. hvad der er tiltænkt.

  • 0
  • 0

Sprog, er ikke en fast størrelse, du kan slå op i en ordbog. Det er en dynamisk størrelse, der ofte bærer et lokalt præg. Der er forskel på Jysk, Fynsk, og Sjællandsk - og sådan har det altid været. Det, at vi lige pludseligt alle skal ensrettes til rigsdansk, er af relativ ny oprindelse. Det naturlige, har altid været et sprog, som var individuelt, og forskelligt, fra stamme til stamme. Mennesker er ikke "konstrueret" til at snakke ensrettet. Vi er konstrueret til, at ikke kunne huske, og hver især, at kunne biddrage til sprogets dynamiske udvikling, og det lokale sprogs karakter.

  • 0
  • 0

De sammensatte navneord, som folk glemmer at sætte sammen, synes at være endnu et eksempel på, at "engelsk er det nye dansk". Påvirkningen af amerikansk sprog og kultur skinner igennem på flere og flere måder. (Og samtidigt render et vist parti rundt og advarer mod, at vi er ved at miste kulturen pga. påvirkning fra mellemøsten!?!)

  • 0
  • 0

Mikrofonprøve til medarbejdere skal genindføres i DR samt TV2.

En ting er, at de er dygtige (?) journalister, noget andet er, om de kan udtale og formulere sig - en vigtig ingrediens ved en vært.

Det er en evig kilde til irritation, at en vært smågriner af sine fejl. Det er jo til syvende og sit deres arbejde. I hvilken anden profession kan man grine af sine fejl?

  • 0
  • 0

Kan da godt være at du har ret.

Men mit indlæg gik på, at de, som skal kunne, ikke kan. Ikke at jeg ikke kan.

Find du bare fejl i ovenstående sætning også, så går din tid med det.

  • 0
  • 0

Nu tør man jo næsten ikke at skrive et indlæg her. Tænk om man ikke udtrykte sig korrekt!

Jeg er helt enig i hvad Hr. Overingeniøren skriver, at utrolig mange sjuske fejl efterhånden opfattes som helt legalt, både skriftligt og mundtligt. F.eks er det meget anvendt ( i hvert fald her i det jyske) at man bruger ordet "fordi" når man mener "grunden til": "Fordi at han ikke kunne, var fordi han ikke havde været på kursus". Hele den sætning skurer jo i øregangen, specielt når man hører det dobbelte "fordi". Eller "mærkes" der bruges i stedet for "føles": "Den mærkes varm".

Jeg tror at problemet hurtigt vokser sig større end at sure gamle (og lidt yngre, jeg er selv 29) irriteres over sprogligt sjusk. Hvor ofte har man ikke modtaget hastigt forfattede e-mails, både privat og arbejdsmæssige, som på det nærmeste ikke er til at forstå, fordi afsenderen ikke har givet sig til til at forklare sig ordentligt, og evt. læse en hurtig korrektur inden han trykker på send knappen. Måske er det bare blevet for nemt at sende e-mails.

Jeg har en samling breve fra min morfar der arbejdede som læge i Grønland kort efter anden verdenskrig. Det er en fornøjelse at læse hans beskrivelser af livet i en lille bygd i Sydgrønland i 1946. Men han var jo også presset til at gøre det ordentligt. Med mulighed for at sende et brev hver anden måned er man nødt til at gøre sig umage. I dag lærer de unge jo at kommunikere via Facebook o.l og der betyder det ikke en hujende fis om man formulerer sig forståeligt. Man kan jo bare ringe op hvis man er i tvivl om noget.

Når selv profesionelle oversættere begynder at have problemer med at tyde meningen på dansk, så står det sløjt til.

Derfor også et Rrrr fra mig!

  • 0
  • 0

Hvordan kan vi forvaente, at udlaendinge skal kunne bestaa en danskproeve, naa vi ikke engang selv kan blive eninge om, hvad dansk egentligt er?

  • 0
  • 0

Måske ikke just en sag for sprognævnet - men jeg finder det i denne forbindelse voldsomt irriterende/distraherende, at man efterhånden ikke kan høre et radio-/fjernsynsinterview, uden at samtlige svar indledes med et 'Ja(m)men'! :) 'Ja, men' bør vel være optakt til erklæring af betinget (u)enighed med et forudgående udsagn - men i praksis benytter langt de fleste af 'ofrene' blot ordet som en 'standard åbningskliché for svar'!

  • 0
  • 0

...som de yngre heller ikke kan finde ud af. Sikkert fordi sammensatte ord ikke findes på engelsk.

Det siger jo lidt om ungdommens præferencer, at gutterne gerne vil på date med (som det vist hedder på nudansk) med en lang håret kvinde, som de kan byde på fad øl.

  • 0
  • 0

Højtravende er en, nu tilladt, fejlstavning af højttravende, som betyder at ride højt til hest.

  • 0
  • 0

Er finne, men boet her i Danmark siden 1975. Da jeg kom brugte jeg meget tid med at læse dansk litteratur for at lære sproget.

Læser netversion af det største finske dagblad "Helsingin Sanomat" og kan se at det finske sprog,bruger en hel del ord som var slang når jeg boede i Finland..

Konklusion: Sproget ændrer sig med tiden og det kan vi næppe gøre noget ved.

Med venlig hilsen Katarina Liljander

  • 0
  • 0

Mange af de hyppige fejl stammer fra, at flertallet bruger et program i stil med MS Word til at skrive dansk tekst, og antager, at sprogbrugen er korrekt, såfremt Word ikke laver røde linjer under ord.

Men Word har en behersket forståelse af sammensatte ord, ingen forståelse på transitive kontra intransitive verber og slet ikke for pendulord såsom "bjørnetjeneste", "forfordele", "patetisk" osv. Sidstnævnte i brug som "ynkelig" er en anglicisme, men den er så udbredt, at de færreste unge kender den egentlige/oprindelige betydning.

Dog kan man ikke klandre Word for andre anglicismer såsom at "unikt" har fortrængt "enestående" og "entydigt" (i øvrigt uden at skelne), at forbilleder nu hedder rollemodeller eller, at problemer nu hedder problemstillinger.

Selv om jeg er tilhænger af korrekt sprogbrug, så er jeg ikke imod alle ændringer af sproget. Der vil selvfølgelig komme nye låneord ind, og nye danske ord bliver indført for at dække begreber, der ikke fandtes før ("centrallås, "fjernbetjening", osv.). Og jeg er direkte tilhænger af deciderede sprogreformer, som f.eks. da man indførte bolle-å'et og afskaffede store begyndelsesbogstaver på navneord.

  • 0
  • 0

Hvis jeg udnævntes til kulturminister, og hvis det ligger inden for kulturministerens kompetenceområde, ville min første handling være at afskedige Dansk Sprognævn på gråt papir. Dernæst Danmarks Radios ledelse for sprogligt sjusk og uforståelige hurtigsnakkedamer, og dernæst at meddele teatre og filmvirksomheder, at der ikke var en krone at hente i offentlig støtte, medmindre de igen begyndte at tale lige så tydeligt som f.eks. skuespillerne i "Matador", der sagtens kan forstås, selv om man vender ryggen til fjernsynet.

Og hvis jeg var undervisningsminister, ville danskundervisningen fra folkeskoler til universiteter blive revideret.

Når man i seriøse aviser kan se en journalist skrive "afbøje virkningen" så kan det kun være fordi, han ikke har måttet læse I.P. Jacobsens:

"Det bødes der for i mange år som kun var en stakket glæde; Det smiler man frem i en flygtig Stund, Man bort kan i Aar ej græde. Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde."

Og "Sagen omgæres med mystik"!

Havde journalisten dog måttet læse Nis Petersens "Genkaldelse", hvor 4. vers lyder:

"Gå lille vind på din snare fod, følg hendes spor, hvor hun færdes; kys hendes hals, hvor den hvide hud af særkens kniplinger gærdes. Søg til du finder det dulgte sted hvor vejen til øret stænges til liden nytte og sød fortræd af gyldne lokker - tag hilsen med og hvisk lille vind, at jeg længes"

Hvad siger eller skriver en forelsket ungersvend i dag, hvor de unge mennesker ikke har noget sprog, med mindre de har fået det af deres forældre eller bedsteforældre?

For 40 år siden arbejdede jeg i Grindsted. Mange af arbejderne havde kun en nødtørftig skolegang bag sig, Men de fleste havde et veludviklet sprog. Kunne udtrykke sig klart og i prægnante billeder.

Årsagen er indlysende. De havde hørt bibelshistorie, fået fortalt danmarkshistorie og havde måttet lære salmevers udenad, og dermed fået både et sprog og et begrebsapparat.

For 40 år siden afløstes dansk studierne på universiteterne af studier i marxistisk nonsens. Følgerne oplever vi i dag.

Danmark virker hårdere ramt end vore nabolande, men fænomenet er nu ikke specielt dansk. En tysk slægtning fortalte således om en efterhånden ikke helt ung mand – han havde studeret tysk i 5- 6 år, og blev til eksamen bedt om at nævne et digt af Goethe. Efter lang betænkningstid kom han i tanker om noget, han havde lært i sine første skoleår og nævnede

”Röslein, Röslein, Röslein rot Röslein auf der Heiden”.

Var der nogen, der sagde: „Untergang des Abendlandes“?

Undskyld, vore nabolandes sprog, der jo har betydet en hel del for os, kan de fleste unge mennesker jo heller ikke.

Og er der nogen, der har bemærket, hvilken lise det er at høre finlandsk svensk. Man kan forstå hver en stavelse.

  • 0
  • 0

Hvis jeg udnævntes til kulturminister, og hvis det ligger inden for kulturministerens kompetenceområde, ville min første handling være at afskedige Dansk Sprognævn på gråt papir. Dernæst Danmarks Radios ledelse for sprogligt sjusk og uforståelige hurtigsnakkedamer, og dernæst at meddele teatre og filmvirksomheder, at der ikke var en krone at hente i offentlig støtte, medmindre de igen begyndte at tale lige så tydeligt som f.eks. skuespillerne i "Matador", der sagtens kan forstås, selv om man vender ryggen til fjernsynet.

Og hvis jeg var undervisningsminister, ville danskundervisningen fra folkeskoler til universiteter blive revideret.

Når man i seriøse aviser kan se en journalist skrive "afbøje virkningen" så kan det kun være fordi, han ikke har måttet læse I.P. Jacobsens:

"Det bødes der for i mange år som kun var en stakket glæde; Det smiler man frem i en flygtig Stund, Man bort kan i Aar ej græde. Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde."

Og "Sagen omgæres med mystik"!

Havde journalisten dog måttet læse Nis Petersens "Genkaldelse", hvor 4. vers lyder:

"Gå lille vind på din snare fod, følg hendes spor, hvor hun færdes; kys hendes hals, hvor den hvide hud af særkens kniplinger gærdes. Søg til du finder det dulgte sted hvor vejen til øret stænges til liden nytte og sød fortræd af gyldne lokker - tag hilsen med og hvisk lille vind, at jeg længes"

Hvad siger eller skriver en forelsket ungersvend i dag, hvor de unge mennesker ikke har noget sprog, med mindre de har fået det af deres forældre eller bedsteforældre?

For 40 år siden arbejdede jeg i Grindsted. Mange af arbejderne havde kun en nødtørftig skolegang bag sig, Men de fleste havde et veludviklet sprog. Kunne udtrykke sig klart og i prægnante billeder.

Årsagen er indlysende. De havde hørt bibelshistorie, fået fortalt danmarkshistorie og havde måttet lære salmevers udenad, og dermed fået både et sprog og et begrebsapparat.

For 40 år siden afløstes dansk studierne på universiteterne af studier i marxistisk nonsens. Følgerne oplever vi i dag.

Danmark virker hårdere ramt end vore nabolande, men fænomenet er nu ikke specielt dansk. En tysk slægtning fortalte således om en efterhånden ikke helt ung mand – han havde studeret tysk i 5- 6 år, og blev til eksamen bedt om at nævne et digt af Goethe. Efter lang betænkningstid kom han i tanker om noget, han havde lært i sine første skoleår og nævnede

”Röslein, Röslein, Röslein rot Röslein auf der Heiden”.

Var der nogen, der sagde: „Untergang des Abendlandes“?

Undskyld, vore nabolandes sprog, der jo har betydet en hel del for os, kan de fleste unge mennesker jo heller ikke.

Og er der nogen, der har bemærket, hvilken lise det er at høre finlandsk svensk. Man kan forstå hver en stavelse.

  • 0
  • 0

Det forekommer mig, at jeg allerede i 70'erne hørte "Hellerupdamer" bruge "dufte til" en blomst - formodentlig fordi det i deres ører giver forkerte associationer når man bruger ordet "lugter" (altså i betydningen snuser).

Altså fisefornemhed og ikke kun de unge menneskers uvidenhed. Sidenhen har det bredt sig mere og mere, ikke mindst i TV.

I øvrigt mener jeg ikke, at Dansk Sprognævn ligefrem tillader en bestemt slags sprogbrug. De registrerer bare hvordan sproget bruges. Men dér kan jeg jo tage fejl.

  • Søren
  • 0
  • 0

Fra københavnsk.....kraftstejle mig !!

Cancer er den lantiske betegnelse for kræft fordi kræftpatienter siges at få en krabbelignede holdning, hvad der så menes med det.

Men hvordan Cancer der betyder krebs er bleven til kræft kunne formodes at vort sprog har ændret sig. En svensker kalder i krebs for kräftor og da skånsk og sjællandsk kan minde en del om hianden kunne årsagen være at vi har beholdt kræft og ændret navnet for dyret krebs.

  • 0
  • 0

Idag i P1, oversatte værten/journalisten en engelsktalende, 'det-handler-om', men det er særlig en dansk national-psykose, 'det-handler-om-psykosen',og det var slet ikke det den citerede sagde, den psykose findes ikke på engelsk, 'det-handler-om-psykosen' er et af DRs fornemmeste kendetegn. 'Globaliseringen' er en international psykose, der er ikke nogen såkaldt 'globalisering'. Det er et flok-hyle-mantra. I en artikel fornyligt, mindre end et A-4 ark, indeholdt ikke mindre end syv unødige og malplacerede 'primært' foran forskellige ord, det er 'primært'-psykosen. Menneskehedens bevidstheds- og sprog-udvikling, afspejles i det enkelte menneskes udvikling fra barn til voksen, fx 'en, to, mange', pædofoni; pipfugl, øf-gris, lever videre i ny iklædning efter at barnet har forladt børnehaven, det er fx 'primært'-psykosen eksempel på. Bevidsthedens og sprogets udvikling, er to sider af samme, derfor er den enkeltes sprog et spejlbillede af samme's bevidsthed, statsministeren vil gerne lære de små at tale, det kunne jo være at han selv skulle lære det først. Nå, men sprogets udvikling går sin stille gang uanset alle baby'erne, de skal jo lige lære det først, ligesom med Campell-aber der er eksempel på de første ord-bøjninger i dyreriget. Ligesom med tal-sproget, to plus to, er lig med fire, og ingen tolke er nødvendige på tværs af grænser, sådan vil det i princippet også gå med tale-sproget, dvs at sproget udvikles til at være matematisk, og ikke kan misforstås. Ja, det er en lang (udviklings-) historie. Ifølge Holger

  • 0
  • 0

Ovenstående artikel handler om sproget -- eller snarere den accelererende [b]degeneration[/b] af det. Det var derfor nærliggende at hale en almindelig sprogfejl, der her står meget iøjnefaldende i den korte kommentar, frem til beskuelse. For de fleste danskere, der endnu har sproget i behold, er der en nuanceforskel mellem de to korte og ofte enslydende ord 'ad' og 'af' -- en forskel, der medvirker til, at sproget kan være et præcist redskab.

Det er temmeligt fortvivlende, at 'Dansk Sprognævns' simple registrering af det, der idylliserende bliver kaldt 'udvikling' kommer til at stå som retningsgivende. Som organisationens navn antyder, skulle 'nævnet' hellere sætte sig som mål at modarbejde forringelsen af det vigtigste redskab for kommunikation: sproget. Det er imidlertid for krævende (såvel intellektuelt som økonomisk), så det undviger man. Desuden slipper man for at træde følsomme sjæle på deres sarte udvækster; det er særligt vigtigt i en tid, hvor sproget i skikkelse af forskellige sociolekter er en del af den politiske identitet.

Kunne man forestille sig, at straffeloven jævnligt blev justeret, så de mest almindelige forbrydelser blev gjort straffrie og efterhånden accepteret som normal adfærd?

  • 0
  • 0

Især mange tv-speakere udtaler ordet 'kræft', som 'kraft'.......Hvor kommer det fra?

A, e og æ er efterhånden enslydende i medieverdenen. Som tidligere lærer er det frustrerende ikke at vide, om journalisten i fjernsynet siger lærer eller læger. Tekst-tv er en kilde til stadig morskab for min kone og mig - således blev prisfastsættelse fornyligt til pisfastsættelse.

Uanset sprognævn: Kommunikation skal være tydelig og umisforståelig.

Det er der jo i vore dage mange folk, der ikke overholder - undskyld, mange mennesker! Akja, eksemplerne er mange. Jeg vil prøve at holde min sti ren og peace alle folk omkring mig, også de, der kører i mistænksomme biler.

  • 0
  • 0

Nu er Dansk Sprognævn ikke L'Académie française og sprognævnet godkender ikke det danske sprog. De følger det. Skal der en 'godkendelse' til, så må kompetencen lægges i hænderne på nogen. Og af hvem?

Jeg taler hverken walla walla eller sønderjysk, men det får mig da ikke til at nægte at disse dialekter eksisterer eller nægte at de er gyldige kommunikationsmidler.

Men så længe jeg (og nogen af min generation) lever, så vil der fortsat eksistere billige priser. Desværre bliver de færre og færre.

  • 0
  • 0

men de fleste af os foretrækker vel det sprog vi lærte som børn, med de tilpasninger vi selv har taget til os

Poul Hartling stavede i 1970'erne miljø "milieu", virak betød for under 100 år siden røgelse, og det er i Dk ikke længere en overtrædelse af straffeloven at være utro, derimod er det blevet forbudt at slå sine børn.

Personligt billiger jeg ikke billige priser, men er glad for lave priser.

  • 0
  • 0

Søren Holst

Og er der nogen, der har bemærket, hvilken lise det er at høre finlandsk svensk. Man kan forstå hver en stavelse.

Ja, en dejlig forstaaelig dialekt. Jeg talte engang dansk til en saadan finne. Han blev sur paa mig, for han forstod ikke dansk.!!

Vi endte ovre i engelsk.

  • 0
  • 0

Jeg kom engang til at sige "det er et værre cirkus" til en pige i Stockholm. Det tog mig et godt stykke tid at forklare, at der ikke var noget cirkus, og at hun bare skulle glemme alt om det cirkus.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke noget mod, at sproget udvikler sig, kan måske endda finde mig i, at d'erne blev afskaffet i kunde, skulde og vilde for ca. 60 år siden.

Men jeg har noget imod, at sproget mister udtrykskraft og forståelighed. Og når unge mennesker ikke lærer de ord og vendinger, der indgår i vore myter og vor poesi, fordi de hverken hører myterne eller poesien, ja så fratages de samtidig muligheden for at udtrykke sig kort, klart og med indforståede betydninger.

Hvis sprognævnet ikke vil påtage sig opgaven at sikre sprogets udtrykskraft og forståelighed, så kan jeg virkelig ikke se, horfor vi skal betale honorarer til det.

Min mormor var meget tunghør, og jeg holdt meget af hende, men en forudsætning for at kunne tale med hende var, at man talte klart, tydeligt og artikuleret, så det lærte jeg mig.

Det kom mig til gavn for en del år siden, hvor jeg arbejdede sammen med en svensker i nogle dage. Ca. på 3. dagen sagde han:" Sig mig taler du skandinavisk, for jeg kan forstå hver ord, du siger"

Nej, svarede jeg. Jeg taler kun langsomt, klart og tydeligt. Jeg bruger svenske talord, og hvis jeg mener blomst siger jeg "blomma" og i de få andre lignende tilfælde anvender jeg også det svenske ord.

I dag er jeg selv ved at være noget tunghør. Og jeg håber, at jeg kan nå at lære alle mine børnebørn at tale ordentligt, og ikke som de får lov til at tale i skolen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten