close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
fablab ruc bloghoved

Når brugerinterfacet overrasker og bliver rund og blød

Vi er vant til at teknologi er hårdt, firkantet og med metalknapper. Robust, effektiv, kompetent og pålidelig associeres. Det er mere "Terminator" end blød lille missekat.

Nogle gange kan det imidlertid betale sig at udfordre den gængse teknologiforståelse og afprøve noget andet hvis vi skal udvikle os. Derfor leger vi nogle gange med mere alternative brugerinterfaces. Interfaces som er bløde og runde og ae-bar. At røre noget biologisk.

På fredag (2018-06-15) tager vi til Statens Museum for Kunst og laver en koncert med syngende planter. Vi stiller en 10-30 planter op og både publikum og professionelle musikere spiller musik på dem.

Der er dog ikke tale om magiske talende planter fra en Harry Potter verden, men den anden slags trolddom: teknologi. Vi bruger planterne som brugerinterface, som 'knapper', ved hjælp af kapacitiv afstandsmåling. Nogle planter spiller foruddefinerede riffs, nogle trommesets, nogle er mere over i genren støjmusik, nogle er der direkte kobling mellem frekvens og din hånds afstand til bladende, og nogle kan man spille skalaer på ved at ændre afstand mellem hånd og plante. Resultatet plejer være alt fra teknologifascination - overraskelse over at det overhovedet kan lade sig gøre - til knap så videnskabelige udbrud som "ej, man kan høre plantens aura!".

Den syngende plante på Roskilde Festival - Mads Høbye fandt på det, og den var koblet til en kommercielt produceret Theramin (som bruger to analoge heterodyne oscillatorer).

Illustration: Mads Høbye

Fælles for dem alle er at vi benytter planten som elektrisk ledende objekt - en stanniolflade, et vandstråle eller lignende kunne også bruges. Det virker rigtig fint, vandet i planten er rigeligt til at det fungerer.

Vi bruger to forskellige slags kapacitativ måling. Den "simple" er at misbruge en Arduinos analoge indgange, helt uden eksterne komponenter, til at få en måling. Det gøres rent i software ved at først oplade testbenet til 5V v.h.a. den interne pullup modstand, aflade den interne ~14pF kondensator, sætte benet til højimpedans (tristate), indkoble den interne ~14pF kondensator, og så måle spændingen på den interne kondensator. Jo højere kapacitans på testbenet, jo højere vil den målte spænding blive. Så tager man en 100-500 samples og gennemsnitter, og det er også nødvendigt at kalibrere uden berøring for at kende ledningens og plantens kapacitans. Der findes forskellige implementeringer, ADCtouch er rimelig velforklaret og til at gå til.

Forsøgsopstilling med planter - på skærmen ses grafer ukalibreret/røre ene plante/røre anden plante/nærhed anden plante. Jeg er i gang med at få én Arduino til at måle på seks planter, uden alt for meget cross talk.

Illustration: Nicolas Padfield

Den anden slags er "Touché", udviklet på Disney Research Labs. De fandt på at sweepe frekvensen op og ned mens man måler kapacitansen - så i stedet for blot én værdi, får man en graf over kapacitans/frekvens - hvad man faktisk kan bruge til at genkende ikke bare om nogen rører noget, men også hvordan de holder på det. Disney brugte en relativ dyr programmerbar signalgeneratorchip fra Analog Devices. Vi spurgte Nikolaj "DZL" Møbius om ikke han lige kunne trylle og få Arduinoen til at lave hele arbejdet uden en ekstra chip til et par hundrede kr. Det kunne han godt, og fandt på dette kredsløb:

8 bokse

Illustration: Nicolas Padfield

Et af kredsløbene

Illustration: Nicolas Padfield

Kredsløbsdiagram

Illustration: Nikolaj "DZL" Møbius

På Statens Museum for Kunst på fredag handler det om at undersøge temaet grøn - i både naturens, videnskabens og kunstens univers - det er ikke alt grønt, der gror. I samarbejde med European Society for Literature, Science and the Arts inviterer vi til en sommergrøn aften i Museumshaven, Østre Anlæg og hele huset. Gennem installationer, lydkunst, videoværker, danseperformances, lyseksperimenter og skarpvinkede art talks, undersøger vi aftenens tema. Du kan bl.a. smage cocktails udviklet til insekter, tage på lydvandring i museets baghave, blive klogere på et udvalg af SMK’s værkers CO2-aftryk eller opleve ovennævnte workshop og koncert med syngende planter. Det er gratis og åbent for alle.

Der findes andre måder at bruge alt fra blyantstreger til fugtig tøj som interface - se f.eks. Drawdio fra MIT Media Lab.

Får teknologien praktisk anvendelse? Dels må vi afprøve ting og øve os på fremtiden - sådanne interfaces kan blive mere relevant når og hvis biologien bliver en væsentligere del af vores teknologi - og når vores brugerinterfaceforståelse bliver mere haptisk og inddrager hele kroppen mere end lige nu, hvor det i høj grad handler om mus, tastatur og skærm. Man kan f.eks. sagtens forestille sig spil hvor man ønsker at måle om eller hvordan to mennesker berører hinanden. Man kan også forestille sig tablets, som i tilkøb til de kendte gestures med 1, 2, 3 eller 4 fingre også måler på håndens stilling eller hvordan tabletten holdes bagpå som ekstra inputmulighed. Det kan også blive aktuelt når mobiltelefonerne bliver så små at de er i uret eller brillerne - hvor er interfacet så hen? Det er måske ved at trykke på sin arm.

Jeg har også et stille håb. Mit induktionskomfur herhjemme har kapacitative knapper, målt gennem glaspladen. Det giver mening - det er billigere, ingen bevægelige dele, og nem at vaske. Imidlertid er de ikke ret gode til at kende forskel på min finger og et stykke vildfaren mad eller et lille dråbe vand. Måske vil husholdningsapparaters kapacitativ måling i fremtiden benytte swept frequency, og bedre kunne tegne en profil af min finger kontra et lille stykke mad...

Mads i gang med at programmere

Illustration: Nicolas Padfield

Schack i gang med at tage sig af lyden - mixer, effektenheder m.v.

Illustration: Nicolas Padfield

I Botanisk Have til kulturnat med Halfmachine

Illustration: Mads Høbye

Den syngende plante har tidligere været i Botanisk Have til Kulturnatten. På fredag bliver første gang der er så mange "syngende planter" samlet.

Illustration: Mads Høbye

Kolofon: Martin Malthe Borch, Mads Hobye, Nikolaj “DZL” Møbius, Bo Thorning, Andreas Wetterberg, Nicolas Padfield, Schack Lindemann, Vanessa Carpenter, Mauro Ricchiuti, Thomas Jørgensen, Thor Lentz, Åsmund Boye Kverneland mmborch.dk illutron.dk fablab.ruc.dk biologigaragen.org hobye.dk

Nicolas Padfield
er laboratorieleder på FabLab RUC, teknologiguru på Humtek, datalog, kunstprogrammør og en af skribenterne her på bloggen.