Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
teknopsykologens briks bloghoved

Når angst fører til overvågning og omvendt. Overvågning # 2

I sidste blog tog jeg afsæt i justitsminister Nick Hækkerups udtalelser om regeringens seneste lovgivning om den såkaldte Tryghedspakke, der øget beføjelser til øget digitalt, intelligent overvågning af den danske befolkning. Læs mere her Går tryghed, frihed og overvågning hånd i hånd? Overvågning # 1..

Lad os prøve at forstå, hvordan justitsministeren kan komme frem til at svaret på utryghed og ufrihed er øget overvågning.

Men føler danskerne sig da utrygge?

Lad os starte med at få det med ‘trygheden’ på plads, for hvad betyder det egentlig?

Det handler om Angst

Ser man psykologfagligt på det, så opnås følelsen af tryghed ved at en række gensidigt påvirkende indre psykologiske og ydre omstændigheder er på plads. Ét kardinalpunkt er fraværet af ængstelse over en given trussel mod ens fysiske, sociale eller psykologiske overlevelse. Fraværet af angst. Og det hvad enten denne trussel er reel eller blot en forestilling. 

Som militærpsykolog i Forsvaret behandler jeg veteraner med posttraumatisk stresslidelse (PTSD), og her ser jeg dagligt, hvordan netop angst er et bærende og vedligeholdende symptom for PTSD- lidelsen. Veteranerne HAR VÆRET i reel fare, og NU FORESTILLER de sig - kraftigt imod deres vilje! - denne fordums reelle fare eller én, der minder om den. 

De har udviklet angst efter at være blevet traumatiseret og føler sig sjældent trygge længere. 

Behandlingens omdrejningspunkt er at vække klientens fornuft, som ellers har været “bedøvet” af angst opstået i forbindelse med traumatiseringen, således at hun ud fra sandsynlighedsberegninger, egne og andres erfaringer i livet og faktuel viden om verden kan indse, at græsplænen nede ved Brugsen ikke er undermineret med miner; at der ikke sprænger en bombe i metroen; at folk med mørkt skæg eller langt tørklæde ikke gemmer våben under tøjet; at hun ikke overvåges sit hjem (!); at mareridtene om hvad der skete af uhyrligheder under krigsmissionerne ikke sker herhjemme og så videre.

Læs mere om angst og vejen ud deraf her; Når angsten for terror overmander dig.

Fornuften er altså det bedste våben til at bekrige (!) angsten eller i hvert fald holde den i kort snor og lade trygheden titte frem.

Er det mon denne form for ‘tryghed’ justitsministeren taler om? Og hvor i sin argumentationskæde for øget overvågning, putter han mon fornuften ind?

Lad os se, om vi kan komme nærmere et svar ved at arbejde lidt videre inden for den psykologiens forståelsesramme. Vi skal have fat i det “redskab” man i den kognitive psykologi kalder Den kognitive diamant.

Fra adfærd- og tanke-korrektion til følelses- og krops-manipulation

Hvis du bliver spurgt om, hvordan du har det, vil du typisk svare ud fra, hvad status er i henholdsvis dine følelser og din krop; ‘Jeg er bange’; eller ‘Jeg er glad’ og ‘Jeg har ondt i maven’ eller ‘Jeg er varm i kinderne’. 

Men krop og følelser lader sig ikke sådan korrigere. Hvis jeg beder dig om at stoppe med at have ondt i maven eller ikke længere være bange, så hjælper det ikke stort. 

Så vi skal sætte ind et andet sted og vi har to muligheder: din adfærd og dine tanker. Dem kan vi præge og i vid udstrækning kontrollere.

Dette gensidigt påvirkende forhold mellem adfærd, tanker, krop og følelser udgør, hvad man i psykologien kalder Den kognitive diamant , som dækker over det terapeutiske arbejde med at præge egne - og andres - væren og væsen.

Kognitiv omstrukturering hedder denne prægning også, og den gennemføres ved hjælp af adfærdseksperimenter og korrigering af tanker. I min kliniske praksis bruger jeg disse “redskaber” med det opbyggelige formål at behandle syge mennesker ramt af PTSD, angst, stress eller depression således, at de kan leve et tåleligt liv. 

Fra opbyggelig terapi til kontrollerende teknologi

Lad os se, hvordan disse begrebet kan komme i spil, når vi tager KI-understøttet overvågning og frygten for samme. Vi skal dykke ned i “grumset” og se hvordan Den kognitive diamants fire elementer; adfærd, tanker, krop og følelser, som i udgangspunktet hører hjemme i mennesket, i større og større omfang tages i brug uden for mennesket - ude i den kommercielle og statsstyret verden.

For hvad nu hvis man bruger lignende metoder som i mit terapilokale, tilsætter en god portion intelligent teknologi og anvender det på raske mennesker? Hvordan vil det løbe af stablen og hvad vil det få af konsekvenser?

Overvågning af adfærd 

Det sker allerede. Mange steder. Også i Danmark. Og især i Kina. 

SkyNet er Kinas svar på gennemgribende digital overvågning af sin befolkning. 20 millioner kameraer overvåger på gader og stræder i realtid og kan på mindre end ét sekund kan identificere samtlige 1,4 miliarder kinesere. 

SkyNet sender information direkte ind til Politiet, som samler og systematiserer informationer om folks medicinforbrug, handler på internettet og i supermarkeder, præventionsmetoder, religiøse aktiviteter, online adfærd generelt, rejser med fly og tog. 

Det er ikke for ingenting, at systemet også kaldes the police cloud.

Derudover indsamles al GPS-registreret færden, biometriske data, print af og genkendelse af ansigt, fingre og stemme. Og folks DNA-profil. (John Lanchester, oktober 2019).

Overvågningskameraer placeret alle tænkelige steder registrerer folks adfærd( og -fejltrin) og effektuerer statens lovgivning helt konkret ved for eksempel at nægte skoleelever adgang til kantinen eller biblioteket, hvis de tidligere har sovet i timen eller er uoplagte i undervisningen. Derudover kan du på visse offentlige toiletter risikere at løbe tør for toiletpapir, hvis du altså har brugt din daglige ration på 60 centimeter. Og færdes du uheldigvis på et ulovligt område (krydser vejen et forkert sted) vil du se et billede af dit ansigt, navn og din adresse hængt op på videoskærme langs landevejene hængt op til skræk og advarsel - og udskamning. 

Med denne massive gennemtrawlende overvågning af befolkningen følger en personlig risiko - eller mulighed afhængigt af øjnene der ser (!) - for at man kan få frataget de ellers adgangsgivende point til sociale, sundhedsmæssige og økonomiske ydelser eller friheder såsom optag af lån eller at kunne søge ind på uddannelser.

Illustration: Bernard Hermant

I Danmark Til sammenligning har vi i Danmark blot 1,5 millioner overvågningskameraer, fordelt på såvel private aktører såsom butikker og offentlige institutioner, gader og bygninger. (kilde).

Regeringens nye tiltag; den såkaldte Tryghedspakke, består hovedsageligt af øget digital overvågning af bygningen og gader foruden grænsekontrol langs grænsen til Sverige. 

En øget beføjelse til Politiet til at anvende digital overvågning i forbindelse med opsporing og opklaring ved begrundet mistanke er i min optik helt igennem fornuftig. Mere tvivlsomt er det, hvis de sætter handling bag snakken om regulær masseovervågning i form af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum eller adfærdsovervågning virtuelt. Det er blot en snert af, hvad vi ser i Kina, men den heftige debat vidner om, at det er milevidt fra, hvad vi danskere føler os bekvemme ved.

Men hvorfor egentlig? Hvis man ikke har noget at skjule, så har man ikke noget at frygte. Eller hvad?

Edward Snowden sidestiller retten til privatliv med retten til at ytre sig - til ytringsfrihed - og rationerer, at selvom du ikke har noget at sige, bør du alligevel beholde din ret dertil. Læs hele interviewet af Snowden fra en paneldebat på University of Arizona her Speech.

Selv-monitorering

Som med andet lovgivning skal denne regulært invaderende og kontrollerende overvågning medvirke til, at den enkelte borger begynder at internalisere, (det vil sige indoptager) statens ønsker og værdier og af sig selv kontrollere sin adfærd og tanker. Det kaldes selv-monitorering. 

Når overvågning med tiden fører til selvmonitorering, har det den (smarte) konsekvens, at det overflødiggør den oprindelige overvågning. 

Kun tåberne iblandt os - og alle de fartglade typer - overskrider de lovmæssige hastighedsbegrænsninger på de danske veje med risiko for at få bøder eller klip i kørekortet. De kloge holder sig i skindet af frygt for, at der lige netop på dén strækning i dét sekund, de trykker på speederen, holder en fotovogn klar. 

Men med overvågning af bygninger og gader som i Danmark, eller på toiletter, biblioteker, kantiner, klasselokaler og af folks hjem foruden krop og bankkonto som i Kina, vil graden (og potentialet!) af denne selv-monitorering blive taget til et helt nyt niveau. 

Giv det lige en tanke:

Hvordan ville din daglige morgenrutine tage sig ud - og opleves - hvis du vidste, at nogle antageligt kiggede med, hvor end du befandt dig, og hvad end du foretog dig?

Diskussioner verden over inklusiv herhjemme vidner i hvert fald om, at tanken om overvågning vækker ubehag (utryghed?) hos mange, og får folk til at slå sig i tøjret når de føler at deres ret til privatliv og dermed frihed trues.

Illustration: Kunj Parekh

Når angst avler angst - og overvågning

Om øget overvågning er en god ide eller ej, skal jeg ikke kloge mig på. 

Men jeg vil give mit besyv med, når det drejer sig om at vurdere de psykologiske mekanismer, der ligger bag beslutninger som for eksempel øget overvågning. En radikal beslutning, der med tiden vil have gennemgribende effekt på hver enkelt borger og hele samfundet. 

Hvis vi skal forsøge at forstå justitsministerens ‘tryghed’, må vi først forstå hvad der kan tænkes at udløse et behov for tryghed og radikale løsninger såsom øget overvågning. 

Ja; der er en risiko for terrorangreb og kriminalitet i Danmark. Denne risiko er altid aktuel i et retssamfund. Er der love, kan de brydes. Politiets Efterretningstjeneste vurderer trusselsniveauet til at være fire på en skala fra et til fem. 

Jeg vil ikke gå ind i hvad dette trusselsniveau dækker over, men derimod argumentere for, at der eksisterer en risiko for en helt anden type trussel, som er mere grundlæggende, gennemgribende og for individet mere ødelæggende end alverdens terror; angsten

Fornuften skal vækkes og sejre

Hvis nu vi - rent hypotetisk (og ganske polemisk, det beklager jeg) - antager, at justitsministeren har en snert af denne angst i sig, og at angsten er én af de bærende kræfter i beslutningen om øget overvågning. Da må vi behandle justitsministerens angst på samme måde, som jeg behandler veteranernes; vi må have fornuften på banen. 

Vi skal trække livet ud af angsten ved at puste liv i fornuften og sammenskrabe al den faktuelle viden, de reelle erfaringer og sandsynlighedsberegninger af trussel om terror og kriminalitet vi kan.

På den måde får vi først og fremmest et stærkt våben at bekæmpe angsten med, og vi kan undgå følelsesbårne politiske beslutninger. Dernæst får vi et troværdigt grundlag, hvorpå vi kan vurdere, hvad der reelt skal til for at bekæmpe den antagelige trussel. 

Dertil skal vi også huske at medregne folks oplevelse af tab af suverænitet over, hvad de deler af tanker og handlinger. For skønt, der antageligt ikke var meget fut i din telefonsamtale med din søster forleden, så vil tanken om, at en eller anden embedsperson kan kigge eller lytte med, påvirke din oplevelse af situationen. Måske vil du endda korrigere dine ord derefter og altså begynde at overvåge dig selv.

Fornuftsdrevne beslutninger, tak

Vores følelsesmæssige liv er afgørende for hvordan, vi oplever at have det; om vi har det godt eller skidt - føler os frie eller ej. Til at begribe dette, har vi her taget det psykologfaglige "redskab" Den kognitive diamant med de fire gensidigt påvirkende elementer; adfærd, tanker, krop og følelser i brug.

Derfor bør beslutningstagere også tage hensyn til netop folks oplevelse af tryghed og frihed, suverænitet over eget liv og retten til privatliv. Kort sagt til at være et væsen med autonomi. Alle er de ikke-målbare kvalitative følelsesdrevne størrelser ja, men de er ikke mere følelsesdrevne end en politisk beslutning, der hviler på angst eller indignation forklædt som en rationel argumentationskæde. 

For ét er, at vores følelser er afgørende for hvordan vi har det. Noget andet er at lave politik og træffe beslutninger på baggrund af dem. Det første er et vilkår, vi skal være os bevidste om og handle med eller mod afhængigt af konsekvenserne derved. Det sidste er en potentiel sårbarhed (uvane om du vil), vi bør holde os i ave for ikke at forfalde til.

Vi har her gennemgået, hvad der kan ske når vores *adfærd overvåges. Næste gang skal vi dykke ned i hvad der sker, når de tre øvrige elementer i Den kognitive diamant; tankerne, kroppen og følelserne, bliver genstande for overvågning - og hvad det har af konsekvenser for os mennesker og især vores omdiskuterede oplevelse af at være ‘trygge’ og ‘frie’.*

Fortsat god dag. Julie-Astrid

Julie-Astrid har en baggrund som militærpsykolog og udvikler af disciplinen Teknopsykologi. Her på ING.dk blogger hun om de psykologiske mekanismer, der ligger til grund for udvikling af kunstig intelligens og behandler problemstillinger, der opstår når mennesker skaber maskiner i deres eget billede - og når maskiner skaber mennesker i deres. Med Teknopsykologi behandler Julie-Astrid feltet hvor psykologien og den intelligente teknologi tørner sammen, og hun diskuterer hvordan de gensidigt påvirker hinanden i en smuk men kompleks dynamik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I tråd med, hvad jeg skrev i en kommentar i går:

Det værste for mig er, at jeg ikke engang mere bliver overrasket, hver gang regeringen klipper hjørner af retssikkerheden.

Jeg har aldrig været og er stadig ikke bange for terror.

Men jeg er bange for
- om jeg kommer ind på en "forkert" hjemmeside eller følger en "forkert" på Twitter.
- om jeg har glemt at tage værktøj op af lommerne.
- om jeg har halstørklædet for langt oppe, når det er koldt.
- om mit tøj er for sort, hvis jeg er i nærheden af en politisk demonstration.

Og snart også om mit ansigt ligner en, som står i et register et sted.

  • 22
  • 1

Hej Julie-Astrid

Meget enig i dine betragtninger, det virker som om man kan retfærdiggøre enhver form for overvågning med henvisning til den stigende trussel fra terror.

Men virkeligheden er, at siden 1970 er antallet af døde per år grundet terror faldet markant i vest-Europa. I 70'erne lå det konsekvent på mellem 200 og 400 om året, siden 2000 er det langt under 100.

Så hvorfor denne mekanisme med at fremmane en følelse af angst, et trusselsbillede og behovet for konstant at stramme overvågningsskruen ? Enhvert argument imod kan tilsyneladende fejes af bordet ved at trække terrorkortet.

Et rationelt menneske ved at hver eneste handling er behæftet med en risiko, men vi skal altid forsøge at vurdere risikoen og sandsynligheden for at blive ramt af et terrorangreb i Danmark er på niveau med sandsynligheden for at blive ramt af et lyn.

Så hvorfor opfører vi ikke lynafledere alle steder hvor mennesker færdes ?

  • 15
  • 0

Så hvorfor denne mekanisme med at fremmane en følelse af angst, et trusselsbillede og behovet for konstant at stramme overvågningsskruen ?


Christiansborg er nu beskyttet af en hel række af sten/betonklodser. Er det i virkeligheden politikernes angst der projiceres ud på befolkningen.
Problemet med sådanne tiltag er, at de er så lette at indføre, men nærmest umulige at fjerne igen. Man ved jo aldrig, og tænk hvis noget skete efter man havde fjernet dem.

  • 13
  • 0

1 milliard kinesere har 20millioner overvågningskameraer. Altså 1 kamera for hver 50. kinesere.
6 millioner danskere overvåges af 1,5 million kameraer. Altså 1 kamera for hver 4. dansker.
Vi skal lige sammeligne og konstatere at kineserne altså er en del bagud med overvågningen!

  • 8
  • 7

At der er 4 betonsocialister der har tilkendegivet at de vil overvåges. Det er nok også nødvendigt når sådanne ikke kan skelne og erkende, at dansk overvågning er langt længere ude på den glidebane mod en totalitær stat, end den totalitære stat Kina er:)

  • 0
  • 9

Hvis man er sikre på at tiltag mod terrorisme, overvågning og andet, på ingen måde har nogen virkning, udover at folk eventuelt "føler tryghed", bør de vel ikke sættes i værk.
Men i og for sig som dermåtte være mulighed for at de på et tidspunkt kan bruges til at forhindre at nogen slås ihjel eller skades voldsomt bør de overvejes. Også selvom de måske aldrig kommer i anvendelse eller eventuelt kun redder meget få. Jeg kunne da godt tænke mig at det allerede er sket i mange tilfælde at "drabstogter" enten er forhindret helt eller er blevet mindre dødelige på grund af modforholdsregler vi måske ikke hører så meget om. De der "lykkes" også i Norden, kommer jo på forsiderne. Har man forbehold overfor de tiltag der er taget til nu kan vel især de der har indsigten og idéerne arbejde på noget andet og bedre.

  • 2
  • 1

1 milliard kinesere har 20millioner overvågningskameraer. Altså 1 kamera for hver 50. kinesere.
6 millioner danskere overvåges af 1,5 million kameraer. Altså 1 kamera for hver 4. dansker.
Vi skal lige sammeligne og konstatere at kineserne altså er en del bagud med overvågningen!


Jeg er helt enig i din beregning, men ikke i din konklusion... De 20 millioner kameraer i Kina går til en fælles database, som politiet kan logge ind i når de vil... Langt de fleste af de 1,5 millioner kameraer der er i Danmark er private, hvor polieiet ikke har direkte adgang til...

Dog er det min holdning at vi ikke skal videre ned af frygtens smalle sti. Vi bliver ikke mere trygge af at blive overvåget, vi bliver ikke mere trygge af mere politi i gaden, vi bliver ikke mere trygge af militære enheder ved synagoer i København eller ved de danske grænser... Tvært imod, den konstante tilstedeværelse minder folk om at det åbenbart er nødvendigt...

  • 13
  • 0

Kære Morten,

tak for relevant indspark og opmærksomheden.

Ja, der er noget komplet irrationelt over vores dosering af forsvarsmekanismer. Angsten får godt fat i os, hvis vi ikke er på vagt og får fornuften sparket på banen. Den har trods alt også fået os til at overleve i mere end 300.000 år - angsten - og gjort at vi har undgået - realistiske!! - farer på vore vej gennem menneskehedens historie.

Men i vores moderne gennemsikerede samfund, bliver den tværtom nogle gange en hæmsko for vores oplevelse af tryghed og frihed. I hvet fald når 1. den ikke har hold i virkeligheden og 2. vi handler på den.

Jeg håber du også læser med på min næste blog om overvågning, den kommer om et par dage, og giver dit besyv med.

Fortsat god dag, Julie-Astrid

  • 5
  • 0

Hej Julie-Astrid

Helt enig i din betragtning om at angst og risiko er dybt præget i vores biologi, for at overleve som art er det formodentlig nødvendigt altid at være på vagt, i.e. er det en tiger der gemmer sig bag busken, mon bærret er giftigt etc :-)

Men som art er vi tror jeg vi er præget til at kunne forholde os rationelt til risici som er af en størrelse hvor det er realistisk at vi oplever dem i vores levetid.

Moderne økonomisk forskning viser dels at vi ikke er rationelle i gevinst / risiko som klassisk økonomisk teori ellers foreskriver (se Tversky og Kahnemann) samt at vi har meget svært ved at forholde os til sjældne hændelser hvor sandsynligheden er meget lav.

Forsøg viser at vi overestimerer effekten af sjældne hændelser i opgaver der relaterer sig til "judgement". Med andre ord, vi kan ikke rationelt forholde os til om en risiko er 0.1% eller 0.001% da begge dele er for sjældne til at vores biologiske intuition fungerer.
At vi som enkelt individer har en irrationel frygt for bestemte ting som ikke står mål med sandsynligheden er forståeligt. Det dækker hele spektret fra angst for edderkopper til OCD / PTSD eller andre livsforstyrrende lidelser.

Men som samfund bør vi som en statistisk stor samling af individer kunne midle denne variation ud, således at vi som samfund betragtet behander risici rationelt og agerer derefter. Når man så ser hvordan overvågning og andre tiltag tilsyneladende er ude af proportioner med det de skal mitigerere så kan der IMO være to muligheder. Dels den dystopiske, at ved at fremmane et eksternt fjendebillede kan man bortlede opmærksomheden på andre, interne forhold som man ikke ønsker belyst. Alternativet er måske at vi selv som gruppe bestående af mange individer ikke er i stand til rationelt at vurdere og agerere på risici når sandsynlighederne bliver meget lave.

  • 3
  • 0

Justitsministerens udtalelser er en uforskammet hån mod ofrene for DDRs overvågning.
Vi behøver ikke gætte, om de mulige konsekvenser af overvågning. Vi ved det allerede. Lige som vi kender de mulige konsekvenser af registre over befolkningen (de hollandske jøder i 1940)
Det er svært at tro at politikerne kan være så ubegavede og historieløse. Det virker seriøst som at de vil vort demokrati til livs.

  • 6
  • 0

Hej igen Morten

Jeg tror, at vi mennesker har en livsopretholdende natur og dét især, når vi er i en gruppe som i et mindre eller større samfund. Du efterspørger, at vi sammen "afretter" vore diverse irrationelle tendenser - det tror jeg faktisk, at vi gør.

Det er ikke kun vores angst, der er basal - det er vores evne til at rationere også. Den har bragt os langt - og er faktisk helt konkret i vores præfrontale kortex i forhjernen - og den forsvinder ikke sådan, blot fordi vi bruger den til at udvikle kunstige intelligenser, der udfordrer vores væren og væsen, selvbillede og etik ikke mindst.

Faktisk så tror jeg, at det netop er i fællesskabet vi skal hente styrken til at få fornuften på banen og bekæmpe angsten. Alene kan man gøre sig mange urealistiske overvejelser og konklusioner, men sammen kan vi korrigere hinandens selvsamme.

Spændende indspark at få på banen - fællesskabets kraft. Tak. Vi skrives ved.

Vh JA

  • 1
  • 0

Jeg er som flere på tråden heller ikke specielt bange for old-school terrorisme - endnu, nok fordi jeg ikke har haft det tæt inde på livet. Og meget bekymret for stats- og i særdeleshed politi-overvågning.

Men jeg er akkurat ligeså, ja, måske endnu mere, bekymret over private virksomheder, kriminelle, gamere, hackere og 'ganske almindelige menneskers' systematiske overvågning af alt og alle. Og sidstnævnte overvågning er forlængst udrullet, ad en underbo's overvågning, og synet af mig selv gående fra p-plads til min opgang på deres fladskærm inde i stueetagen. Og politiets nylige anvendelse af privates kriminelle overvågning af naboen i drabssag. (Disse ex har jeg nok nævnt i en anden tråd). Samt de rigtigt mange ex på afpresning af enkeltpersoner og virksomheder ved hjælp af personfølsomme data, uerstattelige data eller vidensdata, vigtige for de enkelte virksomheders konkurrenceevne.

Derfor er jeg meget ambivalent på dette felt.

I en helt anden debat på Ing, mente flere, at staten ikke måtte tjene penge, fx ved drift af forsyningsvirksomheder (var det vist). Men en enkelt tænksom debattør talte for et andet sysnpunkt: i yderste konsekvens betyder dette en, relativt set, fattig stat; han brugte udtrykket 'proletar-staten'. Denne er så omgivet af flere store, styrtende rige virksomheder og enkeltpersoner. En sådan stat er svag og måske derfor ekstra manipuler-bar. Det kan kun gå galt.

Kunne man anskue statens mulighed for overvågning på samme vis? Den 'overvågnings-svage' stat, der til alle sider er omgivet af private virksomheder, kriminelle og borgere, der har tiltaget sig retten til lovlig og ulovlig overvågning nårsomhelst, hvorsomhelst og af hvemsomhelst.

(Reelt tror jeg vi står i en mere blandet situation. Men alligevel).

Hvorfor må staten ikke overvåge, når rigtigt mange andre alligevel gør det, uanset om det er lovligt eller ej?

  • 2
  • 0

Hvorfor må staten ikke overvåge, når rigtigt mange andre alligevel gør det, uanset om det er lovligt eller ej?


Hvad har de to udsagn med hinanden at gøre? Altså den ulovlige overvågning som virksomheder eller enkeltpersoner foretager, den er ulovlig og skal derfor stoppes. Den lovlige overvågning som virksomheder og enkeltpersoner foretager, den er lovlig og reguleret af staten. Den lovgivning kan vi (som samfund) enten acceptere eller vi kan skærpe reglerne.

Det samme gælder statens eller kommunens overvågning. Vi (igen som samfund) regulere den og fastsætter nieauet for den. Vi kan derfor også acceptere at der er et minimum af generel overvågning og så skærpet overvågning i særlige tilfælde (og med en dommers godkendelse)... Niveauet af den generelle oervågning er det der diskuteres her. For der er jo ingen der mener at staten slet ikke må overvåge eller registrerer noget...

  • 4
  • 0

hej Julie-A,

nu fremhæver du jo især Kinas overvågning af befolkningen og eksemplerne er jo uhyrlige. Det passer så med idéen om den stærke, tyranniske stat, "Big Brother", og sådan én skal vi jo nødig have.

Men stor var min overraskelse, da jeg for få dage siden hørte i P1/Radio 4(?), at de store it-virksomheder i netop Kina er jordklodens allermindst regulerede virksomheder, idet mindste på dette felt. Og så tænkte jeg: er det reelt den store stærke stat, repræsenteret ved magtfulde stats-apparatnikkere, der står bag den massive overvågning? Altså har fået idéerne om, at sådan noget må man da have. Eller er det de kæmpestore, styrtende rige, autonome kinesiske it-Klondyke virksomheder, der giver den gamle, stivnede stat go'e idéer? Ja, bare en overvejelse.

Nu lider jeg ikke af overvældende paratviden om det land, og slet ikke på it-området, så overvejelsen kan være helt ude i hampen. Men jeg skal have genfundet den radio-udsendelse, da jeg kun hørte et kort brudstykke.

  • 1
  • 0

hej Julie-A,

nu fremhæver du jo især Kinas overvågning af befolkningen og eksemplerne er jo uhyrlige. Det passer så med idéen om den stærke, tyranniske stat, "Big Brother", og sådan én skal vi jo nødig have.

Men stor var min overraskelse, da jeg for få dage siden hørte i P1/Radio 4(?), at de store it-virksomheder i netop Kina er jordklodens allermindst regulerede virksomheder, idet mindste på dette felt. Og så tænkte jeg: er det reelt den store stærke stat, repræsenteret ved magtfulde stats-apparatnikkere, der står bag den massive overvågning? Altså har fået idéerne om, at sådan noget må man da have. Eller er det de kæmpestore, styrtende rige, autonome kinesiske it-Klondyke virksomheder, der giver den gamle, stivnede stat go'e idéer? Ja, bare en overvejelse.

Nu lider jeg ikke af overvældende paratviden om det land, og slet ikke på it-området, så overvejelsen kan være helt ude i hampen. Men jeg skal have genfundet den radio-udsendelse, da jeg kun hørte et kort brudstykke.

  • 0
  • 0

((beklager til tråden, at jeg lagde det samme indlæg om Kina op to gange))

... Altså den ulovlige overvågning som virksomheder eller enkeltpersoner foretager, den er ulovlig og skal derfor stoppes. Den lovlige overvågning som virksomheder og enkeltpersoner foretager, den er lovlig og reguleret af staten. Den lovgivning kan vi (som samfund) enten acceptere eller vi kan skærpe reglerne.

Vi er helt enige i princippet. I virkelighedens verden er det vel få af selv de gammelkendte forbrydelser, der bliver opklaret, endsige efterforsket. Har du prøvet at henvende dig til den udøvende magt i forbindelse med alm. indbrud? Hvis opklaring hhv. reel efterforskning er 1-10% skal vi måske være glade (uden at kende de rigtige tal).

Når det så omhandler overtrædelser af digitale love og regler, overvågning incl., hvad mon den realistiske opklarings- og efterforsknings-% er dér? Og hvor mange virksomheder og enkelt-personer mon er involveret i dem? (Jeg bryder mig selv ikke særligt meget om at skrive dette, men tror at det er sådan fat).

  • 1
  • 0

Tjah -
Eric Honneker´s STASI og Stalins´KGB har åbenbart ikke levet forgæves, men lever tilsyneladende i bedste velgående.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten