Når AI transformerer arbejdspladser og kræver nye færdigheder

Kunstig intelligens teknologi (AI) bliver klogere, jo mere den træner. Den kan lære at blive bedre til at løse en specifik opgave - hvis den altså får lov til at dertil. I det danske sundhedsvæsen anvendes der aktuelt kun AI-algoritmer, der så at sige er "låst" fra programmørens side dvs., at algoritmerne inden for en given ramme lærer fx at diagnosticere specifikke sygdomme ud fra scanningsbilleder. Disse algoritmer får ikke lov til selv at afdække andre mønstre i patientens sundhedstilstand og sygdomsbillede.

Forestil jer, at AI blev sat til at analysere scanningsbilleder at en person med ondt i knæet. AI kan her komme frem til at smerten i knæet skyldes slidgigt i mindre, moderat eller svær grad. Slidgigt kan dog ikke behandles men blot lindres ved bl.a. fysiologiske øvelser. Hvis AI vurderer, at patienten har slidgigt i moderat til svær grad - og dette stemmer overens med en radiologs vurdering - da vil vedkommende ikke blive henvist til yderligere udredning, fordi årsagen til smerten nu er identificeret. Viser AI derimod, at patienten kun i mindre grad eller slet ikke lider af slidgigt, da vil patienten blive henvist til yderligere udredning ved MR-scanning.

Dette er et realistisk scenarie i det danske sundhedsvæsen så længe, at AIs bidrag assisteres af en fagpersons vurdering, når der skal træffes en beslutning om behandling, udredning eller ophør deraf.

I et andet og endnu tænkt scenarie, hvor AI ikke er "låst" i fht. at afdække mønstre i anomalier, her symptomer, på en specifik sygdom, vil vi formentlig ende et andet sted.

Uden restriktioner vil AI blive ved med at "grave" efter mere eller mindre relevante mønstre i patientens sygdomstilstand og liv i øvrigt. Jeg forestiller mig, at AI vil indlede en søgning efter online-tilgængelige informationer om alt fra symptomer og sygdomme til forbrugsadfærd, færden rundt i den fysiske verden samt virtuelle berøringspunkter. Har patienten fx. et fitness klub-medlemskab? Er patienten overvægtig og søger efter slankekure på internettet? Har patienten købt nye sko, måske nogle ortopædisk fornuftige af slagsen? Er patienten registreret på en skadestue efter en bilulykke, som er meldt til et forsikringsselskab, eller måske endda på en politigård efter en slagsmål? Måske kan disse oplysninger til sammen danne et mønster for hvorfor patienten har knæsmerter. Og ellers kaster de i hvert fald lys på andre mulige mønstre i patientens sundhedstilstand og livsstil generelt - mønstre der kalder på aktivering af relevante fagpersoner at følge op på.

En AI uden restriktioner vil antageligt generere en flodbølge af medarbejde ikke blot inden for sundhedssektoren, men også uden for. Fagfolk fra forskellige sektorer vil skulle samarbejde om at validere AIs bidrag og koordinere mono- og tværsektorielle indsatser her ud fra.

Men er vi klar til en sådan transformation af måden hvorpå vi indretter infrastruktur i og mellem sektorer på? Og vil vi det overhovedet?

AI har potentiale til at omkalfatre vores gængse samfundsstruktur og orden - og det kan skabe såvel kaos som kosmos afhængigt om vi kan følge med.

Vi møder AI i vores private liv og i vores professionelle liv; Intelligente assistenter i vores telefon og internet of things-dimser i hjemmet. Som hjælpsomme assistenter når vi søger på internettet og får alverdens viden i vores søgeresultatet. Når vi ringer til vores forsikringsselskab og skal guides på rette hylde hvad angår vores skadesanmeldelse, eller når vi shopper online og der i nedre højre hjørne dukker en lille taleboble op med et mere eller mindre insisterende Hej op og spørger om vi behøver hjælp.

I min PhD-forskning ved Bispebjerg Hospital dykker jeg ned i hvordan sundhedsfaglige møder AI i deres hverdag. Jeg undersøger hvad dette møde har af betydning og konsekvens for individet, fællesskabet og organisationen. Specifikt har jeg lagt radiologien på min teknopsykologiske briks.

Aktuelt arbejder jeg med en hypotese om, at AI transformerer både de mennesker, der anvender den og den arena, hvor inden for den anvendes. Jeg tror, at såvel radiologernes fagidentitet og måde at arbejde på vil forandres og enten skabe kaos eller kosmos i den enkelte radiolog og i radiologerne som faggruppe - igen afhængigt af om de evner og formår at følge med.

Men hvad betyder det "at følge med"?

Skal radiologerne forstå hvad AI gør og kan? Skal de efteruddannes til at programmere algoritmer og tolke matematisk data? Skal de føle sig trygge ved, at AI følger et etisk kodeks og ikke vil overskride hverken patientens ret til privatliv eller radiologens faglige integritet?

I de forrige par blogposts har jeg skrevet om dét at have agens som fagperson og hvad der kan true denne (AI - en hemmelig agent? og Taber mennesket agens, når AI vinder terræn?).

Jeg argumenterer for, at implementeringen af AI kan risikere at sænke fagpersonens oplevelse af at have agens i sit job. Omvendt foreslår jeg også, at AI har poentiale til at virke som en støtte af fagpersonens faglige udvikling ved at virke augmenterende (forlængende) af faglige kompetencer som igen giver øget beslutningskompetence - hvis altså AI implementeres ordentligt. Dette vurderer jeg vil føre til en øget oplevelse af at have agens.

Jeg mener, at kravet om "at følge med" i hvert fald appellerer til en ledelsesmæssig indsats. Det potentielt øget pres på fagpersonerne om at koordinere og samarbejde med nye aktører, skal håndtere på ledelses-niveauet.

Kommunikation er et begreb jeg dykker ned i fordi jeg tror, at fagpersonen, her radiologens, møde med AI vil kræve at radiologerne udvikler nye praksisser for kommunikation. I mødet mellem radiolog og AI sker der en informationsudveksling fra AI til radiologen i form af enten et tal (pba. sandsynlighedsberegning), nogle tegningsanvisninger (på det elektroniske scanningsbillede) eller en struktureret tekst om den givne sygdoms symptombillede (udfyldelse af faste kategorier).

Hvordan påvirker det radiologens videre kommunikation af sine - og AIs - fund på de obligatoriske morgenkonferencer med andre radiologer og andre sundhedsfaglige?

I mødet mellem AI og radiologen eksisterer der en form for magtforhandling om hvem - eller hvad - der ligger inde med valid viden om den specifikke sygdom. Er det AIs eller radiologens detektion, der vægter højest i tilfælde af uenighed? Hvordan forstås valid viden i det hele taget?

Jeg overvejer desuden hvordan AI påvirker de sundhedsfagliges kommunikation omkring AIs bidrag. Vil de begynde at argumentere for deres faglige beslutninger på en anden måde? Og vil magtforholdene også her ændre sig? Nogle anvender AI, andre gør ikke. Nogle har en vis tech-savvy, mens andre ikke har og ikke ønsker det. Der kan med AIs bidrag nu træffes beslutninger som ellers hidtil ikke har været underbygget.

Får nogle mere travlt, imens andre mister deres kernefunktioner?

Jeg har en hypotese om, at visse faggrupper vil udfordres på deres fagidentitet. AI vil kræve nye kompetencer inden for såvel det fagfaglige, kommunikative som teknologiske felt. Og en ny forståelse af hvad ekspertise er og hvordan den udvikles.

Vi ved, at Ekspertise inden for et domæne udvikles gennem praktisk erfaring med såvel succesfulde som fejlfulde oplevelser. Vi går fra at være novicer til at være eksperter ved at slippe den regelbundede og teoretiske viden til at agere med intuitiv og kontekstuel viden.

Men hvilken slags ekspertise er det så, vi møder i AI?

AI er både regelbundet og synes intuitiv - i hvert fald fremstår den sådan for vores blotte øje. AI gennemgår ikke som en almindelig fagperson en række læringsstadier for at komme til ekspertise, desuden har AI ikke gennemgået en velkendt og standardiseret uddannelse på et af landets universiteter.

Så hvordan vil fagpersonerne forstå AIs domæne ekspertise, når de ikke kan relatere til den?

Jeg tror, at AIs ekspertise generelt vil udfordre fagpersonens måde at gøre sit fag på hvad angår konkret opgaveløsning, kommunikation og samarbejdet med kolleger herom og i hvilken hastighed dette forventes at ske.

Lad mig gerne læse om jeres erfaringer med at arbejde med AI i jeres profession. Hvordan har I oplevet, at begreber som kommunikation og ekspertise kommer i spil i mødet med AI?

Tak for at læse med.

Venligst, Astrid