Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
3D-print uden filter bloghoved

Når 3D Print sætter strøm til hjernen

Kort før jul beskrev jeg i et blogindlæg, hvordan 3D Print kan forbedre forholdene for hjertepatienter.

Det er nemlig muligt at 3D Printe naturtro 1:1 kopier af hjerte, som kirurger kan øve på før den virkelige og alvorlige operation finder sted.

Vi smider, hvad vi har i hænderne når Rigshospitalets hjerteafdeling ringer og mit indlæg førte til en hel del reaktioner. Tak for dem.

Med dette indlæg bliver jeg i kroppen, men denne gang går jeg en etage op. For 3D Print kan forbedre tilværelsen ved at hjælpe et organ, der er et endnu mere vitalt organ end hjertet: Denne gang handler min blog om hjernen, det eneste uerstattelige organ i menneskets krop.

Hjernens uerstattelighed og dysfunktioner

Hjernen er centret for vores selvopfattelse, tanker, følelser og drømme. Dermed er det vi har mellem ørerne noget af det mest værdifulde vi ejer. Men hos mange mennesker fungerer hjernen ikke som den ideelt set burde. Hjernen lider måske af koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, manglende kreativitet og varierende grader af dystert sortsyn.

Det er intet nyt i at hjernen ikke altid kører optimalt. Gåden om hjernen har i sig selv skabt hjernebrud og i århundreder har man forsøgt at forbedre hjernen via medikamenter i flydende, fast og røgmæssig form.

Men hvad om man prøvede et alternativt til det at indtage noget? En gruppe danske hjerneforskere satte sig i 2015 for at gå en anden vej end den kemiske hovedvej: hvad om man i stedet udviklede et enkelt og smart produkt, der kunne stimulerede hjernens centre via mild strøm, lød forskernes tanke.

Strømførende headset

Ideen et mildt strømførende headset var dermed født og de ringede til os. Den primære målgruppe for headsettet skulle være musikere, kunstnere og elitestuderende: de hvor fuld opmærksomhed er absolut påkrævet. Men forskernes ambition rakte længere: headset’et skulle også udvikles så det kunne forbedre livsvilkårene for helt almindelige mennesker rundt om på kloden.

Headset’et skulle bidrage til at fremme koncentrationen, øge kreativiteten og føre til færre depressioner. En stribe store udfordringer skulle løses før ide kunne blive realitet: funktionaliteten skulle være helt i top. Headset’et skulle rumme teknologi og tåle at brugeren dagligt anvender, åbner, lukker og undertiden taber det på gulvet.

Den anden opgave var at æstetikken skulle være i højsædet. Hvem gider frivilligt iføre sig en grim hovedbeklædning? Headset’et skulle derfor samtidig være let og elegant. Den tredje udfordring bestod i at få det hele gevaldigt ned i pris så det ikke blev en ekstrem dyr gadget forbeholdt de færreste. Derfor skulle der skabes en one-size-fits-all-løsning, så udviklings-, produktions- og logistikomkostningerne blev minimeret. Og slutteligt: hvad med materialet?

Kunne det hele så lade sig gøre? Svaret er ja: 3D print var løsningen, og derfor har man i mere end et år kunne købe det hjernestimulerende PlatoWork headset.

Illustration: Plato

3D Print sætter hele virksomheden i fast track mode

Om man vil iføre sig headsettet eller ej skal jeg lade være op til den enkelte. Men vi har her et skoleeksempel i hvordan innovativ tænkning, identifikation af et verdensomspændende markedsbehov, hurtig prototypeudvikling og høje krav til funktionalitet og æstetik spiller sammen via 3D Print.

Headsetet havde aldrig set dagens lys hvis ikke det var takket være 3D Print. Det er heri den helt centrale værdi ved 3D print består: i modsætning til konventionel og ofte langsommelig industriel produktudvikling indbyder 3D Print teknologi til at deltagerne straks kommer i fast track mode.

Hele processen - fra indledende drøftelser, over råskitser, prototyper, kontinuerlige justeringer og endelig markedsføring speeder op. Med 3D Print bliver vejen fra spæd idé til færdigt produkt betragteligt kortere. Uanset om du sidder i en ledelses-, udvikling-, salgs- eller produktionsfunktion – i samtlige funktioner bliver det hurtigere at eksekvere i alle de værdiskabende trin. Tilsvarende bliver det smidigere og lettere at skalere op.

Og i modsætning til konventionel produktion sker det tilmed stort set uden etableringsomkostninger. Med 3D Print får vi for alvor nye ideer på banen, der nemt kan testes af. Det skal vi så huske at takke vores fantasifulde hjerne for.

Er indehaver af 3D-print-virksomheden Damvig A/S 3D Printed Solutions. Han har beskæftiget sig med 3D-print siden 1990’erne og er én af dem i kongeriget, der ved mest om teknologien. Han blogger om nye teknologier, trends og tendenser – råt for usødet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten