Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Føhns 4,0 bloghoved

Musen fylder 50 år

Søndag d. 9. December var det 50 år siden, at verden blev præsenteret for computermusen første gang.

I en beskeden glasmontre på the Museum of Computer History ligger verdens første computermus. Den er lavet af træ. Og blev benyttet offentligt første gang i 1968. Museet ligger i Silicon Valley i byen Mt. View lige klods op af Googles hovedkvarter. Musen er nemlig kun et simpelt pege- og klikkeredskab, der viser os vejen til noget meget større. Opfinderen hed Doug Engelbart. Han er berømt for at opfinde musen, men han opfandt noget mere større.

Doug Engelbart opfandt ikke bare musen. Han forandrede computeren fra at være en regnemaskine til at være den mediemaskine, vi alle bruger i dag.

Historien starter i 1950. Doug Engelbart er 25 år gammel. Han kører ud ad landevejen i sin bil på vej til arbejde midt i det, der er på vej til at blive Silicon Valley. Det er december måned, og han har lige friet til sin forlovede. Nu kredser tankerne om fremtiden. Det slår ham, at han faktisk ikke aner, hvad han skal stille op med resten af sit liv. Han stopper bilen og holder ind til siden et øjeblik.

Da han ankommer til sit arbejde hos NACA Ames Laboratory—forløberen for NASA, går det op for ham, at han ikke gider have et almindeligt job resten af livet. Men hvad skal han så lave?

Da han kommer hjem samme aften begynder han systematisk at tænke over, hvordan han kan få en ide, der vil sætte ham i stand til at yde menneskeheden en uvurderlig tjeneste.

Han vil udrette noget stort og godt. Han tænker på sult, sygdom og fred i verden. Og så i løbet af en times tid får han pludselig en række små åbenbaringer, der tilsammen bliver en vision om at løse de komplekse og presserende problemer, menneskeheden konstant står overfor.

Engelbart har i flere år arbejdet med radarsystemer, og i et enkelt glimt oplever Engelbart en komplet vision om informationsalderen. Han ser sig selv sidde foran en stor computer med en med skærm fuld af forskellige symboler.

Han ved nu, at han vil skabe en arbejdsstation, der kan organisere al information og kommunikation, der er nødvendig for ethvert givent projekt. Der eksisterer intet tilsvarende, men han har en ide om, at ingeniørarbejdet ikke er så svært at lave. Og at maskinen skal styres med knapper og kontakter.

Doug Engelbart fortæller sin historie på en Skypeforbindelse en juni aften i 2005, hvor vi sidder cirka 30 mennesker forsamlet til konferencen Reboot på Frederiksberg. På det tidspunkt er Doug Engelbart 80 år gammel, men hans hjerne er stadig knivskarp, så vi spidser øre.

"Jeg ville bidrage til at skabe kollektiv tænkning og løse komplekse problemer," sagde han til os.

Der gik 18 år fra vision til demo. Doug Engelbart har i mellemtiden taget en ph. d. som ingeniør fra Berkeley og leder nu et researchcenter på Stanford University. Ude i San Franciscos gader vandrer hippierne rundt og er høje på LSD. Engelbart er i stedet høj på de tanker om en vidensmaskine han har udviklet gennem 60ernes første halvdel. Han fandt på Moores lov seks år før Gordon Moore. Og så har han også opfundet musen, hyperteksten og cut & paste.

Doug Engelbart fik sin vision om mennesker, der sidder foran skærme, mens de flyver rundt i et rum af information, hvor de kan formulere og organisere deres ideer med en utrolig fart og fleksibilitet. Den 9. december 1968 demonstrerer han sit fuldt fungerende system ved navn NLS Ved en konference i San Francisco. Begivenheden er siden blevet kendt som “the mother of all demos”.

På det tidspunkt er computere stadig regnemaskiner, der producerer et resultat. Men Doug Engelbart viser, at den også kan være en mediemaskine.

Han har lavet en mus, som han bruger til at klikke rundt i en tekst med. Han redigerer i en tekst, som har en struktur. Det er en indkøbsseddel. Han kan tegne med musen, og al han data er hypertekst, der bliver til links, som han kan klikke på. Han viser det hele på en skærm, som foregriber fremtidens Power Point. Og så er computeren i et netværk. Der suser data frem og tilbage mellem San Francisco og hans laboratorium i Menlo Park en halv times køretur syd for San Francisco.

Vi skriver 1968. Doug Engelbart har hypertekst, netværk og en visuel brugergrænseflade. Det er hele visionen om world wide web, som det kom til at se ud i 1994.

Engelbarts researchcenter blev i 1969 som nummer to koblet på ARPANET - forløberen for internettet. Doug Engelbart tog patent på musen i 1970, men patentet udløb i 1987, før musen havde fået sit afgørende kommercielle gennembrud. Vi skulle have Apples stiftere Steve Jobs og Steve Wozniak fra the Homebrew Computerclub ind over Engelbarts ide med deres Mac computere. Og vi skulle have Bill Gates med Microsoft, hans DOS styresystem og siden Windows. Først derefter fik musen sit gennembrud.

På det tidspunkt havde han allerede været på vej ud i glemslen i et helt årti på grund af en række intriger og uenigheder, der gjorde, at en stor del af hans banebrydende ideer aldrig er blevet ført ud i livet.

Selv siger han, at ideen om cut & paste vakte opsigt, men generelt fik hans system ry for at være for komplekst at bruge - selv har han brugt det hver dag siden 1960erne.

Doug Engelbart døde i 2013, 88 år gammel. Han modtog flere officielle æresbevisninger. Musen var måske det mest håndgribelige eksempel på hans genialitet - men hans vision om den ultimative vidensmaskine har vi stadig ikke set forløst.

Var han skuffet? Tjah - på videokonferencen på Reboot i 2005 sagde han, at computeren tilbyder uanede muligheder for indlæring og nye arbejdsgange, men han fik aldrig verden til at lytte for alvor - “det tog mig nogle år ikke at tage det personligt” - sagde han på en måde, som kun en gammel mand, der ved, at han har ret, kan sige det.

Musen redefinerede vore måde at bruge computeren på. Klippe, kopiere og klistre gør vi alle sammen på vores computer hver dag. Hyperlinket blev basis for hele world wide web, og gjorde vores skrivebordscomputer del af et meget større netværk eller en meget stor vidensmaskine, der hedder internettet.

Henrik Føhns er journalist og vært på podcasten Techtopia. Han blogger om digitalisering, kunstig intelligens, nano, bio og den 4. industrielle revolution.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er lige stift nok at et dansk ingeniør Magazin giver sig til at hylde en ikke dansker som ikke kom først med musen.

Ham der har skrevet artiklen bør lige google noget.

Den som faktisk opfandt musen var ansat i NASA og pære dansk.

  • 0
  • 0

Så bliver musen første gang masse udbredt da Amiga computeren bliver lanceret i 1985. Alle daværende teenagere og voksne teknologi interesserede omfavner med det samme musen + farverne på skærmen og lyden ud af højttalerne.
Jeg kan ikke huske at de voksne brugte mus på det tidspunkt. Men deres computere var også forfærdeligt kedelige og gammeldags.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten