Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Mur, mur, mur, lille bi omkring

Jo længere murværket når, jo mere ligner det et rigtigt hus:

Illustration: Privatfoto

Dagens sidste job var at oplægge de to teglbjælker der spænder over garageporten:

Det er ikke til at se på ovenstående billede, men allerede da de startede med at mure på den anden side af huset sigtede de på disse teglbjælker, så der ikke skulle blive spring i forbandtet.

Respekt!

phk

PS: Som altid, klik på billederne for at få den fokuserede version.

Emner : Huse
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man ser på huset er første tanke, at det har sat et eksceptionelt højt CO2 aftryk. Energiforbruget i forbindelse med brænding af mursten og tagsten, fremstilling af mineraluld, beton, plastic samt stål er tårnhøj.

Stenalderfolket forstod det. Nogle træpinde samt noget skind så var der bygget et hjem, og naturen nedbrød det hele på ganske kort tid. Der kunne vi lære meget.

  • 3
  • 22

Du skal huske at menneskelig anstrengelse også har et CO2 aftryk, at bygge et nyt hus hvert andet år er ikke CO2-gratis selvom du bruger stenalder teknologi.

Der er også andre miljømæssige fordele. Med hensyn til isolering f.eks. så er fremstillings-energien tjent hjem på under et år.

  • 7
  • 0

Stenalderfolket satte ikke CO2 aftryk. Træpindene kunne de samle op fra skovbunden, og efter at have spist kødet fra rensdyrene kunne de bruge skindet til beklædningen. Skindet kunne genbruges igen og igen i generationer, for til sidst at blive nedbrudt af naturen (hvad det alligevel var blevet såfremt rensdyrene ikke var blevet spist).

Stenalderfolket satte derfor ikke CO2 aftryk!

  • 1
  • 14

Stenalderfolket satte derfor ikke CO2 aftryk!

  1. Du er velkommen til at leve som man gjorde i stenalderen, forudsat du gør det et øde sted hvor du ikke smitter civilizerede mennesker med mæslinger, røde hunde, kighoste og antrax.

  2. Du har ikke engang ret for så vidt Jægerstenalderen, idet den befolkningsexplosion der skete og som nærmest tvang Bondestenalderen til at indefinde sig, var overhovedet ikke bæredygtig. Indrømmet, det var ingenting sammelignet med vores CO2 svineri, men at sige at der ikke var noget CO2 aftryk er simpelthen forkert.

  • 16
  • 1

Der var jo nok materialevalg der lå midt i mellem rensdyrs skind og 108 mm tyk teglklimaskærm.

At der ligger et æstetisk valg i have tegl som klimasten og øvrige materialevalg, fuld forståelse for det. Men opvejning mellem levetid og materialetilvejebringelsen kunne godt optimeres.

  • 1
  • 0

Det er I sluppet fint fra. Dér kunne jeg let overtales til at bo. Tillykke med det, og tak for god opfølgning af processen.

Ikke meget klyt der...

  • 5
  • 0

Der var ikke tale om befolkningseksplosion i stenalderen. Den lille øgning i befolkningstallet var ubetydeligt, og da der var meget mere landareal end i dag (man kunne gå tørskoet til England) er det noget sludder at befolkningstallet var årsag til bondekulturen. Bondekulturen blev ikke påtvinge nogen, men var blot påvirkning sydfra så folk kunne etablere sig i faste samfund.

Mig bekendt brugte man ikke fossile brændstoffer i stenalderen sø din påstand om at man i stenalderen satte CO2 aftryk er noget eklatant sludder.

Og ja. Folk blev ikke gamle i stenalderen, og det var for naturen det bedste. I dag lever mennesket alt alt for lang tid, og når derfor at lave alt for mange ulykker.

Som en forsker udtalte: "Såfremt mennesket ikke havde fjernet de ydre fjender ville mennesket opnå en maksimalalder på 45 år i naturen". De ydre fjender er nu bortskaffet, og mennesket forlænger livet til det helt surrealistiske ved at bortskaffe indre fjender. Nu er mennesket endda nået så langt at man bruger maskiner til at holde mennesker kunstigt i live i årevis. Det er da om noget bindegalt.

  • 1
  • 12

Der er også andre miljømæssige fordele. Med hensyn til isolering f.eks. så er fremstillings-energien tjent hjem på under et år.

Der er overhovedet ingen miljømæssige gevinster for isoleringen er fremstillet vha. fossile brændstoffer, og det uanset om fremstillingsenergien er tjent hjem på 1 dag eller 50 år.

Det svarer til at sige, at det er ok at køre i en Hummer H2, der kører 5-6 km/liter i en periode for bagefter at køre i en el-bil for at bekende sine synder.

  • 2
  • 14

Det er jo ikke rigtigt: Skind rådner over tid- og ellers går der skadedyr i dem, klannere fx. Så stenalderfolkene måtte forny deres pelse- og tekstiler, som de også lavede. Folk tror, de gik rundt i dyrehuder, men de har brugt plantetekstiler også! Til reb fx. Og kurve og...

Og så blev beklædningen slidt! Ved almindelig brug.

Det er da skam skisme underligt, at folk tror huder og skind- var det eneste? Og at de holdt i årevis?
Der er faktisk fundet rester af nålebinding fra for 6000 år siden, og desuden store fiskefælder i hasseltræ.

Men nej: Vores forfædre gik i skind og huder. og slog hinanden og dyr ned med køller... SUK!

Mvh
Tine- og den der på DR1- er også håbløs...

  • 1
  • 0

Det er den slags detaljer i taget som ofte tilfører huset sjæl frem for en ubrudt flade.

Der er ingen logisk forklaring ud over hvad Poul-Henning har forklaret. En praktisk løsning på et praktisk problem vidner om at det er mennesker der i sidste ende skal få enderne til at nå sammen.

At taget er valmet som det er, skal man lige vænne sig til da det ikke er traditionelt dansk, men så kan Poul-Hennings efterkommere rimeligt simpelt ændre til fremtidens smag og behov. Jeg har selv stået i samme situation med en gammelt hus, og nej - stenalderteknologi i min hverdag er ikke tillokkende.

Som jeg har forstået det med bl.a. mørtel der til sin tid letter genbrugen, er det mit indtryk at hele Poul-Hennings husprojektet er ganske fornuftigt med den viden vi har i dag.

  • 2
  • 0

Det der lille nøk opad?

Det er fordi baghuset og forhuset har forskellig bredde. Vi prøvede at undgå det, men det ville koste køkkendøren.

Kunne man ikke bare have haft forskellig taghældning?
Vores vinkelhus har heller ikke samme bredde i begge dele af vinklen. Men tagryggen har samme højde, da taghældningen er forskellig.

Efter egenhændigt at have skiftet vindskeder på alle tre gavle sidste sommer, så ved jeg en del om tagets dimensioner :)

  • 1
  • 0

Jo, de gjorde.
De slog store planteædere ihjel, som urokser og vildheste, elg- og store rovdyr som bjørne mv. Det ændrede økosystemet, og at de brændte træ af til lerkarsbrænding, har også ændret CO2 aftrykket. Senere jernmalm.

Hvis du ikke tror på det, så skulle du måske læse noget om Yellowstone Nationalpark. En så lille ting som ulve, eller at uforstandige mennesker udsatte søørredder der æder de rødhalede ørreder, ændrede hele økosystemet.

Selv naturfolk- ødelægger skove, der findes simpelthen ikke nogen "homo sapiens", der ikke påvirker deres miljø. Vi er endda succésfulde i kraft af dette.

Men tag et kig på "Guldaldermalernes" træfattige landskaber, der bestod af de Overdrev, vi nu så gerne vil beholde.

Mvh
Tine- hedelandskabet er også kulturlandskab.

  • 3
  • 0

Derfor satte stenalderfolket IKKE CO2 aftryk


Hmm. Jeg tænker, at det må være MØJ-svært at holde vejret så længe...

(ba-dum-tish)

Tilbage til alle de vældig interessante detaljer om phk's byggeprojekt. Det kunne være super interessant at høre mere om din sensor-dataopsamling. Jeg ved du har beskrevet den tidligere, men jeg kan ikke finde det - og der havde du en pointe om at det var distributionen af målingerne videre i systemet, der var det væsentlige - selvom jeg ikke helt forstår det - og du har selv skrevet et stykke software, som jeg ikke kan huske hvad du kalder? Kunne man få en reminder, så jeg kan søge efter tidligere blogs?

Jeg er på absolut begynder-stadiet, men er begyndt at samle data op fra en del sensorer, og jeg forsøger at finde den optimale måde at gøre det på for mig. Har du bare trukket ledninger ud til alle sensorer fra et centralt "opsamlingspunkt"? (som er en arduino i mit tilfælde) Eller hvordan er tingene forbundet?

  • 2
  • 0

I forhold til hvad?
Husets energiforbrug eller et tilsvarende stenalderhus' brændeforbrug?

Hvis man putter sig i et bjørneskind, koster den dårlige husisolering vel ikke noget?

  • 0
  • 0

Jeg er på absolut begynder-stadiet, men er begyndt at samle data op fra en del sensorer, og jeg forsøger at finde den optimale måde at gøre det på for mig. Har du bare trukket ledninger ud til alle sensorer fra et centralt "opsamlingspunkt"? (som er en arduino i mit tilfælde) Eller hvordan er tingene forbundet?

Den absolut mest optimale måde at gøre det på er en feltbus, hvor du bare kobler sensorer og aktuatorer på efter behov. Gør du det traditionelt med punkt-til-punkt forbindelser til et styresystem, får du brug for langt mere kabeltrækning, og du kan være 100 % sikker på, at har du f.eks. 16 I/O kanaler på Arduinoen, får du brug for mindst 17 kanaler, og har du 32 I/O kanaler, får du næsten med garanti brug for mindst 33 :-)

Jeg vil anbefale dig at bruge en multimasterbus, så boolske signaler (on/off) bare kan trigge et telegram, når de skifter værdi (og ved heart-beat med jævne mellemrum). Så slipper du for at polle alt hele tiden og kan kommunikere direkte fra f.eks. en kontakt til en lampe eller aktuator uden at skulle via et styresystem.

Jeg vil også anbefale dig at bruge published/subscriber modellen, hvor det er de enkelte værdier, der har en identifier (adresse) og i princippet ikke de enkelte enheder. Alle værdier broadcastes så (publisher), og ved hjælp af et acceptance-filter i de enkelte enheder (subscribers) kan de så abonnere på de værdier, de skal bruge. Den model passer også med XML, og du slipper for stakkede adresser ved gateways.

Jeg arbejder p.t. selv med et sådant system, der samtidig kan bruges som 20 Vdc forsyning med effekter på over 1 kW (se evt. www.max-i.org ); men desværre er det endnu ikke færdigt til kommercielt brug. I stedet kan du f.eks. benytte CAN, som er baseret på samme grundlæggende principper (bit-vis busarbitrering og publisher/subscriber model). Vær dog opmærksom på, at de fleste CAN protokoller, som f.eks. DeviceNet og CANOpen, ikke benytter den geniale publisher/subscriber model; men de er alligevel unødvendigt kompliceret opbygget, så lav evt. din egen.

  • 2
  • 0

o, de gjorde.
De slog store planteædere ihjel, som urokser og vildheste, elg- og store rovdyr som bjørne mv. Det ændrede økosystemet, og at de brændte træ af til lerkarsbrænding, har også ændret CO2 aftrykket. Senere jernmalm.

Hvis du ikke tror på det, så skulle du måske læse noget om Yellowstone Nationalpark. En så lille ting som ulve, eller at uforstandige mennesker udsatte søørredder der æder de rødhalede ørreder, ændrede hele økosystemet.

Selv naturfolk- ødelægger skove, der findes simpelthen ikke nogen "homo sapiens", der ikke påvirker deres miljø. Vi er endda succésfulde i kraft af dette.

Men tag et kig på "Guldaldermalernes" træfattige landskaber, der bestod af de Overdrev, vi nu så gerne vil beholde.

Mvh
Tine- hedelandskabet er også kulturlandskab.

Vi tager den igen igen for Prins Knud: I stenalderen var der kun få tusinde mennesker og det i et område der var mangefold gange større end DK (man kunne gå tørskoet til England). Dengang betød det intet om de få mennesker høstede lidt fra naturen (om det blev omsat af naturen eller mennesket som også er en del af naturen betød intet). Der var nok at tage af (både inden for dyre- og planteriget)

Hvorfor blander du "træfattige" guldaldermalerier og Yellowstone Nationalpark ind i debatten? Det var stenalderen der var omdrejningspunktet!!

  • 0
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten