MS arbejder på Internet Explorer 8

Af Lars K Jensen

Om ikke andet, så viser udviklingen på browsermarkedet, at innovationen dør, når der opstår monopol. Det stik modsatte er ved at ske nu, hvor Firefox og Opera har fået bidt sig godt fast.

Og således har røgen fra Microsofts lancering af Internet Explorer 7-browser næppe sænket sig, før det kommer frem, at softwaregiganten allerede nu er i gang med arbejdet på den næste version af browseren, Internet Explorer 8.

Det er i hvert fald, hvad en Microsoft-person har fortalt ActiveWin.com.

At Microsoft allerede nu knokler med IE8 betyder blandt andet, at der ikke bliver nogen service pack(s) til IE7, der som nævnt næsten lige har set dagens lys.

Det sker samtidig med, at Mozilla-folkene så småt er gået i gang med udviklingen af Firefox 3.0. Der er altså lagt op til browserkrig for fulde drøn. Og hvor bliver det dog spændende at se, hvilke features, der dukker op i kampen!

Hvis du vil holde dig opdateret på, hvad der sker i udviklingen af Internet Explorer 8, så er InternetExplorer8.net det perfekte sted.

Ifølge ActiveWin er Internet Explorer 8 sat til at være ude om 18-24 måneder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En nyhed der kan give de fleste webudviklere gåsehud.. MS vælger jo garanteret at omdefinere en masse ting igen, som de gjorde med IE7. Dette betyder at mange hjemmesider bliver mere eller mindre ubrugelige igen, og skal igennem en opdatering/tilpasning for at alle kan bruge siden igen. For til nu har MS i hvert fald ikke vist noget initiativ til at deres browsere skal følge W3C konsortiets retningslinier, snarere hvad de selv syntes er passende..

  • 0
  • 0

Ingen tvivl om, at lanceringen af IE7 fik en masse webudviklere til tasterne for at "optimere" siderne til også at spille med den nye side.Efter hvad jeg har forstået, så er IE7 mere tro mod W3C, end IE6 var det. Måske bliver det endnu bedre med IE8?SoftPedia beretter desuden, at Internet Explorer 8 vil blive vist frem på MIX07 , der finder sted fra den 30. april til den 2. maj. Vi er nok alle klogere til den tid

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten