Mozilla Prism: Den minimale browser

Jeg holder af Firefox. Men når man igennem flere timer har for eksempel Gmail eller Google Reader kørende, så sluger det hukommelse, og på et tidspunkt skal Firefox have et frisk pust i form af en genstart.

Det er jo irriterende. Og derfor er jeg blevet så vanvittig glad for Mozilla Prism (tidligere WebRunner), som jeg først så hos Mark på Jaiku.

Og hvad er Mozilla Prism så? Jo, det er en browser uden så meget fis, for nu at sige det lige ud.

Her er ingen extensions, ingen værktøjslinje, ingen smarte dingenoter. Mozilla Prism er en minimal browser, i den forstand at den kun præsenterer én hjemmeside. Det vil sige, at du skal have ét vindue til hver hjemmeside/internetapplikation.

Til gengæld så sluger den nærmest INGEN hukommelse eller regnekraft i forhold til Firefox, som den er barberet ned fra.

En profil per applikation

Det fungerer på den måde, at når man starter "moderapplikationen" Prism, så kommer der en dialog-boks, hvor man kan oprette en ny "Application", eller profil om man vil.

Er det Gmail, jamen så kalder man den "Gmail" og skriver "http://mail.google.com" i adressefeltet, vælger om man vil have navigationstaster etc, og så er man i gang.

Prism gør nu det, at den opretter en genvej til den hjemmeside/applikation, som man kan vælge at have på for eksempel skrivebordet eller i startmenuen (her bliver genvejene placeret i en mappe kaldet "Web Apps".

Når jeg så for eksempel vil tjekke min Gmail, og jeg ved, at jeg vil have vinduet stående åbent i et godt stykke tid, så klikker jeg bare på Prism-genvejet til Gmail, og så åbner Mozilla Prism med Gmail. Det samme med Google Reader, som er de to sider/applikationer, jeg bruger mest i Prism.

Vindue mod verden

Det betyder faktisk også, at Prism sådan set kun er et vindue til netapplikationerne, og dermed bliver Google Reader næsten en applikation, som den ville se ud, hvis du afviklede den som et stykke lokalt installeret software.

Se et screenshot af Google Reader i Prism.

Som sagt bruger Prism færre ressourcer, og det kan jeg tydeligt mærke, da jeg sjældent oplever, at Firefox æder hukommelse – i hvert fald ikke nær så ofte som før.

Så hvis du slås med det samme, så giv Prism et forsøg. Jeg kan i hvert fald ikke browse uden den nu!'

En giftig cocktail kunne jo være Prism + en webbaseret udgave af OpenOffice.org, som jeg tidligere har skrevet om.