Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
metascience blog

Moores lov for livet

Hvor gammelt er livet på Jorden? Et godt bud plejer at være omkring 3,5 milliarder år. Men nu foreligger der et nyt estimat, som siger, at livet har næsten 10 milliarder år på bagen og dermed er mere end dobbelt så gammelt som Jorden selv. Giver det nogen mening, og hvordan kan man dog komme frem til et sådant tal?

Alexei Sharov fra National Institute of Aging i USA og Richard Gordon fra Gulf Specimen Marine Laboratory har taget udgangspunkt i Moores lov, der siger, at antallet af transistorer på en computerchip fordobles sådan cirka hvert andet år. Med Moores lov og kendskab til antallet af transistorer på en række computerchips de seneste ti år er det muligt at regne baglæns og finde ud af, at der omkring 1960 kun var én transistor på en chip. Det er tidspunktet for de første integrerede kredse. Moores lov kan også udnyttes på andre områder, hvor en eksponentiel vækst finder sted. Mellem 1900 og 1960 blev antallet af videnskabelige publikationer fordoblet hvert 15. år. Regner man baglæns, fører det til, at videnskabelige publikationer opstod i 1710 på Isaac Newtons tid. Det er ikke et helt skævt estimat af tidspunktet, hvor de videnskabelige publikationer blev sat i system. De første videnskabelige tidsskrifter opstod i 1665 med Journal des sçavans i Frankrig og Philosophical Transactions of the Royal Society i Storbritannien.

Liv er også underkastet en eksponentiel udvikling, når man ser på antallet af basepar i genomer for levende væsener, som over lang tid har udviklet sig fra encellede til flercellede organismer og dernæst orme, fisk og pattedyr. I en ny artikel angiver Alexei Sharov og Richard Gordon, at antallet af basepar i genomet for de mest avancerede levende organismer fordobles, når der er gået 376 millioner år. Regner man baglæns på samme måde som for computerchips og videnskabelig litteratur, kommer man frem til, at der for 9,7 milliarder år siden kun var ét basepar, det var altså tidspunktet for livets fødsel. Skal man tro analysen, er der nogle nærliggende følgeslutninger, påpeger Sharov og Gordon. For det første må man lede efter oprindelsen til livet uden for Jorden. Det bedste bud, mener Sharov og Gordon, er på planeter omkring de første stjerner, som indeholdt tungere grundstoffer end hydrogen og helium – det kan i princippet være sket allerede nogle få hundrede år efter Big Bang, selv om analysen peger på, at der gik noget længere tid. Herfra kan meget simple livsformer været blevet sendt rundt i universet i forbindelse med supernovaeksplosioner. For det andet var der ikke intelligent liv noget sted i universet, da Jorden blev dannet, da universets alder på det tidspunkt var omkring 9 milliarder år, og det tager næsten 10 milliarder år at udvikle intelligent liv. Glem derfor alle tanker om, at intelligente væsener har spredt livet til Jorden, noterer de to forskere.

For det tredje har vi måske nu et svar på Enrico Fermis store spørgsmål om, hvorfor vi ikke har haft kontakt med andre intelligente væsener, som man ville formode ville være tilfældet, hvis intelligent liv var udbredt i Mælkevejen. Da kosmisk transport af liv højst sandsynligt er begrænset til simple livsformer uden cellekerner (prokaryote organismer), er der ikke mange steder, der har været tid til at udvikle intelligent liv. Jorden er måske blandt de første steder eller ligefrem det eneste sted, hvor der findes intelligent liv i Mælkevejen. Det fortælles ofte, at vi alle er børn af stjernestøv, men her tænkes normalt på de tunge grundstoffer, som er slynget ud i universet ved supernovaer. Tænk, hvis det ikke blot gælder uorganisk materiale, men tilmed selve livet. Så bliver fortællingen om skabelsen ikke større.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En interessant filosofisk tanke... Jeg undre mig dog over at de har kunne beregne at antallet af basepar fordobles hvert 376 millioner år... Mennesket kan gennemføre denne udvikling, men det er vel ingen naturlov at naturen ikke formår at udvikle sig hurtigere i perioder? Altså at naturen i starten udviklede sig ekspotentielt med en fordobling hvert 100 millioner år...

  • 0
  • 0

Jeg har prøvet at regne lidt baglæns ud fra det årsforbrug, du beregner i de 3 tilfælde, og får:
CPU: 95 mill. transistorer
Artikler: 1,2 mill. videnskabelige artikler pr. år
Basepar i genom: 58,3 mill. basepar i genomet i 2013.
Førstnævnte konstant for en nutidig CPU mener jeg er meget lavt sat. Googler jeg f.eks. ivy-bridge:
http://hexus.net/tech/reviews/cpu/37989-in...
er der 1,4 milliarder transistorer pr. computerchip, som ganske vist indeholder 4 kerner, gpu, cache, m.v.
Bruger jeg det tal, får jeg, at vi skal 61 år tilbage for at have 1 transistor: 1952. 8 år giver jo også 2 i fjerde, eller 16.
Men ellers er det nyt for mig at tage Moores lov helt bogstaveligt, men ganske interessant.

  • 1
  • 0

Det er interessant at det første basepar på dette grundlag skal være opstået på et tidpunkt som kommer efter BB. Tilfældighed? I hvert fald består teorien en vigtig test.

Men det virkelig interessante er hvordan et første basepar opstod. Lige som den proces der førte frem til den første transistor er en helt anden en den efterfølgende multipliceringsproces, så ved vi stadig intet om den proces som førte frem til det første liv.

Det er endnu mere interessant.

  • 1
  • 1

Det er interessant at det første basepar på dette grundlag skal være opstået på et tidpunkt som kommer efter BB. Tilfældighed? I hvert fald består teorien en vigtig test.

Men det virkelig interessante er hvordan et første basepar opstod.


Det er for så vidt rigtigt,Søren; men:

Hvis man bruger Moores lov til at forudsige livets udvikling, er det måske allermest interessant, at beregne hvornår livet forsvinder, fordi betingelser for liv ikke længere er til stede.

For at planlægge sin pensionsopsparing forstås ;o)

  • 0
  • 0

Er det helt sikkert at alt liv udspringer fra en og samme første organisme?

Er det ikke nærliggende at da betingelserne for liv først var der så kom der forskellige organismer frem forskellige steder.
Forskelle i temperatur, fugtighed mineraler osv, kunne så have givet den første diversitet?

  • 0
  • 0

Hvis man bruger Moores lov til at forudsige livets udvikling, er det måske allermest interessant, at beregne hvornår livet forsvinder, fordi betingelser for liv ikke længere er til stede.

Jeg tvivler på at Moores lov kan bruges til det. Moores lov siger intet om hvorfor livet opstod, ej heller siger det noget om fordoblingstiden af basepar (der er en observeret størrelse) og den siger slet ikke noget om betingelserne for liv i fremtiden, kun at de tilsyneladende har været til stede i stort set hele universets historie (idet vi antager at BB teorien er nogenlunde korrekt) - men det vidste vi jo godt i forvejen, i det mindste de sidste 4 milliarder år her på Jorden. Til gengæld ved vi ikke hvad der afgrænser mulighederne for liv, kun at et miljø som Jordens er udmærket for liv, men der kunne være så mange andre.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten