Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Patentkontoret bloghoved

Monopoler og open source

Konceptet med patenter er, at ansøgerne laver en byttehandel, hvor de får en chance for i en periode at få monopol på at kommercialisere en opfindelse, imod at de deler information om opfindelsen med resten af samfundet. Men hvor er den information, og kan den overhovedet bruges til noget?

Hvordan virker den egentlig?

For nyligt gav jeg min lille niece noget legetøj, som er en slags byggeklodser, der er flade, har mærkelige geometrier og holdes sammen med magneter. Jeg har altid haft en svaghed for magneter, og indrømmet var det sådan en gave, som giveren mindst ligeså gerne ville lege med som modtageren.

På et tidspunkt spørger min bror så ”Hey, du er fysiker, hvordan virker magnetdelen egentlig?”. Og det var et irriterende godt spørgsmål. For magneterne var cylindre i små kamre, der tillod dem, at rotere omkring deres akse, men ikke at vende rundt derinde. Alligevel kunne de ændre polaritet, så de passede sammen med de andre elementer på kryds og tværs.

Efter at have siddet et par fysikere og et par kemiker og have vendt og drejet både ideer og byggeklodser i et stykke tid, begyndte jeg at være ret frustreret over ikke at være hjemme i nærheden af mine lærebøger, hvor jeg ville have chance for at finde noget, der kunne pege mig i retning af svaret.

At lave en almindelig google-søgning ledte desværre kun til reklamemateriale og ikke til nogen tekniske forklaringer. Men en søgning via google patents ledte til gengæld til lige præcis, det vi ønskede os, nemlig en beskrivelse af hvordan magneternes polaritet kunne vende sig.

Fig. 7 fra patentet US9713777B2 gengivet fra patentdatabasen Espacenet Illustration: Laura E. Peterson

De åbne databaser

Patenter og patentansøgninger skal jo netop ligge åbent tilgængeligt. For det europæiske samarbejde blev det i sin tid gjort ved at have et patentbibliotek. Allerede den gang var der virkelig mange patenter, og det krævede en bygning med særligt forstærket fundament at kunne bære alle de papirer, så det endte med at være et centralt hovedbibliotek i Holland.

Det er heldigvis nemmere nu til dags, hvor man kan besøge de elektroniske biblioteker, uanset hvor i verden man er – selv når man er til familie-tamtam og skal vide, hvordan en dims virker.

Google patents er måske det nemmeste (men mindst officielle) sted at søge. Google er de fleste efterhånden vant til og oplevelsen er meget den samme, som en klassisk søgning. Som vist nedenfor får man også en fin lille oversigt med billeder og lidt beskrivelse, så man hurtigt kan vurdere, om man er på rette spor. Der er selvfølgelig også mulighed for en mere avanceret søgning, hvor man kan definere årstal, opfinder og lignende.

Hvis man klikker ind på et bestemt søgeresultat, har Google som regel også en maskinoversættelse på engelsk klar sammen med en oversigt over, hvilke lande der er patenter og/eller ansøgninger, og hvad den forventede status på ansøgningen er. Vær dog opmærksom på, at det ikke er en officiel status, så man skal selv lige dobbeltchecke, at den er opdateret, før man antager, at et patent er udløbet.

Illustration: Screendump Google patents

Espacenet er det europæiske patentkontors (EPOs) officielle database; det er den jeg plejer at henvise til, når jeg referer til patenter. Den er måske lidt mindre overskuelig, men den er pålidelig og viser status for EP-ansøgninger, hvilke lande der er ansøgt, andre dokumenter som en ansøgning henviser til og lignende – ligesom man hurtigt kan klikke sig til at se alle filerne i registeret. Dog skal det siges, at alle databaserne, der samler dokumenter fra flere lande, kommer med en disclaimer om, at der kan være manglende opdatering om status i de specifikke lande. Så hvis man skal være virkelig sikker, skal man ind og undersøge i den officielle database for hvert enkelt land, om et patent stadig er i kraft dér. Espacenet er altså officiel for EP-ansøgninger, men når et patent er godkendt og valideret for de enkelte lande, er det de nationale databaser, der har det officielle status-overblik (selvom Espacenet heldigvis ofte er opdateret).

Billedet herunder viser hvordan en søgning i Espacenet ser ud. Den er opdelt i søgeresultater til venstre, og når man vælger et, får man så opslaget til højre. Man kan så videre vælge sig ind på diverse faner for at få detaljer eller downloade en .pdf af originaldokumentet. De har også maskinoversættelser implementeret, så man kan komme til at få en ide om, hvad det går ud på, uanset om man kan læse originalsproget eller ej. Man kan naturligvis også lave mere detaljerede søgninger, hvor man vælger lande, årstal og lignende for at finde frem til de mest relevante dokumenter.

Illustration: Screendump Espacenet søgning

Patentscope er den officielle database fra den internationale patentorganisation WIPO (World Intellectual Property Organization). Jeg må indrømme, at jeg ikke selv har brug den så meget som Espacenet, men ligesom den europæiske side er det en officiel database med adgang til utallige ansøgninger (på deres forside afslører de, at det er over 84 millioner, så måske ikke decideret utallige, men i hvert fald flere end man kan læse sig igennem på en enkelt livstid).

Som vist nedenfor er det også en almen søgeoversigt, men som et lille tip, skal man trykke på ansøgnings-/patentnummeret ikke bare på det tilhørende felt for at komme til den tilsvarende underside.

Illustration: Screendump Patentscope søgning

Det bør også nævnes, at der også er en database over danske patenter og patentansøgninger hos Patent- og Varmeærkestyrelsen. Selvom der er færre ansøgninger her end i de internationale databaser, er det jo stadig interessant, da vi her kan finde patenter, der gør sig gældende i Danmark.

En anden national database, der også er relevant, men her måske mere på grund af størrelsen er den for United States Patent and Trademark Office (USPTO), som altså er den officielle database for patenter og patentansøgninger i USA.

Kodesprog

Jeg lagde ud med anekdoten, til dels fordi det var første gang, jeg fik brugt patentdatabaserne i mit privatliv, men i lige så høj grad fordi jeg dengang blev positivt overrasket over, at jeg så nemt kunne slå noget op bare ud fra produktnavnet. For skulle jeg regne ud, hvad de havde valgt at kalde det i ansøgningen, havde jeg nok aldrig fundet frem til det rigtige.

Patenter er notoriske for deres snørklede sprogbrug, og det gælder bestemt også titlerne. Nogle gange kan det være svært at gennemskue hvad der egentlig er tale om, når rådgiveren har nægtet bare at skrive ”bil” og insisterer på i stedet at kalde det en ”rotationsbaseret frimdriftsmaskine” (bare rolig det er et tænkt eksempel).

Det er også et problem, når der skal ledes efter kendt teknik i de nogle-og-firs millioner ansøgninger, der ligger i databaserne for at finde ud af, om en opfindelse faktisk er ny. Derfor findes der kodesystemer, som hjælper med at identificere, hvilke kategorier ansøgninger hører til i.

Der er faktisk rigeligt med klassifikationssystemer deriblandt IPC (International Patent Classification), DWPI (Derwent World Patent Index), det japanske kodesystem med såkaldte F-terms og CPC (Cooperative Patent Classification), sidstnævnte er en videreudvikling er skabt i et samarbejde imellem USPTO (det amerikanske patentkontor) og EPO, i et forsøg på at samle nogle af systemerne lidt i stedet for at skulle holde styr på den allesammen.

Systemerne er hierarkiske, så man begynder med brede kategorier for så at snævre dem ind til ret specifikke underkategorier. Det er nok mest relevant, hvis man gerne vil søge, hvad der er af nye opfindelser indenfor et bestemt felt, men så gør det også ens liv markant nemmere.

Figuren nedenfor viser de 9 hovedkategorier for CPC, ved siden af et udklip af, hvor specifikt man kan komme ned i en underkategori. I eksemplet her er underkategorien talegenkendelse, og man kan for eksempel søge kun på løsninger, der bruger fuzzy logic.

Illustration: Screendump Espacenet CPC-oversigt

Har du nogensinde fundet lige det, du skulle bruge, i en patentdatabase? Ellers er det i hvert fald endnu et sted, du kan søge efter svar.

Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten