Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Modgift vs. vaccine - hvornår bruges hvad?

Panama City, Januar, 2015. 35 grader: Sveden står som en flodbølge gennem skjorten. Det er 3 dage siden, der sidst var væbnet røveri på mit hostel. På den måde blev der ryddet lidt ud i antallet af beboere (nu var det ikke mere dramatisk end som så: Mange folk ønskede bare ikke at bo der derefter). Men hvad har dette med modgift eller vacciner at gøre, bortset fra at ved røvernes stik, blev flere gæster vaccineret mod at bo på Hostel Panama Central?

Uden for kolonihotel Columbia falder jeg i snak med en gruppe danskere, som bliver meget interesserede i min forskning, da de på nært hold har set flere giftslanger i Mellemamerika. De spørger bl.a. til, hvordan man laver vacciner mod slangebid. Da jeg forklarer dem, at jeg ikke laver vacciner, men derimod modgift, kigger de uforstående på mig og spørger, om dette ikke er det samme.

Illustration: Privat foto

Kolonihotellet Columbia i Panama City's gamle bydel.

Modgift og vacciner er ikke det samme! Omend begge dele er terapeutiske strategier, der kan tages i brug for at forsvare kroppen. Uden at skulle gå for meget i detaljer omkring antigener og antistoffer, som man kan læse en masse om i fagtekniske bøger, så vil jeg lige prøve kort at forklare forskellene, og i hvilke tilfælde hvad bruges.

Kort fortalt, så er en vaccine en indsprøjtning som indeholder det (eller elementer af det), som man gerne vil vaccineres imod (typisk bakterier, virus eller toksin). Når kroppen får en vaccination, lærer den at genkende en udefrakommende fare og begynder at lave antistoffer imod denne. Antistofferne vil nemlig kunne forsvare kroppen ved at binde til og neutralisere den givne fare (bakterie, virus eller toksin). En modgift derimod består udelukkende af antistoffer. Man kan så at sige, at hvis man giver en vaccination, så trigger man kroppen til at producere sin egen modgift. Får man en modgift, vil kroppen ikke lære at genkende den udefrakommende fare, men dog modtage antistoffer, som kan beskytte imod den. En modgift svarer således til at give en mand en fisk, hvorimod en vaccine er at lære ham at fiske selv.

Når det så er sagt, så er der mange situationer, hvor det simpelthen ikke kan betale sig at lære en mand at fiske! Hvis manden bor midt i Sahara og med stor sandsynlighed aldrig vil få chancen for at afprøve sin fiskerkundskaber (omend der jo altid er en sandsynlighed for at han kunne flytte til et sted, hvor han kunne), så er det måske ikke krudtet værd. Derudover, hvis enten manden er håbløst disponeret til at fiske (som en af mine venner lader til at være), eller hvis grejet simpelthen ikke findes til at fange den type fisk, man ønsker at lære ham at fiske efter.

Illustration: Privat foto

I gang med at oprense toksiner ifbm. at teste toksiciteten af disse.

Selvom det er et enormt problem på verdensplan, så er sandsynligheden for at blive bidt af en slange for langt de fleste ekstremt lille. Slangegift er enormt toksisk (giftigt), men ikke særlig immunogent (et immunogent stof er egnet til trigge kroppen til at producere antistoffer og dermed egnet til at vaccinere med). Det ville således formentligt kræve indsprøjtninger hver tredje uge i over et år at vaccinere nogen mod en slangegift. Det ville både være træls og økonomisk ufavorabelt, idet risikoen for at blive bidt af slanger trods alt er ringe. Sammenholdt med at der heldigvis ikke er nogen smittefare ved slangebid (giften spreder sig ikke til dem, der er omkring én), således at en uoverskuelig epidemi ikke kan sprede sig, så kan det langt bedre betale sig at få en modgift, hvis uheldet er ude. Dette kan redde én, men ikke vaccinere én fremadrettet mod slangebid. Omvendt forholder det sig med mange bakterie- og virusforskyldte sygdomme, hvor man med den rigtige vaccine ikke behøver at gennemgå et langt vaccinationsprogram, og hvor uoverskuelige epidemier kunne udvikle sig.

Da slangebid således har følgende karakteristika, er modgift den bedste terapeutiske strategi frem for vaccination: Slangegift er meget lidt immunogent, ift. hvor giftigt det er. Slangebid smitter ikke. Sandsynligheden for at blive bidt af en slange er ikke stor nok til at retfærdiggøre et langvarigt vaccinationsprogram.

Efter med endnu mere sved på panden at have fortalt nogenlunde dette, kunne danskerne i Panama City godt se fornuften i min forskning. Ofte er forebyggelse bedre end bekæmpelse, men ikke altid. I tilfældet med Hostel Panama Central ville forebyggelse, i form af at have haft låst porten, nok været den bedste løsning, mens mod slangebid er modgift nok mere optimalt end vaccination.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I min tid i mellemamerika fik jeg det råd at tage antihistaminer (køresygepiller) mod slangebid. Meningen var angiveligt at slangebid ville fremkalde en chokreaktion i kroppen, som antihistaminerne ville modvirke.

Heldigvis fik jeg ikke brug for at afprøve teorien, men kan der være noget om snakken? (Om ikke andet gav det anledning til meget munterhed når jeg fremviste mine køresygepiller på diverse vandreture).

  • 1
  • 0

Jeg syntes det var spændende at høre hvad forskellen på en vaccine og en modgift var! Fortsæt det gode arbejde : - )
P.S. Jeg har tænkt mig at blive sundhedsingeniør.
Hilsen Vanessa (12 år)

  • 4
  • 0

Hej Rasmus
Det er ikke usandsynligt, at man kan få allergiske reaktioner af slangegift, som kan være så slemme, at man dør af disse (anafylaktisk chok). Sådanne allergiske reaktioner har dog i princippet ikke noget med giftens toksiske virkninger at gøre. Antihistaminer (så vidt jeg ved) ville kunne beskytte dig mod anafylaktisk chok, men formentligt ikke mod giftens normale virkninger - særligt i Mellemamerika, hvor de fleste slangebid skyldes vipers (hugorme), som er hæmotoksiske (giftige for blodet) og cytotoksiske (giftige for væv og celler). Mod hæmotoksiner og cytotoksiner burde antihistaminer ikke have den store effekt mig bekendt.
Dbh
Andreas

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten