Toxblog bloghoved

Moderne bioteknologisk modgift mod slangebid

Slangebid er et enormt problem på verdensplan, hvor 5 millioner mennesker bliver bidt årligt. Dette fører til 150.000 dødsfald og knap en halv million amputationer. Afrika er det kontinent, som er klart hårdest ramt, hvor kun ca. 2% af slangebidsofrene behandles (læs mere og se en video om slangebidsproblemet her). Slangebid behandles med modgift, som består af serum fra immuniserede heste, hvilket pga. immuniseringen indeholder antistoffer mod slangetoksiner (læs om hvordan modgifte laves her). Antistoffer fra heste er ikke kompatible med det menneskelige immunsystem, som netop genkender, at antistofferne er fremmede og derfor går i højeste beredskab ved at skabe en hyperallergisk reaktion. Derfor forårsager modgifte mod slangebid alvorlige bivirkninger, såsom serumsyge, nyresvigt og endda død pga. anafylaktisk chok. Dette problem forværres af, at der skal bruges uforholdsmæssigt store mængder modgift til at behandle et slangebid (20+ gram hesteantistoffer for et typisk bid fra en mamba - læs om den sorte mambas gift her) pga. modgiftenes lave indhold af terapeutisk aktive antistoffer mod slangetoksiner (hvilket skyldes, at hesteserum også indeholder en lang række antistoffer mod andre ting, som hesten har været i kontakt med i løbet af sit liv). Til sammenligning så består de skrappeste cancerterapier af 100-300 mg menneskelige antistoffer per dosis, hvilket vil sige, at et bid fra en giftig slange kan kræve op mod 200 gange så mange antistoffer, som endda kommer fra heste. Dette ønsker jeg og mine kollegaer at gøre noget ved (se video af mig pitche vores idé i Berlin her)!

Illustration: Privatfoto

Bothriechis schlegelii - en smuk, men giftig mellemamerikansk hugorm.

Nuværende modgifte betragtes den dag i dag ikke som ”lægemidler”, idet deres sammensætning består af en ukendt blanding af antistoffer fra hesteserum. Visionen i min forskning er at udvikle moderne modgifte, som netop er lægemidler. I stedet for at bestå af antistoffer fra hesteserum vil disse modgifte bestå af nøje udvalgte menneskelige antistoffer mod de vigtigste slangetoksiner, som forårsager de toksiske effekter af medicinsk relevante slangers gift (læs om dette her). En modgift bestående af en udvalgt blanding af menneskelige antistoffer vil kunne produceres biologisk vha. fermentering og vil have en lang række fordele. Modgiften vil både være mere potent, være næsten fri for bivirkninger (fordi menneskelige antistoffer er kompatible med det menneskelige immunsystem), og være billigere at producere, idet produktionen af moderne bioteknologisk modgift vil være uafhængig af både slangegift og hestes immunsystemer. Lykkes dette, vil det have et enormt socialt indvirkningspotentiale for fattige mennesker særligt i Afrika, hvor slangerne har deres habitat, samtidig med at det vil være med til at bringe modgifte ind i den moderne lægemiddelvidenskabelige æra.

Flere detaljer omkring min forskning inden for moderne modgift kan finde på det nyligt oprettede website for min forskningsgruppe: http://tropicalpharmacology.com.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når jeg kommer hjem efter en lang arbejdsdag, føler jeg som regel, at jeg har gjort en forskel - men hold da fast, hvor det blegner i forhold til det arbejde, du og dit team kommer til at udføre.

Hvis I når jeres mål, vil I forbedre (og redde) livet for rigtig mange mennesker verden over. Selv om mange af disse mennesker næppe nogensinde vil være bevidst om jeres eksistens, vil I have sat et aftryk på verden, der i den grad kan mærkes - og det er al ære værd.

Tak for en rigtig god blog i øvrigt. Når jeg ikke har kommenteret på den før, er det fordi jeg ikke har noget intelligent at sige om slangegifte - men jeg læser dine indlæg med dyb fascination, så bliv endelig ved. Held og lykke med jeres forskning :-)

  • 10
  • 0

Hvor mange modgifte skal man kunne producere på den måde? Uden at vide noget om det forestiller jeg mig at marginalomkostningerne ved en produktion foretaget af modificerede mikroorganismer er små i forhold til at gå og forgifte heste, men at startomkostningerne er store fordi det er dyrt at udvikle hver mikroorganisme. Er det rigtigt?

  • 1
  • 0

Hej Ole Mange tak for en rigtig væsentlig iagtagelse og godt spørgsmål. Det er rigtigt, at udviklingsomkostningerne med en ny mirkoorganisme er større (idet en sådan endnu ikke er klar endnu) sammenlignet med at immunisere en hest (hvor udviklingsomkostningerne er betalt gennem de sidste 120 år, hvor man har opfundet, udviklet og forfinet immunisering). Men såfremt man rent faktisk får udviklet bioteknologiske modgifte, vil de reelle produktionsomkostninger formentligt være lavere (dette har jeg for nyligt kommenterer på her: http://www.nature.com/nature/journal/v538/...). Efter min mening er det selvfølgelig relevant at kigge på, om udviklingsomkostningerne er horribelt høje ift fremtidige besparelser på produktion (+ terapeutiske fordele ved moderne modgift), men mit bud er, at det i det lange løb giver mening, selv økonomisk, fordi ny teknologi vil kunne benyttes i mange år fremadrettet. Mvh Andreas

  • 1
  • 0

Hej Andreas

Hvilket stadie er din forskning på indtil nu, er det kun på papir niveau, eller har i allerede fermenterings forsøg i gang i lab?

Også tak for gode blogs herfra.

  • 1
  • 0

Hej Carsten Vi er i fuld gang med at producere humane antistoffer (i lille skala) til test i mus. Vi har vist at disse antistoffer kan binde stærkt til toksiner i laboratoriet. Derudover er vi i færd med at finde yderligere antistoffer mod andre toksiner. Mvh Andreas

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten