Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Mit nylige besøg hos en slangebidsklinik i Tanzania

For to uger siden var jeg i Tanzania, hvor jeg bl.a. havde muligheden for at besøge Meserani Snake Park, hvor de både har en slangefarm samt en klinik til behandling af slangebid. Det var selvsamme Snake Park, der for over syv år siden skulle vise sig at udgøre det første spæde spadestik i min karriere inden for toksinologi, antistoffer og slangebid, og det var derfor både interessant of nostalgisk at være tilbage for at diskutere slangebid med klinikkens personale - hvor jeg denne gang rent faktisk vidste en smule om slanger.

Illustration: Cecilie Kiel

Obligatorisk billede for at sandsynliggøre, at jeg ikke direkte er hunderæd for slanger.

2018 var for alvor året, hvor mit gastrointestinale system tog skeen i den anden hånd og tillod mig at rejse uforstyrret og ufortrødent fire gange til Asien (læs om min tur til Kirgisistan) og en enkelt gang til Afrika uden at skulle gennemleve tidligere års flydende hardship. Takterne for 2019 ser heldigvis også ud til at være gode, da min rejse i og hjemvendelse fra Tanzania foregik uden noget 'excre-mental breakdown' Jeg takker således delvist koleravaccinen, som giver 40% dækning af almen rejsediarré, samt personligt implementerede hygiejnestandarder og et strengt QC system for levnedsmiddelindtag for, at titlen på dette indlæg ikke er 'Min afrikanske tarm' eller 'Get me Out of Africa', men derimod en noget mere seriøs én af slagsen (for en gangs skyld vil nogen læsere måske notere sig). Til gengæld formindskes glæden ved rent faktisk at komme hjem til kulden, når man egentligt har det meget godt.

Illustration: Jeppe Ørsted

Stemningsbillede fra Tarangire National Park, som understreger, at det er surt at vende hjem til kulden.

På min tur til Tanzania slog vi vejen omkring Meserani Snake Park, hvor de både har en samling af lokale slanger, såsom sort mamba, grøn mamba, spyttende kobraer, neurotoksiske kobraer og en hel del vipers. Muligvis havde de endda den konkrete sorte mamba, som for syv år siden forsøgte at angribe mig gennem glasset, men som nu endeligt havde lært, hvad glas var, og derfor var en smule mere rolig, omend alment sur. Dyrepasserne turde dog stadig kun kaste mad ind til slangen, når de kunne se, at slangen lå i det modsatte hjørne, end hvor lågen til buret var. De spyttende kobraer spyttede dog stadig gift ud på glasset, hvilket var træls, fordi det gjorde glasset fedtet og ens billeder slørede.

Illustration: Andreas Laustsen

Den sorte mamba (Dendroaspis polylepis).

Illustration: Andreas Laustsen

Spyt/gift fra den spyttende kobra (Naja nigricollis). Giften er de små dråber på glasset. Disse kan gøre dig blind, hvis du får den i øjet.

Hvad der dog for mig var mere interessant end selve slangerne (som jeg på nuværende tidspunkt har set en del gange) var at besøge selve klinikken, hvor de behandlede menneskelige ofre for slangebid. Her var jeg rigtig glad for at se, at de på trods af de spartanske værelser både havde et nogenlunde velforsynet lager med almene medikamenter (antibiotika, smertestillende mv.) samt et lille køleskab til den bedste modgift på det afrikanske marked. Denne modgift, som er produceret i Sydafrika, dækker næsten alle de vigtigste slanger (de farligste og hyppigst forekommende kobraer, mambaer og vipers syd for Sahara) og er derfor en såkaldt polyvalent modgift. Personalet forklarede, at de med denne modgift generelt havde rigtig gode resultater med behandlingen af deres patienter. De kunne endda give mig syn for sagen, da de inviterede mig til at besøge en af deres stuer, hvor de havde et par velbehandlede slangebidsofre, hvor man tydeligt kunne se, at deres ellers alvorlige bid var godt på vej til at hele (og formentligt ikke ville give permanente skader).

Illustration: Andreas Laustsen

Cecilie får lov at eksaminere slangebid under heling.

Illustration: Andreas Laustsen

Slangebid der er ved at heles.

Illustration: Andreas Laustsen

Modgiften holdes på køl, så den er klar til anvendelse.

Klinikken på Meserani Snake Park servicerer et meget stort opland og finansieres primært via turisters betaling for at besøge selve slangefarmen, hvilket er en ret interessant business model, der nærmest svarer til at Københavns Zoologiske Have skulle finansiere Frederiksberg Hospital - men i Tanzania virker det!

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for dine altid interessante og meget underholdende indlæg. Var i tvivl om første billede var en joke, på mobilskærmen lignede det ret meget at du sidder med en støvsugerslange :)

  • 7
  • 0

Hej Henrik
Slangen er skal ægte nok (og levende). Dog er det ikke ligefrem en mamba.
Mvh
Andreas

  • 2
  • 0

Tak Andreas Laustsen for endnu et godt grin.
Det plejer at hedde, "at gå med hat og briller", men nu skal det vist til at hedde, "at gå med hat, briller og slange".

  • 2
  • 0