Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Mit møde med en centralasiatisk giftedderkop

Efter næsten tre ugers ophold i det centralasiatiske land, Kirgisistan, er jeg nu tilbage i det danske kongerige, men jeg har taget et kirgisisk mysterium med hjem. Ude på Kirgisistans centralasiatiske højsletter stødte jeg nemlig på en edderkop, som jeg ville have svoret til at være den notoriske sorte enke. Den manglede dog sin røde timeglasmarkering på sin underside. Hvad kunne denne fætter potentielt have gjort, hvis jeg havde ladet mig bide?

Illustration: Andreas Laustsen

Formodet enkeedderkop i Kirgisistan.

Beskyttet af både tyfus- og koleravaccine kom jeg succesfuldt hjem til Danmark uden maveonder eller andre infektioner. Jeg kunne dog snildt have rodet mig ud i en formentligt træls edderkoppeforgiftning – nemlig af hvad jeg vurderer til at være en form for enkeedderkop. Et par dage inden vi skulle hjem, påpegede min kæreste, Cecilie, nemlig, at jeg var lige ved at vade ind i en ret stor og helt sort edderkop, da jeg gik igennem noget steppegræs for at træde af på naturens vegne.

Illustration: Cecilie Kiel

Hvis man ikke betragter det at sidde som en aktivitet, kan man godt komme til at kede sig i Kirgisistans ødemark. Song Kol Søen i Kirgisistans højsletter.

Jeg er ikke ligefrem særlig god til at identificere edderkopper. Men efter dog i modgiftssammenhæng at have læst en lille smule op på slægten, Latrodectus (enkeedderkopper), som bl.a. indeholder den sorte enke og redback spideren, så mente jeg dog at kunne vurdere, at det meget sandsynligt kunne være en form for enkeedderkop, vi nær var stødt ind i. Edderkoppen lignede nemlig i udseende og størrelse ret meget den sorte enke, men den manglede sin karakteristiske røde timeglasaftegning på maven, som ellers ville have hjulpet til klart at identificere edderkoppens art.

Illustration: Andreas Laustsen

Stemningsbillede af Kammerat Lenin i den kirgisiske by, Osh.

Da jeg var bevidst om min egen inkompetence ifbm. edderkoppeidentifikation, skrev jeg til min kollega, John Dunbar fra England, som er en af verdens eksperter inden for edderkopper, og som særligt arbejder med falske enkers indtog i England or Irland. Udover at påpege at det naturligvis havde været smart med et billede af edderkoppens underside, så han kunne se eventuelle aftegninger, kom John dog også en smule til kort, men gav mig dog ret i, at edderkoppen sandsynligvis kunne tilhøre enkeslægten.

Slægten af enkeedderkopper indeholder flere ganske giftige medlemmer. Underarter af edderkopperne fra denne slægt kan findes på alle kontinenter, undtagen Antarktis, og kendetegnes bl.a. ved, at de har en kannibalistisk opførsel, hvor hunnen æder hannen efter endt parring (deraf navnet ”enke”). Dog skal det siges, at denne opførsel primært er observeret i laboratorier, hvor hannen ikke har kunnet slippe væk. Men det observeres trods alt, at hannerne ifbm. parring forsøger at udvælge hunner, som allerede har spist for dermed at undgå selv at blive desserten. Så noget kunne tyde på, at hannerne er bevidste om spisningsfaren, fordi den er reel.

Illustration: Cecilie Kiel

I 4000 meters højde i bjergene i Kirgisistan burde der ikke være mange giftige dyr.

Et bid fra en enke medfører ofte en tilstand kaldet ”latrodectisme”, der er en blanding af smertefulde symptomer, der hovedsageligt forårsages af neurotoksinet, latrotoxin. Symptomerne kan inkludere muskelsmerter, mavekramper, spasmer og ekstrem svedproduktion og har det med at vare 3-7 dage. Selvom der har fundet adskillige dødsfald sted pga. bid fra enkeedderkopper, hører dødsfald dog heldigvis til sjældenhederne. Der bruges modgift mod bid fra flere af underarterne af enker, om end modgiften mest har til hensigt at dæmpe de træls symptomer. Der findes dog eksempler på, at enkeedderkopper har kunne slå kameler ihjel i Kirgisistans naboland, Kasakhstan. Så jeg er svært tilfreds med, at Cecilie udpegede den potentielle enkeedderkop, så jeg undgik dens bid.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... at de har en kannibalistisk opførsel, hvor hunnen æder hannen efter endt parring (deraf navnet ”enke”). Dog skal det siges, at denne opførsel primært er observeret i laboratorier, hvor hannen ikke har kunnet slippe væk.

Jeg har set et korsedderkoppepar uden for mit vindue, hvor hannen adskillige gange gik hen til fruen, rørte hende ganske kort med et ben (puttede vel en pakke sæd) og straks skyndte sig væk.

Men den sidste gang (naturligvis) gik det galt: Pludseligt - i løbet af et "nanosekund" - var gommen spundet fuldstændigt ind i hendes spind. Det gik godt nok stærkt.

Jeg har billeder af forløbet.

  • 4
  • 0

Jeg troede lige at du have e-mailen “aloha@..” hvilket ville være lidt eksotisk og bringer tankerne til nogle Amerikanske øer i Stillehavet.

Men lige nøjagtigt dette eksotiske sted er nok ikke relevant ift. dit arbejde, da der ikke skulle være (naturligt forekomne) slanger på Hawaii.

Derfor kunne du jo godt checke ved selvsyn ;-)

Tak for en spændende blog.

/Peter

  • 0
  • 0