Mit arbejde + $485 blev prisen for at udgive den artikel, som i dag udkom i tidsskriftet JOSA B. Som jeg tidligere har skrevet om tog tidsskriftet sig den frihed at bede om frivillige, økonomiske bidrag i forbindelse med indsendelsen af manuskriptet, ligesom man som forfatter kunne få lov at finansiere Optional Open Access - gratis adgang til artiklen for alle læsere.
Vi valgte, som det kan ses på billedet nedenfor, den skrabede model, hvor vi kun betalte de obligatoriske Overlength Page Charges; $300 per side udover ti sider. Og så lige $35 for at de kunne håndtere betalingen også.
Betalingen til tidsskriftet, både når man som forsker indsender arbejde og når universiteter og forskningsinstitutioner køber abonnementer hos tidsskrifterne, går bl.a. til opsætningen af artiklerne, så de har det rette format, er opsat konsistent og er frie for fodfejl. Så meget desto mere pinte det mig at indse, at det alligevel var lykkedes disse typesettere at introducere en fejl i vores færdige artikel ved at rode rundt i et par referencer, som nu fremgår på forkerte steder. Dette er en mindre ting, men når man som forfatter bruger tid og kræfter på at tilpasse artiklen til tidsskriftets format, og dermed i realiteten lave al typesetting, undrer det gevaldigt, at de tilsyneladende starter helt forfra med denne del med risiko for at introducere fejl som dem i vores artikel.
Til gengæld var processen hele vejen igennem hurtig og smertefri; indsendt 11. marts, retur fra peer-review 1. april, genindsendt 23. april, accepteret 24. april, proofs modtaget 31. maj, og den færdige artikel udgivet 1. juli. Det var en hel del hurtigere end sidst, jeg udgav arbejde hos JOSA, hvor hele processen tog ni måneder. Jeg hørte i den forbindelse for nyligt fra kolleger, hvis artikel havde været et år i peer-review og derefter et år "in press". Så kan man nok dårligt huske detaljerne i arbejdet. Og er der mon udgivet tilsvarende eller konkurrerende resultater i de to år, artiklen har været undervejs?
Når man som mig er forholdsvis ny i forskning og i udgivelse af videnskabelige artikler, er det altid en stor fornøjelse, når nyt arbejde udgives. Men processen for at nå dertil er, som beskrevet ovenfor, ikke altid helt ligetil.
