close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Mission Control ship - Online (næsten)

Opgradering - Bolette, næsten bygget til CS

Det er ved at ske - Det er næsten umuligt at tro….SOLEN SKINNER og det er over 5 grader. Vi har jo ikke ligget stille hen over vinteren, men det er ikke helt så sjovt når der næsten er rim på bordene i hallen. Det har I kunnet følge med i på både blogs, og frem for alt Facebook. De små daglige ting lander typisk der, og selv om vi ved det ikke er alle der følger os på Facebook, så er det et godt medie til de små opdateringer. Specielt da det kræver lidt at få fyret op under blog skribenterne (blandt andet eders undertegnede) og lænke dem til tastaturet.

Udover de projekter der tager form i værkstedet på Refshaleøen, så er projekt “Mission Control skib” også gået i gang. Her er en video tour af vores nye Mission Control skib.

[ Mads Wilson giver her en tour på Bolette Munkholm]

Hvorfor nu det - Vostok var jo rigget til?

Ja det er korrekt at Vostok var rigget til for at understøtte vores opsendelser på Østersøen. Hvorfor kaster vi os så ud i et nyt skib med alt hvad det medfører? Her kommer en kort gennemgang af hvorfor vi valgte at pensionere Vostok. Nogen kender historien, andre får den så opfrisket.

Vostok var det skib vi havde råd til for 4 år siden - Dermed ikke sagt at hun var et dårligt valg, og samtidig stod vi i en situation hvor det at låne et skib til opsendelser ikke længere var en mulighed. Vostok var et redningsskib, og havde tjent Deutsche Gesellschaft zur Rettung Schiffbrüchiger (DGzRS) i 25 år (https://www.seenotretter.de/wer-wir-sind/flotte/). Derefter sejlede hun på Island som redningsskib inden hun blev solgt til England som dykkerskib (vi har noget med dykkerskibe åbenbart). Sidste station inden CS var Norge som mindre vagtskib.

Det er i både Tyskland og Storbritannien private frivillige organisationer der primært redder specielt fritidssejlere. I Danmark er Dansk Søredningsselskab ved at få samme rolle (http://www.dsrs.dk/), dog i langt mindre skala end det tyske modstykke.

Som sidebemærkning har vi har fået et rigtig godt samarbejde med DSRS, delvist på grund af at André fra CS, som er rednings uddannet i Flåden, er med i den lokale afdeling af DSRS der har driver RIB “Lynetten Rescue” i Magretheholms havnen/Lynettens Sejlklub lige ved siden af. Vi har desværre et par gange haft brug for deres “service” med at få Vostok til kaj igen efter tekniske problemer, så vi er gode venner. Sidst men ikke mindst har de lånt lidt plads over vinteren til en renovering af deres RIB, så den er kampklar igen til sejlsæsonen.

Illustration: DSRS
Illustration: DSRS

Netop de problemer er en af hovedårsagerne til at vi valgte at skifte skib. Igennem vinteren og forår 2016/17 var der et stort vedligeholdelsesarbejde i gang på Vostok. Hun fik renset hovedtanke, kom en tur på bedding i Nexø og blev generelt gennemgået. Her fandt vi en del fejl. Nogen blev rettet med det samme (blandt andet skrog reparation), mens andre blev sat på venteliste. Denne venteliste var dog efterhånden ret lang, og på listen over nødvendige kompetencer var der desværre er en del personsammenfald med den raket producerende afdeling i CS. Med andre ord - Det blev stedse sværere at få tid til at vedligeholde et redningsskib fra 1969 og bygge raketter. Årsagen til at vedligeholdelsen var specielt besværlig var at Vostok var beregnet til at have en fast besætning, fast maskinmester og blive vedligeholdt som et arbejdsredskab i en organisation, hvor der er sat penge af til fast periodisk vedligehold. Hun var bygget mere som et flådefartøj, med stor redundans i mange systemer. Det harmonerer ikke godt med en fritidsklub måtte vi erkende. Der begyndte at være for mange ting der var for svære at vedligeholde for os.

Derfor var det med stor interesse at vi så Nørresundby Sportsdykkerklub (https://nskdyk.dk) sætte deres tur skib Bolette Munkholm til salg.

Fakta

Navn: Bolette Munkholm

Bygget: 1980 – Norge

Tonnage: 61,9 brt.

Dimensioner: 14 x 5 x 2,80 m

Aptering: 14 personer

Styrehus: For, aluminium

Lastrum: 14 køjer, fordelt i kahytter med: 2 x 4, 1 x 3, 1 x 3 personer.

Motor: CUMMINS NTA 855 6 cyl. 400 hp, installeret I 2001, Volda Gear.

Hjælpemotor: CUMMINS 13 kWH, 380 v.

MOB: 6 pers. rib, 25 HK.

Bunker: 6500 l

Ferskvand: 2000 l

Illustration: NSKDYK

Skibet er opbygget på en gennemrenoveret fiskebåd. Hele renoveringen er lavet til funktionel brug som dykker turbåd. På deres hjemmeside er hele historien beskrevet, det var et meget stort og imponerende projekt. Der er dog sket ændringer i hvad klubbens medlemmer ønsker af dykning. Flere er mere til dagture med RIB båd. Derfor var det for meget at have et større skib liggende der ikke bruges nok. Da vi henvendte os var der stor interesse for at netop vi købte skibet. Vi er en frivillig forening som dykkerklubben selv. Vi ville bibeholde skibet i den nuværende udformning. Alternativet ville højst sandsynligt være en ombygning til fiskefartøj igen, og det var klubben interesseret i at undgå. Derfor har vi også fået en meget fordelagtig aftale ,mens vi skaffer den sidste finansiering. Det er også grunden til at navnet bibeholdes indtil videre. Samtidig undersøges mulighederne for lejlighedsvis at kunne tage på sejltur med dykkerklubbens medlemmer. Tiden må vise hvordan vi kan få det bedste ud af det for begge parter. Vi har fået adgang til et velholdt skib der passer CS rigtig godt.

Indretning - Er det så bedre?

Et stort rungende JA :-) Ganske vist er Bolette født som en erhvervsbåd, men ikke et der skal stå til rådighed med minutters varsel for at redde andre. Skibet er bygget som fiskefartøj, med hvad dertil hører af praktiske løsninger, der kan vedligeholdes af få personer. Hun er derefter ombygget som tur dykkerfartøj. Hele skibet har fået ny indmad, og selvom dykning og raketopsendelser ikke umiddelbart synes at have meget til fælles, så er der mange sammenfald i brugen af skibet.

Illustration: CS, MBU
Illustration: NSKDYK
Illustration: NSKDYK

Skibet har en del nyere teknik, herunder kortplottere, ekkolod, radioer med mere. Bolette er et meget veludrustet fritidsfartøj der kan understøtte en dykkertur med op til 14 deltagere. Det er faktisk det der gør at vi kan have alle de mennesker med vi har behov for til at afvikle en raketopsendelse og efterfølgende recovery.

Illustration: NSKDYK
Illustration: NSKDYK
Illustration: CS

Det vil sige at vi har meget mere bordplads og dæksplads, og skønt vi mister rampen agter til optagning af raketter, så har vi i stedet en kran til rådighed. Dette er noget vi længe har ønsket os, da en kran er mere fleksibel end rampen. Det var jo kran der blev brugt før Vostok kom ind i billedet.

Rent teknisk er teknik og maskinrummet langt mere brugervenligt. Der er selvfølgelig kompromiser. Vi mister farten fra Vostok og hendes kraftige 900 Hk maskine. Til gengæld får vi en Cummins hovedmotor og lysmaskine der er produceret i tusindvis og som man kan skaffe reservedele til forholdsvist nemt (og billigt). Alt er lavet til at kunne betjenes af en to mands besætning og det giver overskud, da vi typisk er flere om bord. Alene den fulde ståhøjde i 80% af skibet er en luksus vi er en del (over hobbit størrelse) der er meget glade for.

Illustration: CS, MBU

[Hovedmaskine]

Illustration: CS, MBU

[Lysmaskine]

Hvad skal der så til - Er i snart klar?

Ja det går faktisk fremad i rask tempo. Der skal selvfølgelig installeres en del udstyr som man ikke just har behov for på en dykkerbåd. Derfor nedsattes med det samme en arbejsgruppe da skibet ankom til København. En plan er blevet lavet for hvordan vi bliver klar til opsendelse. Vi har her prioriteret opgaverne, så vi kan koncentrere os om det vigtigste først.

Der er tre funktioner der dækkes af skibet under en opsendelse. Hvis vi snakker i rumfarts termer så er Bolette både launch, mission og recovery control. Dette er en sammenlægning af funktioner vi kan lave, da vi stadig flyver forholdsvis simple raketsystemer. Hvordan det skal være fremover undersøges nærmere når vi kommer lidt længere frem. Lige nu klarer et skib fint alle opgaver. Derudover er skibet også kommunikations bindeled mellem alle dele af opsendelsen. Dvs både kommunikationen mellem skibene, små både, eventuelle fly og selvfølgelig raketten. Al streamet video kommunikation går også igennem skibet. Derfor er der en del subsystemer der skal opsættes og testes igennem i den kommende tid.

Her er de hoveddele af klargøringen vi laver :

Netværk, kablet - Der trækkes kablet netværk til alle rum på skibet. Alt kommunikation mellem alle dele af mission control er kablet net. Kun linket til Sputnik er trådløst. Samtidig er det også her at videostream overføres til serverne og behandles inden WLAN datalink sender til land.

WLAN datalink- Hjemmebygget system til kommunikation fra Sputnik til Bolette, og fra Bolette til Dueodde (Bornholmer tårnet). Scotts datalink i version 3 (eller deromkring).

Serverrum (i lasten)- Her opsættes de servere der af streamteam mester Peter Mærsk styres fra København. De to servere samler og mixer video så vi kan få live video ud til jer. Her etableres også køling da vi af BITTER erfaring ved der bliver varmt til havs.

UPS’er/nødstrøm - Der installeres UPS dækning af alle enheder i netværket. Samtidig er der også UPS på skibets kommunikations og navigationsudstyr. Meget af dette forefindes og integreres blot i den samlede løsning.

Antenner - Vi har aldrig nok! Der skal opsættes ekstra VHF/UHF antenner, WLAN rotor til transmission til land, satellittelefon m.m. Alt hvad der skal bruges så vi kan holde kontakten til myndigheder, andre skibe og til de interne radiokanaler CS bruger.

Illustration: CS

Ligeledes monteres også GPS kompasset fra Vostok. Det var det eneste system Bolette ikke havde, da det primært er på større erhvervsskibe. Vi har brug for den store præcision til at styre data linket til Dueodde. Ellers kan de to WLAN antenner ikke tracke hinanden.

Antennetårn til telemetri, telecommand og video fra raketten laves i en mere permanent installation end på Vostok. På sigt er der her mulighed for auto tracking i stedet for den manuelle vi bruger i dag.

Af de mere ikke tekniske installationer er alt ved at blive gennemgået. Nordjyllands Dykkerklub har ikke brugt skibet særligt meget det sidste år, så derfor er der vedligehold på feks kran og dykkerkompressorer etc der skal udføres. Det er ikke store ting, men det skal laves. Det er ikke anderledes end at sevicere en bil på mange punkter,

Der skal også laves et solsejl til selve den åbne del af Mission Control. Kombinationen af sol/regn og IT udstyr er ikke optimal, så ligesom på Vostok fremstilles der en overdækning så man ikke hverken brænder eller regner væk. Derudover laver vi en del sikring/aflåsning af båden, da den modsat i Aalborg, ikke ligger på aflåst kaj.

Er i så glade?

Generelt må jeg sige ja, meget :-) Vi har her et skib der fordi den er bygget til at arbejde på søen er væsentligt bedre indrettet end Vostok. Det giver generelt bedre arbejdsbetingelser for alle i teamet, og gør kommunikationen nemmere under både forberedelserne, selve affyringen og recovery operationen. Samtidig er Bolette nemmere at få i gang. Fordi motoren er noget mindre er opvarmning før opstart kortere og hele opstartsproceduren er mere lig en lastvogn. Vostok havde sine spøjse sider og opstart inklusiv opvarmning tog en god halv time (900 Hk motorer er bare en stor klods metal). Det betyder at det er nemmere lige at tage en træningstur en aften end før.

Vi har også besluttet at lave en mere formaliseret arbejdsgruppe omkring båden. Idéen er blandt andet at vi så nemmere kan hverve medlemmer der har det marine som deres primære arbejdsområde. Det har de facto været sådan for flere, men ved at formalisere det kan vi få mindre stress på, specielt når opsendelses sæsonen går i gang. Det betyder ikke at man ikke også kan komme til at arbejde med raketter, men vi må erkende at ikke alle medlemmer har tid til at lægge mange timer om ugen. Vi er et fritids baseret projekt, og hvis vi ved at dele tingene op kan sikre at flere kan hjælpe med, ja så er det jo en ren “win-win” som man siger i reklamesprog. Jo flere gode søfolk vi har, jo nemmere er det at få opsendelserne til at fungere optimalt.

Recovery - Hvordan skal det foregå?

Ja også her har vi (eller rettere Jesper) taget téten til at få trænet det godt og grundigt. I og med det er en ny båd, så skal der laves en del forsøg og selve optagningen trænes. Jesper har skrevet nedenstående om recovery og træningen omkring det.

Ordet er Jespers :

Når nu vi har et nyt skib, så skal vi også have lavet en ny procedure for recovery, altså hvordan vi får fisket Nexø II op af vandet, efter at den er dalet langsomt ned fra himlen under sin faldskærm. På Vostok kunne en del af agterenden åbnes ned i vandet, så vi havde en rampe hvor vi kunne trække raketten op ved hjælp af et kapstand-spil. Det har vi ikke på Bolette. Til gengæld har vi en kran på agterdækket som vi regner med at bruge til recovery. For at kunne udarbejde en recovery-procedure og for at træne det, kunne vi i marineafdelingen godt tænke os at låne raketten, så vi kan smide den i vandet og hive den ombord igen en hel masse gange. Men når vi foreslår at bruge Nexø II til det, bliver folk lidt negative og nærtagende.

Illustration: CS, Jesper Rosendahl

Vi er derfor i gang med at bygge en ”recovery-dummy” som vi kan smide i vandet og øve os på at hive ombord igen. Det er en 5,8 meter lang model af raketten bygget af billige brædder og en krydsfinerplade. Brædderne har vi halveret og dem skruer og limer vi på skiver af krydsfiner. Som en sagde til mig, så bliver det verdens første klinkbyggede raket. Hele denne træraket kommer til at veje omkring 100 kg, ca. 2/3 af den rigtige rakets landingsvægt. I enderne bliver det muligt at sætte vægtklodser for at ændre tyngdepunktet og dermed hvordan den ligger i vandet. Det er ikke så vigtigt at den ikke vejer det samme som raketten, det vigtige er at vi får øvelse i at håndtere en lang raket der ligger i vandet.

Selve proceduren med at få sikret raketten i overfladen er den samme. Planen er stadig at RIB både sikrer raketten og derefter sejler Bolette hen til raketten eller den slæbes over af RIB båden. Selve bjærgning kommer til at se meget ud som det foregik med MHV 903 Hjortø tidligere.

Illustration: CS, MBU

[Blå RIB sikrer Nexø I]

Marineafdelingen - Hvad mangler?

Udover Bolette skal Sputnik også klargøres. Hendes mast/launch rail har vinteren over fået en tur med stålbørsten og malerkosten i HAB. Den blev aftaget med kran i efteråret og siden er selve skinnen blevet rettet (fik en skade under kulturnatten).

Illustration: CS, Saras

Den er nu klar til montage igen. Derefter skal vi have lavet de sædvanlige check af alle kabler m.m. der bruges under opsendelsen. Vi vil gerne feks nå at have kablet de forskellige stream video positioner bedre. Vi nåede et godt stykke i efteråret, men alt skal selvfølgelig checkes igen. Så vi kan forhåbentlig snart se begge både arbejde sammen igen i og omkring havnen. Sig endelig hej hvis vi mødes.

Ad Astra fra hele CS holdet.

MortenBulskov
er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.

Ahhh!! Dejligt!!
Så blev det igen forår med en god, uddybende fortælling om de mange fremskridt i de forskellige divisioner! Dejligt at høre, at der arbejdes så fokuseret på så mange fronter - det bliver et godt raketår!
Lars

  • 12
  • 0

Hørt! Hørt!

Selvom jeg følger jeres billeder på Facebook, så er det bare ikke det samme som disse blogs.
Det er synd, at ing.dk's blog-editor er tung at danse med (har jeg fået indtryk af).

Især de konstruktive debat-tråde har jeg nydt. Det opstår bare ikke rigtig på Facebook, det er et andet forum, som nok bliver imponeret, men det udmønter sig bare i "likes".
Her er ing.dk bloggen unik for CS propagandaen ;) , synes jeg.

  • 9
  • 0

Absolut. Blog formen er unik, og selv om vi har et værktøj der "samler " alle de sociale kanaler så er det svært at få svaret tilbage alle steder. Vi bruger Sendible til både at skrive ud, men specielt til at holde øje med svar og spørgsmål i kommentarer. Det lykkes som regel, men ja det er svært at få en debat til at køre :-)

Nu er der ikke så meget tung raketvidenskab i denne blog. Det er mere en gennemgang, men jeg ved der er flere på vej om test og klargøring.

Angående Ing.dk blogsystem. Ja det er lidt udfordret. HINT : Ing.dk jeg giver gerne feedback hvis i ønsker det. Jeg er selv IT tekniker, så jeg har forståelse for at alt ikke sker "nu" :-)

  • 6
  • 0

Jeg tænker at Bolette kendetegner CS af i dag. Nøgtern, billig og måske lidt trist, men i stand til at løse jobbet.
Hvor Vostok var den gamle CS. Speciel, fuld af eventyr og gode historier, men nok i bund og grund alt for bøvlet.

  • 1
  • 0