Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ekspedition plastik plastic bloghoved

Misinformation om plastikposer versus bomuldsnet

Af Berit Asmussen, miljøbiolog, vicedirektør i Plastic Change

Nyhederne har den seneste tid buldret løs med en misvisende påstand om, at plastikposer er 7.100 gange mere miljøvenlige end bomuldsnet.

Illustration: Lisbeth Engbo

Det er Miljøstyrelsens konklusion på en undersøgelse, der har ført til denne grundige misinformation af borgere, der i forvejen er forvirrede og frustrerede over, at sandheden hele tiden flytter sig. Konklusionen og overskrifterne om den er i bedste fald et fagligt ukvalificeret og sløset stykke arbejde. I værste fald er det en bevidst handling for at give regeringen afsæt til - med omtanke for miljøet - at foreslå, at afgiften på plastikposer sløjfes. Jeg ved ikke, hvad der er værst.

Gør man sig den ulejlighed at læse rapporten og sætte sig ind i dens resultater, vil man opdage, at de konklusioner, der er trukket ud, er misvisende, fordi de kun handler om ét ud af 15 miljøproblemer, som undersøgelsen har fokus på. Nemlig det, der skiller sig mest ud til fordel for plastikposen, under den kritisable forudsætning, at alle poser bliver brændt. Det er således en meget lille del af sandheden, der er blevet fortalt her. Og det giver folk – og politikere – et falsk, men dejligt simpelt, svar på et spørgsmål, der er besværligt at svare entydigt på.

Glemmer udgifter og gevinster

Undersøgelsen er en såkaldt livscyklusanalyse – en vugge til grav analyse, der generelt har den svaghed, at de udelukker meget vigtige udgifter og gevinster, fordi der ingen værdisætning er af processerne. I den her undersøgelse ses kun på energi og materialer og effekten af disse parametre. Der er ingen vurdering af ressourcer og miljø i forhold til maskiner og mennesker, - to, ret afgørende, dele af ligningen. Forestil jer, at man kun ser på energiforbruget og materialerne, der indgår i produktionen af en smartphone, og ikke på, at fabrikken først skal opføres, og at det kræver ressourcer at have et apparat, der kan lave en smartphone. I den her undersøgelse er det desuden meget uklart, hvor vuggen egentlig står. Ligesom det er stærkt kritisabelt, at man vedtager, at graven er der, hvor poserne brændes af, fordi de ikke dur til mere. Men come on, bomuldsposer og tykke plastiknet skal jo ikke brændes! Når de er udtjente, efter mange ganges brug, har de IKKE mistet værdien, men kan indgå i produktionen af nye poser – eller andet brugbart. Det er som at sammenligne æblemos på glas med et æbletræ, der bliver ved med at producere æbler. Derfor er det kritisabelt, at undersøgelsen forudsætter, at alle poser bliver brændt, når de er udtjent. Det sker jo ikke engang altid for de tynde plastikposer. Netop fordi de ikke har nogen værdi, sker det ikke så sjældent, at de bliver smidt, tabt eller blæser væk og ender i naturen. Vi ser masser af danske plastikposer, når vi rydder strande og søbredder for affald.

Vi brænder ikke bomuldsposen

Når det i overskrifterne konkluderes, at man skal bruge et bomuldsnet 7.100 og et økologisk bomuldsnet 20.000 gange, før det rent miljømæssigt betaler sig frem for den almindelige plastikpose, gælder dette kun ift. nedbrydning af ozonlaget, en miljøeffekt der i nogen grad er knyttet til forbrændingen af materialerne. Ser man kun på de andre 14 miljøproblemer, skal man bruge en bomuldspose mellem 50 og 3.800 gange. Dvs. at du, alt efter hvad du måler på, skal bruge din stofpose ml. 3 måneder og 17 år, 2-4 gange om ugen, for at opveje engangsposens miljøaftryk. Andre - måske mere relevante parametre kunne have været valgt ud. Samtidig er de 15 udvalgte miljøproblemer på ingen måde værdisat, heller ikke i forhold til hinanden. Og dermed mangler vigtig viden om den miljøskade, der sker, eller hvor meget det koster at udbedre den. For ikke at tale om en vurdering af, hvilke miljøproblemer der er vigtigst – eller under kontrol ift. udbedringer.

Det er vigtigt, at vi får mere viden om, hvordan vi kan gøre brugen af plastik så miljø- og menneskevenlig som muligt. Derfor er det godt med undersøgelser som denne. Men brandærgerligt, at forskernes arbejde ikke behandles ordentligt i den videre formidling af resultaterne.

Stop brug af engangsplastik

Med baggrund også i denne undersøgelse, er det stadig en dårlig idé at bruge los af plastikposer, som kun bruges en gang, hvorefter de ryger til forbrænding. Det er en værdifuld ressource, der dermed går op i røg. Der er brug for, at vi ændrer vores forbrug af plastik, - at vi begrænser det og stopper brug af engangsplastik, herunder plastikposer, som kun anvendes en gang.

Den mest miljøvenlige indkøbspose er lavet af genbrugsstof eller kraftigt plastik, der kan bruges mange gange, før de er udtjente, og derefter kan genanvendes. Helle for posen lavet af noget af al det stof, som modeindustrien ellers brænder af hvert eneste år, fordi tøjet er gået af mode. Et helt afsindigt spild af ressourcer med omfattende miljøomkostninger til følge. Hvor ville det være praktisk og klogt, hvis vi alle - også myndigheder og beslutningstagere - så op fra beregningerne af enkeltstående detaljer, trukket ud af de mange sammenhængende processer som vores miljø og miljøproblemer er sammensat af. Måske ville der så være en chance for at vi sætter ind med nogle effektive løsninger.

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror langt de fleste muleposer bliver brændt når de er udtjente. Har ikke set en container på genbrugspladsen hvor der står fx står "tekstiler" så det ryger i småt brændbart. Så jo mindre jeg skal kigge bedre efter næste gang jeg erpå genbrugspladsen, så.er det vel fair at antage at brugte muleposer ender deres dage på bålet.

  • 8
  • 4

Jeg læste først om undersøgelsen da ingeniøren skrev om den. Og der var konklusionen videregivet som den her beskrives som misinformation. Det er jeg lidt ked af, for jeg ventede mig mere af journalisterne på ingeniøren. Jeg regnede med at det var fagligt velfunderet når det stod i ingeniøren. Men det var så min fejlagtige antagelse.

Jeg håber I hjælper med at rette op på misinformationen med samme iver som i var med til at sprede den.

  • 11
  • 7

Jeg har ikke set undersøgelsen, men når jeg ser sådan noget med, at en stofpose skal bruges så og så mange gange før regnskabet er lige med en plasticpose, så går jeg ud fra, at man antager at en plasticpose kun bruges én gang, og så ud i dagrenovationen med den.

Umiddelbart kan jeg bedst lide ideen med stofposer, men jeg tror min holdning er farvet af, at plastic altid har været sådan noget kunstigt, andenrangs noget i forhold til naturlige ting.

Jeg køber meget sjældent en plasticpose i butikkerne, jeg har altid fem-seks tomme plasticposer fra diverse supermarkeder liggende i min vogn, og dem bruger jeg igen og igen. En plasticpose kan sagtens holde til de første 50 hvis ikke 100 indkøb, hvis man bare passer på dem og lader være med at stoppe dem til randen.

Faktisk kan jeg slet ikke huske hvornår jeg sidst smed en plasticpose ud.

Egentlig tror jeg plasticposer er det mest miljøvenlige valg, hvis de så altså blev brændt når de endegyldigt var færdige med at se godt ud.

Det største problem med plastic er vel dét som netop ikke bliver brændt - og som så ligger rundt omkring i naturen og havene og hober sig op.

  • 20
  • 0

...under den kritisable forudsætning, at alle poser bliver brændt.

Med baggrund også i denne undersøgelse, er det stadig en dårlig idé at bruge los af plastikposer, som kun bruges en gang, hvorefter de ryger til forbrænding. Det er en værdifuld ressource, der dermed går op i røg.

Når man er overbevist grøn skal man åbenbart kalde energiudnyttelse for "at gå op i røg". Berit Asmussen har læst rapporten, men åbenbart ikke set at den rent faktisk undersøger miljøkonsekvensen for hver eneste udtjente posetype både hvis man sender den til plastgenanvendelse og alternativt forbrænding.

Forfatterne har faktisk gjort sig den store ulejlighed at regne sig gennem alle mulighederne og sammenlignet de rent miljømæssigt bedste slutløsninger for hver pose. For alle de udtjente almindelige posetyper viste forbrænding sig at være den bedste løsning for miljøet på SAMTLIGE 15 undersøgte miljøparametre. Så det er ikke "en kritisabel forudsætning", men et resultat af undersøgelsen, som en i forvejen overbevist naturligvis blankt må afvise. Man kan jo ikke kalde det "at gå op i røg" og samtidig indse at det kan være den bedste løsning for miljøet i nogle tilfælde.

Hvor ville det være praktisk og klogt, hvis vi alle - også miljø-interesseorganisationer - lod de forudindtagne holdninger ligge og så fordomsfrit på de fakta, der præsenteres. Lige nu ser jeg i stor udstrækning DN, Plastic Change og andre stædigt holde fast i slogans, der lyder grønne, simple og let forståelige. I mange tilfælde holder slogans'ne. Men i nogle tilfælde kommer forsimplingen til at gøre miljøet en stor bjørnetjeneste.

  • 11
  • 3

Nogen som ved hvordan regnskabet ser ud for de store blå Ikeaposer? En af dem tager hvad der skal 3 "alm" plastikposer til - og de er meget holdbare. Køber kun ind en gang om ugen og her er 3-4 Ikeaposer nok - mens jeg nok skulle bruge en 6-8 alm plastikposer eller stofposer.

  • 3
  • 0

Det er nok rigtigt at plastikposer har en bedre effektivitet i en livscyklus analyse, men plastikposers bidrag til CO2 belastningen jo ingenting sammenlignet med transport, byggeri, m.v. Personligt tænker jeg at den CO2 jeg udleder på at køre til købmanden og tilbage igen nok er mere en miljøbelastningen fra min indkøbspose.

Det som er problemet med plastposer - og andre plastemballager - er hvad der sker når de smides i naturen. Det skæmmer, dyr kommer til skade, invalideres og dør, og plastfragmenter ophobes de besynderligste steder. Og netop derfor er plastik problematisk uanset CO2 aftrykket.

Man kan sikkert lave en livscyklus analyse som konkluderer at mange ting er fordelagtige, men hvis produkterner efter endt brug ikke omdannes på korrekt vis, er skaderne ofte meget større og dyrere at genoprette. Eksemplerne er mange.

  • 8
  • 1

"Man kan sikkert lave en livscyklus analyse som konkluderer at mange ting er fordelagtige, men hvis produkterner efter endt brug ikke omdannes på korrekt vis, er skaderne ofte meget større og dyrere at genoprette. Eksemplerne er mange."

Ja da, og det kan man ved ALT her i verden!

Vand og salt er også livsfarligt i de forkerte mængder, både ved for meget og for lidt. 😉
At det 'føles godt i maven' at bruge bomuld, ændrer bare ikke på fakta omkring miljøbelastningen.
Og spørg man hos LEGO, kan plast nu i stor udstrækning også laves af ethanol fra sukkerør. Vupti, så er den 'beskidte olie' væk fra regnskabet. Hvordan miljøregnskabet så ser ud, ville da være interessant at se på.. men vi kommer nok nærmere bomuld, da der skal dyrkes en del.. som, hvis man har læst rapporten, var en af de store faktorer.

Det essentielle denne rapport sætter fokus på er dog:

DU skal være et ansvarligt menneske, og det gør DU bedst ved at have kvalificeret fakta om de valg du skal træffe.

I dette tilfælde: Brug plastikposer, men sørg nu for at smide dem ud korrekt når du er færdig med dem.

PS: Jeg vil antage at der ligger LANGT mere plastik i 'naturen' (gader og stræder) fra cigaretskod end der er fra plastikposer og andet affald...

  • 5
  • 2

Plasticindkøbsposer er et bekvemt emne at diskutere. Man kan få en masse likes i den ene eller den anden retning. Desuden køber man sig lidt aflad ved at gøre det, man tror er bedst for miljøet.

Det jeg savner er lidt dybere spadestik. Hvilken forskel kommer det f.eks. at gøre hvis man på magisk vis kunne producere en pose uden miljøaftryk? Mit gæt er tæt på 0%.

Jeg bor i Sverige. Her sorterer vi vores affald i 10 fraktioner ved havelågen. Vi bruger plasticposer når vi handler og de bliver brugt igen og igen til de er færdige og ender derefter som skraldepose. Vi bruger også muleposer, som nok bliver ubrugelige/snaskede/hullede hurtigere end de har tjent sig hjem på hvilken skala som helst.

Den andel plastic, som går til plasticposer, er forsvindende lille i forhold til al anden plasticaffald, som ligger i tønden når den bliver tømt hver anden uge. Jeg vil opfordre enhver at teste i et par uger og så se hvor mængderne ligger.

Desuden: Uden sønderslidte indkøbsposer skulle jeg til at købe de 1-2 affaldsposer pr uge.

Hvis man har som mission at reducere brugen af plastic, er det ikke afgifter på indkøbsposer, der batter noget som helst. Det er nok emballage i et større perspektiv, som man skal gøre noget ved i så fald.

Hvis man ser mere miljømæssigt på det hele, er det jo nok genbrug af plastic, man skal kigge på eller brug af andre materialer. Måske skal man gå over til glas i langt større skala? Glas kan meget lettere genanvendes 100-vis af gange uden nogen reduktion af kvaliteten.

Måske skulle man forske meget mere i genanvendelsen af plastic, som jo har mange fordele som emballage.

Hvad med pyrolyse i forbindelse med et fjernvarmeværk for at tage vare på spildvarmen? I det hele taget har man et kæmpe potentiale i Danmark for brug af spildvarme, men det er en anden diskussion, som kommer op her regelmæssigt...

For at forekomme spørgsmålet om de 10 fraktioner, så kommer de her:
Klart glas
Farvet glas
Papir
Pap/karton
Madaffald (til kompost og biogas)
Metalemballage
Plastemballage
Brændbart/restaffald som ikke kan sorteres.
Desuden, ved behov, en ekstra boks med:
Batterier
Lyskilder, dvs. pærer af alle slags bortset fra lange lysrør

Elektronik, storskrald, farligt affald, haveaffald, etc. foregår lige som i DK.

  • 7
  • 1

Jeg delte Politikens misvisende artikel med følgende kommentar:

Pol. Rapport hævder at en bomuldspose skal bruges7100 gange
for at være mindre skadelig end plastposer,)
"Rapporten vækker ikke overraskende glæde hos
interesseorganisationen Plastindustrien"...
Ååårh, deraf...øh... rapportens overraskende resultat!
Sjovt egentlig, at folk som tager penge for at være fulde af løgn,
ofte sætter noget over styr:
En fornemmelse for hvor grænsen går for det sandsynlige.

Og:
Hvis de lykkes os at opdrage os selv til faktisk at bruge de stofposer,
som de fleste af os allerede har liggende - måske endda flere af -
så ryger der unægteligt noget af det besnærende ved regnestykket.
Og så mangler endnu en post i opstillingen -
for mens den gamle bomuldspose er blevet til støv eller ædt af rotterne,
og sådan er indgået i et naturligt kredsløb,
cirkulerer plastposen stadig rundt som mikroplast
og hormonforstyrrende stoffer i hele økosystemet.
Så det ER og blir´ noget bavl.
Hvad er der mon blevet af Politikens kritiske sans?

  • 4
  • 1

En plasticpose kan sagtens holde til de første 50 hvis ikke 100 indkøb, hvis man bare passer på dem

Jeg plejer at have min termopose, til frost- og kølevarer, i en almindelig plastikbærepose.
Da den sidste til sidst var for laset, viste det sig, i juni, at være en 1 1/2 år gammel julepose fra Spar.
Dét ville sgu kræve nogle år med mulepose. ;-)

Til "almindelig" brug holder plastikposer dog lidt kortere.
Men, trods alt mange gange.

  • 5
  • 0

Så vidt jeg husker så står der på de containere at de kun vil modtage brugbart tøj, det er en udtjent mulepose ikke..
Men der er sikkert muligheder for at sende sine tekstiler til genanvendelse men det bliver de i langt fleste tilfælde ikke.
Så derfor er det vel fair at antage at en mulepose ender sine dage på bålet. Ligesom mine hullede sokker også gør .

  • 3
  • 0

Var på en banal afbudsrejse til Jordan, et ørkenland, hvor der kun er få buske og træer. Der var træer fuldstændig dekoreret med plastikposer i alskens farver, fordi træerne havde fanget de flyvende plastikposer, som viftede fint i vinden.
Der var ingen muleposer i naturen

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten