Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Minedrift vil knuse hele Kvanefjeld

Illustration: Privatfoto

Aage E. Hansen er docent emeritus, civilingeniør, dr.scient.

Den eventuelle udnyttelse af uranforekomsten i Kvanefjeld i Narssaqområdet i Sydgrønland ligger højt på den aktuelle politiske dagsorden, og er her i Ingeniøren senest diskuteret af Gunnar Boye Olesen 8. februar 2013.

Min indfaldsvinkel er at jeg, sammen med tre andre kemiingeniørstuderende, i sommeren 1958 var medarbejder ved undersøgelsen af uranforekomsten i Kvanefjeld. Jeg arbejdede selv i laboratoriet i Dyrnæslejren neden for Kvanefjeld, og mit arbejde bestod hovedsageligt i at modtage kasserne med borekerner fra fjeldet samt at udtage og knuse prøver fra de mørke uranholdige (lujavrit) lag.

For at kunne deltage måtte vi udskyde andenårsprøven og blev dermed et år forsinket. Dette kunne have givet anledning til betragtninger over begrebet "fjumreår", men mit sigte her er at supplere diskussionerne om økonomi, rettigheder, og arbejdsforhold med en beskeden personlig beretning og overvejelse.

Kvanefjeld ligger naturskønt sammen med fjeldmassivet Illimaussaq ved bunden af Narssaqfjorden, og min første pointe ligger i direkte forlængelse af min, bogstavelig talt, hands on-erfaring med lagdelingen af de uranholdige områder i Kvanefjeld.

Der er ikke tale om en mere eller mindre skarpt afgrænset forekomst, så udvindingen vil omfatte knusning af store dele af fjeldet. Selv med stor omhu ved bortfjernelse af affaldet fra denne proces vil der være tale om en miljøpåvirkning og forurening af fjordområderne omkring Narssaq, som kan antage katastrofalt omfang.

Uran er ikke det eneste værdifulde mineral i området. Kvanefjeld og Illi-maussaq rummer bl. a. også thorium, niobium, beryllium, og zirconium, og min anden pointe vedrører muligheden for fortsat at opdyrke af de store turistmæssige værdier i området, hvis der iværksættes en storskalaindsats for brydning af disse mineraler.

De turistmæssige værdier omfatter ikke kun landskabet, men også en stor mængde vigtige minder om nordboernes 500-årige historie i området. Blandt de mindre mindesmærker er en kirkeruin som lå lige uden for laboratoriet i Dyrnæs.

Dyrnæs var i nordbotiden en del af det nordlige område af bosættelseskomplekset Østerbygd, som med sine op til måske 4.000 indbyggere i sin storhedstid har efterladt sig talrige minder omkring det nuværende Narssaq. I dette område ligger Brattahlid (nu bygden Qassiarsuk) med Erik den Rødes gård og hans kone Tjodhilds genskabte trækirke. Da Grønland ligger på den nordamerikanske kontinentalsokkel, er det den første kristne kirke i Amerika.

Området rummer også Gardar (nu bygden Igaliko) med ruinerne af en lidt senere domkirke og resterne af en bispebegravelse. Og lidt længere sydpå ligger den velbevarede ruin af den store Hvalsø kirke, hvor der i 1408 blev holdt et bryllup. Bryllupsgæsterne fra Island rejste hjem i 1410. Beretningen om dette bryllup er det sidste skriftlige vidnesbyrd om nordboerne i Grønland.

Jeg betragter ikke mig selv som en håbløst tilbageskuende romantiker. Men aktiviteterne, materialetransport og transport og husning af arbejdstyrken vil uundgåeligt komme til at dominere ikke kun dette områdes udvikling ved sådanne storskalaindsatser, men vil komme til at bidrage til en nedslidning af vores tilgængelige ressourcer, materielle såvel som rekreative og kulturelle.

Med fuld respekt for selvstyrets beslutningsret vil jeg håbe, at der kommer til at ske en regional planlægning og afvejning af de trods alt mere eller mindre kortsigtede gevinster mod de langsigtede og irreversible konsekvenser af sådanne tiltag.

Emner : Geologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et meget fint indlæg , hvor du kommer godt rundt i distriktet , men glemmer dog effekten af de knuste sidesten.
Ved minedriften i 1990erne på den sorte engel i bunden af Umanak fjordene brugte man en tilsvarende teknik, der medførte at fjordene blev kraftigt forurende med cadmium. Da man knuste både sidesten og erts , hvorefter man trak metallet ud med koncentreret syre. Den tiloversblevne sidesten (nu sand ) smed man efter hvad jeg ved i fjorden, hvorfra der så blev frigivet , hvad der var til rest.

En 800 meter dyb fjord i Sydnorge udfor Knaben gruberne er i dag lavvandet. Så den tiloversblevne knuste klippe er en ikke ualmindeligt ”sidegevinst”. Dertil kommer at Narssaq har en ikke ubetydelig rejeproduktion , som man nok må vinke farvel til. Når fisk og bunddyr på linie med Umanak fjordene bliver giftige for alle.

Men vi er oppe mod store kræfter , når det gælder minedrift . Alene den franske tilstedeværelse i Mali har det primære formål at sikre de lukrative uranforekomster ikke falder i andres hænder. Så det kan godt være den mindre lødige Kvanefjeld forekomst først bliver interessant senere.

Ian Jordan

  • 0
  • 0

om det er Mali eller deres naboer, man vil sikkere forhold så man kan hente uranen eller andre forekomster. er vel underordnet i forhold til mandens pointe.

  • 0
  • 0

om det er Mali eller deres naboer, man vil sikkere forhold så man kan hente uranen eller andre forekomster. er vel underordnet i forhold til mandens pointe.

Nej, det er det netop ikke. Uranreserverne i Mali er helt ubetydelige.

  • 0
  • 0

Uran er jo også et magtmiddel i mange lande som vil bruge dette ved bl.a. kernevåben istedet for kernekraft. Står Danmark i traktaten om ikke-sprednng af uran ?. siden Grønland/Danmark skal grave efter uran

  • 0
  • 0

Uran er jo også et magtmiddel i mange lande som vil bruge dette ved bl.a. kernevåben istedet for kernekraft. Står Danmark i traktaten om ikke-sprednng af uran ?. siden Grønland/Danmark skal grave efter uran

Danmark står ved sine traktatmæssige forpligtelser og det er heller ikke noget problem. Danmark kommer kun til at sælge uran til kernekraftlande, der har underskrevet ikke-spredingsaftalen (gælder kernevåben, tillader salg af uran til civil kernekraft).

  • 0
  • 0

Det er muligt at vi "fjerner" Kvanefjældet i jagten på resurser, så må man nyde udsigten til de andre bjerge. Prøv at kig lidt rundt på den jord vi befinder os på - mellem Roskilde og Hedehusende fx. har vi omdannet landbrugsjord - sandsynligvis tidligere skov, til et krater af enormt omfang. Bevares vi har omdannet krateret til rekreativt område, men vi har ødelagt det oprindelige landskab af flere omgange. Der er et utal af disse menneskeskabte massakrer på landskabet, men hvis vi ikke havde gjort det, så var vi nødsaget til stadig at bo i huler som var naturligt forekommene og leve som jægere og samlere. En forudsætning for det liv vi har valgt at leve er at vi finder og bruger af de resurser undergrunden har at byde på.

Og en kirkeruin -herregud havde jeg nær sagt - ryd dog op, jeg tror bryllupsgæsterne fra 1408 er pænt ligeglade.. Hvorfor skal kirkelig aktivitet være en undskyldning for ikke at ryde op efter sig? Hvis en kirke ikke længere bliver brugt eller hvis den ligger i vejen, så riv den dog ned og fjern sporene.

Mht Kvanefjældet så medvirker udvindingen af uran til at vi sparer på fossile brændstoffer og måske slipper vi for lidt af den CO2 som ellers ville være sluppet ud i den forbindelse - måske slipper Tyskerne for at endnu en by i Jülich området må lade livet i jagten på brunkul? Hvis du Aage, er rigtig heldig, så slipper Tyskerne faktisk for at rive en kirke ned som bliver brugt :-)

Det bedste der kunne ske ved en udvinding af uran, er hvis vi selv får banket nogle atomkraftværker op i stedet for at rode efter skiffergas, så kunne vi selv få lidt glæde Grønlands uran :-)

  • 0
  • 0

Det er vigtigt at holde sig for øje at uran ikke er målet. REE, zinc og yttrium er målene, med uran som "sidegevinst". Jeg er ret sikker på GMEL ikke betragter det som en gevinst.

I sin tid dumpede man tailings fra "den sorte engel" fordi man på det tidspunkt troede at tungmineraler ville sedimentere og forblive immobile

  • 0
  • 0

Nu var du i Narsaq og Nasarsuaq i 1958. Så du noget til det "hemmelige dødshospital" som amerikanerne havde deroppe?

Det må have været der samtidigt med dig ,for amerikanerne forlod jo området det år, Men hospitalet fortælles at først at være nedlagt i 1964

  • 0
  • 0

Nu var du i Narsaq og Nasarsuaq i 1958. Så du noget til det "hemmelige dødshospital" som amerikanerne havde deroppe?

Det skulle efter sigende være et hospital til Korea-krigens 'basket cases', altså stærkt lemlæstede, som frygtedes at kunne påvirke opinionen negativt i hjemlandet.

Skorstenen uden for Nassarsuaq skulle være sidste rest af hospitalet, men jeg aner ikke om det hele er en 'and'.

  • 0
  • 0

Det er jo forskelligt hvordan folk ser på deres fortidsminder, men jeg tror at nutidens grønlændere er enige i at nordboernes efterladenskaber ikke skal stå i vejen for Kinas udnyttelse af råstofferne der.

PS. Jeg synes iøvrigt det er tankevækkende at blandt europæiske bosættelser i Amerika, så er det stadig nordboernes, der har varet længst.

  • 0
  • 0

[quote]
Men vi er oppe mod store kræfter , når det gælder minedrift . Alene den franske tilstedeværelse i Mali har det primære formål at sikre de lukrative uranforekomster ikke falder i andres hænder. Så det kan godt være den mindre lødige Kvanefjeld forekomst først bliver interessant senere.

Vrøvl:
http://atomicinsights.com/2013/01/france-d...
[/quote]

Den nævnte URL tilbageviser ikke påstanden om at Frankrig er i Mali for at nægte andres adgang til uranforekomsterne.

URLen argumenterer for at Frankrig ikke selv har brug for disse uranforekomster, men det er jo noget helt andet.

  • 0
  • 0

Ja nu kender jeg ikke de omtalte "fortidsminder" men vi kan jo ikke bevare alt vi har stavlet sammen gennem årene - og da slet ikke kirker som er så talrige, nogle enkelte må være nok til at minde os om dengang vi var kristne?

  • 0
  • 0

nu kender jeg ikke de omtalte "fortidsminder" men vi kan jo ikke bevare alt vi har stavlet sammen gennem årene - og da slet ikke kirker som er så talrige, nogle enkelte må være nok til at minde os om dengang vi var kristne?

Det er en helt almindelig reaktion fra en helt almindelig historieløs dansker.

"de som ikke kender historien er dømt til at gentage den".

Det er vist anden gang, det bliver nævnt på ing.dk/v2.dk idag.

  • 0
  • 0

Man behøver vist ikke at være "historieløs" blot fordi man ikke har været på Kvanefjeldet og kigget på kirkeroiner, det er en overfortolkning af den grove slags - din dansklærer ville næppe blive imponeret :-)

  • 0
  • 0

En trøst i diskusionen om Kvanefjeld er at kirkeruinen (Hvalsø som den hedder) ligger vel 10 km fra Kvanefjeld i luftlinie og nok bliver meget mindre påvirket fra Kvanefjeld end fra den planlagte udvinding fra Kringlerne af zirkonium og sjældne jordarter og som er få km væk på den anden side af fjeldryggen. Området gennemkrydses af en højspændingsledning som præger landskabet meget mere end minedriften vil komme til. Når det er sagt så er der altid en tendens til at snavs (også det der er nødvendigt) altid ligger bedre hos naboen - bare tag debatten om placeringen af affald Risøs gamle reaktorer. Om Hvalsø kirke læs
http://www.geus.dk/publications/aarsberetn.... Det gamle Gardar Bispesæde lå ikke langt væk i Igaliko, dengang Gardar. Selvfølgelig skal kirkeruinen ikke flyttes!
mvh Jens

  • 0
  • 0

Man behøver vist ikke at være "historieløs" blot fordi man ikke har været på Kvanefjeldet og kigget på kirkeroiner, det er en overfortolkning af den grove slags - din dansklærer ville næppe blive imponeret :-)

Nej, det vigtige er ikke besøget i sig selv, men derimod at forstå betydningen af at kende (og derfor beskytte) sin historie.

For eksempel starter Jared Diamond's bog 'Collapse: How Societies Choose to Fail or Succeed' med en lang og omhyggelig analyse af hvorfor netop nordboernes civilisation fejlede - han analyserer herefter samme undergang af andre civilisationer.

Ideen med denne analyse af bl.a. nordboernes undergang er at forhindre, at vores nuværende civilisation gentager nordboernes fejltagelser - herunder rovdrift på begrænsede resourcer.

PS. Min gymnasiedansklærer var rigtignok ikke imponeret over hverken mig eller resten af klassen. Vi kritiserede hende for at overfortolke de læste tekster, som ifølge hende altid udtrykte en samfundskritik. Denne tendensiøse undervisning var tæt på at forhindre en kvik ung mand hans karriere som (skulle det vise sig) en habil F-16 pilot. Min første dansklærer var derimod imponeret af mit skriftlige dansk, som lå langt over middel. Men det er mange år siden.

  • 0
  • 0

:-)

Enig, historie er vigtig - meget vigtig, men det betyder ikke at man ikke kan fjerne en ruin, især ikke når der er tale om noget som er så mangfoldigt som kirker. Og historien om brylluppet i 1408 vil jo ikke forsvinde sammen med ruinen, historien er fortalt, skrevet ned og dokumenteret - så vi vil aldrig glemme at det har fundet sted.

  • 0
  • 0

I sin tid dumpede man tailings fra "den sorte engel" fordi man på det tidspunkt troede at tungmineraler ville sedimentere og forblive immobile

Den må du sgu længere ud på landet med - man dumpede fordi det var lettest og billigst - og så sagde man at man tror at tungmetaller mv vil være immobilt.

  • 0
  • 0

Den nævnte URL tilbageviser ikke påstanden om at Frankrig er i Mali for at nægte andres adgang til uranforekomsterne.

URLen argumenterer for at Frankrig ikke selv har brug for disse uranforekomster, men det er jo noget helt andet.

Et citat fra URL'en:
[b]Several companies in Mali are currently carrying out uranium exploration in the Falea and Gao regions, where the uranium potential is estimated to be 5,200 tonnes.[/b]
Altså meget små reserver, helt uden betydning. Vi taler om reserver svarende til ca. 1 måneds uranproduktion på verdensplan.
Der er Red Book reserver til over 100 år i verden i dag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten