Minedrift vil knuse hele Kvanefjeld

Et meget fint indlæg , hvor du kommer godt rundt i distriktet , men glemmer dog effekten af de knuste sidesten. Ved minedriften i 1990erne på den sorte engel i bunden af Umanak fjordene brugte man en tilsvarende teknik, der medførte at fjordene blev kraftigt forurende med cadmium. Da man knuste både sidesten og erts , hvorefter man trak metallet ud med koncentreret syre. Den tiloversblevne sidesten (nu sand ) smed man efter hvad jeg ved i fjorden, hvorfra der så blev frigivet , hvad der var til rest.

En 800 meter dyb fjord i Sydnorge udfor Knaben gruberne er i dag lavvandet. Så den tiloversblevne knuste klippe er en ikke ualmindeligt ”sidegevinst”. Dertil kommer at Narssaq har en ikke ubetydelig rejeproduktion , som man nok må vinke farvel til. Når fisk og bunddyr på linie med Umanak fjordene bliver giftige for alle.

Men vi er oppe mod store kræfter , når det gælder minedrift . Alene den franske tilstedeværelse i Mali har det primære formål at sikre de lukrative uranforekomster ikke falder i andres hænder. Så det kan godt være den mindre lødige Kvanefjeld forekomst først bliver interessant senere.

Ian Jordan

Men vi er oppe mod store kræfter , når det gælder minedrift . Alene den franske tilstedeværelse i Mali har det primære formål at sikre de lukrative uranforekomster ikke falder i andres hænder. Så det kan godt være den mindre lødige Kvanefjeld forekomst først bliver interessant senere.

Vrøvl: http://atomicinsights.com/2013/01/france-d...

om det er Mali eller deres naboer, man vil sikkere forhold så man kan hente uranen eller andre forekomster. er vel underordnet i forhold til mandens pointe.

om det er Mali eller deres naboer, man vil sikkere forhold så man kan hente uranen eller andre forekomster. er vel underordnet i forhold til mandens pointe.

Nej, det er det netop ikke. Uranreserverne i Mali er helt ubetydelige.

Uran er jo også et magtmiddel i mange lande som vil bruge dette ved bl.a. kernevåben istedet for kernekraft. Står Danmark i traktaten om ikke-sprednng af uran ?. siden Grønland/Danmark skal grave efter uran

Uran er jo også et magtmiddel i mange lande som vil bruge dette ved bl.a. kernevåben istedet for kernekraft. Står Danmark i traktaten om ikke-sprednng af uran ?. siden Grønland/Danmark skal grave efter uran

Danmark står ved sine traktatmæssige forpligtelser og det er heller ikke noget problem. Danmark kommer kun til at sælge uran til kernekraftlande, der har underskrevet ikke-spredingsaftalen (gælder kernevåben, tillader salg af uran til civil kernekraft).

Det er muligt at vi "fjerner" Kvanefjældet i jagten på resurser, så må man nyde udsigten til de andre bjerge. Prøv at kig lidt rundt på den jord vi befinder os på - mellem Roskilde og Hedehusende fx. har vi omdannet landbrugsjord - sandsynligvis tidligere skov, til et krater af enormt omfang. Bevares vi har omdannet krateret til rekreativt område, men vi har ødelagt det oprindelige landskab af flere omgange. Der er et utal af disse menneskeskabte massakrer på landskabet, men hvis vi ikke havde gjort det, så var vi nødsaget til stadig at bo i huler som var naturligt forekommene og leve som jægere og samlere. En forudsætning for det liv vi har valgt at leve er at vi finder og bruger af de resurser undergrunden har at byde på.

Og en kirkeruin -herregud havde jeg nær sagt - ryd dog op, jeg tror bryllupsgæsterne fra 1408 er pænt ligeglade.. Hvorfor skal kirkelig aktivitet være en undskyldning for ikke at ryde op efter sig? Hvis en kirke ikke længere bliver brugt eller hvis den ligger i vejen, så riv den dog ned og fjern sporene.

Mht Kvanefjældet så medvirker udvindingen af uran til at vi sparer på fossile brændstoffer og måske slipper vi for lidt af den CO2 som ellers ville være sluppet ud i den forbindelse - måske slipper Tyskerne for at endnu en by i Jülich området må lade livet i jagten på brunkul? Hvis du Aage, er rigtig heldig, så slipper Tyskerne faktisk for at rive en kirke ned som bliver brugt :-)

Det bedste der kunne ske ved en udvinding af uran, er hvis vi selv får banket nogle atomkraftværker op i stedet for at rode efter skiffergas, så kunne vi selv få lidt glæde Grønlands uran :-)

Det er vigtigt at holde sig for øje at uran ikke er målet. REE, zinc og yttrium er målene, med uran som "sidegevinst". Jeg er ret sikker på GMEL ikke betragter det som en gevinst.

I sin tid dumpede man tailings fra "den sorte engel" fordi man på det tidspunkt troede at tungmineraler ville sedimentere og forblive immobile

Nu var du i Narsaq og Nasarsuaq i 1958. Så du noget til det "hemmelige dødshospital" som amerikanerne havde deroppe?

Det må have været der samtidigt med dig ,for amerikanerne forlod jo området det år, Men hospitalet fortælles at først at være nedlagt i 1964

Der fangede du min interesse! Den kan du ikke lade hænge ;)

Nu var du i Narsaq og Nasarsuaq i 1958. Så du noget til det "hemmelige dødshospital" som amerikanerne havde deroppe?

Det skulle efter sigende være et hospital til Korea-krigens 'basket cases', altså stærkt lemlæstede, som frygtedes at kunne påvirke opinionen negativt i hjemlandet.

Skorstenen uden for Nassarsuaq skulle være sidste rest af hospitalet, men jeg aner ikke om det hele er en 'and'.

Det er jo forskelligt hvordan folk ser på deres fortidsminder, men jeg tror at nutidens grønlændere er enige i at nordboernes efterladenskaber ikke skal stå i vejen for Kinas udnyttelse af råstofferne der.

PS. Jeg synes iøvrigt det er tankevækkende at blandt europæiske bosættelser i Amerika, så er det stadig nordboernes, der har varet længst.

[quote] Men vi er oppe mod store kræfter , når det gælder minedrift . Alene den franske tilstedeværelse i Mali har det primære formål at sikre de lukrative uranforekomster ikke falder i andres hænder. Så det kan godt være den mindre lødige Kvanefjeld forekomst først bliver interessant senere.

Vrøvl: http://atomicinsights.com/2013/01/france-d... [/quote]

Den nævnte URL tilbageviser ikke påstanden om at Frankrig er i Mali for at nægte andres adgang til uranforekomsterne.

URLen argumenterer for at Frankrig ikke selv har brug for disse uranforekomster, men det er jo noget helt andet.

Ja nu kender jeg ikke de omtalte "fortidsminder" men vi kan jo ikke bevare alt vi har stavlet sammen gennem årene - og da slet ikke kirker som er så talrige, nogle enkelte må være nok til at minde os om dengang vi var kristne?

nu kender jeg ikke de omtalte "fortidsminder" men vi kan jo ikke bevare alt vi har stavlet sammen gennem årene - og da slet ikke kirker som er så talrige, nogle enkelte må være nok til at minde os om dengang vi var kristne?

Det er en helt almindelig reaktion fra en helt almindelig historieløs dansker.

"de som ikke kender historien er dømt til at gentage den".

Det er vist anden gang, det bliver nævnt på ing.dk/v2.dk idag.

Man behøver vist ikke at være "historieløs" blot fordi man ikke har været på Kvanefjeldet og kigget på kirkeroiner, det er en overfortolkning af den grove slags - din dansklærer ville næppe blive imponeret :-)

kirkeroiner?

Denne kirkeruin kan vel flyttes.

En trøst i diskusionen om Kvanefjeld er at kirkeruinen (Hvalsø som den hedder) ligger vel 10 km fra Kvanefjeld i luftlinie og nok bliver meget mindre påvirket fra Kvanefjeld end fra den planlagte udvinding fra Kringlerne af zirkonium og sjældne jordarter og som er få km væk på den anden side af fjeldryggen. Området gennemkrydses af en højspændingsledning som præger landskabet meget mere end minedriften vil komme til. Når det er sagt så er der altid en tendens til at snavs (også det der er nødvendigt) altid ligger bedre hos naboen - bare tag debatten om placeringen af affald Risøs gamle reaktorer. Om Hvalsø kirke læs http://www.geus.dk/publications/aarsberetn.... Det gamle Gardar Bispesæde lå ikke langt væk i Igaliko, dengang Gardar. Selvfølgelig skal kirkeruinen ikke flyttes! mvh Jens

Man behøver vist ikke at være "historieløs" blot fordi man ikke har været på Kvanefjeldet og kigget på kirkeroiner, det er en overfortolkning af den grove slags - din dansklærer ville næppe blive imponeret :-)

Nej, det vigtige er ikke besøget i sig selv, men derimod at forstå betydningen af at kende (og derfor beskytte) sin historie.

For eksempel starter Jared Diamond's bog 'Collapse: How Societies Choose to Fail or Succeed' med en lang og omhyggelig analyse af hvorfor netop nordboernes civilisation fejlede - han analyserer herefter samme undergang af andre civilisationer.

Ideen med denne analyse af bl.a. nordboernes undergang er at forhindre, at vores nuværende civilisation gentager nordboernes fejltagelser - herunder rovdrift på begrænsede resourcer.

PS. Min gymnasiedansklærer var rigtignok ikke imponeret over hverken mig eller resten af klassen. Vi kritiserede hende for at overfortolke de læste tekster, som ifølge hende altid udtrykte en samfundskritik. Denne tendensiøse undervisning var tæt på at forhindre en kvik ung mand hans karriere som (skulle det vise sig) en habil F-16 pilot. Min første dansklærer var derimod imponeret af mit skriftlige dansk, som lå langt over middel. Men det er mange år siden.

:-)

Enig, historie er vigtig - meget vigtig, men det betyder ikke at man ikke kan fjerne en ruin, især ikke når der er tale om noget som er så mangfoldigt som kirker. Og historien om brylluppet i 1408 vil jo ikke forsvinde sammen med ruinen, historien er fortalt, skrevet ned og dokumenteret - så vi vil aldrig glemme at det har fundet sted.

I sin tid dumpede man tailings fra "den sorte engel" fordi man på det tidspunkt troede at tungmineraler ville sedimentere og forblive immobile

Den må du sgu længere ud på landet med - man dumpede fordi det var lettest og billigst - og så sagde man at man tror at tungmetaller mv vil være immobilt.

Den nævnte URL tilbageviser ikke påstanden om at Frankrig er i Mali for at nægte andres adgang til uranforekomsterne.

URLen argumenterer for at Frankrig ikke selv har brug for disse uranforekomster, men det er jo noget helt andet.

Et citat fra URL'en: [b]Several companies in Mali are currently carrying out uranium exploration in the Falea and Gao regions, where the uranium potential is estimated to be 5,200 tonnes.[/b] Altså meget små reserver, helt uden betydning. Vi taler om reserver svarende til ca. 1 måneds uranproduktion på verdensplan. Der er Red Book reserver til over 100 år i verden i dag.

Selvstyrets beslutningsret? Hvor har du det fra? Når det drejer sig om, sjældne jordarter- så giver selvstyreloven IKKE selvstyret ret til at give tilladdelse. Ja, du lever åbenbart i en boble. Inden du selv svarer- undersøg, HVEM der er bemyndiget til udvindingstilladelse. Det er kolonibetyreren, der har det sidste ord og skulle have sagt- læs selvstyreloven! Slet ikke dine gode minder! Johannes Egede

så giver selvstyreloven IKKE selvstyret ret til at give tilladdelse

Hvad er det man siger? Man skal passe på med at beskylde folk for at sidde i en boble, når man selv sidder inde i en...

@ Johannes Egede, du må have overset at denne artikel og den efterfølgende debat netop har fejret 8 års fødselsdag...

Du må også have overset, at Regeringen og Grønlands landsstyre den 1. feb 2016, dvs. for 5 år siden, underskrev en række aftaler om samarbejdet om fremtidig udvinding og eksport af uran fra Grønland. Aftalerne fastlægger rammen for, hvordan Danmark og Grønland i fremtiden skal samarbejde om de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran.

Mere her, i form af et link til den fælles pressemeddelelse:

https://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigsp...

Selvstyrets rettigheder i medfør af Selvstyreloven og råstofordningen fra 2008 er ikke indskrænket for så vidt angår dispositioner vedr. sjældne jordarter (REE).

Når det drejer sig om, sjældne jordarter- så giver selvstyreloven IKKE selvstyret ret til at give tilladdelse.

(kan se, at MTC har overhalet mig indenom, mens jeg har nørklet på dette; lægger det alligevel som supplement:)

Det fremgår af selvstyreloven fra 2009, at selvstyret derefter selv kunne hjemtage ansvaret for råstofudvinding https://www.retsinformation.dk/eli/lta/200....

Og af denne ing-artikel fra 2016 har DK aktuelt alene sikkerheds-forbehold mht. uran: https://ing.dk/artikel/groenland-staar-for... "at ansvaret for råstofudvinding er overgivet til det grønlandske selvstyre, og at Folketinget kun er involveret i sikkerheds- og udenrigspolitisk lovgivning omkring eksport af uran".

Men der har forinden været nogen uenighed om, hvorvidt REE evt. også kunne anses for af sikkerhedsmæssig betydning, jf. denne fra 2014: https://ing.dk/artikel/thorning-danmark-sk...

Selvstyrets rettigheder i medfør af Selvstyreloven og råstofordningen fra 2008 er ikke indskrænket for så vidt angår dispositioner vedr. sjældne jordarter (REE).

af et underlink i din ref fremgår, at udover uran gælder forbeholdene også dual-use produkter. Måske en elastik med plads til REE(?):

"Dual-use produkter er produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter og teknologi, der udover en civil anvendelse også kan anvendes til udvikling og produktion af konventionelle våben, af nukleare, kemiske eller biologiske masseødelæggelsesvåben samt fremføringsmidler hertil" https://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsminis...

Den nuværende regeringskoalition er gået i opløsning pga. bl.a. dette spørgsmål og der skal derfor være valg 6. april.

Det ser ud til at IA, som er modstandere af projektet går frem.

Siumut har heller ikke haft det let i denne sag, da de er splittede og de lokale fiskere og fangere som ellers typisk stemmer Siumut, også er modstandere af projektet.

Mostanderne af projektet har bla. kritiseret, at mineselskabet er meget lukket omkring deres beregningsgrundlag både for miljøpåvirkningen og for hvor stor den påståede økonomiske gevinst bliver for det grønlandske samfund.

Desuden er der ved at være ballade med budgetoverskridelser for lufthavnsprojekterne, så den nuværende regering er også under pres der.

Der er ellers også nok andet at bruge penge på, f.eks. anslås det at regningen for at renovere den nedslidte boligmasser ligger på 4-5 milliarder....

Alle, der har bare den mindste forstand på økonomi, kan se at Grønland for nuværende ikke kan undvære økonomiske tilskud uderfra, drømmen om at blive selvstændig med f.eks. indtægter fra minedrift er et politisk fatamorgana.

I sin tid dumpede man tailings fra "den sorte engel" fordi man på det tidspunkt troede at tungmineraler ville sedimentere og forblive immobile

Den må du sgu længere ud på landet med - man dumpede fordi det var lettest og billigst - og så sagde man at man tror at tungmetaller mv vil være immobilt.

Vi blev advaret internt ved minen mod at spise fisk fra fjorden ved engelfjeldet, mens minen var i drift, inkl. tailingudledning: spildevand med rester af bla. bly og zink (1985).

Det er kolonibetyreren, der har det sidste ord og skulle have sagt- læs selvstyreloven!

Nyoprettet profil --> svarer gammel tråd --> ikke eksisterende kolonibestyrer --> TROLL!

Nyoprettet

Ja, det er sikkert rigtigt, at det er en nyoprettet profil. Men jeg kender godt Johannes - og omvendt. Jeg synes vi skal give ham en chance...

@Lone Bech Jeg vender tilbage, når jeg lige får samlet et par ting sammen. Jeg var måske lidt for kategorisk, da jeg skrev at der ikke var problemer med kompetencefordelingen vedr REE. Jeg mener dog sådan set, at meget/det meste/det hele faldt på plads, da man indgik de 4 nævnte aftaler inkl. den om dual-use (læs militært brug af fissile produkter). I will be back...

overvejede lidt om et bibelsk fornavn og et grønlandsk missionær-efternavn kunne pege på en genuin profil, og det gjorde så :-)

@Lone Bech Tak for linket til ing-artiklen (fra 2. maj 2014). Den havde jeg mærkeligt nok ikke i ’mit arkiv’. Jeg har bl.a. statsministerens redegørelse (fra den 8. april 2014, landsstyrets pressemeddelelse ifm. den sædvanlige forespørgselsdebat om redegørelsen (den 29. april) og den tjenstvillige advokats responsum (dateret jan 2014) og hans ’læsevejledning’ (dateret 25. april).

Hvis nogen skulle have glemt det, så gik det hektisk til gennem en lang periode (ca. 2012-2016) med diskussioner og udveksling af artigheder på tværs af Atlanten om en række emner: En grønlandsk storskalalov (affødt af planer om en jernmine og en alu-smelter med ondt i økonomien) med behov for en tilpasning af den danske udlændingelov, en fælles arbejdsgruppe om konsekvenserne af ophævelse af nul-tolerancepolitikken, en rapport med den malende titel ’Til gavn for Grønland’, og meget mere, som jeg har glemt i mellemtiden.

Som allerede antydet, mener jeg at det meste af uenighederne vedr. kompetencefordelingen faldt på plads var blevet håndteret indendøre, da komplekset med de 4 aftaler mellem staten og selvstyret blev undertegnet i januar 2016. Der havde været stor bekymring i den danske regering over den ’resource nationalism’, som Siumut-landsstyret med en vis Aleqa Hammond i spidsen lagde for dagen, da Siumut i maj 2013 genvandt sin vante rolle som ’playmaker’, dvs. leder af landsstyret efter et – desværre efter min mening alt for - kort intermezzo med IA for bordenden i det første landsstyre i den første valgperiode efter Selvstyrets indførelse i 2009.

Jeg har, uden decideret at lede med en tættekam, ikke fundet noget om REE og sjældne jordarters mineraler i de nævnte aftaler, så jeg går ud fra, at de tidligere markeringer fra både Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal om, at staten skal være med ind over, er blevet bearbejdet i løbet af det langstrakte udvalgsarbejde.

Ikke flere mellemregninger. Lad os gå til den aktuelle situation, hvor der lige før jul blev iværksat en ’Høring af VSB- og VVM-redegørelse for sjældne jordartsprojektet ved Kuannersuit (Kvanefjeldet)’: https://naalakkersuisut.gl/da/H%c3%b8ringe...

Høringsprocessens offentlige møder i Sydgrønland blev generet af dårligt vejr i begyndelsen af februar. Oveni kom det frem, at der var indtelefoneret bombetrussel mod et af de tre landsstyremedlemmer, som var udset til at skulle deltage i disse møder. Det viste sig i løbet af et par hektiske dage, at der måske havde været tale om en særlig bombe, som (ifølge min private teori) kunne være kommet fra en person med kendskab til besværlighederne hos mini-partneren ’Demokraterne’ i den Siumut-ledede landsstyrekoalition med at affinde sig med et sandsynligt kursskifte hos Siumut på mineprojektet ved Kvanefjeldet – fra ’ja’ til ’måske nej’ – som følge af landsstyreformanden ikke længere er formand for Siumut. I hvert fald fik alle tre politikere en kærkommen undskyldning til at blive hjemme i Nuuk, selvom Politiet bedyrede, at de kunne garantere for sikkerheden til alle deltagere. På trods heraf trak Demokraterne sig ud af landsstyret, som omgrupperede sig, men det var en stakket frist: Der blev forleden udskrevet nyvalg til Landstinget til afholdelse den 6. april samtidig med det allerede fastsatte kommunalvalg og valget til menighedsrådene.

Lad mig slutte med at sige følgende om mineprojektet på Kvanefjeldet: Det er det Siumut-ledede landsstyre, der hidtil har stået fast på, at man vil have et koncept, som indebærer, at der skal opføres et 'kemisk værk', hvor følgende mængder 'reagenser' skal fremstilles og forbruges hver dag: 85 ton kaustisk soda, 75 ton saltsyre, 4 ton natriumhypoklorit og 500 ton koncentreret svovlsyre, og hvor der produceres to slags tailings, hhv. 122 m3 i timen fra flotationsanlægget og 11 m3 i timen fra det kemiske værk. Disse tailings skal deponeres i hver sin ende af den naturlige sø, Taseq, der ligger på den modsatte side af Narsaq elvdal, set fra Kvanefjeldet.

Jeg vil tro, at vi – inden den forlængede høringsperiode udløber den 1. juni - kommer til at høre mere om, hvorvidt det er rimeligt – for nu ikke at sige ansvarligt - at landsstyret kræver en sådan løsning, som indebærer at to slags tailings skal deponeres i en sø, hvis ene langside er så stejl, at den ofte er udsat for stenskred. Disse skred kan føre store mængder af løst fjeld ud i søen, hvilket ikke kan undgå at ’forstyrre’ den omhyggelige lagvise opbygning af 'lagkagen' med tailings, og vekslende lag af ler, sand, jord og sten for at forhindre radioaktive udsivninger.

overvejede lidt om et bibelsk fornavn og et grønlandsk missionær-efternavn kunne pege på en genuin profil, og det gjorde så :-)

Jajada, beklager. Men de nævnte kriterier er ofte første tegn på trolling.

Mads TC,

tak for det grundige svar med links. Interessant forløb. Og læsestof nok til en corona-vinter til eller to.

Jeg så lidt i VVM-rapporten, der giver en ret systematisk gennemgang og har gode oversigtsfigurer https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/F...

og DCE/GN's vurderinger https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/F.... De påpeger bl.a., at påstande om tætheden af søen til tailingdeponering er baseret på terorier og litt-studier, og foreslår struktur- og hydrogeologiske undersøgelser til konkret undersøgelse deraf, hvis projektet fortsætter. Tilsvarende er de forbeholdne overfor dæmningerne og membranernes holdbarhed. De har flere interessante bemærkninger, men sødepotets sikring er intuitivt det, der først fanger mine øjne.

Hvis nærmere undersøgelser måtte vise, at søen er for usikker, så kan måske vælge den model, hvor de blot udvinder og malmen opberedes i et andet land(?)

.......nok ikke betale sig , tror jeg.

tak for det grundige svar

Selvtak. Ja, jeg kan godt være grundig. Når det tager mig...

Jeg synes til gengæld, at du gik lige lovlig let henover det jeg skrev om, at det er landsstyret som hidtil har krævet et minekoncept 'med det hele': brydning, knusning, sortering, flotation og kemisk udskilning. Derfor er jeg nødt til at blive grundig - igen.

Det forholder sig nemlig således, fordi der har været en høj grad af kontinuitet på øverste hylde på myndighedssiden. En person, J, har indtaget en række centrale chefstillinger på råstofområdet hele vejen fra den nye råstoflovs tilblivelse som led i Selvstyreordningen fra 2008 og til han lod sig pensionere fra stillingen som departementschef for Erhverv med mere i foråret 2020.

Til nogens, men ikke alles, overraskelse, offentliggjorde mineselskabet (på Kvanefjeldet) Greenland Minerals primo juli 2020, at man havde kapret denne person som en direktørstilling. I Grønland, ligesom i Danmark forresten, er der ikke nogen større tradition for 'karenstid' eller cool off-perioder i situationer, hvor en central placeret person skifter job fra den ene side af bordet til den anden. Der var et par kritiske røster her og der i Nuuk, men ikke noget der fik GM til at ryste på hånden vedr. udnævnelsen.

Man må sige, at J hele vejen har taget det meget alvorligt, at der var politiske formulerede ønsker om, at Grønland skulle have en større del af kagen ved fremtidige mineprojekter end 'der har været tradition for' i Grønland. Derfor er både Greenland Minerals og Tanbreez, som begge er australske junior-selskaber med licenser til oprindeligt efterforskning og på det seneste også udnyttelse af mineralske råstoffer i hver sin del af den såkaldte Ilimaassaq-intrusion, der ligger på hver sin side af Skovfjorden, blevet mødt med krav om oparbejdning af mineralerne i Grønland og ikke bare eksport af tidlige 'produkter' i begyndelsen af værdikæden.

Jeg skrev i sin tid, juni 2014, et par indlæg herom i debatten under en artikel om den daværende uenighed mellem råstofmyndighederne og mineselskabet Tanbreez om konceptet for udnyttelse af råstofferne i Kringlerne på sydsiden: https://ing.dk/artikel/groenlands-regering...

Jeg skrev bl.a., at "...Set udefra er det vanskeligt at afgøre, hvorvidt Tanbreez tænker mest på at minimere sit investeringsbehov eller ’bare’ på at maksimere rentabiliteten af sit projekt, eller om selskabet rent faktisk primært ønsker at minimere projektets ’footprint’. Det vil alt andet blive (meget) større, hvis der på siten ved Kringlerne udover brydning, knusning og et par runder separering også skal opføres et REE-’raffinaderi’."

Det er den samme problematik, som man nu har i forbindelse med stillingtagen til Greenland Minerals ansøgning om tilladelse til en multi-mine på Kvanefjeldet. Hvis der skal eksporteres højværdi-produkter, skabes mange arbejdspladser, etc. så vil projektets 'footprint' på det omgivende miljø og naturen være større end hvis man sænkede overliggeren og nøjedes med et koncept uden 'kemisk værk', som nogen har kaldt det.

Det enkle spørgsmål er sådan set: Kan prisen for miljø og natur (og arbejdsmiljø) blive for høj i forhold til det større 'government take' og flere arbejdspladser, som et mere avanceret koncept vil resultere i.

Det enkle spørgsmål er sådan set: Kan prisen for miljø og natur (og arbejdsmiljø) blive for høj i forhold til det større 'government take' og flere arbejdspladser, som et mere avanceret koncept vil resultere i.

spørgsmålet synes lidt retorisk. Men også hér fra en fjernere sidelinje kunne en begrænset model, hvor man bryder og eksporterer malmen, se mere betryggende ud. Når USA nedlægger sine REE anlæg, bl.a. vist pga deres miljøbelastning, er det måske ikke lige Grønland, miljø-sart og med begrænset befolkningsgrundlag, der skal overtage rollen.

Udover miljøbelastningen ville den avancerede model vel også betyde import af uddannet/kvalificeret arbejdskraft i bundter. Jeg husker grønlænderne som et mindretal i Marmorilik og svenskere, nordmænd og danskere som dominerende. Der var nedlagt forbud mod kurser i grønlandsk (fik jeg at vide, da jeg sagde jeg gerne ville lære lidt af sproget, nu da jeg var der..). I evt. kommende REE+-uran-projekter vil der måske især være kinesisk arbejdskraft ?

(De åbenbart spegede politiske forløb og personsammenfald har jeg ikke tænkt mig at kommentere nærmere på. Får måske ikke den avancerede model til at se mere overbevisende ud.)

retorisk

Mit spørgsmål sætter sagen på spidsen – indrømmet. Men det er ikke desto mindre en meget central og vigtig, måske den vigtigste afvejning, som skal foretages. Den er vigtig for valget af koncept på Kvanefjeldet, og den kan gå hen og blive en målestok eller standard for hvilke fremtidige minekoncepter, der går an eller ikke går an.

Du skriver, at Grønland er ’miljø-sart’ og det kan man godt kalde det. Man kunne også sige, at både politikere og embedsmænd/-kvinder mangler ’beslutningskraft’, når det virkelig gælder. Ordet ’beslutningskraft’ er ikke mit, men jeg har ’lånt’ det fra en af de rapporter, som Niras i sin tid udarbejdede for hjemmestyrets ’fødselshjælperfirma’ Greenland Development i tilknytning til alu-smelterprojektet. Man kan vel sige, at kraft = funktion (vilje & evne).

Det er – efter min mening desværre - sket et par gange, i løbet af de seneste 10-15 år, at man ikke havde tilstrækkelig beslutningskraft og ej heller kendte sin 'besøgstid' ifm. jernmineprojektet og alu-smelterprojektet. Disse skulle begge times med de involverede udenlandske virksomheders forventninger til prisudviklingen på jern og aluminium samt udviklingen i udbud af gammel og ny produktionskapacitet i begge brancher. Der var også et andet timing-problem, nemlig sikring af et folketingsflertal for ændring af udlændingeloven, hvor der blev brugt meget krudt på at tale om social dumpning i tilknytning til storskalaloven.

Ja, beskæftigelses-effekten er et meget vigtigt emne. Der er stadigvæk problemer på det grønlandske arbejdsmarked, hvad kvalifikationer (en overvægt af ufaglærte), samlet antal arbejdsparate samt tilgængelighed herunder motivation til at flytte væk fra familie og blive migrantarbejder i kortere eller længere perioder. Traditionen for migrantarbejde 'dør ud', når der går for mange år mellem at en mine lukker og en anden åbner. Kinesisk arbejdskraft kan, i givet fald, først og mest/kun komme på tale i anlægsfasen.

Som led i behandlingen af en ansøgning om udnyttelsestilladelse skal mineselskabet lade uafhængige konsulenter udarbejde såvel en VVM (Vurdering af Virkningen på Miljøet) og en VSB (Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed). Det fremgår af VSB’en, at ’koncept kemisk værk’ vil genere i middel 800 arbejdspladser i løbet af den 3-årige anlægsfase, mens den direkte beskæftigelse i driftsfasen forventes at blive ca. 175 personer, mens der vil være 215 indirekte jobs i driftsfasen.

Disse tal er store, når man sammenligner med, at den samlede grønlandske beskæftigelse (i 2019) var ca. 27.000 personer, heraf ca. 10% i Kommune Kujalleq (Syd), der omfatter de tre byer (Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq) i Sydgrønland med tilhørende bygder. Ca. halvdelen af de 2.800 beskæftigede i Kujalleq er rubriceret under ’offentlig forvaltning og service’, mens der er 300 beskæftiget ved ’fremstillingsvirksomhed’, ’energi- og forsyning’ samt ’bygge- og anlægsvirksomhed’. De tilsvarende tal for hele Grønland er: knap 10.000 i ’offentlig forvaltning og service’ og 2.400 i de tre nævnte brancher. I praksis er der ikke i Grønland skabt nye arbejdspladser i de seneste 8-10 år. Beskæftigelsen er på samme niveau som i 2008, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige en 'krusning' efter den globale finanskrise. Man nåede bunden i 2014, og siden er arbejdsløsheden faldet støt. Der er store sæsonudsving, idet beskæftigelsen er op mod 2.000 personer lavere i 1. kvartal end i 3. kvartal.

(Jeg er ganske enig med dit sidste punktum i din parentes.)