Et meget fint indlæg , hvor du kommer godt rundt i distriktet , men glemmer dog effekten af de knuste sidesten. Ved minedriften i 1990erne på den sorte engel i bunden af Umanak fjordene brugte man en tilsvarende teknik, der medførte at fjordene blev kraftigt forurende med cadmium. Da man knuste både sidesten og erts , hvorefter man trak metallet ud med koncentreret syre. Den tiloversblevne sidesten (nu sand ) smed man efter hvad jeg ved i fjorden, hvorfra der så blev frigivet , hvad der var til rest.
En 800 meter dyb fjord i Sydnorge udfor Knaben gruberne er i dag lavvandet. Så den tiloversblevne knuste klippe er en ikke ualmindeligt ”sidegevinst”. Dertil kommer at Narssaq har en ikke ubetydelig rejeproduktion , som man nok må vinke farvel til. Når fisk og bunddyr på linie med Umanak fjordene bliver giftige for alle.
Men vi er oppe mod store kræfter , når det gælder minedrift . Alene den franske tilstedeværelse i Mali har det primære formål at sikre de lukrative uranforekomster ikke falder i andres hænder. Så det kan godt være den mindre lødige Kvanefjeld forekomst først bliver interessant senere.
Ian Jordan