close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Mindre kød og mere grønt som del af cirkulær økonomi strategi for fødevarer

Der er nok at tage fat på i en blog om cirkulær økonomi, fordi hvert produktområde har behov for sin egen dedikerede strategi for cirkulær økonomi, hvor principperne om langsommere ressourcestrømme (”slowing down”), mindre ressourceforbrug (”narrowing”) og lukning af ressourcestrømme (”closing”) får deres specifikke betydning og anvendelse.

Kødet er den varme kartoffel

Hvis vi ser på fødevarer, så er det for mig klart at uden at adressere problemerne med den store danske animalske produktion og dens store ressourcespild og lave ressourceeffektivitet sammenlignet med vegetabilske produkter, så kommer en strategi for cirkulær økonomi ikke til at reducere samfundets ressourceforbrug og øge ressourceeffektiviteten nævneværdigt. Derfor vil jeg foreslå at en strategi for cirkulær økonomi for fødevareområdet skal se således ud:

  • Langsommere ressourcestrømme: Forbedret fødevarehygiejne for at reducere råvare- og madspild

  • Mindre ressourceforbrug: Reduceret animalsk produktion. Reduceret fødevarebehov gennem reduktion af madspild

  • Lukning af ressourcestrømme: Genanvendelse af råvare- og madspild til energi- og materialeressourcer

Areal, næringsstoffer og energi som knappe ressourcer

Når formålet med cirkulær økonomi er at reducere ressourceforbruget og øge ressourceeffektiviteten, så lad os først se på hvilke ressourcer fødevareområdet bruger:

  • Areal

  • Næringsstoffer

  • Vand

  • Emballagematerialer

  • Energi til produktion af hjælpestoffer

  • Energi til lys, varme og transport

I Danmark anvendes ca. 60% af vores areal til landbrug og 80% heraf – dvs. cirka halvdelen af det danske areal – anvendes til foderproduktion. Samtidig har vi en stor foderimport af genmodificeret soja fra Latinamerika, hvilket har haft store miljømæssige konsekvenser. Det virtuelle medie Circulate nævner som en af de få andre det store ressourceforbrug til den animalske produktion som del af en diskussion af cirkulær økonomi på fødevareområdet: ”Much of the food that the industrial system produces is used to feed animals for meat production. This process is very inefficient — growing feed for livestock uses over one third of our arable land, but produces only 1.2% of our protein.”

Rundt om den varme grød….

I den danske organisation Landbrug & Fødevarers oplæg om [cirkulær økonomi i sektoren]:(https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2018/januar/lf-cirkulaer-biooekonomi-er-ny...) er der ikke fokus på det store ressourcespild og den lave ressourceeffektivitet i den animalske produktion. Oplægget præsenterer otte indsatsområder, der først og fremmest fokuserer på lukning af materialestrømme gennem reduktion og genanvendelse af madspild og andre former for spild:

  • Mere bæredygtig biomasse

  • Recirkulering af næringsstoffer

  • Effektiv udnyttelse af vandressourcen

  • Ingen affald – fra spild til ressource: Genanvendelse af organisk affald. Udfasning af plastposer. Genanvendelse af plast. Produktion af genanvendelig bioplast

  • Madspild forbudt!

  • Fra affald til aktiv: Kaskadeudnyttelse af biorestprodukter til højværdiprodukter

  • Behov for mere viden og cirkulær erfaring

  • Regeltilpasning, helhedstænkning og samarbejde i hele værdikæden

Andre rapporter, der har set på cirkulær økonomi i forhold til fødevarer, har desværre heller ikke fokuseret på problemerne med den store animalske produktion: Regeringens Advisory Board’s anbefalinger, Ellen MacArthur Foundations rapport om cirkulær økonomi i Danmark samt den europæiske brancheorganisation Food and Drink Europes strategioplæg. Det, der fylder mest i deres forskellige oplæg, er også reduktion af madspild og genanvendelse af organisk affald til produktion af komponenter i bioraffinaderier. Selvfølgelig er det vigtigt at reducere madspild: de fødevarer der smides ud og ikke spises, har ”kostet” ressourcer gennem hele livscyklus til ingen nytte. Men reduktion og genanvendelse af madspild er ikke tilstrækkeligt som strategi for cirkulær økonomi.

HVAD skal der produceres?

Når formålet med cirkulær økonomi er at reducere ressourceforbruget og øge ressourceeffektiviteten, så kommer man ikke uden om at tage stilling til HVAD der skal produceres, når der er så stor forskel på ressourceforbrug og ressourceeffektivitet ved produktionen af forskellige fødevarer. Foderudnyttelsen hos husdyr er i bedste fald en faktor 1:3, dvs. at mindst 2/3 af ressourcerne i foderet tabes. Når det hertil lægges, at der på de fleste af de danske arealer, hvor der dyrkes husdyrfoder, umiddelbart kunne dyrkes andre næringstofholdige fødevarer til mennesker, så er det oplagt at diskussionen af HVAD der skal produceres, skal være del af en strategi for cirkulær økonomi på fødevareområdet. Det er eksempelvis 3-10 gange mere ressourcekrævende at producere 1 kg svinekød end 1 kg frilandsgrønsager.

En del af arealet, der i dag anvendes til foderproduktion, kunne ved en reduceret animalsk produktion anvendes til natur, som vi ikke har så meget af i Danmark. Vi er et af de mest opdyrkede lande med en af de største andele af naturen under plov (ca. 50%)! Natur og areal er også knappe, ikke-fornybare ressourcer, som vi skal anvende med omtanke.

Nogen vil hævde, at dansk kødproduktion er meget effektiv, og hvis danske landbrugere ikke producerer kødet, så vil andre, mindre effektive landbrugere bare gøre det i stedet. Det er sikkert rigtigt, men mange danske landbrugere har en dårlig økonomi med den nuværende landbrugsstrategi og ville ikke kunne overleve økonomisk uden offentlige landbrugstilskud. Der er således god grund til at se cirkulær økonomi og klimaproblemerne som en anledning til at gentænke strategien i den danske landbrugs- og fødevaresektor.

I følge en analyse af COOP Analyse, refereret i COOP’s blad Samvirkes nummer for maj 2018, har 39% af danskerne skåret ned på deres kødforbrug de seneste 5 år. 44% af dem, der har skåret ned, har gjort det ved at indføre kødfrie dage og 38% ved at reducere mængden af kød i den enkelte menu og supplere med andre fødevarer. Samtidig boomer markedet for vegetariske og veganske pålægs- og middagsprodukter i dagligvarehandlen. En del af disse produkter kunne produceres af danske råvarer af danske virksomheder. Virksomheder, der alene er baseret på animalske råvarer, kunne således med fordel diversificere deres produktion.

Strategier for cirkulær økonomi og klima kan gå hånd i hånd

I Ingeniørforeningens klimaplan fra 2009 viste vi i analysen af landbrugs- og fødevareområdet, hvor store CO2-reduktioner, der kan opnås ved en reduktion af den animalske produktion i Danmark. I klimaplanens peges på tre strategier til reduktion af klimabelastningen på 40% fra den danske landbrugsproduktion og 68% fra ”gennemsnitsdanskerens” fødevareforbrug. Alle disse strategier ville i dag nok også blive kaldt cirkulær økonomi strategier:

  • Ændrede kostvaner i overensstemmelse med de nationale kostråd og klimaoptimale valg inden for de enkelte fødevaregrupper – f.eks. som foreslået i vores rapport ”Klimaorienterede kostråd” fra DTU 2012

  • Reduceret madspild

  • Bæredygtig landbrugsproduktion med bl.a. udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktion og reduceret gødningsanvendelse

Også vigtigt med krav til de vegetabilske og veganske produkter

Der er forskel på hvor bæredygtige og ressourceeffektive vegetabilske og veganske produkter er. Drivhusgrønsager er f.eks. lige så ressourceforbrugende energimæssigt som svinekød og 3-10 gange så ressourceforbrugende at producere som frilandsgrønsager.

En del af de nye veganske produkters livscyklus er ikke lette at gennemskue. Det gælder især de produkter, der søger at efterligne animalske produkter som kød og æg. Camilla Udsen fra Forbrugerrådet TÆNK har udtalt til TV2 om produkter, der er kopier af traditionelle varer som kød og mejeriprodukter: ”Der er mange tilsætningsstoffer i, du bruger ingredienser som palmeolie og kokosolie, som i mange andre sammenhænge er udskældt, du bruger sojaproteiner, der kommer fra den anden ende af Jorden, og som er i konflikt med tankegangen om uforarbejdet ægte mad”.

Virksomheden Naturli’, der producerer plantefars, medgiver at farsen indeholder række tilsætningsstoffer, men siger til TV2 at ”man bestræber sig på at få så kort en ingrediensliste som muligt, og at man især kigger på, om man kan gøre en ny version af produktet glutenfrit og økologisk”.

Der er altså al mulig grund til ”simple cooking”, hvor frilandsgrønsager og brød suppleret med kikærter, linser og bønnerover tager en del af kødets rolle. Hvis man reducerer kødindholdet i en opskrift med 50% og erstatter det med frilandsgrønsager, så reducerer man klimabelastningen af menuen med 40-45%! Man kunne håbe, at nogle danske landbrugere ville begynde at producere vegetabilske proteinholdige fødevarer, så vi ikke er så afhængige af import af bønner og linser. Det ville være et væsentligt bidrag til udvikling af en mere ressourceeffektiv dansk landbrugs- og fødevaresektor.

Michael Søgaard Jørgensen
er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.

Det er in at trække klimakorte3t frem i forbindelse med husdyrproduktionen.
Desværre bygger konklusionerne på en del forskers forkerte beregninger.
Et par af fejlene i denne artikel stammer uden tvivl fra sådanne ukyndige sider, herunder COOP, der mener at fødevarerne udsender giftige gasser?
Af de mange faglige fejl i diverse artikler kan anføres:
1. Husdyrene udnytter en stor del af restprodukter, der ellers ville blive anvendt som brændsel.
2. Husdyrene fodres ikke med GMO-soja, men udnytter derimod et restprodukt fra sojaolieproduktionen, den såkaldte sojaskrå. Det samme gælder for en række andre olieplanter, solsikkeolie, palmeolie, kokosolie, rapsolie etc. Disse restprodukter er uspiselige, men husdyrene kan omdanne dem til spiselige afgrøder.
3. Forskere har beregnet, at man kan avle flere fødevarer i korn end man kan i ren kornavl.
En professor mente det beløb sig ti 80 mio. for Danmark.
Professoren regnede imidlertid forkert. Dels så regnede han kun med at svinekødet blev anvendt i ernæringen, han "glemte" helt at både indvolde, tryner, skind oma. blev udnyttet.
At han mente der skulle 10 kg korn til 1 kg kød er kun en detalje, for der skal kun ca. 3 kg til!
Forskeren "glemte" helt, at husdyrfoder (grovfoder) avler ca. 3 gange så meget som rene kornarealer, og at ren korndyrkning medfører stor angreb af sædskiftesygdomme, som nedsætter udbytterne væsentligt. Det er ren idioti at udfase vekseldriften, som er et af de ældste grundregler for landbrugsdrift - vekseldriften.
4. Når vi indfører sojaskrå (ikke soja), så undgår skibsfarten at sejle tomme.
5. Det alvorligste er vel, at så mange forskere, der optræder som landbrugseksperter helt overser, at hver tons affaldsstof fra sojaolieproduktionen som udnyttes af husdyrene, så spares mindst samme mængde korn, som kan sælges til fødevareproduktionen. Det er som om at en usikker klimaeffekt er langt mere vigtig end at brødføde klodens alt for mange indbyggere.
6. Søgaard benytter forkerte forudsætninger i beregningen af reducering af klimabelastningen, idet husdyrenes udnyttelse af restprodukter er taget helt ud af beregningerne.
At beregningerne bygger på "den meget potente" metangas gør den ikke mere rigtig, idet metans drivhuseffekt er langt overdrevet, idet der sikkert er benyttet metans GWP over 100 år, medens metans levetid er godt 12 år! .
Mange af de bølgelængder metan kan absorbere, kan imidlertid også optages af vanddamp og CO2. At diverse klimamodeller har vist sig at give helt forkerte resultater, er for længst dokumenteret.
7. Søgaard mener at reduceret gødningsanvendelse er vejen frem. Gødningsnormerne er for resten fastlagt ud fra tusindvis forsøg. Søgaard anviser da heller ikke alternativer.
8. Søgaard mener ikke, at dansk landbrug ikke kan overleve uden offentlige tilskud?
Jamen dansk landbrug får da ikke offentlige tilskud. Tværtimod pålægges landbruget dskatter og afgifter, som kolleger i udlandet ikke har. Det er ikke det offentlige, men EU, der sender penge tilbage som kompensation for love og regler, der belaster erhvervet.
Hvorfor gør EU det? Jo, for at EUs forbrugere skal kunne købe billige fødevarer.
Tag dog en tur til Norge og køb ind.
EU-midlerne beskattes i øvrigt, så Søgaard og andre slipper lidt billigere i skat
Vil man gøre noget effektivt ved klimaet, så rationer flytrafikken i stedet.

Søgaard, det er en ommer!

  • 6
  • 8

Kære Per
Mit hovedargument er mindre kød ud fra at der mindre ressourceforbrugende alternative fødevarer i form af frilandsgrønsager.

I øvrigt så har Danish Crown selv opgjort at langt størstedelen af klimabelastningen fra 1 kg svinekød solgt i UK er fra selve foderproduktionen, dernæst fra staldene, dernæst forarbejdningen og det mindste fra transporten fra Danmark til UK.

Vekseldrift på danske marker lyder som en god idé!

EU's landbrugstilskud er jo ikke en gratis omgang. Danmark betaler jo også til EU - og landbrugsområdet er det største udgiftsområde i EU.

  • 7
  • 3

Veganerne, mangler endnu at lære tolerance. Vi andre tolererer da veganere og vegetarer som andre religiøse mindretal.
Ellers spis græs!

  • 6
  • 9