close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Mindre kød og mere grønt som del af cirkulær økonomi strategi for fødevarer

Der er nok at tage fat på i en blog om cirkulær økonomi, fordi hvert produktområde har behov for sin egen dedikerede strategi for cirkulær økonomi, hvor principperne om langsommere ressourcestrømme (”slowing down”), mindre ressourceforbrug (”narrowing”) og lukning af ressourcestrømme (”closing”) får deres specifikke betydning og anvendelse.

Kødet er den varme kartoffel

Hvis vi ser på fødevarer, så er det for mig klart at uden at adressere problemerne med den store danske animalske produktion og dens store ressourcespild og lave ressourceeffektivitet sammenlignet med vegetabilske produkter, så kommer en strategi for cirkulær økonomi ikke til at reducere samfundets ressourceforbrug og øge ressourceeffektiviteten nævneværdigt. Derfor vil jeg foreslå at en strategi for cirkulær økonomi for fødevareområdet skal se således ud:

  • Langsommere ressourcestrømme: Forbedret fødevarehygiejne for at reducere råvare- og madspild

  • Mindre ressourceforbrug: Reduceret animalsk produktion. Reduceret fødevarebehov gennem reduktion af madspild

  • Lukning af ressourcestrømme: Genanvendelse af råvare- og madspild til energi- og materialeressourcer

Areal, næringsstoffer og energi som knappe ressourcer

Når formålet med cirkulær økonomi er at reducere ressourceforbruget og øge ressourceeffektiviteten, så lad os først se på hvilke ressourcer fødevareområdet bruger:

  • Areal

  • Næringsstoffer

  • Vand

  • Emballagematerialer

  • Energi til produktion af hjælpestoffer

  • Energi til lys, varme og transport

I Danmark anvendes ca. 60% af vores areal til landbrug og 80% heraf – dvs. cirka halvdelen af det danske areal – anvendes til foderproduktion. Samtidig har vi en stor foderimport af genmodificeret soja fra Latinamerika, hvilket har haft store miljømæssige konsekvenser. Det virtuelle medie Circulate nævner som en af de få andre det store ressourceforbrug til den animalske produktion som del af en diskussion af cirkulær økonomi på fødevareområdet: ”Much of the food that the industrial system produces is used to feed animals for meat production. This process is very inefficient — growing feed for livestock uses over one third of our arable land, but produces only 1.2% of our protein.”

Rundt om den varme grød….

I den danske organisation Landbrug & Fødevarers oplæg om [cirkulær økonomi i sektoren]:(https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2018/januar/lf-cirkulaer-biooekonomi-er-ny...) er der ikke fokus på det store ressourcespild og den lave ressourceeffektivitet i den animalske produktion. Oplægget præsenterer otte indsatsområder, der først og fremmest fokuserer på lukning af materialestrømme gennem reduktion og genanvendelse af madspild og andre former for spild:

  • Mere bæredygtig biomasse

  • Recirkulering af næringsstoffer

  • Effektiv udnyttelse af vandressourcen

  • Ingen affald – fra spild til ressource: Genanvendelse af organisk affald. Udfasning af plastposer. Genanvendelse af plast. Produktion af genanvendelig bioplast

  • Madspild forbudt!

  • Fra affald til aktiv: Kaskadeudnyttelse af biorestprodukter til højværdiprodukter

  • Behov for mere viden og cirkulær erfaring

  • Regeltilpasning, helhedstænkning og samarbejde i hele værdikæden

Andre rapporter, der har set på cirkulær økonomi i forhold til fødevarer, har desværre heller ikke fokuseret på problemerne med den store animalske produktion: Regeringens Advisory Board’s anbefalinger, Ellen MacArthur Foundations rapport om cirkulær økonomi i Danmark samt den europæiske brancheorganisation Food and Drink Europes strategioplæg. Det, der fylder mest i deres forskellige oplæg, er også reduktion af madspild og genanvendelse af organisk affald til produktion af komponenter i bioraffinaderier. Selvfølgelig er det vigtigt at reducere madspild: de fødevarer der smides ud og ikke spises, har ”kostet” ressourcer gennem hele livscyklus til ingen nytte. Men reduktion og genanvendelse af madspild er ikke tilstrækkeligt som strategi for cirkulær økonomi.

HVAD skal der produceres?

Når formålet med cirkulær økonomi er at reducere ressourceforbruget og øge ressourceeffektiviteten, så kommer man ikke uden om at tage stilling til HVAD der skal produceres, når der er så stor forskel på ressourceforbrug og ressourceeffektivitet ved produktionen af forskellige fødevarer. Foderudnyttelsen hos husdyr er i bedste fald en faktor 1:3, dvs. at mindst 2/3 af ressourcerne i foderet tabes. Når det hertil lægges, at der på de fleste af de danske arealer, hvor der dyrkes husdyrfoder, umiddelbart kunne dyrkes andre næringstofholdige fødevarer til mennesker, så er det oplagt at diskussionen af HVAD der skal produceres, skal være del af en strategi for cirkulær økonomi på fødevareområdet. Det er eksempelvis 3-10 gange mere ressourcekrævende at producere 1 kg svinekød end 1 kg frilandsgrønsager.

En del af arealet, der i dag anvendes til foderproduktion, kunne ved en reduceret animalsk produktion anvendes til natur, som vi ikke har så meget af i Danmark. Vi er et af de mest opdyrkede lande med en af de største andele af naturen under plov (ca. 50%)! Natur og areal er også knappe, ikke-fornybare ressourcer, som vi skal anvende med omtanke.

Nogen vil hævde, at dansk kødproduktion er meget effektiv, og hvis danske landbrugere ikke producerer kødet, så vil andre, mindre effektive landbrugere bare gøre det i stedet. Det er sikkert rigtigt, men mange danske landbrugere har en dårlig økonomi med den nuværende landbrugsstrategi og ville ikke kunne overleve økonomisk uden offentlige landbrugstilskud. Der er således god grund til at se cirkulær økonomi og klimaproblemerne som en anledning til at gentænke strategien i den danske landbrugs- og fødevaresektor.

I følge en analyse af COOP Analyse, refereret i COOP’s blad Samvirkes nummer for maj 2018, har 39% af danskerne skåret ned på deres kødforbrug de seneste 5 år. 44% af dem, der har skåret ned, har gjort det ved at indføre kødfrie dage og 38% ved at reducere mængden af kød i den enkelte menu og supplere med andre fødevarer. Samtidig boomer markedet for vegetariske og veganske pålægs- og middagsprodukter i dagligvarehandlen. En del af disse produkter kunne produceres af danske råvarer af danske virksomheder. Virksomheder, der alene er baseret på animalske råvarer, kunne således med fordel diversificere deres produktion.

Strategier for cirkulær økonomi og klima kan gå hånd i hånd

I Ingeniørforeningens klimaplan fra 2009 viste vi i analysen af landbrugs- og fødevareområdet, hvor store CO2-reduktioner, der kan opnås ved en reduktion af den animalske produktion i Danmark. I klimaplanens peges på tre strategier til reduktion af klimabelastningen på 40% fra den danske landbrugsproduktion og 68% fra ”gennemsnitsdanskerens” fødevareforbrug. Alle disse strategier ville i dag nok også blive kaldt cirkulær økonomi strategier:

  • Ændrede kostvaner i overensstemmelse med de nationale kostråd og klimaoptimale valg inden for de enkelte fødevaregrupper – f.eks. som foreslået i vores rapport ”Klimaorienterede kostråd” fra DTU 2012

  • Reduceret madspild

  • Bæredygtig landbrugsproduktion med bl.a. udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktion og reduceret gødningsanvendelse

Også vigtigt med krav til de vegetabilske og veganske produkter

Der er forskel på hvor bæredygtige og ressourceeffektive vegetabilske og veganske produkter er. Drivhusgrønsager er f.eks. lige så ressourceforbrugende energimæssigt som svinekød og 3-10 gange så ressourceforbrugende at producere som frilandsgrønsager.

En del af de nye veganske produkters livscyklus er ikke lette at gennemskue. Det gælder især de produkter, der søger at efterligne animalske produkter som kød og æg. Camilla Udsen fra Forbrugerrådet TÆNK har udtalt til TV2 om produkter, der er kopier af traditionelle varer som kød og mejeriprodukter: ”Der er mange tilsætningsstoffer i, du bruger ingredienser som palmeolie og kokosolie, som i mange andre sammenhænge er udskældt, du bruger sojaproteiner, der kommer fra den anden ende af Jorden, og som er i konflikt med tankegangen om uforarbejdet ægte mad”.

Virksomheden Naturli’, der producerer plantefars, medgiver at farsen indeholder række tilsætningsstoffer, men siger til TV2 at ”man bestræber sig på at få så kort en ingrediensliste som muligt, og at man især kigger på, om man kan gøre en ny version af produktet glutenfrit og økologisk”.

Der er altså al mulig grund til ”simple cooking”, hvor frilandsgrønsager og brød suppleret med kikærter, linser og bønnerover tager en del af kødets rolle. Hvis man reducerer kødindholdet i en opskrift med 50% og erstatter det med frilandsgrønsager, så reducerer man klimabelastningen af menuen med 40-45%! Man kunne håbe, at nogle danske landbrugere ville begynde at producere vegetabilske proteinholdige fødevarer, så vi ikke er så afhængige af import af bønner og linser. Det ville være et væsentligt bidrag til udvikling af en mere ressourceeffektiv dansk landbrugs- og fødevaresektor.

Michael Søgaard Jørgensen
er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.

Det er in at trække klimakorte3t frem i forbindelse med husdyrproduktionen.
Desværre bygger konklusionerne på en del forskers forkerte beregninger.
Et par af fejlene i denne artikel stammer uden tvivl fra sådanne ukyndige sider, herunder COOP, der mener at fødevarerne udsender giftige gasser?
Af de mange faglige fejl i diverse artikler kan anføres:
1. Husdyrene udnytter en stor del af restprodukter, der ellers ville blive anvendt som brændsel.
2. Husdyrene fodres ikke med GMO-soja, men udnytter derimod et restprodukt fra sojaolieproduktionen, den såkaldte sojaskrå. Det samme gælder for en række andre olieplanter, solsikkeolie, palmeolie, kokosolie, rapsolie etc. Disse restprodukter er uspiselige, men husdyrene kan omdanne dem til spiselige afgrøder.
3. Forskere har beregnet, at man kan avle flere fødevarer i korn end man kan i ren kornavl.
En professor mente det beløb sig ti 80 mio. for Danmark.
Professoren regnede imidlertid forkert. Dels så regnede han kun med at svinekødet blev anvendt i ernæringen, han "glemte" helt at både indvolde, tryner, skind oma. blev udnyttet.
At han mente der skulle 10 kg korn til 1 kg kød er kun en detalje, for der skal kun ca. 3 kg til!
Forskeren "glemte" helt, at husdyrfoder (grovfoder) avler ca. 3 gange så meget som rene kornarealer, og at ren korndyrkning medfører stor angreb af sædskiftesygdomme, som nedsætter udbytterne væsentligt. Det er ren idioti at udfase vekseldriften, som er et af de ældste grundregler for landbrugsdrift - vekseldriften.
4. Når vi indfører sojaskrå (ikke soja), så undgår skibsfarten at sejle tomme.
5. Det alvorligste er vel, at så mange forskere, der optræder som landbrugseksperter helt overser, at hver tons affaldsstof fra sojaolieproduktionen som udnyttes af husdyrene, så spares mindst samme mængde korn, som kan sælges til fødevareproduktionen. Det er som om at en usikker klimaeffekt er langt mere vigtig end at brødføde klodens alt for mange indbyggere.
6. Søgaard benytter forkerte forudsætninger i beregningen af reducering af klimabelastningen, idet husdyrenes udnyttelse af restprodukter er taget helt ud af beregningerne.
At beregningerne bygger på "den meget potente" metangas gør den ikke mere rigtig, idet metans drivhuseffekt er langt overdrevet, idet der sikkert er benyttet metans GWP over 100 år, medens metans levetid er godt 12 år! .
Mange af de bølgelængder metan kan absorbere, kan imidlertid også optages af vanddamp og CO2. At diverse klimamodeller har vist sig at give helt forkerte resultater, er for længst dokumenteret.
7. Søgaard mener at reduceret gødningsanvendelse er vejen frem. Gødningsnormerne er for resten fastlagt ud fra tusindvis forsøg. Søgaard anviser da heller ikke alternativer.
8. Søgaard mener ikke, at dansk landbrug ikke kan overleve uden offentlige tilskud?
Jamen dansk landbrug får da ikke offentlige tilskud. Tværtimod pålægges landbruget dskatter og afgifter, som kolleger i udlandet ikke har. Det er ikke det offentlige, men EU, der sender penge tilbage som kompensation for love og regler, der belaster erhvervet.
Hvorfor gør EU det? Jo, for at EUs forbrugere skal kunne købe billige fødevarer.
Tag dog en tur til Norge og køb ind.
EU-midlerne beskattes i øvrigt, så Søgaard og andre slipper lidt billigere i skat
Vil man gøre noget effektivt ved klimaet, så rationer flytrafikken i stedet.

Søgaard, det er en ommer!

  • 6
  • 8

Kære Per
Mit hovedargument er mindre kød ud fra at der mindre ressourceforbrugende alternative fødevarer i form af frilandsgrønsager.

I øvrigt så har Danish Crown selv opgjort at langt størstedelen af klimabelastningen fra 1 kg svinekød solgt i UK er fra selve foderproduktionen, dernæst fra staldene, dernæst forarbejdningen og det mindste fra transporten fra Danmark til UK.

Vekseldrift på danske marker lyder som en god idé!

EU's landbrugstilskud er jo ikke en gratis omgang. Danmark betaler jo også til EU - og landbrugsområdet er det største udgiftsområde i EU.

  • 7
  • 3

Veganerne, mangler endnu at lære tolerance. Vi andre tolererer da veganere og vegetarer som andre religiøse mindretal.
Ellers spis græs!

  • 6
  • 9

"Virksomheden Naturli', der producerer plantefars, medgiver at farsen indeholder række tilsætningsstoffer, men siger til TV2 at ”man bestræber sig på at få så kort en ingrediensliste som muligt, og at man især kigger på, om man kan gøre en ny version af produktet glutenfrit og økologisk”.

Ingredienslisten for en bøf er kortest mulig - den indeholder kun kød. ;-)

Glutenintolerance (cøliaki) er blevet en fiks idé der har udviklet sig til proteinforskrækkelse som Naturli' udnytter skammeligt.

Naturli' tilstræber sig først og fremmest på at imødekomme de mere eller mindre forvirrede kostguruer.

  • 5
  • 1

Naturli' tilstræber sig først og fremmest på

... at producere noget som de mener kan lokke nogle enkelte til at købe deres produkt i forskrækkelsens hellige navn.

Som ikke kødspiser kan jeg slet ikke se rationalet i produktet, for hvorfor i alverden skulle jeg købe det, når det prøver at efterligne noget som for mig på ingen måde er attraktivt.

Hvis jeg endelig spiste kød, så ville jeg nok hellere spise noget mindre, men af (langt) højere kvalitet, som der i øverigt også burde være plads til, hvis man ser på disse surrogatprodukters absurd høje pris - og så ellers lade basis være på gode grønstsager.

Og det er vel nogenlunde det Michael siger, jeg hører ikke ham ytre sig som en stereotyp på en militant veganer.

  • 3
  • 1

Når veganere demonstrerer...

Fantastisk stråmand.

Og dermed fik du sat alle i bås, ud fra en militant lille gruppe - akkeja, akkeja tal lige om respekt.

Du mener måske også, at hvis bare man har den mindste holdning til at passe på jorden, så er man hardcore medlem af Greenpeace eller Sea Shepard?

  • 5
  • 4

Og dermed fik du sat alle i bås, ud fra en militant lille gruppe - akkeja, akkeja tal lige om respekt.


Næh, jeg mener blot at frelsthed er privat, og det højtråbende i alle grupper ikke tænker i helheder. Er der reklamer for bøffer på veganske restaurationer? Nej vel.
At ville spises af med pseudo-kødprodukter, pseudo-mælk mm. er vel fordi mange ikke kender noget til kvalitets-råvarer. Vegetariske retter kan vel godt ligne og smage af gode friske råvarer.
Friske råvarer giver trods alt den bedste smag.

Dette fast-food -fix løser intet. Som TÆNK også kritiserer.
Ikke et under at mange lider af forskellige mangel-skavanker. Det er uvidenheden der er problemet.

  • 6
  • 3

Er der reklamer for bøffer på veganske restaurationer? Nej vel.

Næh, men der er jo heller ikke reklamer for hjertestartere hvor der serveres flæsk, flødekartofler og bøf.

At ville spises af med pseudo-kødprodukter, pseudo-mælk mm. er vel fordi mange ikke kender noget til kvalitets-råvarer.

Der skyldes bl.a. at konventionelt landbrug er ved at konkurrere sig fallit ved kun at producere stor mængde i stedet for udsøgt kvalitet, og så selvfølgeligt at forbrugerne skal kigge langt efter en anstændig varedeklaration, der er ikke mange der i grunden ved hvad de køber.

Ikke et under at mange lider af forskellige mangel-skavanker.

Det er korrekt! Mange lider af gigt, tarmkræft, barnløshed, overvægt og svigtende blodgennemstrømning, både i kranspulsåre, svulmelegemer og de fine blodkar i hjernen, hvilket kunne skyldes stadig stigende tilskud til industriel fabrikation af svin og mælk, og i det hele taget de flere og flere milliarder som de seneste årtiers mange liberale røde og sorte regeringer rundhåndet øser ud over netop de liberale erhverv der med store miljø og sundheds-omkostninger producere animalske fødevare til latterligt lave priser.

Det er uvidenheden der er problemet.

Enig! Fødevareindustrien og deres underleverandører, hvis omsætning tælles i hundrede milliarder, bruger hvert år megen energi og mange halve løgne for at lægge et tykt røgslør ud over hvor skadeligt og unyttigt det nuværende forbrug af animalske fødevare er.
Det burde være en selvfølge at forbrugerne kan købe hvad de vil og samtidig oplyses om hvilke omkostninger deres valg har, alt andet er uværdig.

  • 2
  • 7

Ingredienslisten for en bøf er kortest mulig - den indeholder kun kød. ;-)

Det bør nok samtidig nævnes at det normalt er tilladt at udelade ingredienser der udgør mindre end 2% af den samlede mængde.
Indhold af giftrester, medicinrester og tungmetaller overlades derfor til fantasien.

http://www.food4me.dk/Modules/Enumbers/Vie...

Glutenintolerance (cøliaki) er blevet en fiks idé der har udviklet sig til proteinforskrækkelse som Naturli' udnytter skammeligt.

Skal det forstås sådan at cøliaki, som er en reel betændelsestilstand i tarmen, senere udvikler sig til en fiks ide og at betændelsestilstanden ikke længere findes på det tidspunkt!
I så fald er det en endnu ikke fyldigt beskrevet medicinsk sensation.

Naturli' tilstræber sig først og fremmest på at imødekomme de mere eller mindre forvirrede kostguruer.

Kan de der forsøger at give indtryk af bøf kun indeholder kød, at cøliaki er en fiks ide samt at et navngivet firma først og fremmest henvender sig til en gruppe der betegnes som "mere eller mindre forvirrede kostguruer", også selv anføres som tilhørende sidstnævnte gruppe?

  • 2
  • 5

Vekseldrift på danske marker lyder som en god idé!


@Kære Søgaard,
tak for et venligt svar.

Vekseldrift på danske marker lyder som en god idé!


Det er jeg enig i, det har dansk landbrug gjort i mere end 100 år. Vekseldrift står beskrevet i gamle lærebøger og leksika.
Et andet punkt som mange klimadebattører overser er den kendsgerning, at avl af grovfoder (slætgræs, roer, majs o. lign.) giver 2--3 gange så stort et tørstofudbytte end ren kornavl. Så husdyrholdet sikrer maksimal optagelse af CO2.
Ingen tvivl om at vi spiser for meget kød, men husk lige at medregne alle de salgbare produkter, som husdyravlen frembringer, uden husdyr ville mange naturarealer gro til i ukrudt, husdyrene er med til at bevare naturen.
Det væsentlige er dog, at økologisk landbrug er nødt til at holde husdyr, ellers får afgrøderne slet ingen næringsstoffer, og forskningen har vist at økologien kun avler ca. 2/3 af hvad traditionel landbrug præsterer. Økologi vil nødvendiggøre at flere landbrugsarealer tages ind fra isæt natur- og skovarealer.
Jeg er enig i bemærkningerne om madspild om cirkulær drift, men det har ikke noget med husdyrholdet at gøre, heller ikke madspildet.
Landbruget får ikke statsstøtte, men derimod kompensation fra EU for politiske indgreb, der koster landbruget penge. Så landbruget får altså ikke statstilskud, men giver et tilskud til samfundet når disse midler beskattes og vi andre slipper lidt billigere i skat.
Derfor er bemærkningen om statstilskud misvisende!
EF/EUs målsætning var fra starten at landbruget også skulle havde del i det øvrige samfunds lønstigninger, og at erhvervet skulle have kompensation for at sørge for rigelige og billige fødevarer.
Min pointe er imidlertid, at der er mange fejl i diverse skribenters beregninger vedrørende landbrugsdriften, og de konsekvenser de har. At plædere for at vi skal udvide kornarealet på bekostning af husdyrholder vil give sædskiftesygdomme i stort omfang.

  • 3
  • 2

Som ikke kødspiser kan jeg slet ikke se rationalet i produktet, for hvorfor i alverden skulle jeg købe det, når det prøver at efterligne noget som for mig på ingen måde er attraktivt


@Christian, fint af undvære kødet, man kan sagtens leve fint uden, blot du husker at få B12 vitaminer.
Men husdyrene producerer meget andet end kød, husdyrene har leveret føde og klæder til vore forfædre. Husdyrene sørger for at man kan have et sædskifte, hvor man skifter mellem afgrøderne så man undgår ødelæggende sædskiftesygdomme.
Men hvordan ligger det med sundheden?
Store undersøgelser har vist, at kødspisere og vegetarer har nogenlunde samme levetid, måske en lille overvægt til vegetarerne, men det ligger indenfor intervallet på 3-4 uger.

  • 3
  • 1

@Christian, fint af undvære kødet, man kan sagtens leve fint uden, blot du husker at få B12 vitaminer.

Fordi man ikke spiser kød, så betyder det ikke at man f.eks. ikke spiser ost og æg, eller drikker mælkeprodukter mv. så jeg er ikke så bekymret.

For mit spørgsmål drejer det sig om hvad jeg har det bedst med, derfor gider jeg heller ikke iklæde mig diverse prædikater som værende et-eller-andet-tar eller aner, men siger bare slet og ret at jeg ikke spiser kød, og har det godt med det.

Men husdyrene producerer meget andet end kød, husdyrene har leveret føde og klæder til vore forfædre. Husdyrene sørger for at man kan have et sædskifte, hvor man skifter mellem afgrøderne så man undgår ødelæggende sædskiftesygdomme.

Fuldstændig enig, selvfølgelig skal man ikke afskaffe husdyrene, men mere som Michael også er inde på, sørge for at der holdes en fornuftig balance - det er også derfor jeg bliver ret træt når man får hele fordomsapparatet slynget i hovedet, bliver sammenlignet med militante veganere, og skal stilles til regnskab, bare fordi man ikke spiser kød.

Der hvor jeg primært mener den fornuftige balance forsvinder er når svin bliver produceret (som regel under tvivlsomme forhold) på kæmpe svinefarme, for efterfølgende at blive sendt til Polen til slagtning - det har imo ikke meget med husdyrhold at gøre.

Men hvordan ligger det med sundheden?
Store undersøgelser har vist, at kødspisere og vegetarer har nogenlunde samme levetid, måske en lille overvægt til vegetarerne, men det ligger indenfor intervallet på 3-4 uger.

Det er meget svært at sige, vi kender alle sammen en nabo der røg som en skorsten, åd røde bøffer hver dag, drak som en sømand, og alligevel blev over 100, og andre der levede et absolut sundt liv, og døde i en alder af 55 - så det er meget svært at bevise noget entydigt.

Bortset fra det, med de udsigter der er til ældrepleje, så som kun at komme i bad hver tredje uge, så er det egentlig ret tvivlsomt om man har lyst til at leve uforholdsmæssigt længe - så måske hellere have det godt i kortere tid.

Man må gøre som man selv har det bedst, men det vigtige er at man tænker over kvaliteten af det man putter i munden, og i det spil vil flere grøntsager parret med mindre, men bedre kød være en god vej frem.

  • 2
  • 1

Et indblik i en kerneværdi fra fortidens landbrug, prøv at læse biodiversitet i stedet for ukrudt!


Fint du har lært det fine ord - biodiversitet, men du vist misforstået det.
Biodiversitet betyder ikke højden på ukrudtet, men derimod artsrigdom/--variation.
Ukrudt på naturarealer fortrænger faktisk en del værdifulde arter, f.eks. gøgeurter (orkideer), samt en række blomstrende planer, der sørger for en pæn bestand af bier og svirrefluer m.v.

  • 1
  • 3

Når det drejer sig om store undersøgelser kan det ikke være svært, så dokumenterer venligst!
På forhånd tak.


Brug "google".
Der er faktisk ikke nogen signifikante forskelle i levetid for veganere og kødspisere, noge få uger.
Men det føles sikkert som de lever længere?
Det er skam fint nok af være veganer, det er sikkert brave folk, der ikke vil spise husdyrprodukter, ej heller eller klæde sig i husdyrprodukter (læder).
Blot de ikke agiterer for deres levevis.
Veganere giver ikke liv til dyr som landmænd har gjort i årtusinder, de sørger godt for deres husdyr som de beskytter mod rovdyr og avler foder til dem.
Derfor, stor respekt for begge måder at leve på, blot man undlader at anprise sin levevis.

  • 0
  • 3

Man skal være meget enøjet for ikke at se det som en ret objektiv udmelding.


Aha, jeg overså "en del".
Jeg ser dog ikke hvori "simpel madlavning" skulle være revolutionerende, med mindre der er tale om at "genopfinde den dybe tallerken".

Det ændrer ikke ved problemet med dyrkning af kikærter, linser og bønner.
Sjovt nok nævnes ærter og lupiner ikke.
Selv dyrkningen af ærter fordrer en del af dyrkningen og håndteringen efter høst, de nævnte afgrøder stiller mange flere krav (foruden lave udbytter)
Problemet har været udbytterne og en mystisk opdeling i økologisk og ikke økologisk eftervirkning fra bælgplanter. Særligt er den danske fokus på kvælstofudvaskning fra arealer med bælgplanter et problem.

  • 0
  • 0

"Der er altså al mulig grund til ”simple cooking”, hvor frilandsgrønsager og brød suppleret med kikærter, linser og bønner overtager en del af kødets rolle."


@Christian,
det er fint nok, jeg ser det imidlertid ud fra landbrugets side. Landmænd er omstillingsparate, det er forbrugerne, der bestemmer. Da det meste eksporteres, er det efterspørgslen her, der bestemmer, hvad der avles. Det er ikke landmanden, der skal bestemme hvad forbrugeren skal spise, og jeg har flere gange påpeget, at husdyrene nu engang udnytter en masse uspiselige produkter, som mange teoretisk baserede synspunkter ikke kender til..
Problemet er nemlig, at mange teoretikere foretager beregninger uden at kende til de faglige forudsætninger for planteavlsdrift med det ædle formål at løse klimaproblemet .

  • 2
  • 3

Kære Per A Hansen:
Ifht vores diskussion om husdyrfoder og landbrugsarealets anvendelse, så skrev jeg at en stor del af det danske landbrugsareal anvendes til foderproduktion, hvilket du (vist) satte spørgsmålstegn ved. Her er et citat fra "Fakta om erhvervet 2017" fra Landbrug & Fødevarer s. 28, der dokumenterer hvad jeg skrev i mit blogindlæg:
"Planteproduktionen er kendetegnet ved i høj grad at forsyne Danmarks animalske produktion.
Således anvendes næsten 3/4 af arealet til produktion af foder. Foderarealet anvendes
med 1/3 til grovfoder fx kløvergræs og 2/3 til kornafgrøder som hvede, som anvendes til
grise- og fjerkræfoder."

Min pointe var at en del af det areal kunne anvendes til produktion af fødevarer og til sikrring af mere natur. Jeg udtrykte et ønske om en større produktion af danske proteinholdige afgrøder til fødevarer til erstatning af importen af kikærter, bønner og linser - som led i at øge landbrugets ressourceeffektivtet vurderet ud fra den ernæring som landbruget bidrager til hos os mennesker.

  • 4
  • 0

Jeg udtrykte et ønske om en større produktion af danske proteinholdige afgrøder til fødevarer til erstatning af importen af kikærter, bønner og linser - som led i at øge landbrugets ressourceeffektivtet vurderet ud fra den ernæring som landbruget bidrager til hos os mennesker.


Nu skal vi jo medtage alt det foder der produceres, incl. det til mindre grupper som fisk mm.
Hvis der er en efterspørgsel på danskproduceret proteinafgrøder, der modsvarer et fornuftigt økonomisk afkast, bliver det produceret. Hvis man deltager i de forsøgsdyrkninger indenfor planteforædlingen, så er der tale om langsigtet planlægning.
Desværre har bælgplanter den egenskab, med at binde kvælstof fra luften. Foruden alle de dyrkningsmæssige overvejelser det giver. Det er særligt omkring sædskifter, efterafgrøder og gødningsregnskaber.
Afsætningen er dog væsentlig, hvis ikke afgrøden ikke bruges til foder. Så dyrkning på en begrænset antal kontrakter sætter jo en arealmæssig begrænsning.
Fisk, æg og mælk indgår jo ofte i vegetarisk kost, for netop at dække de ernæringsmæssige behov. Sko, uld og pelse er effektiv udnyttelse af ressourcer, hvor alternativet er plantefibre og kunststoffer(plast).

Der dyrkes de afgrøder der netop giver det ressourceeffektive afkast, i en verden med samhandel. Vi har EU og verdensmarkedet for netop at øge effektiviteten.
At se på Danmark snævert set, har aldrig været en del af Danmark.
Danmark har altid handlet med omverdenen. Det har kun været andre landes begrænsninger og blokader, der har hindret samhandelen. Er det reelt andre landes protektionisme mod Danske produkter der advokeres for? Så er det ikke danske interesser. Danmark er placeret ideelt for en eksportnation, og samhandel. Desuden er klimaet ideelt for dyrkning af foder til de husdyr vi har, særligt kvæg.

  • 0
  • 2