Min quad styrtede: Om at overse information og at være heldig

Lad mig lige fortælle en lille historie om et defekt batteri, en stor klovn og en flyvetur som endte med et styrt - men alligevel endte lykkeligt.

Jeg spenderede weekenden i det sydfynske og benyttede muligheden for at lufte mine quads med et par smukke flyveture langs (og over!) vandet.

De første par flyveture gik fint, men så skiftede jeg til min anden quad og fløj en tur ud langs vandet. Den flyvetur endte i et totalt blackout af videofeedet og dermed et styrt. De nysgerrige kan se flyveturen i videoen længere nede i denne artikel.

Min umiddelbare reaktion i det øjeblik videofeedet blev erstattet med sne på skærmen var at give fuld gas. Grunden til det er, at typisk når man mister video så skyldes det at man er fløjet et sted hen hvor line of sight mellem videotransmitteren på Quad'en og modtageren på FPV brillerne er brudt. F.eks. hvis man flyver bag en bygning eller man flyver lavt hen over jorden, så sker det ret ofte. Derfor vil man ofte få videofeedet tilbage hvis man giver gas og kommer "op over forhindringen".

I mit tilfælde fik jeg ikke feedet tilbage og sekunder efter fik jeg den frygtede besked fra min radio: "Telemetry lost".

Det var jo ikke så godt... "Telemetry lost" betyder at radioen ikke længere har kontakt til Quad'en. Og da jeg på det pågældende tidspunkt fløj langs en tynd landstribe med hav på begge sider så var min umiddelbare tanke at quad'en dermed nok var røget i vandet. Specielt da jeg som sagt gav fuld gas uden at genvinde videofeedet tænkte jeg at det var mest sandsynligt at quad'en nu "sov med fiskene".

Vi snakker i omegnen af 5000 kr incl. GoPro kamera hvilket dog er en slat at hælde i havet, så jeg var noget nedtrykt. Dernæst så ville det være enormt frustrerende at miste en quad uden at jeg kunne forstå hvad der var gået galt. Hvis jeg nu havde begået en pilotfejl, så ville jeg i det mindste have en forklaring (og mulighed for at tage ved lære). Øv altså!

Men man skal jo ikke bare give op uden kamp, og selv om jeg som regel flyver med et påmonteret GoPro kamera, så er det en fast vane at tænde for mine brillers indbyggede DVR funktion. Det er nemlig præcis i de situationer hvor quad'en er styrtet at den video kan være en uvurderlig hjælp i den efterfølgende eftersøgning. Det er videoen fra mine briller som I kan se nederst i artiklen, og her kan I se at jeg flyver langs et vejstykke og heldigvis er kantpælene synlige. Så jeg talte pæle og kunne dermed pinpointe nogenlunde hvor quad'en befandt sig, da jeg mistede video.

En gåtur senere stod jeg dér på vejen men kunne intet se blandt klippestykkerne eller i vandet, så jeg kravlede ned over stenene til vandkanten og søreme ikke om jeg kunne se quad'en ligge og plaske rundt på en sten lige i brændingen kun 5 meter fra der hvor jeg kravlede ned!

Phew!!

Det var MEGET heldigt! Vandet er meget uklart på det sted og fyldt med tang, så selv hvis quad'en havde været bare en meter ude i vandet så tror jeg ikke jeg ville kunne se den. Det næste ufatteligt heldige lykketræf er, at under styrtet blev batteriets konnektor revet ud af quad'en. Det betød at elektronikken ikke har været tændt mens det var nedsænket i saltvand. En grundig tur under bruseren og et døgns tørretid senere fungerer quad'en fuldstændig upåklageligt. Jeg måtte lige skille motorerne ad og oliere lejerne, men alt er intakt! Det er et helt utroligt held!

Batteriet er selvfølgelig helt dødt. Konnektorens kontaktpunkter er fuldstændig irrede i smadder som følge af elektrolysen.

Men batteriet var dødt under alle omstændigheder, for nu kommer vi til konklusionen fra Steens' haverikommision som fluks blev nedsat for at fastlægge årsagen til styrtet. Videoen fra brillerne er rigelig bevismateriale til konklusionen:

Den grundlæggende årsag til at jeg mistede videofeedet var, at batteriet kollapsede fuldstændig og at batterispændingen dermed faldt så langt ned at videotransmitteren (og flightcontrolleren) ophørte med at fungere. I øverste venstre hjørne kan I se batterispændingen, som i starten er 16,5 V. For et fuldt opladet firecellet LiPo batteri er spændingen nominelt 16,8V, så det er nogenlunde indenfor skiven. Men ganske kort inde i flyvningen begynder spændingen at droppe signifikant. Det er naturligt at spændingen dropper kortvarigt når der trækkes stor strøm, men her sker det ved ganske rolig flyvning og allerede 12 sekunder inde i flyvningen dropper spændingen under 14 V som er den spænding man typisk lander ved (efter 3-5 minutter alt afhængig af flyvestil).

Jeg tester altid mine batterier før flyvningen med en batteritester og det så fint ud, men en batteritester måler spændingen over de enkelte celler ubelastet, hvilket for et sundt batteri er en fin indikator for den tilbageværende kapacitet. I dette tilfælde tror jeg at batteriet var defekt og opgav ævred så snart det blev belastet.

Men nu kommer vi til den anden primære årsag til styrtet: Mig!

Hvordan i alverden kunne jeg overse at spændingen faldt kritisk? Al informationen er jo til rådighed i videoen som var præcist hvad jeg kiggede på under flyvningen. OSD'et advarer mig endda gennem hele forløbet med blinkende tekst midt i synsfeltet om at spændingen er for lav. Vi kan selvfølgelig bare slå det hen med at jeg er stæreblind, men jeg synes faktisk det er værd at spendere lidt tid på at fundere over hvordan man kan misse så åbenlyse indikationer på at den er helt gal. Havde jeg blot bemærket det, så ville jeg ganske udramatisk kunne have landet quad'en i rigelig tid før katastrofen indtraf.

Jeg tror der er to primære årsager til at det gik galt for mig i dette tilfælde. For det første så var jeg meget fokuseret på selve flyvningen. Det var et nyt sted jeg fløj og der var lidt urolig sidevind som gjorde at en måske lidt større del af min opmærksomhed var dedikeret til selve flyvningen. Men den primære årsag til at jeg ignorerede den blinkende advarsel (og jeg bruger helt bevidst ordet "ignorerede" her) er, at jeg er vant til at se den advarsel uden at det betyder at situationen er kritisk.

Den batteriadvarsel som blinker i midten af OSD'et er en standardindstilling i flightcontrolleren der bruges til at indikere at det nu er tid til at lande. Den er sat til at blinke når cellespænding går under 3,6V, svarende til 14,4 V batterispænding. Selv i starten af en flyvning kan batterispændingen sagtens dykke under den værdi, når man f.eks. lavet et loop, hvor der gives fuld gas i bunden for at rette op. Der er tale om voldsomme strømme på sådan en quad! Her kan I se post-flight data fra en flyvetur hvor strømmen i spidsbelastningen var 116 A, og spændingen dermed kortvarigt har dykket helt ned til 10,9 V.

Derfor har jeg "vænnet mig" til at få den slags advarsler under flyvningen, og min teori er, at da jeg kun var få sekunder inde i flyvningen har jeg ubevidst frasorteret informationen som irrelevant, fordi jeg "ved" at det først er senere i flyvningen at jeg skal være opmærksom på batteriniveauet.

Så hvad skal jeg gøre ved det? Der er ingen tvivl om at jeg de næste flyvninger helt automatisk vil være mere opmærksom på batteriwarnings, men det er lige så sikkert at jeg vil 'glemme det' igen efter en bunke flyvninger hvor der ikke har været problemer. Så et eller andet aktivt må der gøres. Jeg vil egentlig helst ikke pille ved funktionen som den er i dag, for den virker helt perfekt for normale/ikke-defekte batterier. Så jeg tror at den rette løsning er at tilføje en helt separat alarm som kun trigger ved kritiske batterispændinger (= defekte batterier), så jeg VED at når den alarm udløses så er det alvor. Dernæst så vil jeg ikke tilføje alarmen i mit OSD som allerede er fyldt med masser af information. Jeg vil bruge min sender i stedet. Den er baseret på et opensource system kaldet OpenTX og der er ekstrem stor fleksibilitet som muliggør programmering af den slags. Så min plan er, at lave en alarm som kun trigger når batterispændingen falder ned på 3 V per celle, svarende til 12 V på et 4S, og som kun trigger hvis spændingen har været dernede i 4 sekunder. Det burde frasortere falske alarmer som følge af aggresiv flyvning. Alarmen kan programmeres til at læste aktuel spænding højt for mig. Eneste andre audio advarsler jeg får fra min sender er hvis sendestyrken er kritisk lav eller helt væk som jeg beskrev i starten af denne huistorie. Derfor er jeg vandt til at når min sender taler til mig så er jeg på spanden.

Kigger vi på min konkrete flyvning/styrt, så ville denne alarm have givet mig ca. 13 sekunder til at reagere. Ikke alverden men rigeligt til at komme ind over land og foretage en kontrolleret landing.

Nå det var en lille historie fra hvad jeg går og dimser med her i sommervarmen. Håber I nød den, og mon ikke der kommer et par regnvejrsdage i den nærmeste fremtid hvor jeg har en god undskyldning for at smutte ned i kælderlabbet og dimse. Jeg tror i hvert fald jeg kunne have glæde af at designe et testapparat til mine LIPO batterier. Det er jo ret beset bare en justerbar dummyload med en lille mikrocontroller til styring, så jeg kan plotte spændingen over tid ved en konstrant strøm belastning.

Kan I allesammen have en rigtig god sommer!