forskningsingeniøren bloghoved

Min allersidste uge på DTU

Fredag den 27. april 2007 besøgte jeg for første gang DTUs Lyngby campus. Sommeren forinden var jeg blevet student, og jeg vidste allerede, da jeg fik huen på, at jeg ville læse på universitetet på DTU. Jeg skulle dog lige et år til Paris og bo og arbejde først, men jeg var altså en tur i Danmark og havde lejlighed til at besøge DTU på denne dag.

Jeg havde lavet aftaler med repræsentanter fra tre af civil-bacheloruddannelserne på DTU, som jeg snakkede med for at høre nærmere om uddannelserne. Og da jeg tog fra et festklædt DTU om eftermiddagen - der var årsfest samme aften - var jeg ikke i tvivl: Jeg ville læse til civilingeniør i fysik og nanoteknologi.

En bachelorgrad i 2010 ledte videre til en kandidatuddannelse - også i fysik og nanoteknologi og krydret med udlandsophold i både USA og Frankrig - og så blev jeg civilingeniør i fysik og nanoteknologi i august 2012.

Helt færdig med DTU var jeg dog ikke. Jeg valgte at fortsætte med en ph.d. på DTU Fotonik, hvilket jeg ikke har fortrudt. Det har været ekstremt lærerigt og med de helt rigtige udfordringer - og det har givet lejlighed til at udvikle et internationalt netværk, bl.a. i forbindelse med konferencer og eksternt forskningsophold.

Min ph.d.-afhandling er nu afleveret, og min ph.d.-forelæsning er forberedt og klar til mit ph.d.-forsvar på onsdag (den 16/12-15).

Illustration: Privatfoto

Derefter er jeg stort set færdig på DTU: Jeg har sidste arbejdsdag på fredag, og efter mere end otte lærerige og givende år på DTU skal jeg nu videre.

I morgen er det mandag og dermed starten på en nye uge. Min allersidste uge på DTU.

PS: Jeg har - både her på bloggen og i mange andre sammenhænge - været DTU-ambassadør, hvilket jeg ikke har været, fordi nogen bad mig om det, men fordi jeg har ganske meget at anbefale og takke DTU for. Det kommer formentlig til at fortsætte, men i sagens natur ikke længere som "DTU Indefra". Frygt dog ej; min blog fortsætter, men under et nyt navn. Stay tuned!

Emner : Uddannelse
Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob bloggede fra 2012-2022 om forskning, fotonik og rumteknologi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Færdes selv inden for miljøet, så det har været spændende at følge dig gennem bloggen.

  • 1
  • 0

Hej Jakob. Jeg ønsker dig held og lykke - med jobsøgning, eller hvad du vælger at gøre fremover.

  • 0
  • 0

Hej Jakob. Jeg ønsker dig held og lykke - med jobsøgning, eller hvad du vælger at gøre fremover.

Tak, ska' du ha'! Jobsøgningen har jeg været i gang med i sommers og i efteråret, så fremtiden er på plads. Dette skriver jeg noget mere om, når jeg er kommet i gang med de nye udfordringer i det nye år:-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten