Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Bæredygtighedskaravanen bloghoved

Miljømæssige forbedringer i skumplast-produktion i Bramming

Bramming Plast-Industri (BPI) befinder sig i en branche, man ikke normalt forbinder med bæredygtighed: produktion af skumplast. Men selvom ordet ”plast” ofte skaber associationer til forurening af havene, så skal vi et helt andet sted hen, når det kommer til skum – ”det er nemlig sund fornuft at arbejde bæredygtigt” som de siger hos BPI, hvor de kobler deres arbejde til Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

BPI, der ligger i vestjyske Bramming, er skumproducent og -leverandør af løsninger til bl.a. møbler, madrasser, lyddæmpning, isolering og løsninger i skum inden for opvarmning og ventilation m.m. Der er således BPI-skum i mange produkter, vi er i berøring med i vores hverdag, uden at vi umiddelbart tænker over det.

Og her ligger en af BPI’s store udfordringer: Hvordan får man rykket ved bæredygtighedsstandarder i en branche, hvor forbrugerne ikke nødvendigvis lægger mærke til produktets eksistens i deres dagligdag og dermed heller ikke efterspørger en mere bæredygtig produktion af det?

For et af de aspekter, der kom op gentagne gange ved Bæredygtighedskaravanens besøg i Bramming, var, at udviklingen går rigtig stærkt i øjeblikket. Den yngre generation er utålmodig og skubber på den grønne omstilling, og BPI vil gerne være forberedt på de kritiske spørgsmål, de ved, der kommer, og samtidig også være på forkant med deres produktudvikling. Det betyder, at det har været nødvendigt med et nyt ’mindset’, når det kommer til deres produkter – både hos BPI selv, men også hos kunderne. BPI vil gerne hjælpe kunderne til at være materialebesparende og kunne minimere affald via deres design. Men det er svært at konkurrere med billigere skum, som er produceret i Indien og Kina, hvor hverken materiale eller produktion er bæredygtig.

Efterspørgslen på billige varer er stadig høj. Derfor skal bæredygtighed tænkes ind i produktudviklingen og kunderne skal overbevises om, at det er udgiften værd, så branchen rykkes i en mere grøn retning. Og det kræver, at kunderne hjælper med at fortælle den gode historie og gøre bæredygtigt skum synligt – på trods af den ofte usynlige, men vigtige, rolle, skum spiller.

Men hvad er bæredygtigt skum, og hvordan griber man det an? For skum er, uanset hvordan man vender og drejer det, stadig lavet på olie. BPI har kastet sig over at kortlægge deres virksomhed og produktion med udgangspunkt i FN’s Verdensmål for at finde ud af, hvor de kan gøre en forskel og hvilke mål, de allerede nu er med til at opfylde. Rammerne og kravene for bæredygtighed inden for branchen er uklare, og her kan Verdensmålene – og særligt delmål og indikatorer – virke som guidelines. I dette tilfælde særligt mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Hos BPI er de meget bevidste om deres ansvar i en konservativ og problematisk branche, og siden 1970’erne har BPI arbejdet på at gøre deres produkter mindre miljøbelastende. Blandt andet i skiftet fra opløsningsmiddel i lim til vandbaserede løsninger; fra det sundhedsskadelige TDI (toluen-diisocyanat) til MDI (methylen-bisfenyl isocyanat), der er mindre skadeligt for miljø og forbrugere.

Alle de varer der kommer ind i BPI, bliver omdannet til produkter. Det materiale, der skæres fra skumblokke, bliver fragmenteret og kommer med i andre produkter som f.eks. deres genbrugsprodukt af granulatskum, Setex®. Det skaber et lukket kredsløb, som affaldssorteringen bidrager til. Der er fokus på, at produkterne, når de engang skal skilles ad, skal kunne sorteres. For at optimere transporten – både af økonomiske og miljømæssige hensyn – anvendes materialets egenskaber til at komprimere det maksimalt og samtidig designes produkterne til at passe ind i en lastbil.

Proces i retning af renere teknologi

Skumblokkene udskæres med vandstråleskæring. De våde skumblokke bliver lagt i tørreovn, hvor varmen først bruges til at tørre produkterne og efterfølgende sendes ud i rummet til opvarmning af lokaler. Udsugningsanlægget hjælper på arbejdsmiljøet, men det opsamler også støv fra produktionen, der bliver komprimeret i en blok, der kan bruges som materiale. Alt i alt gøres der allerede meget i BPI for at skabe mere miljøvenlige skumprodukter. Der er dog stadig udfordringer på vejen mod en bæredygtig produktion og der kan stilles en række spørgsmål, som endnu står ubesvarede hen, bl.a.: Hvordan sikres det, at skum ikke ender i verdenshavene? Hvad skal der gøres med de produkter, der ikke kan fragmenteres og genanvendes? Hvor mange og hvilke ressourcer bruges til at skille produkterne ad? Og er det reelt bæredygtigt? Ville det være bedre at bruge biobaserede råvarer til plastproduktion?

BPI håber på, at FN’s Verdensmål kan være med til at åbne øjnene for netop de problematikker, der gør sig gældende i skumplastproduktionen og være med til at påvirke branchen. Og forhåbentlig derigennem også finde løsningerne. Hos BPI ser de et fuldstændigt lukket materiale-kredsløb som fremtiden. Det kræver, at materialerne kan skilles fuldstændigt ad igen efter brug, og pt. er den store udfordring, at hver kommune har eget system til indsamling af affald til genbrug – og at vi i Danmark har specialiseret os i forbrænding. Hvis vi skal væk fra forbrænding, mener BPI, at det er nødvendigt, at affald indsamles ens og sorteringen af affald bliver bedre. Indtil da vil BPI fortsætte med at genanvende deres egne materialer og have fokus på, at deres produkter bliver ”genbrugt i stedet for forbrugt”.

Dette indlæg er skrevet af Anna Lund Nielsen, projektleder for Bæredygtighedskaravanen.

Illustration: MI Grafik

This document has been produced with the financial assistance of the European Union. The contents of this document are the sole responsibility of The Sustainability Caravan and can under no circumstances be regarded as reflecting the position of the European Union.

Katrine Vestergaard Petersen er er medlem af IDAs Bæredygtighedskaravane, som har denne hjemmeside: https://universe.ida.dk/baeredygtighedskaravanen/
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først