Miljøbistand åbner døre for dansk erhvervsliv i Malaysia

  • Mange danske virksomheder er blevet eksponeret for Malaysia gennem miljøprogrammet og gennem partnerskabsprogrammet, som understøtter overførsel af miljøteknologi og viden fra danske til malaysiske virksomheder, siger ambassadør Børge Petersen til Ingeniøren. Han er som dansk ambassadør ansvarlig for det miljøprogram, som er planlagt at slutte i 2009. Den danske ambassadør fortsætter:
  • I kraft af de danske programmer er der allerede i Malaysia en udbredt bevidsthed om danske virksomheders styrker indenfor de fem fokusområder: Miljøplanlægning og strategier; Vedvarende energi og energieffektivitet; Affaldshåndtering; Håndtering af miljøfarlige kemikalier, samt; Biodiversitet. Den danske miljøbistand har også givet ambassaden en god adgang til nøglepersoner i den malaysiske administration og at man fra malaysisk side gerne stiller op til danske arrangementer - så som eksempelvis til november Malaysian-Danish Water Days 2006. Både NGO'ere og ansatte i miljøministeriet, som jeg har mødt på rejsen i Malaysia, fremhæver, at Danmark har en flot historie med at støtte miljø i landet siden 1994. De fremhæver, at den danske støtte gjorde det hurtigere for Malaysia at få kendskab til regulering og gode værktøjer indenfor miljøforvaltning. Dette takket være de sidste 12 år, hvor Danmark har givet godt 600 millioner kr. til i alt ca. 100 projekter indenfor biodiversitet, skove, vand og energi. I den overordnede 9. malaysiske fem-års plan 2006-2010 har regeringen givet prioritet til at øge andelen af vedvarende energi til elektricitetsproduktion samt generel forøget energieffektivitet, herunder indenfor transport, industri og bygningssektoren. I forbindelse med energieffektivitet blev der i 2005 indviet en lavenergibygning, som huser energiministeriet i regeringsbyen Putrajaya. Noget som man som dansker godt kan være stolt over.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten