... der kan lægge kantledninger ned! :-)
Vi skal videre i robot-sagaen...
Kant-ledninger ... ARGH!
Inden man kommer nogen steder med sin plæneklipper-robot skal man have monteret et kabel 10-30cm fra kanten af plænen ... HELE VEJEN RUNDT!
Der findes maskiner der kan den slags og formodentlig kan man leje folk der har en:
(Det er første gang jeg har set et billede af nogen i høje hæle betjene udstyr med larvefødder...)
Det var ikke en mulighed for mig, tidsplanen for at anlægge græsset var allerede presset nok som det var og vi kunne ikke presse en dag ind imellem klargøring og såning til at experimentere med en kabellægger som ingen rigtig var sikre på ville virke i løs og nyfræset jord.
Hvis man kigger på billeder og videoer på nettet er der kreative ideer at finde.
Hvis det er en existerende plæne uden for mange sten under ville jeg forsøge med to personer og en kantskærer:
Person 1 laver en lang rille i plænen, person 2 propper ledningen ned i rillen mens man stadig kan finde den.
Ulempen ved at ledningen er gravet ned er primært når man opdager at ledningen skal flyttes 10 centimeter af hensyn til blomsterne.
I mit tilfælde er der mange sten, nogle steder rigtig mange sten under plænen og ikke nogen existerende græstørv der kan lukke sig om ledningen, så jeg valgte at sømme ledningen fast på overfladen.
Det vigtige ved den løsning er at ledningen skal have en pløk i alle lunker og lavninger, så den ikke hænger og dingler oppe i luften hvor skosnuder og plæneklippere kan få fat i den.
Jeg har i gennemsnit brugt noget der ligner en pløk (a 1.65 kr/stk) for hver meter ledning ... og ca. 750 meter ledning, inklusive en ledetråden.
Hvis det ikke er sivet ind på lystavlen endnu: Det er ret trælst arbejde der foregår på knæ.
I Husqvarnas manual advares man imod at lave store "depoter" af ledning, men det kan varmt anbefales at designe sine hjørner så der er lidt ekstra ledning at hente senere.
Jeg tror jeg har haft ialt tre brud på ledningen indtil videre, steder hvor jeg havde overset en lunke som robotten kunne komme i.
Husqvarna har nogle glimrende vaseline-fyldte samledimser man bare klemmer på ledningen med en fladtang i det tilfælde. Formodentlig kan almindelige gode crimp-samlinger også bruges.
Så er der det med obstruktioner på plænen.
Hvis de er høje nok og solide nok er der ikke noget problem, min model har ultralydsafstandssensor og sætter selv farten ned så sammenstødet er ganske blidt.
Men vis de ikke er høje og solide skal man enten føre kanttråden udenom og være meget omhyggelig med at føre den samlet ude fra kanten og indtil forhindringen.
Alternativt må man placere noget højt og solidt rundt om obstruktionen:
(Mærkepindene er ikke massive nok til at ultralydssensoren fanger dem, jeg skal lige experimentere med hvad jeg kan beklæde dem med så den spotter dem.
Men alt i alt kanttråd er ... KJEEEEDELIG! ... som de siger i Norge.
Placeringen af ladestationen kræver en smule omtanke, for man skal have en ledning over til den fra en stikkontakt.
Ladestationen fastgøres med nogle lange "jordskruer" som virker nogenlunde OK i en existerende plænes græstørv.
Placeringen hos os er midlertidig og lige udenfor græsset og skruerne havde ikke noget at holde fast i, derfor gravede jeg en europalle ned i overfladen og skruede ladestationen fast til pallen med træskruer.
Man kan lige ane kanttråden bagved og ledetråden foran ladestationen.
"Taget" er ekstraudstyr og der findes firmaer på nettet som sælger alt fra hundehuse til fiberglas "klippeblokke" som robotten kan gemme sig i.
Det er naturligvis også et indlysende gør det selv projekt at være kreativ på det punkt...
phk
... der kan lægge kantledninger ned! :-)
Skal man mon så lægge en kantledning ud først, for at kantledningsrobotten kan lægge kantledningen rigtigt?
Har man adgang til en havetraktor (måske naboen vil låne sin ud), har jeg set at kan kan købe en rund kantskærerkniv man blot bolter fast på et af baghjulene. Er man lidt fingernem, kan man sikkert mure et beslag sammen til montering af rør til nedføring af ledning lige bag kniven. Det går der selvfølgelig også tid med - men man får ikke så ondt i knæene og man keder sig nok ikke i samme grad.
Jeg har selv overvejet en 265ACX og sammenlignet med din beskrivelse, kommer manualen lidt let omkring dette punkt: Man får indtryk af at det blot er at rulle ledning ud og fæstne med pløkker hist og pist.
Når vi nu er over i high-end plæneklippere, kan det undre, at den ikke bare styrer efter gps. En sådan med nøjagtighed på 2 cm koster under $1000 i dag, hvilket må være tæt på samme pris som kabel, pløkker og ikke mindst arbejdstid med at montere disse.
Det er så vildt, at der ikke findes noget endnu, så civile kan have en nøjagtighed på 1-5 cm. Jeg havde håbet på Galileo, men jeg kan se på wikipedia, at der åbenbart kommer til at være ±1 meter for civile.
iBeacon, Eddystone og lignende Bluetooth LE dimser giver heller ikke den ønskede nøjagtighed: jeg havde håbet, at kunne klaske nogle dimser op, kalibrere og voilà. Men ak.
Andre ideer?
Min løsning:
Jeg har hjul, der kan moteres på min havefræser i stedet for knivene (så den kan trække en lille vogn).
Samme fræser har også et jordspyd/bremsespyd - eller hvad der nu hedder. Det sørger for, at "holde igen" når man fræser. På dette jordspyd påsvejste jeg et tyndt rør på bagsiden. Mellem fræserens håndtag hængte jeg min rulle med ledning. Ledningen blev herfra ført ned gennem røret bag på jordspyddet. Med hjulene på fræseren trak denne spyddet gennem jorden/plænen og røret bagpå spyddet sørgede for at føre ledningen ned i den rille, som spyddet lavede. Gående efter fræseren, kunne jeg så træde på og hermed lukke rillen igen.
Svært at beskrive....men kort sagt en miniudgave af dette: http://www.nedgravning-nedploejning-jordva...
Det fungerede fint :o)
/Kasper
Det er så vildt, at der ikke findes noget endnu, så civile kan have en nøjagtighed på 1-5 cm. Jeg havde håbet på Galileo, men jeg kan se på wikipedia, at der åbenbart kommer til at være ±1 meter for civile.
http://www.swiftnav.com/piksi.html påstår "Piksi is accurate to 2cm horizontally on short baselines (distance between the rover and base station receivers). Vertical precision is typically 2-3 times worse than horizontal precision for GPS receivers, so we expect 6cm accuracy on short baselines."
Når vi nu er over i high-end plæneklippere, kan det undre, at den ikke bare styrer efter gps.
Det ville kræve GPS/RTK udstyr der ville være nogen gange dyrere end robotten.
Det er så vildt, at der ikke findes noget endnu, så civile kan have en nøjagtighed på 1-5 cm.
Afhængig af hvem du regner som civil. GPS med to bånd og RTK korrektion gør det, men det koster hurtigt noget nord for 100k.
Hmm. Den gamle værnepligtsfinte ift. radio, "tænk, tast, tal" burde jeg nok bruge på nettet også. Måske ændret til "tænk, google, skriv" :-)
https://www.pozyx.io/ -> Arduino-shield. Endnu ikke billigt: lige under 4000kr er for dyrt til bare at lege med for mig.
Jeg har hjul, der kan moteres på min havefræser i stedet for knivene [...]
Det lyder ikke som en helt tosset ide...
Det ville kræve GPS/RTK udstyr der ville være nogen gange dyrere end robotten.
Kender ikke meget til GPS, men http://www.swiftnav.com/piksi.html er jo netop GPS/RTK til $1000 og med en angivet nøjagtighed på 2 cm. Måske, der er noget jeg overser? Hvis det kan bruges, burde det kunne konkurrere med kabel og pløkker, når vi er oppe i den størrelse areal og robot.
Kender ikke meget til GPS, men http://www.swiftnav.com/piksi.html er jo netop GPS/RTK til $1000 og med en angivet nøjagtighed på 2 cm. Måske, der er noget jeg overser? Hvis det kan bruges, burde det kunne konkurrere med kabel og pløkker, når vi er oppe i den størrelse areal og robot.
Har et Piksi sæt. Noget tid siden jeg har prøvet den, men da var softwaren så ustabil at den var uanvendelig i praksis. Den var desuden meget følsom over for "forhindringer" (træer bygninger mm). Den ville altså kun (hvis SW var stabil) kunne bruges på en plæne hvor der fra udkanten er frit syn til himlen 360 grader rundt. Hvis PHK vil prøve kan sættet udlånes.
I en villahave med træer, udhæng, bygninger osv. tror jeg ikke på at et sattelitbaseret system vil være anvendeligt i praksis. Det skal ihvertfald kombineres med en high-end IMU, ellers bliver det svært at holde græsset under kronen på det store kastanietræ i baghaven....
Nææ, et kabel i jorden, det kan man relatere sig til. Og det kan folk selv fejlfinde på og reparere, når det bliver klippet over :-)
Det er en anden snak, hvis vi taler om f.eks. en golfbane eller andre store åbne arealer.
GPS med to bånd og RTK korrektion gør det, men det koster hurtigt noget nord for 100k.
Der er tilsyneladende flere relativt billige projekter med RTK og ned til 2 cm præcision: https://www.indiegogo.com/projects/reach-f...
545 USD for et sæt tegner godt, men hvor godt det virker i praksis er nok det store spørgsmål.
En robot klipper baseret på RTK ville være en stor forbedring: 1. Man kunne slippe for nedlægning af kanttråd (og løsslupne robotter) 2. Man kunne planlægge klipningen langt bedre 3. Man kunne klippe systematisk og spare tid/energi
Det må være muligt at lave et relativt positions system der ikke er baseret på satellit. Jeg tænker to (eller tre) sendere placeret med passende afstand i udkanten af haven. Robotten udsender et "ping" og modtager at "pong" tilbage fra senderne. Så er det bare at beregne afstand ud fra forsinkelsen.
Hvis "pong" benytter samme fase som det modtagne "ping" vil robotten kunne sammenligne fase og dermed opnå meget stor præcision, selv uden et ultra nøjagtigt ur.
Det må være muligt at lave et relativt positions system der ikke er baseret på satellit. Jeg tænker to (eller tre) sendere placeret med passende afstand i udkanten af haven. Robotten udsender et "ping" og modtager at "pong" tilbage fra senderne. Så er det bare at beregne afstand ud fra forsinkelsen.
Det er skam muligt og det var faktisk præcis det, som Jens Brandt linkede til lidt højere oppe: https://www.pozyx.io/
Det ser voldsomt skægt ud. Det kunne man få meget tid til at gå med :-)
Det må være muligt at lave et relativt positions system der ikke er baseret på satellit. Jeg tænker to (eller tre) sendere placeret med passende afstand i udkanten af haven.
Man kunne opsætte tre bluetooth antenner og så måle på sende styrke til at definere afstande. Som jeg forstår bluetooth udstyret til trafik overvågning så er det ihvertfald noget der bruges der.
Man kunne opsætte tre bluetooth antenner og så måle på sende styrke til at definere afstande. Som jeg forstår bluetooth udstyret til trafik overvågning så er det ihvertfald noget der bruges der.
Det er ikke noget nær præcis nok. Bluetooth udstyr til trafikovervågning baserer sig i højere grad på at finde et tidspunk bilen netop har passeret udstyret, og det er præcision i meter, ikke centimeter
Det må være muligt at lave et relativt positions system der ikke er baseret på satellit. Jeg tænker to (eller tre) sendere placeret med passende afstand i udkanten af haven. Robotten udsender et "ping" og modtager at "pong" tilbage fra senderne. Så er det bare at beregne afstand ud fra forsinkelsen.
Jeg designede faktisk et lignende, men lidt anderledes system som en del af mit speciale. 4 sendere der guider en robot ved at dreje deres faser, men i samme frekvens. Robotten søger mod højeste amplitude. Ved at justere fasen på senderne kan "peaket" robotten følger flyttes rundt. Det var et sjov projekt, men der var ikke tid til at få det på prototypestadiet, så ideen er hermed givet videre til enhver der har lyst.
Et vinteraftensprojekt: Sæt en billig Lidar (https://www.sparkfun.com/products/13680) på, lad den selv optegne et kort over haven, og indsæt så nogle fences omkring no-go arealer.
Kræver selvfølgelig at der er noget Lidar'en kan få øje på samt at der ikke er for mange løsgående husdyr/børn :-)
Et par web cams monteret på dyret, og noget seriøs software må kunne gøre det.
Man kunne opsætte tre bluetooth antenner
Hvis man har sendetilladelse sætter man tre svage radio sendere op, som sender harmoniske frekvenser (f.eks 5, 10 og 15 xHz)
Så kan modtageren måle afstanden til senderen ved at måle faseforskellen imellem de tre signaler.
Det i bund og grund således en laser-afstandsmåler virker.
Geodætisk Institut brugte metoden i HF båndet i 1950'erne.
Om ikke andet, så vidste jeg allerede at et "elektrisk får"- er ret dyrt, er i en vis risiko for at blive stjålet- og at den der kabelkantløsning er umulig, hvis man ikke har kun plæne. Bede og småtræer/nyplantninger i plænen- er ikke mulige.
Så skal man alligevel ud med en anden klipper- og evt slå kanter langs kablet med le/segl.
Jeg bruger selv el-klipper, og der står i forlængertromlens (25 meter) brugsforviiring, at den skal være rullet HELT ud. Og så hænger møget alligevel fast i hjørner/vælter plantekrukker mv. (Den er forresten svær at sætte stik i- mens de ryger nemt ud... GRRRUFF!!!)
Min "græsplæne" er endnu mere irregulær, end din, vi har fx vores minirenseanlæg, hvor krudtet skal holdes nede- og to runde brøndlåg + udfluftningsrøret. (Renholdes af hensyn til service-eftersyn, tømning og de ret sarte mikroorganisme i tanken) Man kan dog klippe rimeligt tæt maskinelt, men det koster flere kræfter end godt er. Så heller nuppe resten med seglet!
Forresten- kan jeg ikke forestille mig noget mere kedeligt end- kanstikning. Det skulle lige være at skuffe/feje...
Mvh Tine- men mit havebrug er også mere til glæde- end til milimeterordens havepersoner. De sidste findes også i økologisk udgave!
Jeg har lagt omkring 1200m tråd, selvom Husqvarna siger at max er omkring 800m.
Jeg har desværre været nærig og udover det tråd der fulgte med, brugt almindeligt enkeltleder pvl 1.5mm^2 PVL. Det var en fejl, det korroderer over efter et par år.
Men er jorden bare rimelig flad, kan man trække tråden adskillige meter mellem pløkkene, der går ikke mange uger før græsset ligger over tråden.
Jeg har så installeret checkpoints, billige udendørs stikkontakter fra HN. Sker der et kabelbrud, kan jeg lokalisere hvilket segment fejlen er i, ved at forbinde to checkpointer med en lang ledning med hanstik i begge ender. Før nogen går i panik: begge ben er forbundet sammen, så sikringen går så hurtigt nogen skulle sætte den i en stikkontakt, og alle på ejendommen ved at de 100m lampeledning ikke er en forlængerledning.
Angående det kloak?-dæksel, der stikker op; jeg ville foretrække at fylde op med jord omkring, så dækslet ligger i plan, så klipperen bare kører hen over. Samtidig fjerner man risikoen for snublinger og kvæstede tæer :-)
Det vist DECCA i gamle dage og blev brugt af skibsfarten. Kom i 1949.
Burde det ikke snart være billigere at give robotten øjne og så bare bede den om at slå alt græs den kan få øje på indenfor et område defineret i metermål (= upræcis GPS).
Hvor meget computerkraft skal der til for at lave den nødvendige billedanalyse?
Næste model burde også selv kunne finde tidsler og hive dem op med mest mulig rod!
Om ikke andet, så vidste jeg allerede at et "elektrisk får"- er ret dyrt, er i en vis risiko for at blive stjålet...
Er de fleste nyere robotplæneklippere ikke tyverisikrede på forskellige måder? Men det er nok ikke 100% effektivt (det hjælper nok at lade robotten gemme sig i en af de "klippeblokke" PHK omtaler når den ikke slår græs og at lade den slå græsset om dagen efter fyraften).
Kan kablet ikke bare ligge oven på jorden? Jeg mener den klipper vel i ca. 2 cm højde og som tiden går bliver kablet begravet i muld som græsset laver.
Før nogen går i panik: begge ben er forbundet sammen, så sikringen går så hurtigt nogen skulle sætte den i en stikkontakt, og alle på ejendommen ved at de 100m lampeledning ikke er en forlængerledning.
Ok, så lad mig da gå i 'panik': Hvorfor i alverden laver du ikke bare din testledning som en enkelt ledning med et bananstik i begge ender i stedet for den 'forlængerledning', du har konstrueret, med alle de risici, den er forbundet med?
På et eller andet tidspunkt kommer naboen og låner din 'forlængerledning', og bare at sætte sin lid til at sikringen nok går, når den bliver sat i en stikkontakt, er altså ikke godt nok, når en sikker løsning ligger lige til højrebenet.
Det vist DECCA i gamle dage og blev brugt af skibsfarten. Kom i 1949.
Det er rigtigt, DECCA virkede efter samme princip.
Men det var ikke DECCA Geodætisk Institut brugte, de havde deres egne transportable sendere.
@PH-K:
"Der findes maskiner der kan den slags og formodentlig kan man leje folk der har en:"
Mener du at man kan leje hende der har den på billedet?
;-)
Kender ikke meget til GPS, men http://www.swiftnav.com/piksi.html er jo netop GPS/RTK til $1000 og med en angivet nøjagtighed på 2 cm.
Tak for linket!
Jeg mente jo nok jeg ikke var helt på vildspor i denne debat. ;-)
I denne halvgamle film kan man se både DECCAs virkemåde og de transportable sendere til søopmåling.
Ok, så lad mig da gå i 'panik': Hvorfor i alverden laver du ikke bare din testledning som en enkelt ledning med et bananstik i begge ender i stedet for den 'forlængerledning', du har konstrueret, med alle de risici, den er forbundet med?
Fordi så kan de ikke komme i stikkontakten p.g.a. børnesikring.
På et eller andet tidspunkt kommer naboen og låner din 'forlængerledning', og bare at sætte sin lid til at sikringen nok går, når den bliver sat i en stikkontakt, er altså ikke godt nok, når en sikker løsning ligger lige til højrebenet.
Der er en sandsynlighed på 1E-6 på at nogen låner den ledning,
En robotplæneklipper er tyverisikret på tre niveauer.
1: Den skal have en pinkode for at starte efter et længerevarende stop, eller med regelmæssigemellemrum. 2: Den kører ikke uden sin ladestation, der kan skrues fast i jorden eller kraftigere, f.ex.betonfliser. 3: Strømforsyningen til ladestationen sidder oftest indendørs, og det kræves derfor et indbrud.
Desuden kan klipperen forsynes med GSM/GPS-alarm, så den kan spores i tilfælde af tyveri, og kan alarmere i tilfælde af at den fjernes fra matriklen.
(Jeg skriver her om Husqvarna, men efterligningerne har sikkert samme features ;-) ) https://www.bolius.dk/kan-robotklipperen-k...
Ifølge Tryg Forsikring dækker indboforsikringen, hvis din robotklipper bliver stjålet også når du lader den køre rundt, mens du er væk på ferie.
Robotklipper kan forebygge indbrud
Hos Tryg Forsikring opfordrer man ligefrem til, at du lader robotplæneklipperen arbejde i ferien. Her er erfaringen nemlig, at en nyklippet plæne har en præventiv effekt mod indbrud.
Jeg står over på denher, og venter på robotten der kan luge ukrudt. Græs interessere mig ikke synderligt. Der er bare et fornybart gulvtæppe, og afgrænsning af bede.
Med både køkkenhave og blomsterhave, så skal der indtil videre et menneske til at navigere. Kedeligt er det da, men så slemt er det heller ikke.
Fascination af græs, de engelske have, der igen efterligner afgræssede enge, efterlader mig ret kold. Græsplænen fastholder naturen i en unaturlig situation, gør ikke noget for jordforbedring, dyr osv...
Jeg har stadig selv græs. Det er så nemt, praktisk, og enhver kan finde ud af det, grønne finger eller ej. Det er det mindst arbejdskrævende i en have. Det er størrelsen på mine bede som jeg frygter, for det er arbejde. Det er også laboratorier for eksperimenter.
Jeg 'holder' to grunde. Hus og sommerhus. Kultur og natur.
Omkring huset optimere jeg for ad åre at få den bedste jord. Økologisk er det ikke endnu, jeg gøder med græsset med NKP, slår det med opsamler, og fordeler afklipper under planterne, for at trykke ukrudtet og fodre ormene. NKP'en er et boost, ellers har jeg ikke afklip nok.
Omkring sommerhuset kunne jeg aldrig drømme om at 'slå græs'. Frøpuljen i jorden skal ikke ødelægges ved at favorisere et monokromt græstæppe. En afklipning i sensommeren skal kunne gøre det. Ellers må det se ud som det nu gør, det billige skidt.
Brombær, de kan ikke udpines ved at fjerne næringsstoffer. Det er et åbent spørgsmål om én pensel med roundup i støddet ville være bedre for naturen (end årelang plæneklipning, forstås)?
Jeg drømmer om robotter der selv kan holde natur og dyrke haver, helst inden min ryg bliver for gammel.
Imens glæder jeg mig over at PHK har købt sig til mere tid, og forhåbentlig holder bloggen kørende mange år endnu. Tillykke med grund, robot og snart hus :).
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard