Fra mig til dig, kære kommende ingeniørstuderende

Hmm, mit råd må nok være et mere "klog af skade" slags råd;

Jeg kan se, at der var for mange slides og materialer som jeg aldrig fik gemt lokalt på min PC. Alt sammen lå på intranet servere, så alt for ofte har jeg nok bare kigget på en lokal cache når jeg så dagens slide igennem. De gange jeg har gemt det, så er det alt for ofte bare gemt i en mere eller mindre tilfældig folder med et tvivlsomt navn. Helt skidt var det dog ikke, det var opdelt mere eller mindre efter semester.

Jeg har nok tænkt at jeg altid bare kunne downloade en ny kopi, men de intralinks er lukket for mig her 6 år senere.

For et par år siden døde en af de HDD hvor det lå på, dog kunne dataen genskabes, blot uden mappestruktur, så nu er det altså definitivt noget rod.

Så for den mere dovne studerende som ikke lige får scannet noter, etc. - Sørg som minimum for at få lavet en folder med en lokal kopi af hvert kursus, gør det på en måde så det er overskueligt om et par år og gem det i en sky eller på en måde så det ikke ryger hvis din HDD dør.

Godt råd!

Dropbox kom frem under min studietid, og når jeg kigger i mapperne for de forskellige semestre, er det tydeligt, at jeg har væsentlig mere kursusmateriale fra efter jeg startede med at bruge Dropbox end før - slides, opgaver, noter mv.

Med alle de tjenester som Dropbox m.fl. der findes i dag, hvor man gratis får ganske meget plads, burde det være en no-brainer at gemme alt kursusmaterialet i Skyen.

Forstå, at mens du studerer, er produktet af alt, hvad du gør LÆRING. Det er ikke "tingen" i sig selv, der er slutmålet.

At fremstille et produkt (hvad, det så end er) eller løse en opgave er et MIDDEL. Målet med at fremstille det er ikke produktet, men det du LÆRER ved at fremstille det.

Lad være med at blive en af de studerende, der når frem til noget, der virker (fundet på nettet...), men ikke ved hvorfor. Bliv hellere en af dem, der når frem til noget, der ikke virker, men som ved hvorfor, og nu ved, hvad du skulle have gjort i stedet for.

Helt enig, det er en rigtig god pointe.

Da jeg skrev blogindlægget, overvejede jeg, om jeg skulle skrive noget om karakterer - der er, i forhold til karakterer i gymnasiet, utrolig meget fokus på dette spørgsmål i de her år. På universitetet er det, fuldstændig i forlængelse af hvad du siger, ikke særlig vigtigt, hvad dine karakterer er, men det er derimod meget vigtigt, at du har opnået en forståelse, og at du har lært at lære.

Min egen oplevelse er, at der kan være en ganske god sammenhæng imellem, om man forstår stoffet, og om får en høj karakter, så jeg synes ikke, at man kan sige, at karakterer ikke betyder noget. Men en høj karakter er ikke noget mål i sig selv, og hvis man f.eks. har fået den, fordi et fag har været nemt, og at man derfor ikke er blevet udfordret, har man gjort sig selv en bjørnetjeneste.

Så: Vælg de svære fag, dem hvor du virkelig kommer ud at hænge i neglene, også hvis det betyder, at du ikke er sikker på den karakter, du forventer af dig selv. Det vil være hårdt undervejs, men gavnligt i det lange løb.

For at undgå at løse opgaver på computer, er det også bidende nødvendig at opgaverne rent faktisk er TIL at løse i hånden. Sad for noget tid siden med et par 6. ordens stamfunktioner, der skulle løses - I min naivitet for forståelse for stoffet, endte jeg med 3 sider fyldt med udregninger. Dette viste sig at være fuldstændig tidsspilde, da jeg havde (eller muligvis flere) fejl på daværende sider, og var alligevel nødsaget til at sammenligne mit resultat via Wolfram Alpha. (man kan så kommentere på mine matematiske komptetancer - men med det antal led skal der ikke meget til, for at lave en mindre fejl)

Det kunne naturligvis være interessant rent faktisk at lave sådanne opgaver; men når denne ene delopgave var 1/30, så er der (af rent tidsmæssige årsager) ikke muligheder for at lave resten i hånden.

Helt enig, det er intet mål i sig selv at kaste sig ud i løsning-per-håndkraft i alle tilfælde.

Men det kræver en erfaring med og forståelse af forskellige typer af problemer, før man kan lave en kvalificeret vurdering af, om det er spild at tid at kaste sig ud i en manuel løsning, eller om det er spild af regnekraft ikke bare at skrive løsningen op.

Sat på spidsen: Jeg ved, at jeg kan løse en lineær ligning med én ubekendt i hovedet, at jeg kan løse en generel andegradsligning på bagsiden af en konvolut, og at jeg ikke ville kaste mig ud i at løse en tredjegradsligning per håndkraft. Alt dette ved jeg, fordi jeg har erfaring med alle tre typer af ligninger.

Tilsvarende ved jeg, at jeg kan Gausse et 2 x 2 lineært ligningssystem i hånden, og ditto et 3 x 3 og et 4 x 4. Men jeg ved også, at den manuelle arbejdstid i det generelle tilfælde vokser med antallet af rækker og søjler, og at jeg ikke per håndkraft ville kaste mig ud i at løse 10 x 10 eller 100 x 100 ligningssystemer. Alt dette ved jeg, fordi jeg har erfaring med at løse lineære ligningssystemer, både i hånden og med hjælp fra en computer.

Derudover er der MEGET få ingeniørvirksomheder i dag, som sætter deres medarbejdere til at beregne "avancerede" ligninger. At lære et værktøj, der kan gøre det, og så fokusere mere på de omkringliggende kompetencer, samt resultatfortolkning, er langt mere effektive steder at kigge.

Det er formentlig korrekt, og der er i dag så gode værktøjer tilgængelige, at det ofte giver mening. Til gengæld tror jeg ikke, at disse virksomheder beder deres ansatte bruge disse værktøjer, fordi de tvivler på, at de i princippet kunne løse problemerne per håndkraft - men fordi de ved, at deres ingeniører forstår, hvad computeren og værktøjerne gør, og at det er hurtigere og mere effektivt at bruge værktøjerne.

Jeg har iøvrigt aldrig haft behov for at finde analytiske løsninger på noget som helst i mit job

Et par af mine kolleger brugte i forbindelse med en vores seneste TICRA software-udgivelser ganske meget tid på at konvertere numerisk udregning af afledte af nogle bestemte funktioner til analytisk udregning af disse.

Det giver, som en af mine kolleger præsenterede til en konference i USA i sidste måned, markante forbedringer, hvad angår optimeringshastighed i selvsamme software.

Noget, som de store producenter af telekommunikationssatellitter nu kan nyde godt af.