Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
forskningsingeniøren bloghoved

Fra mig til dig, kære kommende ingeniørstuderende

Jeg fulgte i sidste uge med interesse med i den store dækning af årets optag på de videregående uddannelser, og det var ikke uden glæde, at jeg konstaterede, at optaget på ingeniøruddannelserne i modsætning til den generelle udvikling vokser.

Det er betryggende at vide, at dem, der starter uddannelse, i stort tal gerne vil være berømte for rent faktisk at kunne noget.

Næsten samtidig som at optaget blev offentliggjort, faldt jeg i kælderen derhjemme over et par billeder, der blev taget i tredje kvadrant på DTU den sidste mandag i august 2007 - på første studiedag for nye ingeniørstuderende.

Billederne viste Hold 1 og Hold 2 på fysik og nanoteknologi civilingeniørstudiet, og jeg stod på bagerste række på det ene billede.

Med andre ord er det præcis ti år siden, at jeg netop selv var blevet optaget på en uddannelse og stod på tærsklen til at skulle starte med at læse på universitetet.

Jeg har lært meget på de ti år, og alt det tekniske skal jeg ikke trætte med her. Til gengæld vil jeg gerne med dig, kære kommende ingeniørstuderende, dele et par af de ting, som ti år som ingeniørstuderende, ph.d.-studerende og nu forskningsingeniør har lært mig.

Udforsk forskellige typer af fag

Udforsk, så meget du kan, forskellige typer af fag på forskellige institutter.

Der er nogle rammer, inden for hvilke du kan og skal vælge fag, og specielt i starten af studiet kan valgfriheden være relativt begrænset. Men senere er der flere muligheder, som du bør udnytte.

Vær ikke bange for, at du spreder dine interesser og kompetencer - du skal tidsnok, når du når til slutningen af uddannelsen og skal skrive afsluttende opgave, blive specialiseret og arbejde virkelig i dybden med et meget afgrænset emne.

Prøv både fag, hvor du primært skal læse og regne, og andre hvor du skal være mere praktisk, f.eks. i et laboratorium. Du har sikkert en idé om, hvad du bedst kan lide, og hvad du er bedst til, men afprøv alligevel andre fag.

Skriv ting ned

Du husker bedre, hvad du læser, og hvilke spørgsmål, tanker og idéer du får, mens du læser eller løser opgaver, hvis du skriver dem ned. Så skriv meget, f.eks. som en arbejds- eller studiejournal.

Læs også: Djævlen er i detaljen - men kan du huske detaljen?

Noter kan skrives fysisk, f.eks. på et stykke papir eller i en notesbog, eller digitalt, og det vigtigste er ikke, i hvilken form du skriver dem, men at du skriver dem.

Jeg har dog alligevel en anbefaling:

Arbejd digitalt

Skriv dine læse- og forelæsningsnoter på computeren eller på en tablet. Eller skriv dem i hånden og scan dem sidenhen og gem dem i Dropbox, Evernote eller et lignende sted.

På den vis slipper du for at skulle slæbe tunge mapper rundt, både frem og tilbage til og fra universitetet, og når du skal flytte. Og noterne er tilgængelige, uanset hvor du er, samt nemme at dele med andre.

Man kan sagtens skrive noter på en tablet, og alternativt, hvis man foretrækker at skrive på fysisk papir, kan man nemt med tablet eller smartphone scanne noterne og gemme dem digitalt.

Jeg har netop smidt alle mine mapper med noter og opgaver fra mine fem års studietid - som fyldte det meste af seks store affaldssække - ud. Til sammenligning havde jeg nærmest ingen papirer og mapper fra tre års ph.d., fordi jeg her arbejdede digitalt.

Forstå problemet, før du får din computer til at løse det

Vær sikker på, at du forstår den bagvedliggende teori eller teknik, før du får et avanceret computerprogram til at løse dine opgaver for dig.

Særligt når det bliver svært, er det fristende at prøve at gemme sin manglende forståelse bag et forsøg på at få computeren til at give dig svaret - uden at du altså forstår hvordan.

Jeg kan på det varmeste anbefale ikke at forfølge den strategi.

Tag fat om nældens rod og forsøg at forstå det, også selvom det føles anstrengende, og du føler dig dum undervejs. Du bliver klogere af det og glad, når ti-øren falder, og du endelig forstår den rette sammenhæng.

Læs også: Lidt mere a-hold og lidt mindre Maple, tak!

Planlæg dit udvekslingsophold

Tænk tidligt i dit studie over, hvor du gerne vil på udvekslingsophold henne, og hvad mulighederne er. Snak med studievejlederen for din uddannelse herom.

Det er naturligvis ikke obligatorisk at skulle til udlandet at studere, men det er en sund oplevelse, både fagligt og socialt.

Der er mange fonde at søge om økonomisk støtte til udlandsophold, så brug meget tid på at lave en god og grundig ansøgning, og send mange ansøgninger afsted. Inspiration til fonde, hvor man kan søge om støtte, kan findes nederst til højre på denne side.

Jeg var selv et semester i USA at læse og på en måneds sommerskole i Frankrig, begge dele på første år af kandidatuddannelsen. Skal du af sted i løbet af bacheloruddannelsen, skal du inden for det første studieår i gang med planlægningen.

Læs også: Udlandsophold til alle studerende: Er gode hensigter nok?

Hvad er dine råd?

Del dem gerne i kommentarerne

Og, naturligvis, et stort tillykke til de kommende ingeniørstuderende! Det bliver ikke nemt, men det bliver sjovt og udfordrende - god fornøjelse!

JakobRosenkrantz de Lasson
er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hmm, mit råd må nok være et mere "klog af skade" slags råd;

Jeg kan se, at der var for mange slides og materialer som jeg aldrig fik gemt lokalt på min PC. Alt sammen lå på intranet servere, så alt for ofte har jeg nok bare kigget på en lokal cache når jeg så dagens slide igennem. De gange jeg har gemt det, så er det alt for ofte bare gemt i en mere eller mindre tilfældig folder med et tvivlsomt navn. Helt skidt var det dog ikke, det var opdelt mere eller mindre efter semester.

Jeg har nok tænkt at jeg altid bare kunne downloade en ny kopi, men de intralinks er lukket for mig her 6 år senere.

For et par år siden døde en af de HDD hvor det lå på, dog kunne dataen genskabes, blot uden mappestruktur, så nu er det altså definitivt noget rod.

Så for den mere dovne studerende som ikke lige får scannet noter, etc. - Sørg som minimum for at få lavet en folder med en lokal kopi af hvert kursus, gør det på en måde så det er overskueligt om et par år og gem det i en sky eller på en måde så det ikke ryger hvis din HDD dør.

  • 0
  • 0

Hmm, mit råd må nok være et mere "klog af skade" slags råd;

Jeg kan se, at der var for mange slides og materialer som jeg aldrig fik gemt lokalt på min PC. Alt sammen lå på intranet servere, så alt for ofte har jeg nok bare kigget på en lokal cache når jeg så dagens slide igennem. De gange jeg har gemt det, så er det alt for ofte bare gemt i en mere eller mindre tilfældig folder med et tvivlsomt navn. Helt skidt var det dog ikke, det var opdelt mere eller mindre efter semester.

Jeg har nok tænkt at jeg altid bare kunne downloade en ny kopi, men de intralinks er lukket for mig her 6 år senere.

For et par år siden døde en af de HDD hvor det lå på, dog kunne dataen genskabes, blot uden mappestruktur, så nu er det altså definitivt noget rod.

Så for den mere dovne studerende som ikke lige får scannet noter, etc. - Sørg som minimum for at få lavet en folder med en lokal kopi af hvert kursus, gør det på en måde så det er overskueligt om et par år og gem det i en sky eller på en måde så det ikke ryger hvis din HDD dør.

Godt råd!

Dropbox kom frem under min studietid, og når jeg kigger i mapperne for de forskellige semestre, er det tydeligt, at jeg har væsentlig mere kursusmateriale fra efter jeg startede med at bruge Dropbox end før - slides, opgaver, noter mv.

Med alle de tjenester som Dropbox m.fl. der findes i dag, hvor man gratis får ganske meget plads, burde det være en no-brainer at gemme alt kursusmaterialet i Skyen.

  • 0
  • 0

Forstå, at mens du studerer, er produktet af alt, hvad du gør LÆRING. Det er ikke "tingen" i sig selv, der er slutmålet.

At fremstille et produkt (hvad, det så end er) eller løse en opgave er et MIDDEL. Målet med at fremstille det er ikke produktet, men det du LÆRER ved at fremstille det.

Lad være med at blive en af de studerende, der når frem til noget, der virker (fundet på nettet...), men ikke ved hvorfor. Bliv hellere en af dem, der når frem til noget, der ikke virker, men som ved hvorfor, og nu ved, hvad du skulle have gjort i stedet for.

/Bo

  • 2
  • 0

Forstå, at mens du studerer, er produktet af alt, hvad du gør LÆRING. Det er ikke "tingen" i sig selv, der er slutmålet.

At fremstille et produkt (hvad, det så end er) eller løse en opgave er et MIDDEL. Målet med at fremstille det er ikke produktet, men det du LÆRER ved at fremstille det.

Lad være med at blive en af de studerende, der når frem til noget, der virker (fundet på nettet...), men ikke ved hvorfor. Bliv hellere en af dem, der når frem til noget, der ikke virker, men som ved hvorfor, og nu ved, hvad du skulle have gjort i stedet for.

Helt enig, det er en rigtig god pointe.

Da jeg skrev blogindlægget, overvejede jeg, om jeg skulle skrive noget om karakterer - der er, i forhold til karakterer i gymnasiet, utrolig meget fokus på dette spørgsmål i de her år. På universitetet er det, fuldstændig i forlængelse af hvad du siger, ikke særlig vigtigt, hvad dine karakterer er, men det er derimod meget vigtigt, at du har opnået en forståelse, og at du har lært at lære.

Min egen oplevelse er, at der kan være en ganske god sammenhæng imellem, om man forstår stoffet, og om får en høj karakter, så jeg synes ikke, at man kan sige, at karakterer ikke betyder noget. Men en høj karakter er ikke noget mål i sig selv, og hvis man f.eks. har fået den, fordi et fag har været nemt, og at man derfor ikke er blevet udfordret, har man gjort sig selv en bjørnetjeneste.

Så: Vælg de svære fag, dem hvor du virkelig kommer ud at hænge i neglene, også hvis det betyder, at du ikke er sikker på den karakter, du forventer af dig selv. Det vil være hårdt undervejs, men gavnligt i det lange løb.

  • 0
  • 0

For at undgå at løse opgaver på computer, er det også bidende nødvendig at opgaverne rent faktisk er TIL at løse i hånden.
Sad for noget tid siden med et par 6. ordens stamfunktioner, der skulle løses - I min naivitet for forståelse for stoffet, endte jeg med 3 sider fyldt med udregninger. Dette viste sig at være fuldstændig tidsspilde, da jeg havde (eller muligvis flere) fejl på daværende sider, og var alligevel nødsaget til at sammenligne mit resultat via Wolfram Alpha. (man kan så kommentere på mine matematiske komptetancer - men med det antal led skal der ikke meget til, for at lave en mindre fejl)

Det kunne naturligvis være interessant rent faktisk at lave sådanne opgaver; men når denne ene delopgave var 1/30, så er der (af rent tidsmæssige årsager) ikke muligheder for at lave resten i hånden.

Derudover er der MEGET få ingeniørvirksomheder i dag, som sætter deres medarbejdere til at beregne "avancerede" ligninger. At lære et værktøj, der kan gøre det, og så fokusere mere på de omkringliggende kompetencer, samt resultatfortolkning, er langt mere effektive steder at kigge.

  • 0
  • 0

Derudover er der MEGET få ingeniørvirksomheder i dag, som sætter deres medarbejdere til at beregne "avancerede" ligninger. At lære et værktøj, der kan gøre det, og så fokusere mere på de omkringliggende kompetencer, samt resultatfortolkning, er langt mere effektive steder at kigge.

Som Bo Christensen også er inde på ovenover - Jeg tror man skal lade være med at tænke for meget over produktet og istedet nyde læringen - Og ellers stole på at de professorer som har lavet kursus planen ved hvad de gør.

Det er lidt formasteligt (presumptuous på dansk?) at mene at man som studerende ved bedre end de som har kørt årtier af studerende igennem, så det med at sige "det har jeg ikke brug for at vide" skal man passe på med. Det sagt,
så gjorde jeg det også under min studietid, altså nedprioriterede fag.

Jeg har iøvrigt aldrig haft behov for at finde analytiske løsninger på noget som helst i mit job - Men jeg nyder stadig idag at jeg nogenlunde kan forstå konceptet i beviser når jeg surfer wikipedia eller læser op på dokumentationen bag en program funktion. Det får jeg ikke højere løn for, men det har værdi for mig.

  • 0
  • 0

Som Bo Christensen også er inde på ovenover - Jeg tror man skal lade være med at tænke for meget over produktet og istedet nyde læringen


Jeg har rimelig konsekvent set, at undervisere på INGEN måde fokuserer på læring.
Konstant har jeg oplevet, at man har afleveret et produkt, efter bedste evne. Efterfølgende er der så en fremlæggelse - Her kunne man så kompensere for eventuelle mangler, man har haft, og forklare uhensigtsmæssige koncepter i sit produkt. Det er bare ikke tilfældet - At forstå sine fejl, diskutere dem, og være i stand til at forklare, hvordan man skal rette op på dem, er ikke I NÆRHEDEN af så værdifuldt, som at lave et godt produkt. (rent karaktermæssigt)

Hver eneste gang jeg har spurgt mine lektorer (og det er efterhånden blevet til mange gange, da jeg er dybt uenig med deres holdning), har jeg fået at vide, at fokus ikke er på læring, men på produktet.

  • 0
  • 0

For at undgå at løse opgaver på computer, er det også bidende nødvendig at opgaverne rent faktisk er TIL at løse i hånden.
Sad for noget tid siden med et par 6. ordens stamfunktioner, der skulle løses - I min naivitet for forståelse for stoffet, endte jeg med 3 sider fyldt med udregninger. Dette viste sig at være fuldstændig tidsspilde, da jeg havde (eller muligvis flere) fejl på daværende sider, og var alligevel nødsaget til at sammenligne mit resultat via Wolfram Alpha. (man kan så kommentere på mine matematiske komptetancer - men med det antal led skal der ikke meget til, for at lave en mindre fejl)

Det kunne naturligvis være interessant rent faktisk at lave sådanne opgaver; men når denne ene delopgave var 1/30, så er der (af rent tidsmæssige årsager) ikke muligheder for at lave resten i hånden.

Helt enig, det er intet mål i sig selv at kaste sig ud i løsning-per-håndkraft i alle tilfælde.

Men det kræver en erfaring med og forståelse af forskellige typer af problemer, før man kan lave en kvalificeret vurdering af, om det er spild at tid at kaste sig ud i en manuel løsning, eller om det er spild af regnekraft ikke bare at skrive løsningen op.

Sat på spidsen: Jeg ved, at jeg kan løse en lineær ligning med én ubekendt i hovedet, at jeg kan løse en generel andegradsligning på bagsiden af en konvolut, og at jeg ikke ville kaste mig ud i at løse en tredjegradsligning per håndkraft. Alt dette ved jeg, fordi jeg har erfaring med alle tre typer af ligninger.

Tilsvarende ved jeg, at jeg kan Gausse et 2 x 2 lineært ligningssystem i hånden, og ditto et 3 x 3 og et 4 x 4. Men jeg ved også, at den manuelle arbejdstid i det generelle tilfælde vokser med antallet af rækker og søjler, og at jeg ikke per håndkraft ville kaste mig ud i at løse 10 x 10 eller 100 x 100 ligningssystemer. Alt dette ved jeg, fordi jeg har erfaring med at løse lineære ligningssystemer, både i hånden og med hjælp fra en computer.

Derudover er der MEGET få ingeniørvirksomheder i dag, som sætter deres medarbejdere til at beregne "avancerede" ligninger. At lære et værktøj, der kan gøre det, og så fokusere mere på de omkringliggende kompetencer, samt resultatfortolkning, er langt mere effektive steder at kigge.

Det er formentlig korrekt, og der er i dag så gode værktøjer tilgængelige, at det ofte giver mening. Til gengæld tror jeg ikke, at disse virksomheder beder deres ansatte bruge disse værktøjer, fordi de tvivler på, at de i princippet kunne løse problemerne per håndkraft - men fordi de ved, at deres ingeniører forstår, hvad computeren og værktøjerne gør, og at det er hurtigere og mere effektivt at bruge værktøjerne.

  • 0
  • 0

Jeg har iøvrigt aldrig haft behov for at finde analytiske løsninger på noget som helst i mit job

Et par af mine kolleger brugte i forbindelse med en vores seneste TICRA software-udgivelser ganske meget tid på at konvertere numerisk udregning af afledte af nogle bestemte funktioner til analytisk udregning af disse.

Det giver, som en af mine kolleger præsenterede til en konference i USA i sidste måned, markante forbedringer, hvad angår optimeringshastighed i selvsamme software.

Noget, som de store producenter af telekommunikationssatellitter nu kan nyde godt af.

  • 0
  • 0

Udover ovenstående gode faglige råd, som måske også kunne inkludere, at man fandt en god studiegruppe at spare faglige diskussioner med, vil jeg dertil anbefale nye studerende at engagere sig i frivilligt socialt eller lønnet studierelateret arbejde.
Afhængig af ens studieretning kan det til tider virke ret teoretisk og virkelighedsfjernt. Derfor kan det være yderst værdifuldt at søge relevante studiejobs i virksomheder, og derved se hvordan den teoretiske viden kan omsættes i praksis.
En anden måde at "komme væk fra bøgerne" på, hvilket kan være sundt i en travl studietid, er at engagere sig som frivillig. Dette kan enten være i en af de mange frivillige sportsforeninger, faglige råd, Polyteknisk Forening (PF) og/eller blive en del af studiestart (vektorer, kabs) og buddies ved introduktionsugen. Herigennem kan man skabe fantastiske venskaber, som måske senere i livet kan føre til drømmejobbet.

  • 0
  • 0