close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

MH370 - intet nyt ?

I spidsen af flag-carrier flyselskabet "Emirates" sidder en englænder ved navn Sir Tim Clark som har været i branchen siden 1972.

Han har nu taget bladet fra munden om MH370: Han tror ikke på hvad der bliver sagt.

Det er tyske Bild der bringer interviewet.

Grundlæggende er der ikke så meget nyt i hans kritik. Hvorfor må vi ikke se hvad der var i lasten ? Hvorfor er der ikke fundet noget som helst flydende på havet ? Hvorfor skulle vi tro på INMARSAT ? Hvad for nogen til at tro at flyet har fløjet på autopilot ?

Alt sammen gode spørgsmål, ikke nye spørgsmål, men denne gang kommer de ikke fra tilfældige fodgængere, men fra direktøren for det flyselskab der har flest Boeing 777 fly i drift.

Det skal nok give noget presse, men det bringer næppe nogen yderligere oplysninger for dagen.

Clarks utilfredshed med INMARSAT data er primært anden ordens: Hvis flyet var styrtet ned i det Indiske ocean ville noget flyde ovenpå og dukke op før eller siden.

Det er et meget stærkt argument.

Selv da Charles Kingsford Smith forsvandt i stort set samme område med et lille bitte fly, dukkede der et hjul op efter et par år.

Spørgsmålet er dog hvor stor sandsynligheden er for at nogen af de meget få skibe der passerer ude midt i det indiske ocean tilfældigvis var vågne nok til at spotte en våd pyntepude fra et fly i den mellemliggende tid ?

Større chance var der nok for de satellit og fly baserede radar surveys der blev foretaget i den første tid efter flyets forsvinden, men heller ikke de fandt noget skrammel der kunne henføres til MH370.

Hvor meget vægt kan man faktisk tillægge INMARSAT data til at begynde med ?

Det er ikke fordi der er ret mange led i beregningskæden, men det er tan(næsten 90°) territorie så usikkerheden på resultatet vokser meget hurtigt med selv små forandringer i input værdier eller antagelser.

Flyets hastighed og brændstoføkonomi er naturligvis den allerstørste antagelse, det har vi absolut ingen kilder til, kun gætværk.

Som "time-nut" er der nogle andre mindre detaljer der stikker i øjnene.

Flyets INMARSAT radio var slukket i noget der ligner en times tid under vejs.

Ud over det helt indlysende spørgsmål om hvem der tændte igen, rejser det nogle problemer om selve udregningerne.

Kvartskrystaller rammer ikke samme frekvens hver gang der bliver tændt for dem, slet ikke i et miljø med vibration og retningsændringer om i et fly og endnu mindre hvis de er af en temperatur-kompenseret ("TCXO") type.

Men udregningerne, f.eks fra den selvbestaltede "Independent Group", baserer sig alle på en kalibrering af flyets radios krystal lige efter starten -- dvs. før der blev slukket for det i en times tid.

Derfor bør BFO kalibreringen tillægges et usikkerhedsinterval efter der blev tændt igen, gør man det bliver det postulerede nedstyrtningssted til en meget større oval, men stadig et sted i de "brølende 40" i det Indiske Ocean.

Og så er der selvfølgelig de helt basale fejlmuligheder: Er vi helt sikre på at der ikke er en fortegnsfejl et sted ?

Da flyet forsvandt fra radaren var det på vej nordpå, ikke sydpå...

Men jeg er helt enig med Tim Clark: Det lugter langt væk...

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Charles Kingsford Smith styrtede ca.2,5 km fra kysten på cirka 25 meter vand. Alligevel tog det 18 måneder før der dukkede bare noget landingsstel op, og meget længere før flyet blev fundet. Hvis vi ekstrapolerer til 1000 km fra land og på 700 meters dybde, hvor længe tager det så at finde et fly af den størrelse?

  • 13
  • 1

Hvordan kan det være, at min SPOT som koster 1000kr i abonnement om året, kunne have tegnet en præcis rute på googlemaps. Man kan se, præcis hvor jeg har tullet rundt under min fisketur i Nordsverige, men ingen véd hvor et kæmpe fly har været.

  • 4
  • 6