Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
formandsbloggen IDA blog

Mere forskning er pinedød nødvendigt

Hvis vi skal skabe danske arbejdspladser, som kan løse de globale klima- og bæredygtighedsudfordringer, er det pinedød nødvendigt at hæve investeringerne i teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det er der enighed om i ny alliance som vi i IDA har indgået med Dansk Metal, ATV og DI.

Under valgkampen var flere partier ude med forslag om at styrke den grønne forskning væsentlig i årerne fremover. Det hilser vi velkommen i DI, Dansk Metal, ATV og IDA. En styrkelse af den offentlige, grønne forskning vil nemlig både være med til at løse de globale klimaudfordringer og skabe arbejdspladser i Danmark. Derfor er vores fire organisationer gået sammen i en ny forskningsalliance, der skal styrke Danmarks konkurrenceevne i en global økonomi, der i stigende grad drives af nye teknologier.

Teknisk og naturvidenskabelig forskning i verdensklasse – udviklet i tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder – er afgørende, hvis vi også i fremtiden skal have et Danmark med høj beskæftigelse og stor velstand. Et godt eksempel på det er den fynske robotbranche, som udklækker den ene globale succesvirksomhed efter den anden. Universal Robots, MIR og Blue Ocean Robotics for bare at nævne nogle få. Fællesnævneren for virksomhederne er, at de er udsprunget af et samarbejde mellem universiteter, virksomheder og offentlige myndigheder. Og så spiller de ind i en global bæredygtigheds-dagsorden, der i stigende grad handler om smarte arbejdsgange og effektiv udnyttelse af ressourcer. Det fokus gav bl.a. robotvirksomheden Odico, en raketintroduktion på børsen sidste år, med løftet om at revolutionere byggebranchen med et nyt miljørigtigt koncept, der kan reducere betonmængden og dermed CO2-udledningen fra byggeri. Allerede i dag bidrager danske virksomheder til at løse de globale udfordringer. De skaber løsninger, som er i høj kurs i udlandet, og som skaber nye arbejdspladser og finansierer vores velfærdssamfund.

Viden er en bæredygtig vækstmotor

Teknisk- og naturvidenskabelig forskning bidrager til at løse ikke alene miljø- og klimaudfordringer, men til udvikling af løsninger på alle de globale udfordringer, som FN har sat fokus på med de 17 verdensmål. De såkaldte SDG’er udgør et stort og voksende, globalt marked for produkter og løsninger, der skal sikre sunde fødevarer, drikkevand, vedvarende energikilder, produktiv udnyttelse af ressourcer, et rent miljø og stoppe klimaforandringerne. Disse områder hører allerede i dag til blandt Danmarks styrkepositioner, og allerede i dag bidrager danske virksomheder til at løse de globale udfordringer. De skaber løsninger, som er i høj kurs i udlandet, og som skaber nye arbejdspladser og finansierer vores velfærdssamfund.

Forskningstunge virksomheder tjener penge

Analyser fra ATV, viser bl.a., at forskningsintensive virksomheder, der beskæftiger en høj andel af medarbejdere, der er uddannet inden for det tekniske og naturvidenskabelige område, og som samarbejder med universiteter, er langt mere produktive - og har langt højere vækst i omsætning, antal medarbejdere og eksport – end det øvrige erhvervsliv. Det gør sig særligt gældende for Danmarks nye vækstlag af startups, hvor forskningsintensive iværksættere spurter fra alle øvrige iværksættervirksomheder i de første 10 leveår. Alene af den grund bør vi skrue op for investeringerne i teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det gør Danmark til en stærk aktør på den globale scene for bæredygtige løsninger, styrker vores vækstlag og sikrer vores fremtidige arbejdspladser og velfærd.

Danmark halter bagefter

Det er derfor også meget alarmerende, at vi i dag halter efter vore naboer, hvad angår prioriteringen af teknisk og naturvidenskabelig forskning. Samtidig er særligt de asiatiske vækstøkonomier begyndt at investere målrettet i forskning generelt og særligt i teknisk og naturvidenskabelig forskning. I Europa bruger lande som Tyskland, Schweiz, Belgien og Finland alle over 50 pct. af deres offentlige forskning til teknisk og naturvidenskabelig forskning. I Danmark allokerer vi til sammenligning under 40 pct. af de offentlige forskningsinvesteringer til teknisk og naturvidenskabelig forskning. Dermed er Danmark et af de OECD-lande, der prioriterer området lavest.

Varigt løft på 3 milliarder kroner

Vi anbefaler derfor, at der gives et varigt løft til teknisk og naturvidenskabelig forskning på 3 mia. kr. i 2022. Det kan ske via gradvis indfasning med et løft på 1 mia. kr. ekstra årligt i 2020, 2021 og 2022, således at niveauet løftes med 3 mia. kr. årligt fra 2022. På sigt ønsker vi, at de offentlige forskningsmidler inden 2030 skal løftes fra 1 til 1,5 pct. af BNP med særlig vægt på den tekniske og naturvidenskabelige forskning, der bør fylde mindst 55 pct. af de nye midler. Det er høje ambitioner. Det ved vi. Men vi mener, at det er pinedød nødvendigt, hvis vi skal skabe danske arbejdspladser baseret på nye teknologiske løsninger, som kan løse de globale klima- og bæredygtighedsudfordringer.

Bloggen her er skrevet i et samarbejde med de øvrige frontpersoner i alliancen : Kim Graugaard fungerende administrerende direktør i Dansk Industri, Claus Jensen formand for Dansk Metal og Lia Leffland akademidirektør i ATV

Jeg er formand for IDA. Her skriver jeg om ingeniørpolitik, mine oplevelser som formand for +114.000 teknologiske eksperter og om nye tiltag fra IDA. Følg mine tanker og stil mig gode spørgsmål på www.facebook.com/IDAsformand/
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kast den 1 milliard efter MSR og Seaborg technology, hvis begge mål skal nås.

CO2 fri energiproduktion i gigantiske mængder.

Eksportpotentiale der får vindmøller til at ligne legetøj.

  • 5
  • 15

Der skal nok 1 milliard bitcoins til hvis det skal batte noget og 10-20-30 års udvikling hvis det skal have chancen for at blive til noget og til en fornuftig pris.

Eller har de i alt hemmelighed løst alle problemerne med materialeegenskaber, køling ved nedbrud osv.?

  • 6
  • 3

Hvorfor er anti-atomkraft kommentarer, altid skrevet i en ubehagelig nedladende tone og uden reelt indhold.

Hvis du intet ved om emnet så hold dig dog væk, eller kom med noget konkret.

  • 4
  • 12

Hvorfor er anti-atomkraft kommentarer, altid skrevet i en ubehagelig nedladende tone og uden reelt indhold

Du skriver om radioaktivitet og reaktor teknologier som om det er problemløst og noget man bare lige fixer og køber løsninger til hos Bauhaus og IKEA.
Hvad skal folk bruge det til andet end blive skræmt langt væk fra en saglig debat om atomkraft? Jeg tror stadig mest af alt på at du er ansat hos Greenpeace!

Jeg er bestemt ikke anti-atomkraft, men jeg er realist omkring udfordringerne ved atomkraft og for den sags skyld andre "nye" teknologier.

Jeg stiller såmænd bare et relevant spørgsmål, som jeg endnu ikke har set svar på.
Hverken her på ing.dk, wikipedia, Seaborgs egen hjemmeside eller på de relevante konferencer jeg har deltaget i hvad angår atomkraft, nukleare teknologier og elektronik.
Har du noget fagligt at besvare mit spørgsmål med?

Det eneste jeg har set er en video af en delvist 3D printet forsøg på en pumpe, som sikkert kunne holde godt gang i et akvarie, men som er utallige iterationer og generationer fra noget der kan anvendes til at pumpe flydende metal eller salt der indeholder den mindste radioaktivitet.

Jeg lader mig dog gerne overraske hvis der rent faktisk findes et godt svar på mit spørgsmål.

  • 10
  • 2

Hvis vi nu fik en høj og stigende CO2-skat, så kunne markedet drive meget af forandringen. Dvs virksomhederne ville selv lave den forskning, i stedet for at staten behøver at bruge ekstra penge. (Bemærk jeg siger ikke at vi skal skære ned på forskningen, jeg siger at vi ikke behøver pumpe mange flere skattepenge i den). Offentlig forskning med den hensigt at billiggøre teknologi, er en push-tankegang -- udtrykt med Lean-termer. At ændre markedsvilkårene, så det bliver meget dyrt at bruge fossiler, er en pull-tankegang, hvilket plejer at virke meget mere effektivt.

  • 1
  • 0

Claus

Ja nogle af problemerne er løst og jeg arbejder ikke for Greenpeace, så tak for den dumme kommentar.

Hvad er du spørger om mht Molten Salt Reaktors?

Ja, vi ved det fungerer for det er bygget før og teorien er velafprøvet.

Der er flere løsninger på de materialeproblemer som du nævner, dog uden du forklarer hvilke materiale problemer du tænker på.

MSR er i princippet en stor spand med forskellige metalsalte og brændsel i form af Uran, Plutonium, Thorium og fler andre af de mere eksotiske grundstoffer.
Der opstår en masse fissionsprodukter, og som PHK skriver ca halvdelen af det periodiske system optræder i blandingen.

Det giver en række udfordringer med at opsamle og isolerer nogle af dem og at forhindre at de udskilles og sætter sig i pumper og varmevekslere.
Det er her forskningen er intens og her hvor et tilskud ville være velkomment.

Galvanisk tæring er også et problem, da reaktorbeholderen helst skal holde tæt, så materialet ikke undslipper.

Reaktorbeholder problemet kan simpelt løses ved at skifte beholderen.
Da den ikke er tryksat og "bare" er lavet af rustfrit stål, kan den "nemt"udskiftes med 7-10 års mellemrum.

Med hensyn til køling, så er det en design feature for MSR i termisk spektrum, at de er selvregulerende, til en given temperatur.
Mængden og blandingen af brændstof, sammen med moderatorer i selve kernen, bestemmer deres stabile temp.

Når energi tappes, dvs de køles, stiger reaktiviteten og temp stiger.
Når de bliver for varme, så falder reaktiviteten i kernen og de stabiliserer ved drift temp.

Moderatorerne i kernen, er forsynet med kontrolmekanismer, som gør det muligt at skrue op og ned for temp.

Endelig er der muligheden for at pumpe brændstof-salt blandingen over i en holding tank, eller droppe det gennem en ventil til en beholder med neutronabsorbering.

Der er masser af fordele ved MSR og en del ulemper og uløste problemer og det er derfor der forskes.
Alternativet er fortsat afbrænding af kul, olie, gas og biomasse de næste 100 år.

  • 4
  • 7

Alle virksomheders (og privates) omkostninger ville øges, så derfor vil alle være tilskyndet til klima-venlig innovation. Dem der innoverer bedst og hurtigst, får besparelserne/ konkurrencefordelen.

Og ja, du har fuldkommen ret mht eksport af problemet/ udkonkurrering. Derfor når CO2-afgift indføres i et område, fx EU, så skal den suppleres med en tilsvarende CO2-told.

  • 1
  • 1

Michael Fos:

Nu gør du det samme som alle andre. Skriver om en række problemer med materialeegenskaber og køling, men intet om konkrete løsninger.
Du skriver (som alle andre) at der skal forskes for at finde løsninger! Hvor langt tror du 1 mia. DKKR rækker til at finde løsninger på halvdelen af det du selv opremser?

Så skriver du lidt om fissionsprocessor/neutroneffektivitet og selvregulering i reaktorer. Ting der fungerer fint i et excelark men knap så let i praksis og slet ikke så længe der mangler løsninger på materiale, design og køleudfordringerne.

Kom gerne igen når du har noget konkret at byde ind med!
(Hint! du finder det ikke ved at google tilfældigt eller læse endnu en artikel på Wiki!).

Har du overhovedet noget praktisk eller professionel erfaring med reaktordesign, kraftværker, el-produktion eller radioaktivitet?

  • 6
  • 2

Claus.

Ja, jeg ved en masse om emnet, men jeg kan jo ikke vide hvad du ikke ved, vel?
Spørg om noget konkret, så jeg ikke skal skrive 200 siders tekst.

Men hvis der kun er negativt feedback fra dig, så er det spild af tid.

  • 3
  • 6

Ja, jeg ved en masse om emnet, men jeg kan jo ikke vide hvad du ikke ved, vel?

Helt ærligt, jeg tvivler på at det vil gøre noget godt for min fremtidige karriere når du stiller det sådan op.
Jeg skal på ingen måde til at lære om reaktordesign, materialeudfordringer eller radioaktivitet fra dig (og slet ikke noget om økonomi).

Du mangler at besvare dette spørgsmål:
Har du overhovedet noget praktisk eller professionel erfaring med reaktordesign, kraftværker, el-produktion eller radioaktivitet?

Hvordan vil du få bygget en fungerende MSR for 1 milliard DKKR? Har du et estimeret budget du kan fremlægge?

Jeg ser frem til at lade mig overraske!

  • 3
  • 3

Den tror jeg ikke på. Jeg har ganske vist ingen erfaring mad flydende salt, men derimod mange års med loddetin, både før og efter RoHS. Rustfrit stål holdt i få måneder ved temperaturer på 4-500C. Støbejern holdt væsentlig længere. Salt skal vist højere op i temp. og jeg forestiller mig, at det er mere aggressivt?

  • 3
  • 0

Salt skal vist højere op i temp. og jeg forestiller mig, at det er mere aggressivt?

700-800C + lidt mere ved selve reaktoren + sikkerhedsbuffer og det hele er under tryk.

Så skal der tages højde for bøjninger, gennemføringer, sensorer, pumper, varmeveksler og vibrationer. Læg så dertil rigeligt med radioaktiv stråling af alle slags i alle energiniveauer og endligt en gang metallurgi med alle de grundstoffer der kommer til at pumpe rundt i alle systemer.
Så er der sikkerhedssystemer, køling, service og vedligehold og endeligt dekommissionering.

Det er spændende at arbejde med og høre om, men smarte løsninger på det fleste af problemerne ligger mig bekendt ikke lige for døren.

  • 5
  • 0

Claus, jeg har ladet mig narre.

Troede et kort øjeblik at du var seriøst intersseret, men indser nu at du bare var ude på at kaste lort på emnet og på mig.

Det burde jeg selvfølgelig have gættet, men jeg var lidt naiv, og håbede på en faglig debat om emnet.

Lad os håbe at vindmøller og solceller kan løse opgaven.

  • 2
  • 5

Michael:

Du har absolut ingen ide om min personlige eller professionelle interesse eller viden om atomkraft.

Nu afsporer du selv den faglige debat ved at blive personlig. Det har du ingen grund til og det løser eller oplyser intet omkring problemerne ved MSR.

Dine manglende svar får mig til at tro at du kun kender til atomkraft, radioaktivitet og energiproduktion på et populistisk niveau. Det gavner ingen teknisk debat.

Jeg lader mig stadig gerne overraske hvis du har svar på bare nogle af løsningerne på MSR designudfordringerne. Indtil da tror jeg desværre kun du narrer dig selv.

  • 6
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten