Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mens vi venter på IT-governance

Et af mine yndlingshverv er at være vejleder for projekt- og specialestuderende på ITU og CBS, og jeg har nu besluttet, at lade mine studerende komme til orde her i Danmark 2.0. Dels fordi de har mange spændende historier og tanker, men også for at hjælpe dem med at få kontakt med "den virkelige verden".

De første som kommer til orde er Jakob og Benjamin, som arbejder med IT-governance, og meget gerne vil have kontakt med organisationer, som har lyst til at udtale sig om deres IT-governance.

Jeg vil lade de studerende selv fortælle ...

Af Jakob Thunbo og Benjamin Pedersen

I dag er der noget paradoksalt i at virksomheder, offentlige som private, har sprunget den formelle styringsmodel af IT'en over og er gået direkte ned og begyndt at procesoptimere. Da IT-governance er et styringsværktøj, består paradokset i at man i stedet for at styre ovenfra og ned i organisationen, vælger man tilsyneladende at lade underliggende projekter forplante sig opefter i organisationen.

Mange ser IT-governance som et forældet og uvedkommende styringsredskab. I stedet har man kastet sig over forretningsprocesserne i organisationen. Dette er naturligt bl.a. i forbindelse med det store fokus der i dag er på IT-arkitektur, der netop fokuserer indsatsen omkring processerne og data. Imidlertid kan IT-governance være redskabet der specificerer hvem i organisationen der har ansvar for de forskellige optimeringsprocesser og samtidig specificerer mål og rammer for denne udvikling. Dette ville mange steder resultere i en mindre overordnet (fokus fra topledelsen) tilgang til IT-arkitekturen og på den måde gøre fx arkitekturprojekter mere eller mindre specialiseret og afdelingsafhængigt.

Lad det være slået fast med det samme, IT-governance tjener det formål at den øverste ledelse kan specificere hvem i organisationen der må tage hvilke beslutninger inden for IT og samtidig klarlægger hvordan effekten af beslutningerne skal måles med henblik på at validere om projekterne/investeringer fokuserer organisationen imod "den ønskede adfærd".

Det er topledelsens ansvar at specificere organisationen ønskede adfærd. Således er IT-governance stærkt relateret til en "alm." governance-model der på samme måde specificerer kompetencer og ansvarsområder for personalet i organisationen. "Den ønskede adfærd" relaterer sig til de strategiske, organisatoriske, markedsmæssige, etc. mål som topledelsen har specificeret for den samlede organisation. På den måde er "den ønskede adfærd" en sammensmeltning mellem strategi og mål for organisationen, der på IT-området brydes ned i IT-relevante styringsværktøjer. Ved at kombinere dette med en eksplicit plan over IT-beslutningskompetencer i organisationen har man en IT-governance-model. Simpelt, men tilsyneladende aldeles usexet.

Fokuset på procesoptimeringen kunne på denne måde blive styret mere formelt og samtidig underbygge den samlede vision for organisationen. Et problem med IT-governance, er at det er tale om en model der tvinges ned over organisationen oppe fra og ned. Uden at have noget belæg for det kunne man forestille sig, at vi her i Danmark, med vores (danskernes) til stadighed demokratiske styringsform, vil have svært ved at gennemtrumfe en styringsmodel oppe fra.

Det er i stedet for meget mere konkret, og lige til, at begynde med at se på forretningsprocesserne. Her er der brug for konkrete tiltag og et konkret fokus. Dette fokus bliver i flere tilfælde lagt på ledelsesniveau i stedet for hos kompetente medarbejdere (dermed ikke sagt at ledelsen ikke er kompetent - der er her alene tale om at fritage ledelsen for dette ansvar).

Men procesoptimering betyder i de fleste tilfælde at der alligevel sker ændringer i beslutningskompetencerne, strukturen, etc. i organisationen. Med andre ord - en ændring i governance-modellen (læs "styringsmodellen"). Man kunne kalde dette en "buttom-up" model.

IT-governance er derimod en "top-down" model hvor man fra starten uddelegere ansvaret i organisationen, i denne sammenhæng er det interessant at se hvor modne danske organisationer er inden for IT-governance.

Vi har udarbejdet en mindre survey der består af en række spørgsmål med relation til IT-governance i respondentens konkrete organisation.

Denne test er kun vejledende, men vil tvinge respondenten til at overveje situationen grundigt i hans(hendes) organisation. Respondentens besvarelser vil blive sammenlignet med en generisk modenhedsmodel der har til hensigt at give en umiddelbar feedback på besvarelserne og man kan så overveje, på baggrund af resultatet om man er tilfreds eller om der er inspiration til evt. ændringer af ens organisations konkrete praksis.

For yderligere baggrundsinformation om survey'en og hvem vi er, henviser vi til vores folder Hvor sejler forretningen hen?.

Hvis du ønsker at deltage i survey'en kan du klikke her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten