Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Men altså... det der valg...

I sin afsluttende keynote til Dansk IT's store konference om offentlig IT, kendt i branchen som "fætter-kusine-festen", sagde Finansministeren i ramme alvor:

"I fremtiden skal digitalisering ikke kun dreje sig om besparelser"

Reaktionen fra publikum var lidt i stil med når en alkoholiseret onkel meddeler at fra nu af holder han sig til citronvand.

Mens valgkampen kører vælter det ud med IT katastrofer i alle størrelser.

Fra 112/114 der "ikke virker" i hovedstadsområdet over systemer der ikke har virket i et halvt år og derfor ikke kan levere definitive tal til valgkampen videre via nye afsløringer om "den globale krig mod privatliv" og sidst men ikke mindst, afsløringen af at offentlig indkøb af IT er bundråddent og korrupt.

Nåhh ja, og jeg var lige ved at glemme at appelsagen med CSC-hackeren i Østre Landsret får tæerene til at krølle sig i de hvide tennissokker. (<- Læs hvad Henrik skriver, det er sgu' vigtigt!)

Nogle få(!) ihærdige journalister på smalle medier som V2 har gjort gentagne forsøg, men det længste kandidaterne kan svinge sig at der skal bedre mobildækning i udkantsdanmark. Privatliv er ikke vigtigt.

Efter alt at dømme har vi de første lastvogne på autopilot på danske motorveje i den kommende valgperiode.

Efter alt at dømme vil vi se diagnoser i sundhedsvæsenet stillet udelukkende af computere.

Efter alt at dømme vil vi se arbejdsløsheden stige, fordi robotter kan og vil overtage flere og flere jobs.

Efter alt at dømme køber vi et jagerflyenes svar på IC4.

Det eneste parti der har bare skyggen af omtale af disse udfordringer i deres program er Alternativet, et nyt, uprøvet, uerfarent og i det hele taget på alle måder inderligt ligegyldigt parti, hvis eneste rolle er at pege på Dupont (eller er det Dupond ?) -- hvis man skal tro den danske dagspresse.

Det tager ikke mange sekunder at lave en spilleteori udregning der viser at hvis man vil have indflydelse denne gang, er det Alternativet man skal stemme på, Dupond (eller er det Dupont?) bliver nødt til at stryge dem med hårene hvis hun vil have statsmagten.

Men hvis man derefter ser på hvad Enhedslisten har opnået som "støtteparti" for regeringen Dupont (eller er det Dupond?) i de sidste fire år, er det nok ret begrænset hvad Alternativet kan tilrane sig af sejre, specielt fordi det er et 100% konsensusbaseret parti som med X folketingsmedlemmer vil bliver nødt til at vælge imellem mindst X+2 holdninger.

At Enhedslisten og Alternativet skulle have rygrad nok til at kræve miljøministeriet og et nyt IT/Digitaliseringsministerie udleveret for at støtte Dupond (eller er det Dupont?) er nærmest helt utænkeligt - De har set hvad der skete med SF.

På den modsatte fløj er der ikke noget tilsvarende flytbart parti. Man kan justere lidt på forholdet imellem racisme og leflen for 1%erne med sit valg af partifarve, men resultatet er helt forudsigeligt: Præcis det samme som sidst.

Med andre ord, vi får enten en Dupond-2 eller en Dupont-2 regering, med det 100% sikre resultat at Danmark de næste fire år forbereder sig på at tabe den forrige krig.

phk

Emner : Politik
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alternativet er trods alt et lille lyspunkt i mørket. Her i Silkeborg har vi en kandidat fra Venstre, hvis "valgprogram" er at hæve fartgrænsen på udvalgte strækninger fra 80 til 90 km/t. Ærlig talt, det er så ligegyldigt og uinteressant, at man må spørge sig selv om, hvad der drev ham ind i politik i første omgang. Hvor er visionerne og drømmene om at gøre et godt samfund endnu bedre?? Jeg erkender til fulde, at Alternativets program er meget flygtigt, men det er et opgør med den fodnote politik som A og V har kørt i årtier, som reelt blot flytter rundt på de sædvanlige 10-15 milliarder ud af den samlede finanslov.

  • 45
  • 2

LA tager da udfordringen med IT i staten op - dog indirekte. IT i staten er vel i høj grad formular-digitalisering (hvoraf de vil afskaffe en lang række af formularene ;-).

At der kommer færre jobs i fremtiden må være fordi du kigger på EL's politik ;-)
Jeg kan kun se flere jobs i fremtiden (globalt) - flere ældre og færre unge i den arbejdsdygtige alder, ret store problemer i verden at løse (fx. miljø som du er optaget af), det at folk vil have custom produkter og mere personlig service.

Konklusionen at det nok bliver det samme som før i andedammen - den tror jeg desværre også på (altså fortsættelse af socialismen med verdens højeste skattetryk, enorm offentlig sektor, big-brother, centralisering og tvang når penge bliver små).

  • 13
  • 32

Ikke fordi jeg er enige med dem i ret meget (er de enige med sig selv?).
Men som en påmindelse til de øvrige partier om, at politik drejer sig om at have visioner for et samfund, og ikke om hvem der bedst kan ramme det største vælgersegment.

Og så er en stemme på alternativet i det mindste ikke en stemme på blå bloks sadvanlige uansvarlige økonomiske politik.

  • 40
  • 7

"altså fortsættelse af socialismen med verdens højeste skattetryk, enorm offentlig sektor, big-brother, centralisering og tvang når penge bliver små)."

Du som fører dig frem som libertariansk chefideolog ved ikke engang hvad socialisme er.

Det er hjerteskærende at overvære

  • 33
  • 10

Du som fører dig frem som libertariansk chefideolog ved ikke engang hvad socialisme er.

Tjah.. var det ikke noget med kammerateri og ineffektive 5-årsplaner. For ikke at nævne undertrykkelse af menneskerettigheder og manglende retssikkerhed.

Korrekt nok er teoretisk socialisme uden de negative faktorer, men de mennesker der implementerede "socialismen", skød det i sænk.

Lighed og tollerance er sjældent socialistiske dyder, selvom det står i deres programmer.

  • 10
  • 15

"Tjah.. var det ikke noget med kammerateri og ineffektive 5-årsplaner. For ikke at nævne undertrykkelse af menneskerettigheder og manglende retssikkerhed."

Hvor har du ret Jan. Det må være Danmark.

  • 17
  • 3

Problemet er nok i al sin simpelhed alt hvad der kan hægtes "isme" på.

Uagtet vi så taler kommunisme, socialisme, kapitalisme, fascisme, national socialisme, islamisme, osv, osv.

  • 7
  • 2

Jeg synes nu nok, du får blandet sovjetisk kommunisme sammen med vesteuropæisk socialdemokratisme. Men ok, selv nutidens Socialdemokrati er jo gået hen og blevet neo-liberalistisk.

Så ja, Alternativet får også min (protest-)stemme. Og jeg har i øvrigt aldrig stemt på socialdemokraterne.

  • 17
  • 5

Tjah.. var det ikke noget med kammerateri og ineffektive 5-årsplaner. For ikke at nævne undertrykkelse af menneskerettigheder og manglende retssikkerhed.

Nåeh, du mener en 2020-plan? Hov, det er da vist fem år? Effektiviteten får vi se, men det går vel som det plejer og sander til.

Menneskerettigheder? Retssikkerhed? Danmark er systematisk på Internationale overvågningslister for overtrædelser i forbindelse med varetægtsfængsling og isolationsfængsling. Konkret eksempel: Gottfrid Svartholm Warg, der sad (sidder?) i isolation i over et år og kunne end ikke få besøg af hans mor. I samme sag har "JT" været varetægtsfængslet i 17 mnd. Det er eklatant brud på alle menneskerettigheder.

Hvorfor mon ordet "Guantanamo" dukker op i erindringen?

Så er den den systematiske overvågning af al telekommunikation af alle af PET som proxy for NSA/GCHQ udøver.

Danmark er en bananrepublik ledet af inkompetente politikere og valgt af borgere der er ligeglade bare de har deres på det tørre. For nu.

  • 19
  • 5

Problemet langt hen ad vejen er jo at vores demokrati har spillet fallit, og mediernes italesættelse af det kommende valg som et præsidentvalg er kun med til at skubbe det endnu længere ud over kanten.

For som det er nu, så har alle partier peget på hver deres præsidentkandidat, hvilket by the end of the day betyder at man kan vælge mellem Helle eller Lars, og at det hele skal gå op i blokpolitik.

Vort demokrati trænger i den grad til et serviceeftersyn, sådan at man kunne få reetableret magtens tredeling - en måde kunne være at folketinget blev reelt splittet op i to helt uafhængige enheder:

En lovgivende forsamling, som blev valgt for en periode på 5-6 år, og som ikke havde nogen leder (andet end en upartisk formand), samt et krav om at en lov kunne kun vedtages ved 2/3 stemmers flertal.

Herudover skulle der så også være en regerende forsamling, med tilhørende kransekagefigur, valgt for en kortere periode, og med valg der ikke faldt sammen.

På den måde ville det også give mere mening at stemme nye partier/personer ind i den lovgivende forsamling, fordi den ville være tvunget til at samarbejde bredt, og afhængig af konteksten uden at være bundet af en overordnet partipolitisk dagsorden.

Problemet er bare - hvem skal lige igangsætte sådan en forandringsproces.....

  • 14
  • 2

I Christians udmærkede forslag kunne man måske tænke sig at der var valg til den lovgivende forsamling lidt oftere end de 5-6 år, men kun for f.eks. 1/3 af medlemmerne. Medlemmerne skulle så kun kunne sidde i f.eks. tre forsamlinger efter hinanden. Altså en lidt mere glidende udskiftning af lovgivere, og en lidt mere løbende justering af medlemsskaren.

Men ja: Magtens tredeling bør gennemføres.

  • 13
  • 1

Altså en lidt mere glidende udskiftning af lovgivere, og en lidt mere løbende justering af medlemsskaren.

Der er selvfølgelig plads til forbedring, og måske valget ikke skulle gå på partier, men på personer (at de så individuelt har en partipolitisk holdning kan selvfølgelig ikke undgås), således at den enkelte ud fra overbevisning sagtens kan stemme for noget andet end partiets officielle holdning.

Jeg ser et stor problem, ud over præsidenthysteriet er gå så langt at valget reelt kun er at vælge mellem partier, som bekender sig til enten den ene eller den anden kandidat, at mine mærkesager er meget svær at putte i en politisk bås, og at nogle af partiernes kandidater individuelt kommer med nogle udmærkede synspunkter, som desværre ingen gang har på jorden, fordi det ikke falder ind i det overordnede (stereotype) partiprogram.

På den kortere bane kunne vejen frem måske være en helt jordnær udmelding fra nogle af de nye partier, at de kategorisk ikke ville pege på en statsminister kandidat, således at en mindretalsregering ikke per automatik kunne regne med et parlamentarisk grundlag - de andre partier måtte så forhandle sig frem til en kandidat, men regeringen kunne aldrig forlade sig på at føle sig fredet.

  • 15
  • 0

Det er jo netop, hvad der står i Grundloven. Begrebet partier findes ikke - så intet nyt under solen.

Tanken var vel at 179 ansvarsfulde og indsigtsfulde borgere (mænd!) ved gode og velunderbyggende argumenter skulle drøfte sig frem til det bedste for landet og det indbyggeres ve og vel.

Det ødelægger partierne jo i nogen grad (især idag) da magtpolitik både internt i partierne og partierne imellem pludselig bliver vigtigt.
Partier er imidlertid nok svære at undgå. For hvordan undgå at personer træffer aftaler om bindende samarbejder og fælles optræden ved afstemninger.

Et andet problem er jo også at mange politikere betragter politik som en karrierevej. Det kunne reducerede lønninger og ingen specielle pensioner selvfølgelig gøre en del ved.

Platon siger meget vrøvl i Staten. Men han siger dog en fornuftig ting. Nemlig at det kun er de der ikke ønsker ar regere der skulle have lov til det.

  • 20
  • 0

Tanken var vel at 179 ansvarsfulde og indsigtsfulde borgere (mænd!) ved gode og velunderbyggende argumenter skulle drøfte sig frem til det bedste for landet og det indbyggeres ve og vel.

Tanke var frem for alt at Folketinget skulle være repræsentativt.

Den nemmeste måde at gennemføre den vision på idag er at droppe valgene og gøre MF til et borgerligt ombud der udstikkes ved lodtrækning blandt alle dem der idag har valgret.

På den måde slipper vi for partier, valgkamp, genvalg.

Regeringen skal naturligvis ud af parlamentet ved samme lejlighed.

  • 20
  • 4

Jeg kan godt følge din tanke PHK.

Men jeg tror det - af mange årsager - vil være hensigtsmæssigt med et regelmæssig valg af medlemmer til den lovgivende forsamling. Og gerne med en gradvis udskiftning af medlemmerne af dette parlament.

Partier kan jo i sagens natur ikke forbydes, men man kan sagtens forpligtige den enkelte MF på sin personlige holdning over for vælgerne.

  • 4
  • 0
  • 11
  • 4

"Det er lige meget, hvad Danmark består af. Bare det består"

Det kunne være en meget passende overskrift for denne valgkamp, selvom det er et 50 år gammelt citat fra et skuespil.

Når selv DI efterlyser visioner for vores samfund, så forekommer det mig, at blokkene har spillet fallit! Jeg vil faktisk også gerne vide, hvor vi som samfund på sigt, regner med at skuden skal styret henad.

Pt er det mere af det samme: Skær ned på (udlændinge), offentlig sektor og overførselsindkomster- mere eller mindre. Men: "Hvor skal vi hoppe henad, du?!"

Hvordan skaber vi flere arbejdspladser (får myrdet fremdriftsreformen tak), får plads for os alle, alle der vil... Og også dem, der ikke kan?

Mvh
Tine- jeg har desværre ikke guldnøglen...

  • 11
  • 0

Opret diskusionsforum på lovtidende.dk, så alle kan komme med et indlæg til hvert enkelt lovforslag. Efter 1 måned skrides der til afstemning, som kun er gyldig hvis der er mindst 20% stemmedeltagelse.

Så ville partiernes rolle skifte fra herskende til vejledende.

  • 1
  • 3

Der er, kort sat, færre af os i det private erhvervsliv til at betale festen.

Og hvis det (kun) er der værdiskabelsen sker, hvad er så problemet med det ?

Jeg ser intet sted i grundloven eller menneskerettighederne et ord om at det private erhvervsliv ikke skal bidrage til fællesskabet.

Er du forresten villig til at sige åbenlyst at alle dem det private erhvervsliv ikke har brug for bare skal sulte ihjel, eller skal folk (helst ikke) selv regne det ud ?

  • 17
  • 2

Og hvis det (kun) er der værdiskabelsen sker, hvad er så problemet med det ?


Problemet er at jo mindre en privat sektor jo mindre penge ind til forretningen Danmark og dermed færre penge ind til velfærd.
Det er kun det private erhvervsliv og dets ansatte som giver indtægter til Danmark, alt andet er udgifter.
Det er så simplet så det næsten gør ondt.

Jeg ser intet sted i grundloven eller menneskerettighederne et ord om at det private erhvervsliv ikke skal bidrage til fællesskabet.


Det mener du måske ikke de gør nu ?

Er du forresten villig til at sige åbenlyst at alle dem det private erhvervsliv ikke har brug for bare skal sulte ihjel, eller skal folk (helst ikke) selv regne det ud ?


Tror du seriøst selv på at jeg mener det ?
Det jeg mener er at den offentlig sektor er alt for stor, der er alt for mange djøf'ere som kan undværes, mellemledere som ikke skaber nogen værdi eller gavn for borgerne og administrationspersonale som bare er der for administrationens skyld.
Den offentlige sektor ville ikke have en chance som privat virksomhed.

  • 6
  • 9

Så er det bedre bare at modtage, og lade andre om at bidrage!

Nej, den der "De gode mod de onde" retorik kan jeg overhovedet ikke bruge til noget.

Det jeg mener er at den absolut bedste og billigste måde for erhvervslivet at sikre sig adgang til et fleksibelt arbejdsmarked er at betale staten for at lave det.

Ligeledes tror jeg det er en klart bedre forretning for de rige ejere af det private erhvervsliv at holde kriminaliteten ned ved at betale skat nok til at folk ikke bliver kriminelle af sult og nød.

  • 19
  • 2

Alle bidrager til at dette samfund er et velfærdssamfund, både offentlig- og privatansatte - uden den ene sektor, ville vi ikke kunne kalde os et velfærdssamfund og det ville være et "fattigt" samfund.

Ideelt set sker dette, hvis den offentlige sektor servicerer og dermed bidrager til at den private(også selvstændige) kan yde sit og mere til. Men når det er ren tilsætning efter gebyrer, dummebøder, afgifter skatter og fiktive særskatter, for ikke at nævne ekstrem ventetid på betalinger for levering og ydelser; så bidrager nogle dele af det offentlige ikke til samfundet! Så er det i modfase, og den totale værdiskabelse falder. I andre lande er det offentlige på stikkerne for at hjælpe den private sektor.

Så jo, alle burde have lov til at bidrage, men hvem vil låne penge til en underskudsforretning? Der skal et holdningsskifte til i det offentlige, særligt dem der udformer, udmønter og udøver lovene. Dem der blot vedtager og underskriver lovene, burde være mere kritiske. Der er ikke mange af de kandidater der stiller op, der er i stand til at vide hvad de beslutter. Er der overhovedet nogen?

  • 3
  • 4

Det jeg mener er at den absolut bedste og billigste måde for erhvervslivet at sikre sig adgang til et fleksibelt arbejdsmarked er at betale staten for at lave det.

teoretisk er det nok bedst at staten laver det der fleksible arbejdsmarked - men praktisk går det lidt galt synes jeg.

dagpenge reglerne blev til verdens største bog, aktiverings-cirkus til 16 mia kr/årligt, lavt-løns-jobs som der ingen økonomisk gevinst er ved, ca. 100.000 østarbejdere der tager de lavtlønsjobs.

Ligeledes tror jeg det er en klart bedre forretning for de rige ejere af det private erhvervsliv at holde kriminaliteten ned ved at betale skat nok til at folk ikke bliver kriminelle af sult og nød.

Vi er langt fra sult og nød i Danmark (dvs. nogle prioriterer jo nok smøger og andet højere end god mad). Vil tro at kriminalitet mere kommer af at folk ikke har noget at lave - passivt forsørgede som er i benlås - kan ikke tjene mere ved at arbejde, kriminalitet en nem vej til flere penge - og noget skal tiden jo gå med. I Schweiz er kriminaliteten lavere end i Danmark - selvom den relative ulighed nok er højere. De har dog lavere arbejdsløshed og langt færre passivt forsørgede.

  • 5
  • 3

"I Schweiz er kriminaliteten lavere end i Danmark "
Og I USA er kriminalitetet større, uligheden større og ikke noget eftertragtet eksempel.

Så måske kigge mere efter Schweiz efter ideer end USA? (som er radikalt forskellige)? ;-)

Enig, alle de der sære (støtte-)ordninger erhvervslivet insisterer på gør det meget uens.

Hvis du lytter til DI / DA så er det da ikke det de insisterer på? vel nærmere sådanne støtteordninger som de ønsker afskaffet - og istedet få arbejdet på rammebetingelserne for at drive virksomhed her i Danmark.

Jeg mener helt klart ikke de bidrager nok.

Du vil måske have høje skatter endnu - fiktivt høje - og så blive der nødt til at være alle mulige tilskudsordninger/fradrag og underlige tiltag - for dog at holde bare lidt erhvervsliv tilbage i Danmark.

Erhvervslivet (og liberale) vil hellere have fair normale skatter - og ingen tilskudsordninger/fradrag.

Når du har de høje fiktive skatter - så gives der indtryk til befolkningen at det er dem der skal betales - og dem der benytter sig af fradrag/tilskud de er "snydere". Et samfund af krejlere og god grobund for jantelov.

  • 3
  • 4

Men jeg kan set et meget polariseret slagsmål om hvor meget dem der ejer den private sektor skal bidrage til samfundet.

Jeg mener helt klart ikke de bidrager nok.


Hvem mener du ejer den private sektor? Aktionærer, fonde, pensionskasser eller mindre selvstændige entreprenører (osv osv)? De bidrager vel alle ved at have de arbejdspladser, der rent faktisk bidrager positivt til samfundet. Hvis du ikke mener det er tilstrækkeligt, må vi jo have nogle flere af dem. For at nå det, skal vore valgte politikere sørge for at rammerne er tilstede.
Alle, der bidrager til samfundet, skal have lov til at ytre deres mening om, hvad deres bidrag bør bruges til. Beslutningen ligger dog stadig hos folkets valgte repræsentanter.

  • 3
  • 0

Hvorfor er det nu lige, at Verdensbanken sætter det danske erhvervsklima på en 4. plads i verden, og en førsteplads i Europa.

Jo, det er bl.a. fordi Danmark har en velfungerende offentlig sektor!

Ifølge Verdensbankens cheføkonom, Kaushik Basu, tegner der sig et mønster blandt de lande, der generelt klarer sig bedst.

»Et markant antal af landene i top-30 har tradition for, at staten spiller en stor rolle i økonomien«, siger han.

www.politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE...

Læs også:
www.business.dk/oekonomi/kloge-udlaendinge...

  • 10
  • 2

Hvorfor er det nu lige, at Verdensbanken sætter det danske erhvervsklima på en 4. plads i verden, og en førsteplads i Europa.

Jo, det er bl.a. fordi Danmark har en velfungerende offentlig sektor!

Vi scorer højt på mange parametre ja - men er en ferrari uden motor - pæn uden på - men ikke specielt effektiv (personbeskatningen ligger formentlig uden for parametrene som der undersøges i erhvervsklima undersøgelser - og det der er det helt store problem i Danmark).

Ligeledes scorer vi højt i iværksætteri på mange parametre - dog ikke i den vigtigst som er det at faktisk gøre det (her foretrækker danskere det normale lønmodtager job i en stor virksomhed - som staten har indrettet samfundet til).

Sidste år lå København på førstepladsen i quality-of-life i denne undersøgelse - og i år droppet til 10ende pladsen efter de har tilføjet flere parametere - bla. skattetryk:
http://monocle.com/film/affairs/the-monocl...

  • 3
  • 11

De bidrager vel alle ved at have de arbejdspladser, der rent faktisk bidrager positivt til samfundet.

Det er jo her balladen begynder: De "ansætter" i stigende grad robotter og computere som netop ikke bidrager positivt til samfundet.

Logisk set burde robotter betale indkomstskat, men det giver naturligvis ingen mening.

Ergo skal vi have fundet en anden måde at beskatte den produktivitet de udgør, således at vi ikke skal beskatte en stadig mindre arbejdsstyrke hårdere og hårdere.

Der er ikke noget simpelt svar, men der er absolut ingen tvivl i at virksomhedsejerne, i alle deres former, kommer til at dele "automatiseringsdividenden" med resten af samfundet, for der er ikke andre steder at hente skatteprovienuet om 10-20 år.

  • 12
  • 2

En fjerdeplads på erhvervsklima - som netop omfatter alle parametre - og en 10. plads på livskvalitet, er i mine øjne ikke særlig dårligt.

Selvfølgelig skal vi hele tiden udvikle samfundet, og bench-marking er en udmærket metode til at få gode idéer, men man skal altså ikke starte med at smide alt det gode, vi ved fungerer - man skal bygge videre og forbedre og tilpasse fundamentet for et godt samfund, sådan at vi alle sammen kan udvikle os.

Faldet fra 1. til 10. pladsen i Monocle's liste skyldes bl.a. at det er blevet for dyrt at bo i København. Alle de nye boliger, der er bygget er ikke er til at betale med en almindelig mellemindkomst - de er kun bygget for 1%'erne og deres støtter. Og det giver natuligvis et fald i livskvalitet i byen - det er da logik for burhøns.

  • 11
  • 2

Den nødvendige skat skal i højere grad lægges over på formue, der jo i sig selv giver anledning til arbejdsfri indtægter. Og så kan man sænke skatten på aktivitet, altså lønindkomst eller erhvervsvirksomhed (iværksætteri om I vil).

Og ja, det kræver en indsats mod skattely, men den kamp kæmpes jo allerede på begge sider af atlanten.

  • 5
  • 2

Det er jo her balladen begynder: De "ansætter" i stigende grad robotter og computere som netop ikke bidrager positivt til samfundet.

Tidligere arbejdede stort set alle i Danmark i landbruget.
Da det blev industrialiseret - sket der en vandring mod by og nye typer jobs (industraliseringen i byer - nye produkter og services der blev skabt der). Robotter bidrager positivt til samfundet med produktivitet - og frigivelse af menneskelige ressourcer til nye opgaver.

"virksomhedsejere" i produktion med robotter kører low-margin forretninger - der er benhård konkurrence og lille margin i de forretninger (tror ikke på de fremtidsscenario om at det er her de nye gullasch baroner skal findes ;-)

Istedet for at søge at fastholde/mindske samfundskagen - så bør vi måske tænke over at øge kagen - bruge alle de frigivne ressourcer til noget nyttigt (ledige hænder/passivt-forsørget vil jeg tro vil give øget kriminalitet - uanset omfordelingens størrelse). De frigivne ressourcer kunne måske bruges på miljø området som du også er optaget af? til kreative erhverv, til service erhverv...

  • 4
  • 3

"virksomhedsejere" i produktion med robotter kører low-margin forretninger - der er benhård konkurrence og lille margin i de forretninger (tror ikke på de fremtidsscenario om at det er her de nye gullasch baroner skal findes ;-)

Hvordan forklarer du så, at aktiekurserne konstant er i 'all-time-high'? Her ligger da et beskatningsgrundlag lige til højrebenet.

Men ellers kommer du med nogle fornuftige idéer :)

  • 4
  • 3

Selvfølgelig skal vi hele tiden udvikle samfundet, og bench-marking er en udmærket metode til at få gode idéer, men man skal altså ikke starte med at smide alt det gode, vi ved fungerer - man skal bygge videre og forbedre og tilpasse fundamentet for et godt samfund, sådan at vi alle sammen kan udvikle os.

Benchmarker vi på skattetryk så ligger vi på en klar førsteplads - men er det område som der absolut intet må gøres ved - højest nogle reformer hvor man flytter lidt fra en kasse til en anden.

Alle de nye boliger, der er bygget er ikke er til at betale med en almindelig mellemindkomst - de er kun bygget for 1%'erne og deres støtter. Og det giver natuligvis et fald i livskvalitet i byen - det er da logik for burhøns.

Et så højt skattetryk gør at borgerne bliver nødt til spørge efter almisser - der er boligtilskud, og almene-boliger til helt skæve priser der fordeles efter lotteri/parti-lister. Måske logik at give borgerene lidt mere at skulle have sagt?

  • 2
  • 6

Det er jo her balladen begynder: De "ansætter" i stigende grad robotter og computere som netop ikke bidrager positivt til samfundet.

Du kan have ret, og man kan også tage de dystropiske briller på, når vi retter blikket fremad, og det er også givet at alle politikerne ikke er klædt på til fremtiden, og visionerne er alt for meget på det jævne.

Men det behøver ikke nødvendigvis være sådan, et eksempel er Jysk Aluminium, som har valgt at gå mod strømmen, og ikke udflage sværindustri.

De har investeret kraftigt i robotteknologi, men har samtidig også øget medarbejderstaben, så det kan godt lade sig gøre - men det kræver også at virksomhedslederne tager et etisk ansvar.

Og vi kan ikke gøre alting op i rød/blå, der findes mange liberalister/kapitalister der så afgjort tænker på samfundets ve og vel, de er altså ikke per definition alle sammen sådan nogen grimme skruppelløse nogen - ligesom man kan finde repræsentanter fra den anden fløj som i den grad er en selvmodsigelse, da de på ingen måde agerer i overensstemmelse med det de burde repræsentere.

Der hvor der f.eks. er et skrigende behov for folk er som industriteknikere, det der tidligere hed metalarbejdere - men kravene er ændrede, for de skal have rumlig fornemmelse og være i stand til at opsætte en CNC maskine.

I den situation er der tale om at robotten ikke kan klare sig uden mennesket, og det vil vi fortsat se mange tilfælde på, så det drejer sig om hvordan vi kan omstille samfundet til en symbiose, ikke en skyttegravskrig.

  • 5
  • 0

Den nødvendige skat skal i højere grad lægges over på formue, der jo i sig selv giver anledning til arbejdsfri indtægter. Og så kan man sænke skatten på aktivitet, altså lønindkomst eller erhvervsvirksomhed (iværksætteri om I vil).


Formue er jo ofte bestemt af, hvad andre værdisætter den til, f. eks. ejendomsværdi/grundværdi. De arbejdsfri indtægter (inkl. pensionsopsparing) bliver jo allerede i dag beskattet.
Vi har jo høj skat på både aktivitet (personskat) og forbrug (moms).

  • 2
  • 1

Det er kun det private erhvervsliv og dets ansatte som giver indtægter til Danmark, alt andet er udgifter.
Det er så simplet så det næsten gør ondt.

Det er nok også lige simpelt nok. Det udsagn kan kun være rigtig under en række temmelig smalle argumenter:

  • Du tæller ikke intern værdiskabelse, dvs. det er kun eksport der tæller som "indtægt" (ellers er det svært at forklare det skulle være indtægtsgivende når det er et privat firma der sørger for rengøringen på vores skoler istedet for at arbejdskraften er ansat direkte af kommunen)

  • Du regner kun med slutprodukter, men ignorerer komplet vidensdannelsen bag (Nyligt eksempel: Universal Robots er en eksportsuccess, men både al viden bag og de første prototyper er lavet i "det offentlige", som en del af civilingeniøruddannelsen i robotteknologi på SDU)

At sige at det kun er det private erhversliv og dets ansatte der giver indtægter til Danmark, er en ren kassetænkning uden nogen form for kig til værdiskabelse.

  • 10
  • 1

Hvordan forklarer du så, at aktiekurserne konstant er i 'all-time-high'? Her ligger da et beskatningsgrundlag lige til højrebenet.

Er det old-school produktions-virksomheder (evt. robotificerede) der ligger i all-time-high?

Landbrugsjord globalt ligger i dag lavt (korrigeret for inflation) - adlen der tidligere tjente styrtende på jord er i dag blevet low-margin forretninger - eller måske ligefrem sætter til?

Nye selskaber i dag der synes at sælge "luft" - men "værdi" kommer fra mange nye ting nu (nye arbejdsopgaver for folk - fx. Facebook)

Aktiebeskatning ligger i Danmark rigtig højt i forvejen (først betaler virksomheden 25% af overskud, og herefter betaler du personligt ca. 42% af udbytte = samlet ca. i den høje ende af topskat) - kan ikke se det store beskatningspotentiale der - specielt ikke internationalt set.
Iøvrigt er virksomheder i store dele ejet af os selv - pensionsmidler er en væsentlig del af ejerskabet - hårdere virksomhedsbeskatning bliver samtidig en hårdere pensionsbeskatning (det er ikke bare "andre folk"/rige-udlændinge/onde-banker der skal betale).

  • 3
  • 2

Opret diskusionsforum på lovtidende.dk, så alle kan komme med et indlæg til hvert enkelt lovforslag. Efter 1 måned skrides der til afstemning, som kun er gyldig hvis der er mindst 20% stemmedeltagelse.

Så ville partiernes rolle skifte fra herskende til vejledende.

Ja, for hvis der er NOGET sted, hvor man får gode konstruktive debatter på forrygende højt niveau, SÅ er det på internettet :-)

  • 7
  • 0

David, du siger:

Benchmarker vi på skattetryk så ligger vi på en klar førsteplads


Du forveksler mål og midler. Niveauet af skatten, og hvor den lægges, er kun et middel til at opnå det samfund, vi vil have - det er det der er målet. Det er lidt ligesom mange politikere måler 'velfærd' i kroner og ører og ikke i livskvalitet.

Hvis man vil have et samfund, hvor virksomhederne kan hyre og fyre nogenlunde frit, kræver det fra mit synspunkt en velfungerende arbejdsløshedsunderstøttelse.

Hvis man vi have et samfund, hvor alle borgere har ret til en god uddannelse uanset økonomisk formåen - altså en optimal udnyttelse af borgenes samlede intelligens, så har man brug for offentligt finansieret uddannelse, til og med universitetet. Og gerne også efteruddannelse.

Hvis man vil have et samfund, hvor det ikke nødvendigvis betyder økonomisk ruin, hvis man bliver syg, er man nødt til at have et offentligt finansieret sundhedssystem

Jeg kunne godt komme med et par eksempler mere. Men et nogenlunde velfungerende, nogenlunde korruptionsfrit, og nogenlunde trygt samfund kræver altså at man betaler skat, og at uligheden er ikke er alt for stor.

Skattens størrelse er ikke målet. Målet er et velfungerende samfund, hvor man også som individ kan udfolde sig, og hvis man har evnerne kan udfolde sig og måske få råd til at købe en Ferrari (med hjul) - og nej, jeg er ikke snerpet, jeg har selv kørt en 12-cyl Jaguar i en årrække.

Men det velfungerende samfund er altså bygget på skatteopkrævning. Den samlede skat må naturligvis ikke være så stor at den er hindrende for et velfungerende samfund. Og så kan vi diskutere hvordan skatten skal organiseres med hensyn til moms, arbejdsindtægt, aktieoverskud, formue ...

Jeg læste fornylig en artikel om et par unge IT-iværksættere, der var flyttet til San Fransisco, fordi det var jo det 'man' skulle gøre. De er nu flyttet tilbage til Danmark, fordi det samlede omkostningsniveau i Californien var meget større end i Danmark - de havde glemt, hvor mange ydelser man får 'gratis' i Danmark. Alle de - i USA - nødvendige forsikringsordninger og betaling for uddannelse øger jo lønniveauet for veluddannede medarbejdere eksorbitant, sammen huslejepriserne.

Jeg har det meste af mit liv arbejdet i det private, internationale erhvervsliv med ledelse og organisationsudvikling, men jeg har også brugt et halvt år på arbejdet som organisationskonsulent i en kommune. Og det er helt klart, at hvis man bringer 'best practises' fra industrien ind i det offentlige, er der mange gevinster at hente, både med hensyn til økonomi og medarbejdertilfredshed. Hvis bare Chr.borg ville lade være med at detailstyre.

Så jo: Der er absolut plads til forbedring, men de sidste 10-15 års regeringer har jo kun ført 'den nødvendige politik', ført landet ud i større økonomisk uføre end højst nødvendigt og øget uligheden, så vi er på niveau med Ungarn. Disse regeringer har absolut ikke haft en vision eller har et egentligt mål om 'det gode samfund' (siger civilingeniøren der gud-hjælpe-mig er medlem af DJØF ;)

  • 11
  • 0

Peter Kyllesbeck

Vi har jo høj skat på både aktivitet (personskat) og forbrug (moms).

Kan vi ikke blive enige om, at det vil være en fordel at sænke skatten på aktivitet og forbrug?
... og så hente den manglende indtægt med en skat på de formuer, der jo beviseligt findes i samfundet?

Med andre ord: Hvis du er en succesfuld virksomhedsejer, så tillykke. Men hvis du ikke investerer dit overskud i nye aktiviteter, så skal du betale skat af din formue.

Hint: Læs Pikkety.

  • 6
  • 4

"virksomhedsejere" i produktion med robotter kører low-margin forretninger

Overhovedet ikke.

Lego er f.eks en glimrende forretning, ligeså er Carlsberg, eller for den sags skyld Mærsk eller Amazon.

Og jeg synes det ville være stort hvis vi kunne frigive menneskelige resourcer fra at stå og trykke på en knap til at gøre noget nyttigt, meget gerne for miljøet og samfundet.

Jeg kan bare ikke se nogen måde det vil ske, hvis vi gør det endnu nemmere for 1%erne at sove på drageguldet - tværimod.

Formålet med penge er at de skal skifte hænder hele tiden, ikke at 1%'erne skal samle dem til hobe.

  • 10
  • 2

Overhovedet ikke.

Lego er f.eks en glimrende forretning, ligeså er Carlsberg, eller for den sags skyld Mærsk eller Amazon.

Lego kunne formentlig outsource produktionen til xyz robot fabrik og stadig have værdi-tilvæksten hos sig selv. Lidt ala Apple der har produktion i Kina i nær-robot fabrikker men skaber værdi-tilvæksten i Californien. Carlsberg er lidt en anden snak dog.

Jeg kan bare ikke se nogen måde det vil ske, hvis vi gør det endnu nemmere for 1%erne at sove på drageguldet - tværimod.

Formålet med penge er at de skal skifte hænder hele tiden, ikke at 1%'erne skal samle dem til hobe.

Højere indkomst/afkast-beskatning vil da ikke ændre på det.
Inflationen er et værktøj mod det (og en evt. wealth-tax).

Mere fair indkomst/afkastbeskatning vil jeg derimod tro at det vil give mere aktivitet i et land som Danmark (så man ikke bliver tvunget til at lave aktivitet i andre lande).

Formålet med penge er vel at man kan bruge det som proxy for værdi/indsats - ikke noget med omfordelings-spørgsmål umiddelbart.

  • 1
  • 4

Ting koster penge, man får ikke et af verdens bedste sundhedssystemer, erhvervsklimaer og livskvaliteter uden at betale skat.

Skat går til mange ting - heraf er sundhedsvæsen (ca. 20% af budgettet?)

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-12-26...

Stikprøve - 18% af sygeplejerskens tid bruges på patientkontakt - måske rum for forbedring inden for samme/mindre budget?

Skatte penge går også til mange andre ting - fx. by-cykler, lys-show-bænke, politiker-statuer, bande-klub-huse, aktiverings-cirkus, statistik/registering-på-alting (sygeplejersken fx.).

Visse skatter/afgifter er stort set selvfinansierende at reducere/fjerne - meget høje selvfinansieringsgrader - en ikke-effektiv skatte-sats skader skatte-provenuet.

  • 2
  • 4

Skatte penge går også til mange andre ting - fx. by-cykler, lys-show-bænke, politiker-statuer, bande-klub-huse, aktiverings-cirkus, statistik/registering-på-alting (sygeplejersken fx.).

Jeg tror ikke der er nogen der er i tvivl om at meget kan forbedres.

Jeg ser bare overhovedet ikke nogen evidens eller med fakta kompatibel teori der indikerer at skattelettelser til de rige skulle forbedre noget, tværtimod faktisk.

  • 6
  • 1

Valg i enkeltmandskredse, som det kendes fra UK, kunne være en løsning.
Det har også sine ulemper, som kan holdes op mod de nuværende.
Er millimeterdemokrati med de kendte begrænsninger bedre?
Det er lidt tankevækkende, at demokrati i den grad forbindes med afstemninger og flertal, hvor det reelt burde være bedste løsning som vandt, og egentlig fik generel tilslutning.
Ideelt er afstemning og snævre flertal et tegn på at demokratiet ikke helt fungerer.
Denne ideelle tilstand kræver måske både en ny befolkning og nye politikere, men man kunne måske påvirke den opvoksende generation til, at flertal ikke garanterer den bedste løsning.

  • 4
  • 0

Jeg ser bare overhovedet ikke nogen evidens eller med fakta kompatibel teori der indikerer at skattelettelser til de rige skulle forbedre noget, tværtimod faktisk.

Hvis de har selvfinansieringsgrader tæt på 100?

"rige" i danmark er også politimanden, sygeplejersken (dvs. nogle af dem - hvis vi snakker topskat).

hvis du kun snakker rige som 1%erne - så er det meget få personer:
http://www.b.dk/nationalt/den-rigeste-proc...
1%'erne betaler i dag 37 mia kroner i skat (af 1000 mia kroner statsbudget?)
Lad os sige du kan hæve skatte provenuet 10% for gruppen - så er det ca. +4 mia i budgettet - spørgsmålet er så dog hvor mange du mister i det forsøg).
Hvis "rige" kun er 1% erne - kan vi så ikke afskaffe topskat for os andre?

Hvad med om du slettede ordet "rige" fra sætningen - er den mere spiselig for dig så?

Har det betydning hvad skatteniveauer er i midten af danmark - eller i bunden?

  • 2
  • 2

Når en almindelig lønmodtager som f.eks en sygeplejeske eller en pædagog med en vis erfaring og diverse tillæg kommer op og kysse grænsen for topskat, er de så rige?

Hvis de kommer "op og kysse grænse for topskat" er de vist hverken sygeplejeske eller pædagog.

Dernæst, det koster ikke ret meget at "kysse grænsen for topskat", dem topskatten rammer mærkeligt er præcis dem der skal rammes af dem: Direktørene med millionløn.

  • 7
  • 4

Enig, de betaler slet ikke nok.,

Kapitalskatten burde afskaffes og kapitalindkomst behandles som al anden indkomst, eller endnu bedre beskattes hårdere end indkomst man faktisk har arbejde for.

Hvordan vil du så finansiere det? - hvem skal betale for det - de fattige? (hvis vi nu antager at du presser skatten op over 100 i selvfinansiering ved afskaffelse - som vi lige ligger omkring i dag med topskat).

  • 2
  • 4

Hvis de kommer "op og kysse grænse for topskat" er de vist hverken sygeplejeske eller pædagog.

Jo det kan de faktisk godt være.

Dernæst, det koster ikke ret meget at "kysse grænsen for topskat",

Nej, og hvis man kun lige er under, så "koster" det selvfølgelig ikke noget, men bare paradoksalt at selv den bedre middelklasse kommer op blandt dine "rige".

dem topskatten rammer mærkeligt er præcis dem der skal rammes af dem: Direktørene med millionløn.

Det var dog en primitiv stereotyp betragtning - selv en relativt nyuddannet ingeniør er topskatteyder.

Herudover så får du det til at lyde som om at den direktør som vitterlig har millionlønnen ikke betaler skat, hvilket er noget eklatant vrøvl.

Hvis nu vi tager to skatteindtægter, en på 459.000 og en på 1.459.000, så vil den sidste selv uden topskattens progressivitet bidrage til samfundet med ca. en halv million mere end den første, men alligevel mener du at det rige svin skal pelses for yderligere 150.000.

Det er der du går galt, og det er der du spænder ben for nogen af dine egne, nogen gange ganske interessante, betragtninger, for det er helt andre steder de rigtig store penge forsvinder, og det har intet med indkomstskat at gøre.

Eksempelvis når aktionærerne af et ventureeventyr (UR f.eks) lader arbejdspladser og viden forsvinde ud af landet, og samtidig scorer en kæmpe spekulationsgevinst, uden det samfund som egentlig har været en medvirkende årsag til deres succes får del af gevinsten.

Så kræfterne skal hellere bruges på at se på den slags ting, end drive klapjagt på almindelige lønmodtagere (selv om de får en god løn, for de bidrager stadig)!

  • 5
  • 0

Kan vi ikke blive enige om, at det vil være en fordel at sænke skatten på aktivitet og forbrug?
... og så hente den manglende indtægt med en skat på de formuer, der jo beviseligt findes i samfundet?

Med andre ord: Hvis du er en succesfuld virksomhedsejer, så tillykke. Men hvis du ikke investerer dit overskud i nye aktiviteter, så skal du betale skat af din formue.


Så må du specificere formuer. Er det folks boliger eller er det den opsparede kapital, der jo for en stor dels vedkommende er anbragt i aktier/firmaobligationer (eller alm. obligationer bl. a. for at kreditforeningerne kan låne penge til boligejere) og dermed allerede investeret i (nye) aktiviteter. I alle tilfælde betales der en eller anden form for skat af formuens aktivitet.

  • 2
  • 0

Så kræfterne skal hellere bruges på at se på den slags ting, end drive klapjagt på almindelige lønmodtagere

Topskatten har intet med "klapskat på almindelige lønmodtagere" at gøre og den slags hysteriske slagord udvander debatten.

Vedr. en løn på 1.5 mio kroner, ja, den mener jeg faktisk skal beskattes hårdere end den bliver idag for lønninger oppe i den størrelse giver ingen rationel mening, hverken for aktionærene eller samfundet.

Du har helt ret at tag-selv-fadet man indførte under dække af "globalisering" er et helt særligt problem, og til listen over dårligdommene kan du tilføje at rigtig mange af de "iværksættere" der "casher out" gør det i skattely eller sågar via kufferter fyldt med kontanter langt fra skattevæsenets rækkevidde.

Problemet er dog relativt begrænset i forhold til de helt store problem, at transnationale selskaber som Google, Microsoft, Oracle, Amazon, Apple osv. ikke betaler nogen skat i Danmark af deres omsætning i Danmark.

Det er hvor de store penge forsvinder.

  • 5
  • 5

Vedr. en løn på 1.5 mio kroner, ja, den mener jeg faktisk skal beskattes hårdere end den bliver idag for lønninger oppe i den størrelse giver ingen rationel mening, hverken for aktionærene eller samfundet.

Og hvordan vil du finansiere en endnu højere topskat - lavere skatteprovenue ved det.... skal de fattige betale? og hvem skal iøvrigt bestemme hvad der er rationelt lønniveau?

Du har helt ret at tag-selv-fadet man indførte under dække af "globalisering" er et helt særligt problem, og til listen over dårligdommene kan du tilføje at rigtig mange af de "iværksættere" der "casher out" gør det i skattely eller sågar via kufferter fyldt med kontanter langt fra skattevæsenets rækkevidde.

Kender du exit-beskatning i DK? (har selv været ramt af det en gang). Dvs. du beskattes af den værdi som skattevæsenet sætter på din virksomhed ved udflytning (og de er glade for opskruede vurderinger lige i det tilfælde).... nogen har så ikke råd til at flytte.

Kriminalitet med kufferter må være noget du er inde i - eller måske set for mange film?

Problemet er dog relativt begrænset i forhold til de helt store problem, at transnationale selskaber som Google, Microsoft, Oracle, Amazon, Apple osv. ikke betaler nogen skat i Danmark af deres omsætning i Danmark.

Problemet her er at vi har et fiktivt højt skatteniveau i Danmark - og deraf er nødt til at have masser af fradrag og særordninger - du er endnu en i rækken der råber op om højere skatter (og dermed højere særfradrag/tilskud). Sænk dog skatten til et fair niveau og fjern kompleksiteten (som liberale partier og virksomhederne efterspørger).

  • 2
  • 5

Nej, ikke umulig, men der er ingen værdi for Kongeriget Danmark i at opbygge store kapitalkoncentrationer over flere generationer og dødsfald er et rigtig godt tidspunkt at save toppen af.


Så bare fordi virksomheden ikke er organiseret som et selskab, så har det ingen værdi for Kongeriget Danmark og kan lide døden (samt et muligt tab af mange arbejdspladser) sammen med sin ejer?
Kapitalkoncentrationer i den slags foretagender er oftest bundet i produktionsapparatet, og skulle der være en 'fri' kapital, står den nok ikke på en indlånskonto i banken.

  • 5
  • 1

I kommentarsporet på indlægget i Politiken om lodtrækning i stedet for valg, er der en herlig kommentar:

Fordelen ved lodtrækning er, at så får den bedste mand også en chance!

(Olav Nygaard, som citerer Ivar Gjørup's "Egoland" :)

  • 2
  • 0

Ergo skal vi have fundet en anden måde at beskatte den produktivitet de udgør, således at vi ikke skal beskatte en stadig mindre arbejdsstyrke hårdere og hårdere.


Det vil ikke fungere - erhvervslivet flytter bare arbejdspladserne til udlandet. Det vi har brug for er holdningsændringer i erhvervslivet.

For ikke længe siden downloadede jeg gratis og frit et tysk printudslægningsprogram. Normalprisen var 2000 - 3000 kr. Men tyskerne vil gerne have, at vi alle køber tysk - så eneste, jeg skulle love, var at købe komponenterne i tyskland... Sådan noget, vil vi aldrig se i Danmark.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten