close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
henrik stiesdal bloghoved blog

En meget grøn jul

Nej, desværre blev det heller ikke denne gang til en hvid jul - men rent statistisk er vi jo også godt forsynet her i det nye århundrede, så det var nok også for meget at forlange.

Til gengæld blev det rent energiproduktionsmæssigt en meget grøn jul, sådan at forstå, at vi de tre juledage, dvs. juleaftensdag, 1. juledag og 2. juledag i gennemsnit fik al vores el fra vindkraft. I en sammenhængende periode på 34 timer, fra kl. 7 1. juledag til kl. 17 2. juledag, var vindproduktionen hele tiden over 100%.

Figuren nedenfor er et screendump fra emd.dk/el, der er en af de to uvurderlige kilder til information om elproduktion og forbrug i Danmark. Den anden er naturligvis energinet.dk.

Foto: Henrik Stiesdal

Ser vi nærmere på kurven, viser der sig en række interessante forhold.

  • Der er en del situationer med "curtailment" eller nedlukning af vindmølleparker. Det ses tydeligst juleaften mellem kl. 20 og 22, julenat mellem kl. 1 og 2, juledags morgen mellem kl. 6 og 7, og i en lang periode 2. juledag mellem kl. 2 og 8. Begrænsningerne er typisk på 4-500 MW, svarende til nedlukning af Anholt Havmøllepark eller to eller flere mindre parker.

  • Priserne er negative i længere perioder, og nedlukningerne sker, når priserne går under 0. Det er dog ikke i alle perioder, hvor vi har negative priser, at der lukkes parker.

  • Der er et beskedent bidrag fra solenergi, op til 1%, når solproduktionen er højest. Solenergi passer ganske enkelt ikke ret godt til den mørke tid på disse breddegrader.

  • I nogle perioder 2. juledag, navnlig omkring middagstid, ser det ud, som om nogen forsøger sig med en egentlig regulering af vindkraftproduktionen, svarende til 100% vindkraftdækning. Der er ganske enkelt en så god tipasning af vindproduktionen til forbruget, at det næppe kan være et tilfælde. Det skal jeg have forhørt mig om hos Energinet.dk efter nytår.

Henrik Stiesdal
byggede sin første vindmølle i 1976 på forældrenes gård i Vestjylland. Siden tilbragte han 28 år i toppen af Siemens Wind Power og blev indehaver af 200 patenter inden for vindmølleteknologi. Henrik Stiesdal har studeret medicin, biologi og fysik.

Mange tak for det link, det er super interessant at se :-)
Men vi har jo altid bygget kraft, der har været reguleret. Så der er vel ikke noget odiøst i at man nedregulerer vindkraft i periode med lavt forbrug, bortset fra det vanvittige i at man ikke lagrer det som varme (sådan som teknologien er lige nu)

  • 7
  • 1

Men vi har jo altid bygget kraft, der har været reguleret. Så der er vel ikke noget odiøst i at man nedregulerer vindkraft i periode med lavt forbrug, bortset fra det vanvittige i at man ikke lagrer det som varme (sådan som teknologien er lige nu)

Nej, der er som udgangspunkt, og som systemet er nu, absolut ikke noget odiøst i, at man regulerer på vindkraften, tværtimod. Priserne er jo det ultimative mål for, om man har brug for den producerede energi, og når priserne er negative, gælder det om at få slukket for møller i det omfang, der skal til for at bringe prisen tilbage på 0 eller en positiv værdi.

På et tidspunkt i fremtiden kan det til gengæld tænkes, at vi har et system, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at nedregulere. Her tænker jeg på et system, hvor man kan bruge overskuds-el til noget nyttigt. I første omgang naturligvis til varme, men på længere sigt også til el-til-el energilagring og syntetiske brændstoffer.

  • 15
  • 0

Men vi har jo altid bygget kraft, der har været reguleret. Så der er vel ikke noget odiøst i at man nedregulerer vindkraft i periode med lavt forbrug, bortset fra det vanvittige i at man ikke lagrer det som varme (sådan som teknologien er lige nu)

Der bliver med sikkerhed omsat en hel del til fjernvarme i deres mange elkedler.
Det kan ses senere på Energinet.dk hvor meget.
Det meste bruges direkte. Resten korttidslagres i deres varmrlagre. I et par tilfælde lagres over en længere periode i sæsonvarmrlagrene.
Det kunne være til førstkommende vindsvage periode.

  • 7
  • 1