Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Mega-SUV'er: Hvad sker der lige?

Der findes bilnyheder, hvor man bare må tænke: Whaaat?!. Nyheder, hvor tingene slet ikke giver nogen mening, og hvor man spekulerer på, om ledelsen ikke har læst nyheder om klimaet og bæredygtig transport i flere år.

Eller måske er de bare mere beregnede og dygtige til at tjene penge, end de fleste af os andre nogensinde bliver.

Samtidig er det jo en overvejelse værd, om de overhovedet vil være her om et par år.

To af disse nyheder kommer her:

I efteråret kunne Mercedes stolt vise deres seneste mega-SUV frem. Den hedder AMG GLS 63, og for de amerikanske kunder er det en 2021-model (jeg ved det godt, men amerikanerne vil helst give deres biler en årgang - og helst et år ud i fremtiden).

Motorrummet huser en 4,0-liters V8, som yder 612 hk og 850 Nm. 0-100 km/t klares på 4,2 sekunder ved hjælp af 21 ekstra hk fra et 48-volt hybridsystem. Mercedes kalder det for EQ Boost for at give en lille dunst af eldrift - men det er det ikke.

Bilen er gigantisk og tydeligvis rettet mod markedet i USA, Kina og Mellemøsten, hvor EU’s krav om 95 g CO2/km enten er totalt ukendte eller opfattes som en dårlig joke.

Sådan ser General Motors sikkert også på det, når de præsenterer deres GMC Yukon Denali (nej, der står ikke 'denial'). Motoren er en 6,2-liters V8, som yder 460 hk. Den miljøbevidste amerikaner kan enten glæde sig over cylinderfrakobling, når der cruises på highway’en, eller vælge en 3,0-liters diesel-motor.

Nu er det ikke kun Mercedes og GM, der viser nye kæmpe SUV frem. Næsten alle de store bilproducenter har en model på programmet, og selvom man kan argumentere, at der ikke bliver solgt så mange, så er det jo bare et udtryk for rendyrket kapitalisme - undskyld, jeg ville have skrevet kynisme.

Mit bud lige nu er, at i bilbranchen handler alt om omstilling og timing.

De gamle bilproducenter, som er i stand til at omstille sig til en ny verdens krav og teknologi, vil overleve. Men hvis de rammer timingen forkert, så kan det gå galt. Tænk bare på Better Place og General Motors EV1.

I en tidligere blog kritiserede jeg Audi for at lægge ud med deres e-tron SUV i stedet for en elbil til massemarkedet. De svarede, at de gjorde, nøjagtig som de havde annonceret, og i den rækkefølge de mente var bedst - timing er alt.

Og det handler ikke bare handler om teknik, men også politiske vinde. Hvis det for eksempel er muligt at lobbye en længere overgangsperiode igennem i EU, så er der jo ingen grund til at skrotte ICE’er.

Samme rationale må de amerikanske bilproducenter have: Hvis Trump får fire år mere, så er der ikke udsigt til strammere miljøregler.

Men så sker der også noget underligt i bilverdenen. Hummeren, en af de mest udskældte/elskede biler gennem tiderne, skal genopstå som elbil! Den skal angiveligt tage kampen op med Tesla Cybertruck. Altså en mega-elektrisk SUV.

Det samme kan siges om Fords Mustang-brand, som også bliver elektrisk eller eller F150, hvor en elektrisk version også er blevet luftet.

Game on - Lad os se, hvem der overlever.

Her kommer nogle billeder af giganterne:

Illustration: Mercedes
Illustration: GM
Bjørn Godske er redaktør på IndustryTech og uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi forbrugere har et valg. Vil vi købe biler hos Merzedes, BMW, Audi osv. som med den ene hånd prøver at fremstå miljørigtige med deres EQC, i3 og E-Tron og med den anden hånd tjener penge på store benzin og dieselbiler? Eller vil vi købe biler hos firmaer som går mere helhjertet til opgaven så som Fisker, Rivian, Tesla og med lidt god vilje VW? Jeg ville vælge troværdige firmaer og sortere dem fra med tom snak fra CSR.

  • 17
  • 6

Den slags fremdatering er meget almindelig i USA. Magasiner, der udkommer i januar 2020 vil f.eks. ofte have "april 2020" på forsiden. Årsagen er, at forlagene ikke vil have, at kioskerne piller bladende ned i februar. Med bilerne er det nok lidt derhenad: Man vil gerne kunne sige til kunderne, at det er årets model, selv om den er et år gammel.

  • 3
  • 0

Eller vil vi købe biler hos firmaer som går mere helhjertet til opgaven så som Fisker, Rivian, Tesla og med lidt god vilje VW? Jeg ville vælge troværdige firmaer og sortere dem fra med tom snak fra CSR.

Det er lidt sjovt at du nævner Fisker og så taler om troværdige firmaer... Hvis nogen har været symbolet på elbiler som ren hype og luftkasteller og diverse ting som ikke er helt fine i kanten, så er det Fisker.

Rivian har ikke leveret noget endnu, men det kommer forhåbentligt.

VW er ikke helhjertede, for dem handler det kun om at undgå EU-bøderne for CO2-udledning.

Momentum hos de traditionelle fabrikanter kommer udelukkende fra Fjernøsten: Nissan, Hyundai, Kia. Og stakkels Toyota.

  • 21
  • 3

Ford Motor Company havde/har stadig regnskabsår fra september til august. Derfor bleb den nye Ford Model T 1909 præsenteret i September 1908 og sat i produktion umiddelbart efter. Det har fulgt Ford lige siden og nu også resten af bilbranchen (jeg ved ikke om de andre der var på banen i 1908 havde samme regnskabsår).

  • 2
  • 0

Prøv at stil dig ned ved den lokale folkeskole og betragt alle mødrene der kører yngelen i skole: En overraskende stor andel kommer i store SUV'er. Det kan man så sætte sig ned og analysere lidt på.

  • 16
  • 2

Jeg synes nu faktisk det er OK at fabrikanterne starter med at bygge SUV's om til el. Nu er det trods alt private firmaer, og de skal helst tjene penge for at fortsætte med deres virke. Og nu er SUV's desværre den helt store mode, så derfor vil der være mere salg i en el-SUV end en el-sedan, særligt når den ryger op i den dyre ende. Dernæst så er det vel bedre at en stor el-SUV erstatter en GLS63AMG end at erstatte en mindre bil?

Tesla startede med to store dyre biler først, for at sikre en nogenlunde margin på bilerne før man starter med den helt vilde masseproduktion som kræver kæmpe investeringer. Selvom VW og de andre har flere midler end Tesla, så er de stadigvæk intresserede i at elbilssatsningen forholdsvis hurtigt begynder at generere overskud - det sikrer man med forholdsvis dyre SUV's hvor marginerne er høje, og den beskedne produktionstakt ikke kræver monumentale investeringer.

  • 9
  • 3

Ja, vi kunder styrer indirekte udbudet i en kapitalistisk verden, som de siger. Vi kan jo bare lade være at købe ufornuftigt...

Men hvad er det, der gør, at det, der giver bedst mening for en kunde, er at købe en 2,5 tons kampvogn, der er meget dyrere i drift og reparation og håner planetens chance for at overleve?

Er det utryghed i trafikken? At man vil være bedst beskyttet mod andres vilde kørsel? Her er politiets synlighed på gaderne og visse amerikanske film (som fx "Fast and Furious") en del i forklaringen.

Eller er det status? At man gennem sin bil kan demonstrere at tilhører alpha-hannerne? Går vi da så små sko, at vi skal låne fjer hele tiden? I de sidste 20 år er det blevet ekstremt vigtigt at iscenesætte sig selv. og på bekostning af ens medmennesker.

  • 16
  • 9

SUV´ere er velegnet til fede og lettere handikappede personer - og dem er der jo kommet flere og flere af de sidste år. Kunne måske også være forklaringen på det større salg.

  • 11
  • 9

Med de senere års skattelettelser, lave renter og ingen inflation er pengerigeligheden i nogle kundesegmenter blevet meget stor, og hvad kan folk finde ud af at bruge penge på. De kan jo ikke rejse hele overskuddet op, og endnu er ikke alle blevet så miljøbvidste at det gør noget.

  • 12
  • 0

SUV´ere er velegnet til fede og lettere handikappede personer - og dem er der jo kommet flere og flere af de sidste år. Kunne måske også være forklaringen på det større salg.

Det er nok den mest sandsynlige forklaring. "Den er meget lettere at sætte sig ind i" eller tilsvarende er langt den hyppigste begrundelse man hører, når SUV folket forklarer bilvalget. Læg dertil at folk faktisk bliver mere overvægtige, er gangbesværede og dårligt nok kan bøje sig ned og samle noget op fra gulvet. Det er nok et resultat af at vi har fået mere velstand, men underligt nok så har det ikke ramt de allerrigeste, som sagtens kan sætte sig ind i deres lave Ferrari eller 911. SUV'er er på mode for tiden, men det var hængerøvsbukser også engang og der er stadig nogle mænd som har hår med en knold i nakken. Visse moder kan man bare ikke vente med at få overstået!

  • 10
  • 4

Prøv at stil dig ned ved den lokale folkeskole og betragt alle mødrene der kører yngelen i skole: En overraskende stor andel kommer i store SUV'er. Det kan man så sætte sig ned og analysere lidt på.

Ja kvinderne holder sig ikke tilbage. Gad vide hvad de de risikerer hvis de dukker op ved skolen i denne Suburban: https://www.motortrend.com/cars/chevrolet/...

Sig ikke at de ikke har tanke for miljøet, for ved cruising kobler flere cylindre ud. The 355-hp, 383-lb-ft 5.3-liter and 420-hp, 460-lb-ft 6.2-liter V-8 engines carry over, but the active fuel management system is replaced by the more efficient Dynamic Fuel Management. :-)

  • 2
  • 1

. Om den så er grøn kan man vel diskutere. 40km på ren el er i min optik for lidt.

De 40 km på el bliver man trods alt glad for når absurd store fosil drevne enkelt person transport kummefrysere, bliver bandlyst i europæiske og kinesiske byer. Det kommer til at ske ganske snart. I usa er det en anden historie, deres byer er bygget til disse bil koloser. Byen er bilen. Her heder truslen Cybertruck . Da de byggede disse kummefrysere havde de ingen anelse hvad fremtiden havde i vente , og at fremtiden kom så hurtigt.

  • 5
  • 4

En SUV vil altid være mere ressourcekrævende end en lettere mere effektiv tilsvarende bil der kan det samme. Gælder også en BEV SUV.

Men en BEV SUV, vil stadig være meget mere effektiv end en lille ICEV. Om en BEV bruger 200Wh/km eller 220Wh/km betyder ikke meget når der udledes 150g(co2)/kWh el. Transformationen fra ICEV til BEV, det giver en meget stor gevindst.

Jeg har forøvrigt ikke meget tilovers for disse fromme personage her på Ing.dk, der som hellige inkvisitore dømmer os SUV kørere som fede og handikappede mennesker, og pådutter os SUV-skam og evigt mørke for vores valg. Iøvrigt uden nogen form for dokumentation for, hvorfor vi skal dømmes til helvede.

Bjørns artikel handler om nogle store motherfucker SUV til det armerikanske marked. Om jeg forstår hvorfor f.eks. danske Nissan Qashqai ejere skal i skærsilden af den grund.

  • 19
  • 8

SUV-skam og evigt mørke for vores valg

Jeg synes det er træls jeg ikke kan se gennem din bil. Nogen gange kan man ikke engang se den højtliggende bremselygte i bilen foran dig.

Ellers sparer det dejligt på de fossile dråber at "tail-gate" en SUV :-)

(det var en joke - jeg ligger ikke så tæt bag forankørende, at det påvirker forbruget)

Der kan også være et issue med, at SUV'ere rammer for højt ved kollissioner, og dermed sætter den passive sikkerhed ved almindelige personbiler ud af spil.

Eksempel: 2 personbiler kører ind i hinanden på samme måde som EURO NCAP forsøgene. Resultat: begge førere brækker en fod. Så erstattes den ene personbil med en SUV, og ganske rigtigt, SUV'en var mere sikker. Føreren af SUV'en brækkede ikke sin fod. Men føreren af personbilen døde... (Eksemplet er opdigtet, men viser at øget sikkerhed til en vis grad kommer med reduceret sikkerhed for omgivelserne som pris)

  • 9
  • 4

Det er ikke så underligt, at bilfabrikkerne først implementerer de dyre teknologier i de dyreste biler. Det er jo netop her, den relative merpris for teknologien er mindst. Det gælder ikke kun hybrid og el-løsninger, men også sikkerhedsudstyr. Tænk på udstyr som adaptiv fartpilot, nødbremse med radar og den slags. Det kom først i lastbilerne, hvor prisen for en bil ligger tæt på en mio. kr. og dernæst i de dyreste personbiler.

Til de næste generationer af biler er udstyret blevet billigere og billigere, og til sidst ender man med at kunne anvende det i de billigste biler, hvor viljen til at betale mere for den slags er mindst. Man kan ikke gøre det omvendt. Det er også derfor, at bilfabrikkerne lægger ud med at udvikle og markedsføre de dyreste elbiler først. Tesla S kom også før Tesla 3.

Procentuelt udgør merprisen ved batterier og elmotorer jo noget mindre af en dyr SUV end af en billig minibil.

Mange bilfabrikker vil nok fravælge elbiler i de mindste klasser af samme grund. Det er ikke til at få økonomi det. Alternativt at give dem meget små batteripakker.

Om Mercedes får pengene hjem for den mild hybrid løsning til AMG’en, skal jeg ikke kunne sige, men den kan formodentlig køre op til 20 – 25 km/t over et par hundrede meter uden at forbrændingsmotoren starter. Nok til at komme ud af et parkeringshus. For nogen vil det være en begrundelse nok til at give en merpris for sådan en løsning. Og så hjælper det også på bilens officielle brændstoføkonomital, som også betyder noget i USA. De har også krav til CO2 emissioner fra bilparken, som vi har i EU. Knap så skrappe, men skrappe nok.

  • 7
  • 0

Jeg synes det er træls jeg ikke kan se gennem din bil. Nogen gange kan man ikke engang se den højtliggende bremselygte i bilen foran dig.

Så må vi jo ensrette højden på alle nye biler. Hvis du køre i en Mazda MX- 5, vil en almindelig Ford Fokus også giver dig et problem. Eller hvad med bredden på bilen. En Tesla S er tæt på 2 meter bred, men jeg høre ingen klager over den. Men fordi en bil er 20cm højere end en "standard" bil så er hylekoret igang.

En Ford Focus er 146cm høj Nissan Qasqai er 159cm høj og katagoriseret som SUV +13cm Peugeot 2008 er 157cm høj og katagoriseret som SUV. + 11cm

Andre SUV'er Mitsubishi Outlander 167cm Audi Q5 166cm Audi E- tron 162cm Jaguar I-pace 165cm Jaguar E pace 167cm Bmw X1 161cm Bmw x3 168cm

Sjovt nok er BMW i3 på 159cm og Reneault Zoe på 156cm ikke SUV selv om de har højden til det.

Jeg må så desværre også skuffe alle dem som går og venter på en Tesla model Y. Det er No-Go, Fuldstændigt udlukket, og iøvrigt kun for fede halv invalider. Tesla Model Y er 165 cm høj

  • 5
  • 3

"SUV´ere er velegnet til fede og lettere handikappede personer - og dem er der jo kommet flere og flere af de sidste år. Kunne måske også være forklaringen på det større salg."

Bevar mig vel - måske den glade skrivekarl bare har det problem, at han ikke har råd til en SUV - der skal jo lidt mere end kontanthjælp til, så måske han bare udgyder stor misundelse !

  • 6
  • 6

Men fordi en bil er 20cm højere end en "standard" bil så er hylekoret igang.

Jeg synes det er lidt flot at kalde mig for et hylekor.

Det er den slags bemærkninger, der trækker netdebatter ned i sølet.

Jeg har samme problem med biler med sorte bagruder - at de fjerner den fine sikkerhedsfremmende feature, som den højtliggende bremselygte er. Det øger forudsigeligheden i trafikken, og fremmer dermed sikkerhed og flow.

Men det er sådan set ikke nogen dum idé du kommer med, at alle køretøjer skal have en "angrebsplade" i samme højde, inkl. lastbiler, så biler ikke kan kile sig ind under.

Jeg kan dog ikke overskue, om det giver urimelige begrænsninger. Nogle køretøjer har jo behov for at have en høj frihøjde, hvor en Lamborghini næsten kan køre under.

Du må gerne have din SUV for min skyld - jeg vil bare hellere køre bag en alm. personbil, så det kan være jeg overhaler dig for at undgå at ligge bag et køretøj, hvor jeg ikke kan følge med i, hvad der foregår længere fremme. Og det er desværre ikke en løsning at have 100+ m i sikkerhedsafstand i tæt trafik. Det tillader de øvrige trafikanter simpelthen ikke.

  • 8
  • 6

Det er bare behageligere/mindre trættende at køre i en bil med høj siddeposition, hvis man skal køre mange timer hver dag i trafik med sideveje, cyklister og fodgængere.

Det er ikke kun det at man kan se over de fleste andre biler, det er det højere udsigtspunkt i sig selv, der gør at man bogstavelig talt har bedre overblik, og ser det man skal forholde sig til på længere afstand.

Efter en lang arbejdsdag som chauffør kan man tydelig mærke forskel, og for ældre mennesker kan det kompensere for de svækkelser, der følger med alderen.

I min privatbil foretrækker jeg endnu en almindelig sedan, der dels er mere agil i sving, og dels har lavere vægt og luftmodstand og dermed lavere forbrug for de samme præstationer.

  • 5
  • 0

"Men fordi en bil er 20cm højere end en "standard" bil så er hylekoret igang."

Jeg synes det er lidt flot at kalde mig for et hylekor.

Det er den slags bemærkninger, der trækker netdebatter ned i sølet.

Nu kalder jeg ikke specifik dig for et "hylekor" Et kor plejer at dække over nogen flere end 1 person.

Men du tilslutter dig hylekoret, med en generalisering om at fordi jeg køre SUV så er jeg farlig i trafikken. De andre i hylekoret har allerede fortalt mig at jeg er et fedt , halvinvalid miljøsvin med potensproblemer. Heldigvis har jeg ikke problemer med synet, så jeg kan godt orientere mig i trafikken, selv om der kører en 2008, eller QasQai foran mig, eller en kassevogn for den sags skyld.

Hvis diskusionen ikke handlede om SUV'er, men om Tesla Model Y. så havde hylekoret slået og i skønsang, med lovprisninger som ingen ende vil tage.

Fair nok for det, for jeg er da sikker på at model Y er en skøn elbil i SUV størrelse, der sin højde til trods, vil udlede maginalt mere co2 end Tesla model 3, men dog stadig kun 30% af danmarks gennemsnit på 113g(co2)/km, på baggrund af et elmix på 150g(co2)/kWh

  • 7
  • 2

Hej.

Jeg har lige været i kontakt med Skatteministeriet, der bl.a. har svaret mig, at der er vægtafgift på almindelige personbiler, der er registreret første gang før den 1. juli 1997. Men siden dengang betales løbende afgift efter brændstoføkonomi.

Dette kunne man jo eventuelt ændre ved at lave en ny vægtafgift. Man kunne jo vedtage, at fossilbiler over 1650 kg - og elbiler over 1850 kg - betalte en ny vægtafgift ved købet af den nye bil. Dette ville gøre den store og tunge elbil Tesla X samt andre store og tunge elbiler og fossilbiler dyrere.

I den forbindelse er jeg uenig med Arnold Swarzennegger, der mener - og måske stadig mener - at det er grønt og bæredygtigt at køre rundt i meget store og meget tunge biler, dersom de kører på grønt "brændstof".

Venlig hilsen Jan, Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed m.m.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten