Medielicensen er unfair...

En udeboende studerende på 20 år eller derover modtager i dag 5.007 kr. før skat.

En folkepensionist med en samlever og ingen ekstra indkomst modtager i dag 5.096 kr. før skat plus 2.396 kr. i tillæg. I alt 7.492 kr.

Medielicens er i dag 182,50 kr. for studerende og 91,25 kr. for pensionister uden anden indkomst.

Jeg er selv en stor fan af DR2 og DR P3, men hvorfor kan jeg som studerende ikke få nedsat licens, når en folkepensionist med 50% større indkomst end mig, skal betale 50% mindre end jeg betaler?

// Hundebøll

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Radiolicensen er 27 kr/måned, så du kan høre P3 uden at blive blanket for 182,50 kr (plus kabeltv-afgift). Problemet med medielicensen er ikke at studerende og andre med små indkomster skal betale ublu priser for at få lov at se tv; det kan man bare lade være med, hvis man ikke har råd.

Nej, problemet er at medielicensen er en kopskat på internetopkobling, som stjæler op til 4% af en studerendes indkomst. At denne kopskat endvidere er indrettet så den straffer singler ekstra hårdt, gør bestemt ikke sagen bedre!

  • 0
  • 0

Åhr nej, ikke det her emne.

Studerende burde slet ikke skulle betale medielicens, færdig slut.

Før jeg går i selvsving over det latterlige i at finansiere en TV by der er dårligt bygget og latterligt dyr, må jeg nok hellere stoppe her.

  • 0
  • 0

Radiolicensen er 27 kr/måned, så du kan høre P3 uden at blive blanket for 182,50 kr (plus kabeltv-afgift).

Det har du ret i, men som du ved, så er en PC med internet adgang er et MUST for enhver stud. derfor frafalder den med radio :) (og hvem har en mobil, som ikke kan gå på nettet på en eller anden måde?)

Ja, det er ikke fair, heller ikke en familie med 3 børn og 2 inkomste (altså 3-4 TVer og 3-4 PCer på nettet og biller med radioer i), skal give lige så meget som en stud. med en bærebar som skal bruges på skolen.

  • 0
  • 0

Generelt set burde medielicensen afskaffes. Den er et sagn fra en tid hvor man reelt og meget specifikt kunne fravælge at betale licens og dermed financieringen af DR. Idag kan jeg kun fravælge licensen ved også at fravælge en del andre goder vi finder væsentlige i dag, for eksempel at kunne læse email hjemmefra. Specielt problematisk bliver det i forhold til at politikkerne ønsker at flytte flere og flere services over til at være internetbaserede.

Jeg er stor tilhænger af public service-tanken og er villig til at deltage i financieringen af den. Mit forslag er at det skal betales over skatten, hvilket blandt andet vil løse en del af skævvridningen der gør at ikke-velstillede bliver ramt urimelig hårdt af medielicensen.

Et argument mod skattebetaling er at det vil give politikkerne magt over DR. Men det har de jo allerede i og med at det er politkkerne der fastlægger størelsen og fordelingen af licensen. Derfor kunne det lige så godt ske som en regulær finanslovspost. Desuden vil det selvfølgelig være et brud på skattestoppet.

De Radikale siger nej til medielicens (http://politiken.dk/indland/article380973.ece) gør dit parti?

  • 0
  • 0

Martin,

Grunden til at du skal betale en langt større del af din indkomst til DR end pensionister er rent demokratisk: Der er flere stemmer i efterkrigsgenerationen end i din generation, så de bliver passet og plejet af politikerne.

Du derimod, bare skal se at blive færdig med din uddannelse, så billigt som muligt, så du kan komme ud og levere de skatteindtægter der skal bruges på ældrebyrden.

Du kan se de barske realiteter her:

http://ing.dk/artikel/88864

Din eneste chance er at stemme på nogen der ikke lefler for ældrebyrden til næste valg. Held og lykke med at finde nogen.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Er det nogensinde prøvet om man kan få DR fri internet? Hvis man kan få sin udbyder til at skrive under på at der er lukket for DR, så mmå man kunne slippe.

Det er desværre ikke muligt da det ikke er adgangen til dr.dk der er afgørende, men adgangen til internettet som helhed. Ligesom du skal betale licens af et tv uden antenne, så skal du betale licens af en internetadgang, uanset om du så kan komme på dr.dk eller ej.

  • 0
  • 0

En udeboende studerende på 20 år eller derover modtager i dag 5.007 kr. før skat.

En folkepensionist med en samlever og ingen ekstra indkomst modtager i dag 5.096 kr. før skat plus 2.396 kr. i tillæg. I alt 7.492 kr.

Forskellen er, at folkepensionen er ment som noget, man skal leve for, mens SU'en er et tilskud (det er interessant så mange studerende, som ikke kan finde ud af, at SU står for Statens Uddannelses[i]støtte[/i] - ikke Statens Uddannelses[i]løn[/i])

en folkepensionist med 50% større indkomst end mig, skal betale 50% mindre end jeg betaler?

50% mindre? Eller 50% af, hvad du betaler? (beklager pernittengrynet, men når det nu er hovedpointen i indlægget, synes jeg godt man må sætte det under lup - ligesom når Netto reklamerer med "Spar 50%" når de har sat priserne ned til 2/3)

  • 0
  • 0

Det er stadig meget 4kantet holdning.

Licens burde betales ud fra en vis % af ens årlig indkomst. så alle bliver "belastet" lige meget

En stud med 5000 i SU om måned... så kommer en regning 2 gang om året.. som tage 20% af SUen den måned? Og så skal vi også huske huslejen, mobil, internet,forsikring.... nå ja.. også måske lidt mad. og husk lige Bøger :)

Alt i alt, så er det ikke fair, at vi skal betale lige så meget som folk med støre indtægt. og det er ikke fair, and bare fordi man ikke arbejder mere og er på pension, så slipper man billigt.

  • 0
  • 0

"Licens burde betales ud fra en vis % af ens årlig indkomst. så alle bliver "belastet" lige meget " - nej.

Et hvert gode bør rent økonomisk prissættes sådan at den der bruger godet betaler for den del han eller hun bruger. En direktør og en lønmodtager der begge ser DR1 to timer om dagen, bør betale det samme for de belaster DR lige meget. (Jeg er klar over at de marginale omkostninger for en ekstra kunde for DR er 0 kroner, men bær lige over med mig her)

Vores omfordelingspolitik skal ikke, og bør ikke, overføres til samtlige afkroge af staten. Fint nok at nogen betaler mere i skat end andre og at vi har et statsfinancieret sygehusvæsen og sociale ydelser etc. men derfor behøver vi ikke udbrede det helt ned til hvad man skal betale i licens.

Jeg bakker helt om Jan Keller Pedersen i den her sag. Det er ikke meningen at man skal være på SU til evig tid, sådan som det er med folkepensionen, og derfor må man bare bide i det sure æble og betale hvad det koster.

(At medielicensen så er helt syg da man ikke kan undslippe, det er en helt anden sag - men for så vidt angår TV bør det være ens for alle)

  • 0
  • 0

Jeg mener det er problematisk at internettet i juridisk forstand gøres til et medie ligestillet med radio og TV. Man ser det bl.a. med denne medialicens på internet og man ser det i de afgørelser, som falder vedr. ulovlig kopiering. Man kan da godt høre radio gennem telefonen, men det er ikke det formål telefonen er lavet til. Det er at kommunikere med andre mennesker.

  • 0
  • 0

Jeg hader at reklamere for tdc. Men hvis du vælger tdc s langsomste opkobling, er du ikke forpligtet til at betale medielicens. Sådan lød forklaringen for et år eller to siden. Den kører jeg på. Betaler radiolicens og ikke andet. Måske kunne andre udbydere overtales til samme, elendige, hastighed?

  • 0
  • 0

PHK: Jeg har skam læst dit indlæg om demografien og dens betydning for vores politikere. Men det skal ikke stoppe mig i at gøre opmærksom på de problemstillinger der findes for studerende.

Jan Keller Pedersen: Jeg kunne ikke finde [b]formålet[/b] med SU'en på en hurtig google-søgning. Hvor læser du din definition? På http://su.dk kan man læse at "SU [..] er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig.". Så jeg vil ikke mene det er en støtte til min økonomi, men en mulighed for at uddanne mig.

Peter Risager: Om Public Service skal være en del af omfordelingen, kommer vel an på hvilken idealogi man følger. Jeg mener personligt, at de fleste shows på TV3 og 3+ ikke gør dig klogere, men nok nærmere dummere. Public Service skal derimod løfte seerne, hvilket koster.

// Hundebøll

  • 0
  • 0

Med Internettets udbredelse og kabel-tv, satellit-tv, DVB-t og jeg skal komme efter dig, så kan enhver få de medietilbud, enhver måtte ønske.

At der stadig skal betales for en kvasi-statslig propagandamaskine som DR, er udtryk for den kulturimperialisme, der stadig præger tankegangen i hovederne på de danske parlamentarikere.

Min opfattelse er, at frekvensbåndene for de æterbårne kanaler udlejes til højestbydene, og at pengene, der kommer ind fra det, hvis de altså ikke betales tilbage til borgerne, kunne bruges til at betale kanallejerne for at levere Public Service.

Men sådan er det ikke, for enhver parlamentariker har en reptil rygmarvsrefleks for at stikke fingrene dybere og dybere ned i borgernes lommer. Det er ikke et spørgsmål om højre og venstre, det er en egenskab ved det repræsentative demokrati.

Thomas

  • 0
  • 0

"Om Public Service skal være en del af omfordelingen, kommer vel an på hvilken idealogi man følger."

Bevares, men så afhænger alting af ideologi, og så strander debatten.

  • 0
  • 0

hvorfor kan jeg som studerende ikke få nedsat licens, når en folkepensionist med 50% større indkomst end mig, skal betale 50% mindre end jeg betaler?

Svaret er såmænd ganske enkelt, DR ved ikke at du er studerende, og har ikke en jordisk chance for at finde ud af det. Hos DSB kan man endelig, efter jeg ved ikke hvor mange års debat, få rabat på periodekort, hvis man fremviser sin støttemeddelelse fra SU, men DR-Licens har ikke nogle kiosker hvor man kan drage hen og vise sine papirer ... Folkepensionister er genkendelige ud fra deres CPR-nummer, man behøver ikke engang slå op i en database, men studerende ... Og DR-Licens opfører sig som en privat virksomhed i denne henseende, og må derfor ikke spørge til kundernes lønindkomst eller formue.

Det er svaret - om man så synes det er rimeligt eller giver mening, det er en helt anden sag, som de øvrige debattører i den grad formår at berøre.

  • 0
  • 0

Er der nogle der kan tyde dette fra kulturministeriet:

Spørgsmål: Hvorfor er studerende ikke undtaget fra pligten til at betale medielicens i lyset af, at de typisk ikke har tv, men en pc med internetadgang, som de primært bruger til studieformål?

Svar: Udeboende studerende over 18 år skal som hidtil betale licens som alle andre, dvs. også medielicens.

Det fremgår af forarbejderne til radio- og fjernsynsloven, at der ikke er grundlag for en generel ungdoms- eller SU-modtagerabat, primært fordi sociale hensyn i forhold til diverse lavindkomstgrupper – hvoraf SU-modtagere kun er én blandt flere – efter ministeriets opfattelse principielt bør varetages via sociallovgivningen eller anden relevant sektorlovgivning.

Desuden er det også helt fair at et hotel med 200 værelser skal betale 755 kr /år hvorimod et kollegium med 200 værelser skal (i teorien) betale 430.000 /år...

  • 0
  • 0

"Desuden er det også helt fair at et hotel med 200 værelser skal betale 755 kr /år hvorimod et kollegium med 200 værelser skal (i teorien) betale 430.000 /år... "

Ikke at vi behøver diskutere det mere end hvad godt er, men her kan man jo anføre at det må antages at hotellets gæster i forvejen betaler licens, da man så vidt jeg ved ikke må bo fast på hotelværelser.

  • 0
  • 0

Jeg kunne ikke finde formålet med SU'en på en hurtig google-søgning. Hvor læser du din definition? På http://su.dk kan man læse at "SU [..] er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig.". Så jeg vil ikke mene det er en støtte til min økonomi, men en mulighed for at uddanne mig.

Definition? I ordet. Uddannelses[b][i]støtte[/i][/b]. Dit citat indeholder selv "økonomisk [b][i]hjælp[/i][/b]".

En pensionist er pr. definition udenfor arbejdsmarkedet og har derfor begrænset mulighed for at supplere folkepensionen med arbejde. Ofte KAN vedkommende ikke arbejde mere.

En studerende med en indkomst, som udelukkende består af uddannelsesstøtte har mestendels selv valgt denne situation - muligvis tvunget af omstændigheder som han/hun ikke er herre over. Derfor synes jeg ikke, det er fair at skære alle over en kam med udtalelsen

En udeboende studerende på 20 år eller derover modtager i dag 5.007 kr. før skat.

  • 0
  • 0

I sin tid (og så vidt jeg ved er det stadig sådan) skulle man på gangkollegier betale for både fjernsyn i fællesstuen, samt for hvad man havde på værelset. Dvs. med 6-8 på gangen betaler man så ca. 205-210kr/md. Med en husleje på 2500 og 32 timers undervisning om ugen (så kom lektier oveni) var der sgu ikke så meget tid til at arbejde. Logikken med man skal arbejde en masse og så samtidig blive hurtigt færdig med studierne giver ikke meget mening. Hvis ens forældre er velhavende er det naturligvis et mindre problem, hvilket dog sjældent er tilfældet for folk der er nødt til at bo på (gang)kollegier. Og så er vi ved hele diskussionen om social arv etc., men det bliver vist for omfattende her :)

  • 0
  • 0

Jeg hader at reklamere for tdc. Men hvis du vælger tdc s langsomste opkobling, er du ikke forpligtet til at betale medielicens. Sådan lød forklaringen for et år eller to siden. Den kører jeg på. Betaler radiolicens og ikke andet. Måske kunne andre udbydere overtales til samme, elendige, hastighed?

Den går desværre ikke mere, fordi TDC nu - jeg checkede forleden dag - garanterer hastigheden på mindst 256 kbps, som er TDCs langsomste ADSL, og så bliver man medielicenspligtig.

However, der er andre udbyderer der garanterer mindre end 256 kbps selv om de - ofte? - faktisk giver dig mere.

F.eks Cybercitys 256/256 - og så får du oven i købet billigere fastnet telefon. CC garanterer kun, at hastigheden ikke kommer under 205 kbps (dvs minus 20 pct). Det skal man ind på CCs kundesider for at læse, men offentligt oplyser de, at man kan forvente minus 10 pct.

Og det er det afgørende.

Der var nemlig een der spurgte DR Licens, og postede svaret i nyhedsgruppen dk.videnskab.jura, i februar 2007.

Man kan finde postigen på Google Groupes/Grupper ved at søge på Message-ID:

45dc5ec9$0$90272$14726298@news.sunsite.dk

Det interessante er svaret fra DR Licens på spm 3, eksempel c, som lød:

  1. Hvornår har et apparat adgang til mindst 256 kbit/s internet, eller andet netværk (§1 stk 2.2)?

Eksempler:

[...]

c) Hvis man har en internetforbindelse med adsl, med en nominel hastighed på 256 kbit/s hos f.eks. TDC, har man ca. 10% lavere hastighed til nternettet. Dvs. adgangen til internettet er kun ca. 230 kbit/s, og man kan aldrig nå op på 256 kbit/s

DR Licens svar til spm 3.c var:

Det er den af udbyderen fastsatte hastighed på 256 Kbit/s, som er afgørende for, om modtageren er licenspligtig eller ej. Hvis udbyderen ikke leverer den mellem udbyderen og kunden aftalte minimumshastighed - er dette et forhold mellem kunden og udbyderen.

Så selv om CC faktisk leverer mere end 256 kbps, jeg måler somme tider op til 280 kbps, så er det afgørende "den aftalte minimumshastighed" - i CCs tilfælde 205 kbps. De 280 kbps er et "forhold mellem kunden og udbyderen" og - kunne man tilføje - er DR Licens uvedkommende.

  • 0
  • 0

Det giver lidt problemer når man på ens kollegie er "tvunget" til at betale for en delt 100 mbit/s forbindelse. Fik svar fra kulturministeriet at det var den potentielle hastighed der afgjorde om man var licenspligtig. Men hvis det er som du skriver kan kollegiet jo bare love 255 kbit/s.

  • 0
  • 0

Det spørgsmål - om de 256 kbps på et kollegie - blev der osse spurgt om. Prøv at finde postingen i dk.videnskab.jura fra februar 2007 på Google Groups/Grupper.

Men er det ikke muligt at få internet stikket plomberet og så købe et ADSL ab - evt fra CC - på et kollegie? Man får - det er påkrævet med et CC ab - osse fastnet (VoIP) telefon.

  • 0
  • 0

... men hvorfor kan jeg som studerende ikke få nedsat licens, når en folkepensionist med 50% større indkomst end mig, skal betale 50% mindre end jeg betaler?

Prøv at regne nutidsværdien - tilbagediskontere - af dine forventede indtægter resten af livet og sammenlign resultatet med en pensionist, der skal leve af folkepension og tillaget.

Du ka' finde de aldersmæssige forventede restlevetider på DIP/ISPs hjemmesider.

  • 0
  • 0

Forskellen er, at folkepensionen er ment som noget, man skal leve for, mens SU'en er et tilskud (det er interessant så mange studerende, som ikke kan finde ud af, at SU står for Statens Uddannelses[i]støtte[/i] - ikke Statens Uddannelses[i]løn[/i])

Som noget af det første på dette semester på mit studie (Elektronikingeniør på AAU) fik vi at vide at det forventes at vi bruger omkring 45 timer pr. uge på studiet, hvilket allerede er en betragtelig arbejdsuge hvis du spørger mig.

Skal der også være plads til at leve, (sove, spise, socialisere, evt. dyrke en fritidsinteresse, og måske endda fraternisere med det modsatte køn) er der ikke for alles vedkommende også plads til at arbejde for at supplere SU'en.

Nok har vi studerende selv valgt at sætte os i denne situation. Men frem for at presse studerende til at arbejde eller tage studielån, synes jeg det ville være rimeligt at licensen eksempelvis blev betalt over skatten, således at dem, der allerede er etableret på arbejdsmarkedet og har overskudet, bærer størstedelen af byrden. Der må være en vis interesse at vi kan fordybe os mest muligt i studierne, da det er trods alt bl.a. os, der kommer til at betale deres pension.

Invester i fremtiden! - Søren

  • 0
  • 0

Og DR-Licens opfører sig som en privat virksomhed i denne henseende, og må derfor ikke spørge til kundernes lønindkomst eller formue.

De har heller ikke en pejlevogn, de kan ikke se nogle steder om du har en internetforbindelse, og de må ikke bare gå ind hos dig. Indtil vi får en reform af licenslovgivningen og dermed nogle takster der passer bedre, kan alle der er utilfredse med lovgivningen lade være med at betale. Alternativt kunne det være at man skulle kigge på public service-lovgivningen...

Hvis man bryder loven og ikke indmelder sit apparat "der kan modtage og gengive lyd- eller billedprogrammer", kan man dog blive straffet med kontrolafgift:

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddrage licensbeløb, dog minimum 500 kr.

-- https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

Hvad kan DR egentlig gøre ved folk der bryder loven?

Egentlig er jeg glad for licensen, men jeg synes at der er alt for meget der går under kategorien "public service".

Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.

-- https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

Alsidighed og mangfoldighed er ikke det indtryk jeg får når jeg en sjælden gang kommer forbi et TV eller en radio. På nettet bestemmer jeg selv over mine nyheder, og vælger altid andre kilder. Mange af DRs nyheder, i stil med de øvrige medier, er alligevel skrevet af Ritzau ( http://www.google.dk/search?q=site%3A.dr.dk+"skrevet+af+ritzau" ), og det medfører i hvert fald sine svigt i forhold til usaglighed og upartiskhed. Specielt når det gælder emner som narkotika, er det svært at se at DR er specielt saglige. De gentager uden tøven regeringens propaganda og stiller ikke spørgsmåltegn ved kilderne. Ikke sjældent falder man over en nyhed der lige så godt kunne have været en pressemeddelelse fra regeringen -- er det public service?

  • 0
  • 0

[quote]... men hvorfor kan jeg som studerende ikke få nedsat licens, når en folkepensionist med 50% større indkomst end mig, skal betale 50% mindre end jeg betaler?

Prøv at regne nutidsværdien - tilbagediskontere - af dine forventede indtægter resten af livet og sammenlign resultatet med en pensionist, der skal leve af folkepension og tillaget.

Du ka' finde de aldersmæssige forventede restlevetider på DIP/ISPs hjemmesider. [/quote] Så du synes simpelthen at det er fair at jeg skal betale lige så meget, bare fordi at jeg i fremtiden MÅSKE kommer til at tjene mere end min SU lige nu? Hvordan kan du nogensinde retfærdiggøre at jeg punge ud med så meget nu, fordi jeg formentlig vil få det tilbage senere? Det vil være et indlån uden renter...

  • 0
  • 0

Det spørgsmål - om de 256 kbps på et kollegie - blev der osse spurgt om. Prøv at finde postingen i dk.videnskab.jura fra februar 2007 på Google Groups/Grupper.

Men er det ikke muligt at få internet stikket plomberet og så købe et ADSL ab - evt fra CC - på et kollegie? Man får - det er påkrævet med et CC ab - osse fastnet (VoIP) telefon.

Den diskussion blev jeg ikke meget klogere af; enten går det ud på den garanterede minimumshastighed, eller også går det på den højeste netværks hastighed man kan forbinde til (dvs 10/100/1000 mbit/s hvis man har et netkort i sin computer...)

  • 0
  • 0

Kollegier der er tilsluttet K-Net (se listen her: http://www.k-net.dk/tiki-index.php?page=Ko...) er forbundet til Forskningsnettet via en 100 Mbit forbindelse. Det drejer som om ca. små 2000 studerende.

Man skulle faktisk tro at med så mange så burde hastigheden være i bund, det har ikke været sandt indtil for nyligt. Forbindelsen til Forskningsnettet er fuldt belastet mellem 13 og 23! (http://gnd.k-net.dk/mrtg/14all.cgi?log=lay...)

Det vil sige at min gennemsnitlige hastighed har været 160/300 kbit/s down/up de sidste par uger.

Siden K-net ikke nævner nogen garanteret hastighed, tror jeg godt man kunne tage kampen op med DR hvis man keder sig.

  • 0
  • 0

Kan DR ikke bare begynde at sælge reklameplads? Ville det virkelig være en katastrofe, hvis det betød, at licensen kunne halveres, eller helt falde bort for alle økonomisk svage grupper?

Samtidig kunne DR droppe dyre dramaproduktioner og popunderholdning for i stedet at fokusere på kvalitet til især børn og unge. Det er det markedssegment, hvor de kommercielle stationer er absolut ringest til at levere en ordentlig kvalitet.

  • 0
  • 0

Du læser ikke eksemplet korrekt. TDC er eksemplet med en forbindelse kaldet 256kbit/s, der faktisk kun leverer 230kbit/s, og den linje ER licenspligtig. Din linje fra CC bliver kaldt 256kbit/s og derfor ER den licenspligtig, uanset hvad den så måtte blive målt til.

  • 0
  • 0

Så du synes simpelthen at det er fair at jeg skal betale lige så meget, bare fordi at jeg i fremtiden MÅSKE kommer til at tjene mere end min SU lige nu? Hvordan kan du nogensinde retfærdiggøre at jeg punge ud med så meget nu, fordi jeg formentlig vil få det tilbage senere? Det vil være et indlån uden renter...

Modsat din situation, så er det sikkert, at pensionisten ikke kommer til at tjene mere end sin folkepension + tillæg. Derfor får folkepensionisten et nedslag. Du må til gengæld klare dig lige som alle andre.

Det er forskellen.

  • 0
  • 0

Du læser ikke eksemplet korrekt. TDC er eksemplet med en forbindelse kaldet 256kbit/s, der faktisk kun leverer 230kbit/s, og den linje ER licenspligtig. Din linje fra CC bliver kaldt 256kbit/s og derfor ER den licenspligtig, uanset hvad den så måtte blive målt til.

Joh da. Jeg læser det korrekt. Det er ikke hvad forbindelsen bliver kaldt, der er afgørende. Det står der heller ikke.

Som udgangspunkt er det "den af udbyderen fastsatte hastighed på 256 kbps" der er grænsen.

Når DR Licens så i sit svar præciserer hastighed som "den mellem udbyderen og kunden aftalte minimumshastighed" er det minimumshastigheden.

  • 0
  • 0

[quote]Radiolicensen er 27 kr/måned, så du kan høre P3 uden at blive blanket for 182,50 kr (plus kabeltv-afgift).

Det har du ret i, men som du ved, så er en PC med internet adgang er et MUST for enhver stud. derfor frafalder den med radio :) (og hvem har en mobil, som ikke kan gå på nettet på en eller anden måde?) [/quote] Ja og når medielicensen er afskaffet skal du ikke betale skat af din internetadgang.

  • 0
  • 0

Nikolaj Rasmussen:

At komme bagefter og sige at man fortryder er for billigt.

Man har jo et standpunkt, til man tager et nyt? ;-)

  • Well! Det ér vel ok at blive klogere!?!
  • 0
  • 0

Folkepensionister er genkendelige ud fra deres CPR-nummer, man behøver ikke engang slå op i en database, men studerende ...

Cpr-nummeret røber nok om man er pensionist, men det er ikke tilstrækkeligt til at være berettiget til rabt på licensen:

"§20 DR Licens kan efter ansøgning bevilge pensionister fritagelse for radiolicens og nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension eller § 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v."

Man skal altså dokumentere at man er berettiget til rabat; ergo kan man tænke sig den samme ordning for studerende.

  • 0
  • 0

Nikolaj Rasmussen:[quote]At komme bagefter og sige at man fortryder er for billigt.

Man har jo et standpunkt, til man tager et nyt? ;-)

  • Well! Det ér vel ok at blive klogere!?![/quote] Al ære og respekt for det, men nu har de Radikale jo spillet meget på det 'intelligente' - og på IT-politikken, og så virker det ærligt talt lidt populistisk at komme bagefter og sige undskyld. Hvis det på forhånd havde stået klart hvad medielicensen egentlig indebar, var den næppe blevet vedtaget. Men DR skjulte bevidst sandheden ved at tale i forblommede vendinger, og der burde politikerne have skåret igennem.
  • 0
  • 0

[quote]Er det nogensinde prøvet om man kan få DR fri internet? Hvis man kan få sin udbyder til at skrive under på at der er lukket for DR, så mmå man kunne slippe.

Det er desværre ikke muligt da det ikke er adgangen til dr.dk der er afgørende, men adgangen til internettet som helhed. Ligesom du skal betale licens af et tv uden antenne, så skal du betale licens af en internetadgang, uanset om du så kan komme på dr.dk eller ej.[/quote] Interessant spørgsmål. Jeg mener at kunne huske, at det har været sådan førhen. Noget tyder på at reglerne er ændret. Prøv at sammenligne bekendtgørelsen fra 2006 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...) med bekendtgørelsen fra 2008 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...). I 2006-bekendtgørelsen kan man læse flg. i §1 stk. 5: "Der skal ikke betales licens for apparater, når der efter retningslinier fastsat af DR Licens er truffet sådanne foranstaltninger, ud over afbrydelse af el-, kabel- og antenneforbindelse ved selve apparatet, at det tydeligt fremgår, at apparatet ikke kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden. "

Men i 2008-bekendtgørelsen er stk. 5-7 fjernet!

  • 0
  • 0

Nikolaj Rasmussen:

Men DR skjulte bevidst sandheden ved at tale i forblommede vendinger, og der burde politikerne have skåret igennem.

Der ér vel grænser for hvad man kan forlange af en mediepolitisk ordfører? - Jeg mener der er jo ikke tale om en minister! ;-)

  • 0
  • 0

De eneste, der er forpligtiget til at dække. Jeg går ud fra man har en (batterifyldt)radio.

At pive over det som studerende er ren luksus. Min dreng er studerende, og vi er fattigrøve på overførselsindkomst. Han kan tage et studiejob- vi er afskåret fra det. Vi betaler også fuld moms på fødevarer, selvom vi har mindre i indtægt. I forsikring. Og husleje.

Mvh Tine- fattigrøv

  • 0
  • 0

At pive over det som studerende er ren luksus. Min dreng er studerende, og vi er fattigrøve på overførselsindkomst. Han kan tage et studiejob- vi er afskåret fra det.

Jeg synes nu ikke det er piveri at klage over, at man er tvunget til at betale for en vare man ikke ønsker.

  • 0
  • 0

De eneste, der er forpligtiget til at dække. Jeg går ud fra man har en (batterifyldt)radio.

Den har man hørt før, men det er jo rent vrøvl. Dækker de kommercielle kanaler i USA ikke orkanerne der? Selvfølgelig. I tilfælde af en katastrofe er DR er nok de sidste jeg ville tune ind på. Ihvertfald hvis TV'et virker.

I stedet for den slags søforklaringer burde man forholde sig til det rent principielle: At folk presses til at betale for en vare de ikke nødvendigvis ønsker.

I øvrigt er det et rigtigt usympatisk fortagende. Hvis man ikke betaler for den uønskede vare bliver man kontaktet. Først med trusselsbreve og til sidst kommer der gud hjælpe mig en mand ud og chikanerer en på bopælen.

Da jeg boede alene (og iøvrigt studerede) fik licensmanden besked på at gå igen. De har jo ingen myndighed til noget som helst. Men fruen i huset vil ikke udsættes for chikanen, så nu betaler vi...

  • 0
  • 0

så kan du ikke se mange af DR's programmer fra udlandet pga deres ophavsrettigheder. De bruger IP adressen til at lukke af for udlændinges adgang. Det er mange år siden jeg har haft TV, men er nu tvunget til at betale for noget jeg aldrig bruger, men det værste er at man kriminaliserer vores studerende. De fleste af dem giver også fanden i DR, men har et virkeligt behov for internettet til informations søgning, etc. Skal der en folkebevægelse til? En anden regering? Forslag?

  • 0
  • 0

Axel Hammerschmidt: Det hjælper bare ikke på den hastighed du opnår. Du ka' ikke lægge fotbindelserne sammen.

Tjo... det er nu ikke hele sandheden. Linux (i en router f.eks.) kan lave 'load sharing' mellem flere opkoblinger. Det er noget, som er lavet for mange år siden til modem forbindelser. Jeg ved ikke om det er blevet vedligeholdt. Men alene udgiften ved de mange linjer overstiger vist medialicensen:-) Men iøvrigt, så læste jeg lige bekendtgørelsen. Man skal jo ikke automatisk betale for sin internetopkobling. Man betaler hvis man har en PC, som er internet opkoblet. Så kan man altid påstå at man ikke har nogen opkoblet PC. En internet linje kan jo også bruges til en server f.eks. Så kan man jo altid browse via en Xterminal eller fjernskrivebord eller hvad man har lyst til. Så er der principielt ikke nogen internetopkoblede PC'er i husstanden.

  • 0
  • 0

Axel, en Slingbox er intet værd uden en internet forbindelse, og ingen internetforbindelse uden en IP adresse. Hvis du tilslutter din Slingbox i Sverige får du altså en svensk IP adresse.

  • 0
  • 0

Jeg syntes media license er direkte tyveri, der er ingen måde man kan undgå at betal hvis man har bare lidt at de ting man tager forgivet i dag (telefon/internet/pc).

Jeg ser hverken tv eller høre radio alligevel er jeg tvunget til at betal den fulde park for noget jeg ikke bruger da jeg har telefon/internet, det sku svindel.

man kan ingen engang få lov til bare betal radio license hvis man prøver kontakt license kontoret, de slet ikke til at stikke i.

  • 0
  • 0

Axel, en Slingbox er intet værd uden en internet forbindelse, og ingen internetforbindelse uden en IP adresse. Hvis du tilslutter din Slingbox i Sverige får du altså en svensk IP adresse.

Joh da, men det var ikke det du beklagede dig over. Det var: Og rejser du meget ... så kan du ikke se mange af DR's programmer fra udlandet ...

Det ka' du altså godt, hvis du betaler medialicens - for så har du (sikkert mulighed for at ha') et TV/en internetforbindelse i Danmark. Det har man selv om man rejser meget. Man bor vel stadig i landet.

Bor du derimod i udlandet, f.eks Sverige er du afskåret fra DR TV over internet. Det vil en Slinbox ikke hjælpe på. Men på den anden side, så slipper du for medielicens.

Men har du familie i Danmark, der ellers betaler medialicens, så ...

Og hva' med trådløs bredbånd? Medialicens er tilknyttet husstanden. Hvordan forholder det sig, hvis et trådløs bredbånd ab betales på forældrenes adresse, hvor man må formode der i forvejen befinder sig et TV, men ofte bruges på et bibliotek, en uddannelsesinstitution eller et kollegie?

  • 0
  • 0

Men iøvrigt, så læste jeg lige bekendtgørelsen. Man skal jo ikke automatisk betale for sin internetopkobling. Man betaler hvis man har en PC, som er internet opkoblet. Så kan man altid påstå at man ikke har nogen opkoblet PC. En internet linje kan jo også bruges til en server f.eks. Så kan man jo altid browse via en Xterminal eller fjernskrivebord eller hvad man har lyst til. Så er der principielt ikke nogen internetopkoblede PC'er i husstanden.

Jeg har en IBM XT-286 med DOS 5 og EGA skærm. Den er heller ikke medialicenspligtig uanset hastigheden på min forbindelse.

I øvrigt en dejlig computer til tekst.

  • 0
  • 0

En direktør og en lønmodtager der begge ser DR1 to timer om dagen, bør betale det samme for de belaster DR lige meget

Licensen er ikke baseret på, hvor meget du belaster DR - så skulle den jo netop være gratis for studerende, der kun ønsker Internet adgang, eller at se udenlandsk uddannelses TV via Internet.

Belastningen af DR, kunne også udregnes udfra antallet af modtagere per kvadratkilometer. Der hvor antallet er mindst, er belastningen størst, per modtager.

  • 0
  • 0

Axel: Nej, det er netop mit problem. Jeg betaler fuld medie licens, mén det hjælper ikke en pind når jeg er i udlandet, for der får jeg altid en udenlandsk IP adresse, når jeg logger på, uanset hvor meget jeg har betalt DR.

  • 0
  • 0

Medielicensen er anstødelig - det er jo en særbeskatning af enlige, og endnu værre beskatning af folk, der slet ikke ønsker dansk TV. Hvis man ønsker public service kanaler, må pengene nødvendigvis tages over skattebilletten, hvis der skal være nogen form for rimelighed i konceptet.

Nu vil jeg jo ikke opfordre til ulovligheder; men jeg har hørt om folk med en mere anløben moral, der bruger en trådløs forbindelse opstillet hos en der allerede betaler medielicens, eller en der kun bruger internetforbindelsen til ip-telefoni fx en folkepensionist.

Muligvis deler de også udgifterne! Anstødeligt; men det er der jo så meget der er.

  • 0
  • 0

Axel: Nej, det er netop mit problem. Jeg betaler fuld medie licens, mén det hjælper ikke en pind når jeg er i udlandet, for der får jeg altid en udenlandsk IP adresse, når jeg logger på, uanset hvor meget jeg har betalt DR.

En Slingbox står hjemme hos dig i Danmark. Den skal ikke engang hente DR - eller andre programmer - over internettet. Den ka' hente signalet over en TV antenne på taget, eller et fællesantenne gennem kabel. Du henter så signalet fra Slingboxen ud gennem din internetforbindelse, hen til hvor du befinder dig i udlandet, eller gennem dit LAN hen til et andet værelse i huset. Og den - Slingboxen - kan fjernbetjenes fra der hvor du befinder.

Læs mere om den på det link jeg gav tidligere.

  • 0
  • 0

Medielicensen kunne godt have sit ophav i den gamle sovjet regering...bullshit er det, udnyttelse af borgeren der skal købe hele dagens programmer på en gang uanset hvad de gider se af det. Jeg vil gerne betale for det jeg ser, men ikke mere, men problemet er jo nok hvor meget man gider se før man slukker igen for LORTET !!

For det hvad licensen koster kan der købes så mange DVD film at man har samme genudsendelses frekvens som TV 1 i løbet af et år og så er avisen som nyhedsmedie billigere og mindre sensationspræget, hvis man vælger den rigtige avis !

  • 0
  • 0

Jeg er stadig ikke helt klar over, hvorfor vi skal tvinges til at betale propagandaskatten? Web-tv kan beskyttes med password, kabel-tv-udbydere opkræver i forvejen penge for andre tv-selskaber, satellit-tv er også kodet, sågar DVB-t standarden kan bruge kode-beskyttelse. Teknikken er til stede for at begrænse betalingen til abonnenterne.

Er der andre argumenter for propagandaskatten end kulturempiralisme og så det der varslingssystem? (Som forøvrigt ikke skal betale for i forvejen, hvis man kun har en batteriradio)

Hvis det er så skide demokratisk med den der propagandaskat, hvorfor skal vi så ikke stemme om, hvad vi skal se på fjernsyn? Hvad er det der gør, at nogen bare bestemmer, hvad mine penge skal bruges til? Det minder om en bogklub, man ikke kan komme ud af.

Thomas

  • 0
  • 0

Jeg er stadig ikke helt klar over, hvorfor vi skal tvinges til at betale propagandaskatten? Web-tv kan beskyttes med password, kabel-tv-udbydere opkræver i forvejen penge for andre tv-selskaber, satellit-tv er også kodet, sågar DVB-t standarden kan bruge kode-beskyttelse. Teknikken er til stede for at begrænse betalingen til abonnenterne.

Er der andre argumenter for propagandaskatten end kulturempiralisme og så det der varslingssystem? (Som forøvrigt ikke skal betale for i forvejen, hvis man kun har en batteriradio)

Hvis det er så skide demokratisk med den der propagandaskat, hvorfor skal vi så ikke stemme om, hvad vi skal se på fjernsyn? Hvad er det der gør, at nogen bare bestemmer, hvad mine penge skal bruges til? Det minder om en bogklub, man ikke kan komme ud af.

Hørt og bifalder...

  • 0
  • 0

Og hva' med trådløs bredbånd? Medialicens er tilknyttet husstanden. Hvordan forholder det sig, hvis et trådløs bredbånd ab betales på forældrenes adresse, hvor man må formode der i forvejen befinder sig et TV, men ofte bruges på et bibliotek, en uddannelsesinstitution eller et kollegie?

Det er ikke engang nødvendigt at snyde med "trådløs bredbånd" - eller mobilt bredbånd, som det jo hedder.

Her skal man igen se på betingelsen for medielicensen: en internetforbindelse med en hastighed på 256 kbps eller derover.

Selv om man har et mobil ab på nominelt 1 mbps eller enda på 7 mbps, afhænger den faktiske minimum hastighed, som er aftalt med udbyderen af flere forskellige parametre, bl.a dækningen og antal samtidig brugerer.

Så vidt jeg kan se på de forskellige udbyderer af mobil bredbånds hjemmesider, så er der ingen der skriver, at "den mellem udbyderen og kunden aftalte minimumshastighed" vil være på 256 kbps eller derover.

Cybercity skriver faktisk, at man nogen steder på deres net må nøjes med 2.5G (GPRS) hastigheder med deres ab, dvs en hastighed helt ned til 40 kbps.

  • 0
  • 0

Forskellen er, at folkepensionen er ment som noget, man skal leve for, mens SU'en er et tilskud (det er interessant så mange studerende, som ikke kan finde ud af, at SU står for Statens Uddannelsesstøtte - ikke Statens Uddannelsesløn)

Endnu en gang må jeg påpege, at der på en række ingeniørretninger (inkl. den jeg selv kommer fra) er et arbejdspres, der for de flestes vedkommende forhindrer arbejde ved siden af. Hvis du har forelæsning 9-4 (6 timer fraregnet pauser) forventes der tre timers forberedelse (halv times forb.= en times forel.). Derudover kommer projektarbejde, der fylder fuld arbejdsdag og mere til, på de dage hvor der ikke forelæses. Hvis det er, hvad der forventes af de studerende, kan man ikke også forvente fritidsarbejde! og... hurra... dermed får vi uddannelse for de velstilledes børn i stedet for uddannelse til alle, som vi ellers praler med her i DK! Konklusionen: 1) man bør kunne leve af SU 2) ud med medielicensen eller nedsæt den for studerende, da de er påtvunget den.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten