close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
blog logo bloglogo tegnebloggen

Med phone-finger og pad-nakke på vej ind i fremtiden

Hvad blev der egentlig af musearmen? Nogle lider utvivlsomt i stilhed, mens andre har løst problemet ved hjælp af råd og vejledning fra en hær at terrapeujder. Selv har jeg altid småondt i den højre skulder.

Foto: LR

Nu dukker det nye ergonomiske problem op: pad-nakken! Tablet-pc'erne kræver deres første ofre, og der er børn imellem de første faldne. Vores tablets er ergonomiske katastrofer.

følge IDC, et analysebureau på it-området, vil 400.000 danskere kunne fejre julen med en tablet i skødet - små 300.000 af dem vil være iPads. Og når fingrene kører rundt på de små skærme, belaster det skulder, nakke og albuer, og en dårlig arbejdsstilling går især ud over nakken - en folkesygdom er på vej: pad-nakken!

Selv fik jeg en phone-finger. Jeg var begyndt at have ondt i venstre hånds pegefinger. Det viser sig til min egen overraskelse, at min venstre pegefinger er særdeles aktiv, når jeg skriver eller tegner på min smartphone. Jeg tænkte ikke over det, før jeg blev opmærksom på, hvor dårlig jeg var til at tegne på den lille iPhone. Jeg havde store forventninger til mig selv, da jeg kastede mig over spillet DrawSomething. - Du er jo prof-tegner, sagde min søster, så det skulle være her, jeg brillerede, men ak, det så ud ad H til. Årsagen var enkel: Jeg tegnede med venstre, jeg ved ikke hvorfor, men det faldt mig helt naturligt på den lille skærm. Nu har jeg opgivet programmet, jeg var for længe om det med højre og gik død på at finde ud af, hvad de andre tegner.

Men så slipper jeg af med min phone-finger og venter med pad-nakken, til julegaverne er pakket op.

Lars Refn
Kommentarer (2)

Jeg læste indlægget på min iPad, i en bus, og ved begyndelsen af læsningen sad jeg let foroverbøjet, med bøjet nakke. Undervejs i læsningen lænede jeg mig ubevidst tilbage i sædet; Jeg skal ikke have nogen pad-nakke!:-)

  • 0
  • 0

Det minder mig om den tegning for nogle år siden, med menneskehænder fra forskellige menneskearter gennem tiderne, sluttende med homo-mobilis der har sms-fingre. En parodi på den gode gamle tegning med homo-x'er der gradvist rejser sig op.

Det er nu lidt unfair, at give iPad'en skylden for nakkesmerter. Jeg har haft sådan en nakke, når jeg på ferier sad og tegnede, skrev og læste i bil, tog osv. hvor der ikke var et bord. Arbejdsstillinger og nakkesmerter er en af de ældste skavanker vi kender til.

Det er nu sjovt at, bedst som man diskuterede "sms-fingre", forårsaget af især teenageres vildt voldsomme sms-forbrug for, tjaa, få år siden, så er sms'en nu på vej i graven. Så nu bliver der alligevel ingen pensionister med slidgigt i alle fingrene i 2055. Saved by the bell.

En mere usynlig fjende, er det pulsløse arbejde. At vi sidder på en stol og kun bevæger hjernecellerne og et par fingre. Selv armen kan hvile på bordet det meste af tiden, og fingre vejer jo ikke så meget.

Noget tyder på (forskerne har forsket igen), at vore kroppe ikke er designet til, at muskler og hjerte ikke arbejder i lange perioder i stræk (bortset fra under søvnen), som når vi f.eks. sidder 1, 2 eller 4 timer ad gangen. Det er åbenbart ikke nok at løbe eller træne, ja selv dagligt, og ligefrem være i god form.

Faktisk er det helt ligegyldigt. Man skal hellere gå en lang tur end løbe en kort, for det er længden af tidsintervallet med forhøjet puls der er vigtigt og ikke pulsens størrelse. Det kom da lidt bag på mig i hvert fald, og resultatet er forhøjet risiko for kredsløbs- og hjertesygdomme, blodpropper og hjertestop. Det passer meget godt med statistikkerne. Men vi har nok troet, at årsagen primært har været dårlige kostvaner og for lidt motion. Det er det så i vid udstrækning ikke! Og dermed kan man ikke umiddelbart se på det ydre, hvem der er i fare.

Har det så noget med emnet at gøre? Det har i hvertfald noget med teknologi og ændrede livs- og arbejdsformer at gøre, og hvad ændringerne egentlig betyder for os mennesker - noget vi ved meget lidt om, fordi alt er gået så hurtigt og vi derfor ikke har haft tid til at undersøge det.

Jeg kan se, at Jacob på sin blog gør sig tanker om internettets indflydelse på os, set fra en mental og social vinkel. Det er meget interessant. For et halvt års tid siden hørte jeg en P1-dokumentar om en karrieremand, midt i 30'erne, som stod frem og fortalte, at han var gået i decideret behandling for online-afhængighed. Han havde haft det sådan, at han ikke kunne være off-line mere end 1/2 time ad gangen før han var nødt til at tjekke sin mail eller se om der skulle være en ny spændende nyhed osv. Det var blevet en mani, en vane så stærk, at han ikke kunne slippe ud af den. Når jeg ser folk sidde på restauranter med hovedet i deres smartphones hvert 5. minut, og det er ikke så få der gør det, tænker jeg på den P1-dokumentar. For hvordan har man det, hvis man ikke kan samle sig om noget mere end 1/2 time ad gangen?

  • 0
  • 0