close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Med Biomega på arbejde

I denne uge forsøger vi os med noget meget jordnært på Motorbloggen. Vi tester nemlig en elcykel, omend en noget utraditionel en af slagsen, i hvad der må betragtes som premiumsegmentet. Det er danske Biomega, som står bag den 18,6 kilo tunge carboncykel OKO.

Illustration: Biomega

Hvis der er noget, I gerne vil vide, så smid endelig en kommentar.

Dét er sandelig en nydelig cykel. Vil det ikke være lidt synd at gøre den praktisk anvendelig ved at besudle den med så jordnære ting som fx lygter, lås og bagagebærer eller lovbefalede reflekser og klokke? Eller ligefrem bruge noget af designtalentet på at integrere den slags, så cyklen ikke alligevel i sidste ende kommer til at ligne alle de andre tohjulede juletræer. Eller det rakte måske alligevel ikke så langt?

Skærmene ser ud til at sidde ret tæt på dækkene. Et fremskridt, at det faktisk er lykkedes at integrere dem og fremstille en cykel, der måske ligefrem kan bruges i regnvejr. Men er der plads til tøsne og er skærmene stive nok i sig selv (der er ingen stivere) til at undgå interaktion med dækkene, når vinden rusker fra siden og cykelstien har huller?

Form over funktion? Anyone? Er dét godt designhåndværk?

Men sikkert yderst velegnet til at stille foran en café en lys sommeraften eller til at have hængende på væggen hjemme i studiet eller over sofaen.

  • 6
  • 1

Kan skærmene udskiftes? Er de ikke lavet som en del af stellet?

Ved ikke om kædeskærm er nødvendig - det er ikke en almindelig kæde de benytter, mener det er en "Gates Carbon Drive". Det kræver ingen smøring og ruster ikke. Testen må meget gerne inkludere noget om den del.

  • 4
  • 0

Enig i Lars' kommentarer. Lys, bagagebærer (gerne med kliksystem til gode tasker/kurve) burde være integreret i designet. Mener også kædeskærm er et must ved bæltedrev - det er stadig ikke sjovt at få bukseben i klemme. Det ser ud til at motoren er placeret i forhjulet - tendensen på dette marked er vel krankmotor for bedre vægtfordeling og køreegenskaber.
Så gerne fokus på køreegenskaber og praktisk anvendelighed under testen.

  • 2
  • 0

Kan batteriet tages ud (skiftes) ? Hvor nem er den at sætte til at lade? Hvis den vejer 18,6 kg hvorfor så lave stellet af carbon? Alu/stål er vel billigere og man har alligevel en hjælpemotor.
De skriver selv "extremely comfortable to ride" - så jeg kunne godt tænke mig en sammenligning med skribentens hverdags jernhest.
De cykler med "bæltedrev" som jeg selv har stiftet bekendtskab med er bæltet død af UV efter et års tid og man skal have nyt. Hvordan ser det ud med levetiden for deres Gates Carbon external belt drive?

  • 1
  • 0

Form over funktion? Anyone? Er dét godt designhåndværk?

Ja det syntes jeg. Det er en flot cykel med nogen spændende nye ideer, hvor den frækkeste er de integrerede skærme. Der er ok plads til den brugte dæktykkelse, og de er såvidt jeg husker lavet af carbon fibre, de knækker ikke. Der er garanteret indbyget lys i stellet.

Funktionel ja/nej/måske. Der er 3 slags cykler.
1: De smukke og enkle cykler som så mange begære. De skal helst være spinkle og helt rene med så få komponenter som muligt. Det er noget ubrugeligt bras at køre på af mange grunde, men de bliver stadigvæk begæret og solgt/bygget i spandevis.
2: Cykler der har en praktisk anvendelse de er ikke specielt smukke, og indtil nu er de ikke en gang perfekte...faktisk langt fra. de nyeste teknologier vil dog dette muligt meget snart. el-motor/batteri er den vigtigste af disse nye teknologier.
3: Min cykel som nok er den mest komfortable cykel verden endnu har set. Den er hverken specielt grim eller køn men når man ved hvor overlegen den er, kan man ikke andet end elske den. Den mangler blot et bælte træk og automatgear fra at være perfekt.

Hvis man sammenligner Bio Mega cyklen med andre "caferacere" så gør den det faktisk bedre end de fleste. Den har trods alt skærme der forhåbentligt ikke knækker eller skal justeres, og muligvis indbygget lys. el-motor der notorisk giver mere lyst til at køre cykel og øger rækkevidden for helt alt mindelige cyklister. Sidestillingen er sikkert den der irriterende 45 grader foroverbøjet som så mange cykler med "fart udstråling" må døje med.

Man har selvfølgelig både en café racer og en pendler/fornøjelsestur cykel der køre bedre og mere effektivt end noget andet kendt enkelt person transport køretøj. så går man ikke på kompromis med noget.

  • 1
  • 0

Hvis den vejer 18,6 kg hvorfor så lave stellet af carbon? Alu/stål er vel billigere og man har alligevel en hjælpemotor.
De skriver selv "extremely comfortable to ride"

Jeg forestiller mig at det for det første fordi den havde været tungere i de andre materialer.
For det andet er carbon mere behageligt at køre på, det kan gøres stift i de retninger hvor cyklen skal være stiv og mere affjedrende i andre retninger. Det er rigtig godt til at opsuge "summen" fra vejen og små bump. Stålrør har nogle af de samme egenskaber, men det er noget tungere og kan ruste.
Og så er det måske i sidste ende også for at skille sig ud og kunne lave smarte detaljer som de fuldintegrerede skærme.

  • 0
  • 0

Jeg har kørt 4000km på en OKO siden januar i alt slags vejr. Fin cykel. Korrekt at den er upraktisk når lys og lås ikke er integreret, men den minimale vedligehold opvejer dette til fulde. Jeg går aldrig tilbage til kædetræk igen på min pendlercykel! Og så gør det ej heller noget at den ikke ligner en alm cykel :)

Ja batteri kan skiftes (men der skal bruges værktøj)
Bagagebærer i “det rigtige design” kan tilkøbes og monteres på sadelstangen
Jeg har aldrig fået mine alm bukser/regnbukser i klemme i remmen
Cyklen leveres med ringklokke og lovpligtige reflekser
Jeg savner mere affjedring (sammenlignet med min MTB)
Formonteret motor sikrer super vægtfordeling med det indvendige gear
Den er tung uden el, men jeg har da prøvet at trække den op på 45 km/timen på flad vej
Der er ingen “speedometer”, men blot mulighed for tænd/sluk af motor og regulering af “trækniveau” som ikke rigtigt har nogen effekt.
Den har været til rep i hos Biomega 2 gange pga fejl på kranksensor (forhandler der afmonterede den ved service og som ikke kunne montere den igen) og vand i styreenhed (som blev skiftet)
Jeg har smurt den 0 (!) gange
Den er punkteret 1 gang
Den kører let 50km på en opladning med fuld assistance

  • 1
  • 0

Spørgsmål til Biomega:
1) Har de en speed pedelec på vej?
2) Har de overvejet at åbne et servicecenter i fx Aarhus? Alm cykelhandlere har svært ved at udføre rep/service på en cykel som de synes “ser underlig ud” og ikke bruger fx en Bosch motor (selvom det nu er simpelt nok (ja jeg har pillet den fra hinanden for at kigge lidt))

  • 1
  • 0

@Ing Thomsen Spændende at høre om dine erfaringer med cyklen. Hvordan har du formået at få den op på 45 km/t? Min oplevelse er, at den bliver meget tung at køre, når den først har passeret 25 km/t, og der skal noget benarbejde til at holde den på 30 km/t.

Og 50 kilometer på en opladning med fuld assistance har jeg heller ikke været i nærheden af. Men jeg har også kun haft den i et par dage.

  • 0
  • 0

Ja alt over 25km/timen (hvor motoren slukker) kræver benarbejde. Da jeg ramte 45km/t var der også godt med medvind og det var hårdt - men det var nok for at understrege at den kører bedre end end en Harald Nyborg elcykel, som jeg aldrig har haft over 35 km/t

Jeg har flere gange været oppe på 50 km med strøm tilbage. Det afhænger jo nok meget af hvor meget man træder. Min daglige tur er 24km og der er altid tre streger tilbage på controlleren, når jeg stiller cyklen. Jeg har ikke oplevet forskel på om der er 20 grader eller -5 grader. Til gengæld har jeg en fornemmelse af at motoren assisterer lidt mindre efter omkring 20 km, men det kan jeg ikke underbygge med data.

  • 2
  • 0

Den har været til rep i hos Biomega 2 gange pga fejl på kranksensor (forhandler der afmonterede den ved service og som ikke kunne montere den igen) og vand i styreenhed (som blev skiftet)


Hvad ville disse reparationer have kostet efter garantiens udløb ?
Ville du være i stand til selv at foretage dem og hvad ville reservedelene have kostet?
Hvad sker der omkring reservedele når producenter lukker, eller holder op med at producere den aktuelle model?

Kommer vi efter 6-8 år ud i reparationspriser der gør at cyklen reelt er et "køb & smid væk" produkt ?

Jeg nyder mine gamle simple havelåger af ovenstående årsager.

  • 0
  • 0