close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Matematik-kommission: Genial idé eller syltekrukke?

Alt for mange gymnasieelever er for dårlige til matematik, når de bliver studenter. De opfatter matematik som et svært fag og er ikke i stand til at bruge den i praksis. Det står så skidt til for nogle, at de dumper de skriftlige prøver i matematik. Det smitter negativt af på de videregående uddannelser, for matematikken er både et redskabsfag og nøglen til at nå de dybe indsigter og dermed adgangsbilletten til spændende karrierer inden for ingeniør- og naturvidenskab.

Derfor er det også godt, at gymnasiereformen indeholder en (godt gemt) formulering om, at der skal nedsættes en matematik-kommission. Kommissionen ”skal give input til ændringer i fagets læreplaner og til initiativer, der kan styrke matematiske kompetencer bredt i uddannelsessystemet”, som det hedder i forligsteksten.

Det store spørgsmål er – som altid med kommissioner – om der kommer noget fornuftigt ud af arbejdet, eller det blot ender som en syltekrukke?

Jeg vil gerne tage ja-hatten på og bakke op om en sådan kommission. Især hvis man tager hul på et par af problemerne: At for mange elever kommer fra folkeskolen med for svage matematik-kundskaber, og at matematik har været underprioriteret på flere studieretninger i gymnasiet.

I det hele taget bør matematik-kommissionen ikke fokusere for ensidigt på gymnasiet, men se på sammenhængen i uddannelsessystemet: Hvordan kan niveauet i matematik højnes i folkeskolen? Hvordan kan matematik styrkes yderligere i gymnasiet? Hvilke krav stiller de videregående uddannelser til matematik-kundskaberne – og hvordan bygger man bro mellem de forskellige niveauer?

Man bør ikke nøjes med at se på det studieforberedende aspekt. Også dannelse bør indgå i overvejelserne. Hvis man ikke er klar over matematikkens betydning for den måde, vi har indrettet vores samfund på , kan det være svært at motivere sig til at slide med formlerne. Matematikkens anvendelser inden for så forskellige områder som eksempelvis bygningsdesign, naturforvaltning og forsikringsøkonomi kan anvendes langt stærkere.

Matematik-kommissionen er et ud af flere glimrende elementer i den nye gymnasiereform, som tegner meget lovende. Der sker en styrkelse af naturfagene, og antallet af linjer bliver skåret ned. Det bliver med andre ord lettere at for gymnasieeleverne at finde den rigtige pakkeløsning, så de kan vælge ud fra deres ønsker til videregående uddannelser. Der er også mulighed for årlige justeringer, og i 2021 indgår en større evaluering. Så eventuelle fejl og mangler kan forhåbentligt fikses hen ad vejen.

Der er grund til at rose de partier og politikere, som har indgået forliget om den nye reform. Og så bærer jeg over med, at de selvsamme politikere havde brug for at profilere sig i pressen ved at fremstå meget uenige om adgangskrav og karaktergennemsnit. Den diskussion interesserer vist mest politikere og journalister på Christiansborg, og den blev brugt til at dække over det faktum, at der på nær to partier er bred enighed om reformen.

Så lad os komme i gang med at se på problemerne med matematikken! Ikke tal-øvelserne omkring karakterkravene, men at få styrket kompetencerne hos de unge.

Lia Lefflands billede
Lia Leffland
er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.

Kommentarer (56)

Den svage trappister bruger fem år på sit bibel studie og holder mund i fem år, den stærke trappister bruger femogtyve år.

Regn fire opgaver om dagen i gemmen femogtyve år så er vejen åben for en højere filosofisk forståelse for tal. Det er langt fra uendeligt mange opgaver, opgavetallet er 36.524 regnede opgaver på femogtyve år. Det er overkommeligt.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Det første der bør ske er at man afskaffer CAS-værktøjer (Maple, Mathematica, TI-89 etc.) i matematikundervisningen i gymnasiet. Det er et redskab, der hører til på universitetet efter man har opnået en fundamental forståelse for matematikken.

  • 8
  • 0

Enig. Man stikker vel(?) heller ikke en lommeregner i hånden på tredieklasseselever, der skal lære den lille tabel.

  • 5
  • 0