Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Masseødelæggelse via nettet?

NB: Masseødelæggelsessoftware forude, bare et klik herfra! Måske. Seriøst: Benyt disse links på eget ansvar! You never know.

Det er vist ganske sandt: Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad har en blog.

Det er til gengæld tilsyneladende ganske usandt, at Ahmadinejad via sin blog bomber Isreal med masseødelæggelsessoftware (vira, trojanske heste osv). Det var tilsyneladende en falsk alarm i noget sikkerhedssoftware som satte angrebsvarslingen igang.

Hvad han nu end har for, ham præsidentbloggeren, så kan jeg ikke lade være med at bemærke, at han bruger Microsoft-teknologi – Microsoft har ellers et eksportforbud overfor Iran. Men der er Microsoft både på hans server, og også i det anmeldte angreb, hvor han angiveligt brugte noget særlig kode, som særligt "rammer" Microsoft-browsere, MS IE DragDrop Embed Code. Det er uklart hvorfor han bruger eller brugte den kode. Gad vide om Microsoft har givet ham lov?

Teknisk set er det en smal sag at målrette websider/programkode mod besøgende fra særlige lande og regioner. Det benytter bl.a. engelske Channel 4 sig af, og forhindrer derfor for eksempel os i at se The IT Crowd. Lovligt, altså - der var selvfølgelig mange som fandt måder at omgå denne spæring da showet kom frem, kun i England, og det host flyder med kopier rundt om på internettet host.

Tilbage til de påståede masseødelæggelsescybervåben. Det er sgu lidt uhyggeligt, du. Er det ikke?

Hvordan har det danske cyberforsvar det egentlig? Nu er radioberedskabet forhåbentlig snart på plads, og det er jo godt. Men der skal meget mere til. Det generelle it-beredskab er der meget at sige til.

Så sent som i sidste uge var selveste Department of Homeland Security ude med en "warning" omkring uopdaterede Microsoft-systemer. Så kan de/vi lære det. Opdater, NU. Eller switch (til Linux eller Mac), som nogle nok vil påminde mig om, hvis jeg ikke siger det.

DK-CERT oplyser, at særligt store virksomheder er populære angrebsmål.

Forresten: DK-CERT har et RSS-feed. Subscribed.

Fra bunken af velmenende råd mm.: ENISA har lige udgivet en rapport om hvordan man fremmer forståelsen for it-sikkerhed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten