Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Markedsfejl

Jeg er igang med at pløje mig igennem The Stern Review, for som Rolf brokkede sig over i lederen for nyligt, så nytter det jo ikke at der skrives rapporter om alt muligt, hvis ingen læser dem.

Det første ord man støder på i The Stern Review er "markedsfejl".

Markedsfejl skal man lige skyde sig ind på, hvis man ikke kender begrebet.

Et marked virker kun når alle omkostninger tælles med: så kan man se og afgøre hvem der skal betale dem. Hvis omkostninger derimod holdes skjult eller "overses" virker markedsøkonomi ikke.

Et eksempel på markedsfejl er når tobaks- og fastfood-producenter sælger produkter der ødelægger folks helbred, samtidig med at de bruger penge på at forhindre forskning i skaderne i at komme til orde.

Det er derimod ikke en markedsfejl at forbrugeren smider fastfoodembalagen i naturen: forbrugeren kan nemlig selv ved øjesyn se at miljøet forringes så det er bare almindeligt griseri.

Det er også en markedsfejl når mit rejsebureau bliver betalt af flyselskaberne for at sende mig på en omvej så de kan få deres fly fyldt, til trods for at det er mig der betaler for billetten. [1]

Det er også en markedsfejl når kulbrinteindustrien ikke betaler for de skader deres forurenende produkter er skyld i, fra metylbly i benzinen over olieforurenede grunde til drivhusgasser.

I Stern's review bliver drivhusgasserne fra første side dømt til at være den største markedsfejl nogensinde.

Og det er egentlig imponerende at selv idag hvor der er videnskabelig enighed om at der er rigtig meget bummelum på brædtet, har kulbrintebranchen ingen grund til at forsøge at bremse skaden deres produkter forvolder. Tværtimod har de faktisk al mulig grund til at presse citronen lidt ekstra, inden klokken (måske) falder i slag for deres business.

Markedsfejl kan kun rettes op politisk, enten via politiske forbrugere eller politiske magter.

Løsningen er at flytte udgifterne ind i regnskabet og bestemme sig for hvem der skal betale dem. Så virker markedet igen.

Med andre ord: Vi skal have en brandskat på fossile kulstofatomer.

Hvor svært var det egentlig lige at gennemskue ?

phk

PS: Et meget interessant spørgsmål i denne forbindelse er om vi burde kræve en ansvarsforsikring af alle firmaer der vil markedsføre nano-teknologiske produkter, således at vi er sikre på at de latente skader der første opdages om mange år kan erstattes retfærdigt.

[1] Prøv at sig til dit rejsebureau at du er villig til at betale dem timepris for at få en ordentlig billet og læg mærke til forskellen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten