Først tak for at forsøge at dække emnet AI systematisk. Dog: aner man en både forsigtig og måske lidt optimistisk indgangsvinkel? Jeg er som helhed kun lidt inde i emnet, men ret interesseret i vort sanseapparat. Jeg vil tro, at AI er som ilden: god tjener, ond herre. Og på et punkt ligesom børn: den gør ikke, hvad de voksne=brugerne siger, den skal gøre; den gør hvad de selv gør. Hvilke brugere er der flest af?
AI er sikkert storartet, under stærkt kontrollerede forhold og oplært af dybt ansvarlige mennesker (og kontrollerede forhold er vi jo så gode til, ad pesticider, bakterier og personfølsomme oplysninger). AI kan måske også ses som et våben, som de mest ansvarsløse, gamblere, kriminelle, fantaster og frustrerede skoleskydere kan bruge både til det ene og andet. Og som rettes mod resten af menneskeheden.
Hvis dertil måtte være kommet, at selvformerende, deep learning algo'er forlængst er sluppet ud i cyperspace, de er opdraget til at game mod homo sapiens, og deres IQ opformeres med en ukendt faktor hvert minut.. "Gud bevare Danmark"/cit. nytårtaleren.
Jeg ser dog frem til kommende artikler herom, især mere om hvordan AI, smart teknologi og vort sanseapparat kan bruges og bliver brugt til både det ene og det andet. Et spørgmål herfra til psykologen: hvordan skelner psykologien og psykiatrien egentlig imellem sanseoplevelser 'indefra' og udefra? For nogle år siden så jeg på wiki-lydsite beskrevet, at man ved lyd-algoritmer kunne placere andre lyde oven i baggrundslyde, fx stemmer og musik...Selve den præcise fremgangsmåde, algoritmen, var dog blevet slettet af en tænksom moderator, fordi, som han skrev, "dette muligvis kunne misbruges..". Er dele af psykiatrien og x antal patienter totalt til grin?